fbpx

Irist - Order Of The Mind

Selvom Irist blev dannet i Atlanta, Georgia, stammer tre af bandets fem medlemmer fra Sydamerika. Og det var da også et andet band fra den verdensdel, nemlig Sepultura, der inspirerede Pablo Davila og Bruno Segovia til at starte deres eget band. ”Order Of The Mind” er deres første album, og kommer fem år efter bandets start.
Det virker som om den tid er gået med at ophobe vrede og energi, for der er godt nok knald på de ti numre! Og det er ikke fordi tempoet er vildt opskruet, for her befinder man sig i middelklassen. Men når det kommer til sangeren Rodrigo Carvalho, er det en anden sag: Han brøler og skriger sig igennem numrene med en enorm vrede – han lyder virkelig pissed off.
Det giver numrene en vis slagside, som man i større eller mindre grad forsøger at balancere via mere melodiske indslag. Oftest er det mindre, for egentlig melodisk bliver det kun i ”Severed” og ”Harvester”, hvor en ren vokal i stil med Fear Factory giver afveksling. I de resterende tracks bliver alle vokaler leveret brølende og råbende, så det er en bevidst drejning, man giver udtrykket. Hvis man kun søger power, er det en fin strategi, men for alle andre bliver det hurtigt monotont. Personligt håber jeg på mere bredde fra Irist, næste gang de giver livstegn.

Tracklist:
1. Eons
2. Burning Sage The Cleansing
3. Severed
4. Creation
5. Dead Prayers
6. Insurrection
7. Order of the Mind
8. Harvester
9. The Well
10. Nerve
Samlet spilletid: 40:24

Læs mere...

My Dying Bride - The Ghost Of Orion

My Dying Bride har i næsten 30 år spredt dystre stemninger, og der var da også rigeligt med forhindringer på vej mod bandets studiealbum nummer 14: Alvorlig sygdom og pludselige opsigelser har gjort vejen længere end planlagt, men nu er det her.
Englænderne har altid haft fokus på stemningen på deres albums, og sådan er det også i 2020, hvor de fra starten udfolder hele paletten af virkemidler: Tempoet er moderat, men alligevel med tilstrækkeligt markante anslag til, at de får noget Doom tyngde over sig – Ikke ekstremt, for her holder alt sig i den pæne side af vejen. Det samlede resultat er mørkt og lidt trist, især når Shaun Macgowans violin bidrager. Omvendt bløder vokalen lidt op på det hele, for Aaron Stainthorpe synger blødt og fint, og bryder kun stilen med et enkelt brøl hist og her.
Når man lytter ”The Ghost Of Orion” igennem fra start til slut, er det markant hvor ensartet det hele hænger sammen; der er meget få udsving i det samlede lydbillede, hvilket resulterer i meget lidt dynamik. Derfor er der tale om et album, der ikke giver meget til lytteren, men egentlig har nok i sig selv. Derfor skal man være i et helt specielt humør for at kunne nyde indholdet, og selv der rækker niveauet ikke til mere end et OK fra mig.

Tracklist:
1. Your Broken Shore
2. To Outlive the Gods
3. Tired of Tears
4. The Solace
5. The Long Black Land
6. The Ghost of Orion
7. The Old Earth
8. Your Woven Shore
Samlet spilletid: 56:21

Læs mere...

Burning Witches - Dance With The Devil

Det går stadig fremad i lyntempo for Burning Witches; kun godt fem år efter de startede, udsender de det tredje studiealbum. Oveni kommer endda en liveudgivelse, så schweizerne hviler ikke på laurbærrene. Til gengæld er der en udskiftning i besætningen siden sidst, idet Laura Guldemond har overtaget frontvokalen.
Hun passer stemmemæssigt perfekt ind i bandet traditionelle Heavy Metal, for hun både at synger pænt og rent, men kan både brøle og hvine, når musikken kræver det. Og det gør den, for Burning Witches fortsætter deres traditionelle fortolkning af Heavy Metal, hvor navne som Judas Priest og Saxon helt sikkert har været på playlisten under medlemmernes musikalske opvækst.
Inspirationen er omsat til 11 egne numre, som følger bandets tidligere stil, så der både er udmærkede guitarriffs og iørefaldende omkvæd. Og så virker bandet mere afslappede end på forgængeren ”Hexenhammer”, hvor de var lidt overtændte og krampagtige – det giver mere ro. Desværre flytter det ikke kvaliteten meget over middel, for selv om materialet fungerer fint, efterlader det ikke noget blivende indtryk. Det fornemmer man måske også i bandet, siden man har allieret sig med selveste Ross The Boss i den afsluttende version af Manowar-klassikeren ”Battle Hymn” – en udgave, der meget sigende er okay, men ikke særligt personlig.

Tracklist:
1. The Incantation
2. Lucid Nightmare
3. Dance With The Devil
4. Wings Of Steel
5. Six Feet Underground
6. Black Magic
7. Sea Of Lies
8. The Sisters Of Fate
9. Necronomicon
10. The Final Fight
11. Threefold Return
12. Battle Hymn
Samlet spilletid: 52:04

Læs mere...

Almanac - Rush Of Death

Almanac dannede guitaristen Victor Smolski i 2015 efter sin udtræden af Rage, og efter nogle justeringer i line-uppet er bandet nu klar med deres tredje album. Det skydes i gang med opfordringen: ”Drivers, start your engines”, hvilket peger på temaet for teksterne. Her handler det om farerne ved racerløb, et område som Smolski kender udmærket fra en professionel karriere inden for motorsport.
Musikken har også taget det tempomæssige til sig, for generelt går det frisk for sig i de ti numre. Stilen ligge et sted mellem Heavy- og Power Metal med udmærkede riffs fra den seksstrengede og tilsvarende melodier. Her har bandet den fordel med Patrick Sühl og Jeannette Marchewka at kunne stille med hele to vokalister, men det burde de have fået mere ud af, end tilfældet er.
Det symfoniske element i genrebetegnelsen skyldes, at der midt på albummet er flere numre, hvor bandets traditionelt skårne Metal suppleres med stort arrangeret Klassisk musik. Det giver både bredde og størrelse til lydbilledet, er udmærket bundet sammen og har personlighed.
Den savner jeg ind imellem, for selv om numrene er stilsikre, bliver der af og til grebet lige lovlig dybt i kassen med klichéer, så numrene bliver lidt ligegyldige. Det trækker ned i det samlede billede, så vi ender på en blød mellemkarakter.

Tracklist:
1. Predator
2. Rush Of Death
3. Let The Show Begin
4. Soiled Existence
5. Bought And Sold
6. The Human Essence
7. Satisfied
8. Blink Of An Eye
9. Can't Hold Me Back
10. Like A Machine
Samlet spilletid: 47:04

Læs mere...

Sylosis - Cycle Of Suffering

I 2016 meldte Sylosis ud, at bandet ville tage en pause på ubestemt tid; bandets mastermind Josh Middleton var endt i en blindgyde, og havde brug for at finde ny inspiration. Pausen gav ham lyst til at genstarte Sylosis, som nu er klar med deres femte studiealbum, som også giver debut til en ny rytmesektion.
Udgangspunktet for albummet er, at lidelse er en naturlig og uundgåelig del af livet, men lidelsen findes kun i teksterne – det er ingen lidelse at lægge øre til albummet. Sylosis fortsætter deres stil med Thrash Metal, der både har Dødsmetallens skarphed og melodiske elementer. De sidste leveres af guitaren, og optræder som korte eller længere solstråler i forhold til numrenes øvrige bestanddele. Disse er rå, for musikken afleveres i pænt højt tempo og med eftertryk. Det samme gælder for vokalen, som er voldsomt brølende, men meget lidt varieret. Og det hele passer fint sammen, hvilket gør ”Cycle of Suffering” og ”Apex of Disdain” til rigtig fede Thrash-titler.
Hen mod slutningen begynder det at knibe med ideerne; Middleton vil for meget, så han får ikke stoppet mens legen er go’. Derfor får albummet længere spilletid end indholdet kan forsvare, og kan derfor ikke leve op til bandets bedste præstationer. Konklusionen er derfor, at Sylosis er tilbage, men stadig en smule rustne.

Tracklist:
1. Empty Prophets
2. I Sever
3. Cycle of Suffering
4. Shield
5. Calcified
6. Invidia
7. Idle Hands
8. Apex of Disdain
9. Arms Like A Noose
10. Devils In Their Eyes
11. Disintegrate
12. Abandon Samlet spilletid: 50:52

Læs mere...

Suicide Silence - Become The Hunter

Med ”Become The Hunter” bringer Suicide Silence antallet af studiealbums op på 6 – Samtidig er det album nummer tre på Nuclear Blast Records og det tredje siden Eddie Hermida tog over fra Mitch Lucker efter dennes død i 2012. Og netop vokalen ender med at være afgørende for, hvor på skalaen, man placerer albummet – mere herom senere.
Musikalsk bevæger albummet sig indenfor de gængse rammer for Dødsmetal; der bydes både på tempofyldte passager, hvor guitarerne flyver afsted, og sekvenser med det modsatte, hvor tingene er nede i skridttempo. Guitarerne bidrager også med mange lækre detaljer, hvor en melodistump, et par hurtige løb eller en flot solo er med til at hæve niveauet. Det samme gør produktionen, som er dejligt gennemsigtig, så detaljerne kommer frem. Samlet set er denne side af indholdet virkelig stærk og interessant at lytte til.
Men så er der Hermidas vokal, som han præsenterer i tre dele: Han brøler, han råber, og han skriger. Hvor de første elementer fungerer fint sammen med musikken, og er med til at styrke helheden, forholder det sig noget anderledes med den sidste. Problemet er, at skrigeriet totalt dominerer lydbilledet og splitter numrene ad. Det går gennem marv og ben, og jeg bliver ret hurtigt stresset af at lægge øre til det. Det er ødelæggende for oplevelsen, og det er kun på grund af en velfungerende musik, at ”Become The Hunter” slipper herfra med en OK bedømmelse.

Tracklist:
1. Meltdown
2. Two Steps
3. Feel Alive
4. Love Me To Death
5. In Hiding
6. Death's Anxiety
7. Skin Tight
8. The Scythe
9. Serene Obscene
10. Disaster Valley
11. Become The Hunter
Samlet spilletid: 39:47

Læs mere...

Sepultura - Quadra

Trods det, at Sepultura regnes for et af de store navne på Thrash scenen og nu går ind i deres femte årti, er det ikke et band som jeg har dyrket; samtidig er det kun anden gang, bandet havner i min anmelderstak. Og mødet med ”A-lex” var en slem skuffelse, så det var med blandede følelser, jeg tog hul på Sepulturas nyeste album, ”Quadra”.
Det var der nu ingen grund til, for der skal bare en enkelt gennemlytning til for at fastslå, at det nye udspil er en helt anderledes og meget mere interessant sag. Åbningsnummeret er et virkelig fedt Thrash track med power og et sejt omkvæd, og det får følgeskab af flere numre i samme traditionelle stil. Disse har vanen tro masser af energi, men byder kun på begrænset variation. Som resten af albummet nyder de godt af en virkelig god og gennemført produktion, som Jens Bogren skal have stor ros for.
Heldigvis nøjes man ikke med at følge traditionelle stier, men søger også nye veje. I ”Guardians Of Earth” opbygges intensitet inden Derrick Greens vokal bryder igennem med et brøl. Og så indeholder albummet hele to instrumentalnumre: Hvor titelnummeret er en kort akustisk sag, byder det noget længere ”The Pentagram” på varieret energi og lækre guitardetaljer fra Andreas Kisser. De er der også i ”Agony Of Defeat”, hvor lydbilledet er mindre massivt, hvor Green synger mere end han brøler, og hvor der er en del melodi – helt uden at energien går tabt.
Min konklusion er, at det med ”Quadra” er lykkedes Sepultura at give et virkelig stærkt og gennemført bud på, hvordan man kan variere Thrash Metal uden at miste hverken power eller intensitet – thumbs up herfra!

Tracklist:
1. Isolation
2. Means To An End
3. Last Time
4. Capital Enslavement
5. Ali
6. Raging Void
7. Guardians Of Earth
8. The Pentagram
9. Autem
10. Quadra
11. Agony Of Defeat
12. Fear; Pain; Chaos; Suffering
Samlet spilletid: 51:14

Læs mere...

Novelists FR - C'est La Vie

Novelists FR er fra Paris, og blev startet tilbage i 2013. Året efter udkom den første EP, og i 2015 var det tid for det første album, ”Souvenirs”, som blev efterfulgt af ”Noir” to år senere. Nu er franskmændene så klar med ”C'est La Vie”, som udsendes på Arising Empire, der er Nuclear Blast Records’ sublabel for bl.a. Metalcore.
Teknisk set kan betegnelsen Metalcore forsvares i beskrivelsen af albummet, for numrene indeholder de genretypiske skift mellem rene vokaler og brølende udgaver. Når det er sagt, så fylder de melodiske sider af sagen langt det meste af spilletiden, og efterlader klart det kraftigste aftryk hos mig. I numre som ”Somebody Else”, ”Deep Blue” og ”Rain” dominerer det melodiske næsten totalt, men får også en snert af progressivt via lækre guitarløb i baggrunden. Albummets melodiske yderpunkt er balladen ”C'est La Vie”, hvor en kvindelig vokal gør nummeret til en duet, men hvor musikken ikke er egentlig Metal, men tilbagelænet Rock.
Novelists FR har også en hårdere side, som kigger frem i det Nu Metal inspirerede ”Lilly”, men bryder igennem i ”Modern Slave” og ”Kings Of Ignorance”. Her er tempoet øget, og de hakkende rytmer giver sammen med en noget mere fremtrædende brølevokal en direkte aggressiv stemning. Den øger selvfølgelig skarpheden, men det er ikke nok til, at den samlede balance forrykker sig: ”C’est La Vie” er et udspil i den blødere ende af skalaen, som trods flere udmærkede tiltag ikke formår at blive rigtigt spændende.

Tracklist:
1. Somebody Else
2. Deep Blue
3. Lilly
4. Modern Slave
5. C'est La Vie
6. Head Rush
7. Kings Of Ignorance
8. Rain
9. Human Condition
Samlet spilletid: 37:04

Læs mere...

Oceans - The Sun And The Cold

I tre år arbejdede de fire medlemmer af Oceans på materiale til deres nye band, før det i 2018 officielt fik navn. Herefter udsendte de 3 singler, hvilket var nok til at få en kontrakt med Nuclear Blast Records. Selskabet udsendte 2 EP’er med Oceans, og står også bag bandets første udspil i fuld længde.
Her blander bandet to genrer, som man normalt ikke hører sammen: På den ene side Death Metal, på den anden side Nu-Metal, som er inspireret af lyden fra 1990’erne. Det lyder som uforenelige størrelser, og en egentlig blanding finder man også kun to gange: I titelnummeret, hvor en brølende vokal og grindende trommer sætter gang i tingene, og i ”Polaris”, som starter ret stille, men efterhånden tager til i styrke for al ende i ren Metal – albummets mest vellykkede kombination.
I de resterende numre er det Oceans’ fortolkning af Nu-Metal, der dominerer, og det går generelt ret stille for sig. Musikken er i perioder mere Rock end Metal, og selv om både vokalen og stortrommerne stedvist viser tænder, ligger numrene til den rolige side - Det er der som sådan ikke noget galt i.
Det er der til gengæld i bandets musikalske retning – eller rettere: Mangel på samme. I flere numre sidder man uvilkårligt med fornemmelsen af, at Oceans ikke har helt styr på, hvad de vil med musikken. Der bygges op, men så sker der ikke mere, og der er ingen elementer som f.eks. lækre melodier til at bøde på resultatet. Numrene virker derfor bare overproducerede, albummet er ikke overbevisende, og karakteren derefter.

Tracklist:
1. The Sun And The Cold
2. We Are The Storm
3. Dark
4. Paralyzed
5. Take The Crown
6. Shadows
7. Legions Arise
8. Polaris
9. Truth Served Force Fed
10. Water Rising
11. Hope
Samlet spilletid: 49:40

Læs mere...

Marko Hietala - Pyre Of The Black Heart

Ideen til at lave et soloalbum har Marko Hietala gået rundt med i mange år, men forpligtelserne som bassist i Nightwish kom hele tiden i vejen for at gøre alvor af det. Da det finske verdensnavn i 2017 holdt en længere pause, fokuserede Hietala på sit eget projekt, og resultatet foreligger i form af ”Pyre Of The Black Heart”.
Målet var at skabe et album på egne præmisser, og den del kan hurtigt krydses af som opfyldt – Hietala koger ikke bare suppe på ideer til Nightwish, for selv om der er ligheder, så søger han sit eget udtryk. Og det er noget mindre bombastisk, hvilket illustreres fint i de to startnumre. Her står den på nedtonet Rock med melodien i centrum, og netop det melodiske fokus går igen hen gennem albummet.
I Nightwish bruges keyboardet ofte til at skabe store, symfoniske opsætninger, men hos Hietala spiller de en anden rolle: I ”Dead God's Son” og ”I Am The Way” bruges de mere moderne til at skabe en mørk stemning og samtidig tilføre drive. Det sidste er en god ide, for numrene sprudler ikke ligefrem af fremdrift. Og det er ikke fordi hverken produktionen eller indsatsen fejler noget; lyden er virkelig god, og især vokalen står stærkt i de enkelte numre. I ”For You” er Hietals indlevelse og nærvær stærkt medvirkende til, at nummeret er albummets højdepunkt.
“Pyre Of The Black Heart” viser Marko Hietala som andet og mere end ”bare” bassisten fra Nightwish, men det understreger også, at han i sit hovedband er en del af noget meget større, end han skaber på egen hånd.

Tracklist:
1. Stones
2. The Voice of My Father
3. Star, Sand and Shadow
4. Dead God's Son
5. For You
6. I Am The Way
7. Runner of the Railways
8. Death March for Freedom
9. I Dream
10. Truth Shall Set You Free
Samlet spilletid: 52:03

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed