fbpx

Timechild - And Yet It Moves

Grundstenen til Timechild blev lagt i 2020, hvor 4 musikere med forskellig baggrund indenfor Rock og Metal fandt sammen om den klassiske Hardrock. Arbejdet med sangskrivning og indspilninger fulgte, og nu er bandet fra hovedstaden klar med deres første album.
Jeg ved ikke, om bandet var inspireret af nummeret ”Child in Time”, da de fandt deres navn, men tanken er nærliggende – der er i hvert fald ingen tvivl om, at musikerne har lyttet en del til navne som Deep Purple, Rainbow og hvem der ellers stod for klassisk Hardrock i 1970’erne, i løbet af deres musikalske opvækst. Når det gælder numrenes opbygning og stil er det her, man hører mange ligheder: Der er stærke guitarparter og et godt drive, som Anders Brink supplerer med en matchende og engageret vokal. Samtidig er der blevet plads til noget så gammeldags som guitarsoli, endda som dobbelt op ind imellem. Så jo, Timechild rammer stilen meget autentisk, hvilket forstærkes af Søren Andersens produktion.
Men hvad der er endnu bedre er, at de gør det uden at kopiere forbillederne. Der er passager, hvor et skifte eller en stemning kort minder om noget andet (det kan man stort set sige om alle albums), men der bliver aldrig tale om plagiat. Oveni lykkes det Timechild med ”Shrapnel” at skrive en rigtig flot ballade – en svær kunst, som mange bands fejler i, og som er med til at gøre ”And Yet It Moves” til en flot debut.

Tracklist:
1. And Yet It Moves
2. This Too Will Pass
3. Haze Of The Dawn
4. Where I Now Belong
5. Children Of A Killing Sun
6. Shrapnel
7. Choir Of Man
8. Last Frontier
9. The Bite Of Frost
Samlet spilletid: 38:00

Læs mere...

Lotan - Interview med Martin

Det danske Black Metal band Lotan er aktuel med deres 2x EP udgivelser "Nihil Sacrum" som blev udgivet i februar og "Angelus Pestis" som udkom i september. Vi har taget en snak med sanger og tekstforfatter Martin om disse udgivelser.

Hej! Først og fremmest stort tillykke med jeres nye album. Kan du starte med at introducere dig selv og fortælle os om din rolle i bandet?
Jeg er sanger og tekstforfatter I Lotan og har sammen med Phillip startet Lotan op under pandemien som et kreativt pusterum i en tid hvor scenen var relativt skudt sænk.

Hvornår begyndte du at arbejde på dette album, hvor lang tid tog processen fra det første trin til det endelige produkt?
Phillip og jeg begyndte at arbejde på sangene under pandemien. Selve Black Metal scenen er vi som sådan ikke ukendte med, da vi i fordomstid startede med at spille Black før vi startede i vores andet band Vanir.

Hvor er albummet indspillet og hvem har produceret det? Hvordan var samarbejdet?
Vi har stået for alt selv, som sagt er musikken lavet under pandemien og vores muligheder var begrænset. Dette har også betydet at vi har haft mulighed for at definere vores lyd selv fra start.

Prøver i at udtrykke/fortælle noget med jeres musik? Er der en dybere mening med jeres sange?
I bund og grund handler meget af vores musik om at pille guder eller andre sandsigersker ned fra piedestaler. Hele ideen med navnet Lotan er at det er essensen af kaos. Vores tekster er for det meste en bemærkning til den orden vi sætter eller bliver påtvunget i vores liv. Vi ser det måske ikke så tydeligt i et privilegeret vestligt demokrati, men der er rigeligt at støj i vores del af verden til at skabe et slørret glas at se tilværelsen igennem. Den kapitalistiske ånd kombineret med narcissisme som er vores tids ånd, skaber grubund for et dystopisk landskab. Den sataniske symbolik giver et godt bagtæppe til en sådanne kritik.

Vi har allerede fået lov at høre lidt fra albummet, hvordan har responsen været hidtil?
Responsen har været super fed! Folk virker til at tage godt imod det og især de Live koncerter vi har været så heldige at få, har publikum været meget positive! Det sætter vi stor pris på! Det er denne energi der giver os kød på tanden til at skrive den kommende plade vi er i gang med nu!

Hvem har lavet jeres artwork og hvad var ideen bag?
Coveret til Angelus Pestis er Ridderen, døden og djævlen, 1512 – 1513 af Albrecht Dürer. For os personligt symbolisere den hovmod og forfald. Den moderne ridder i alt sin pomp og det grimme iboende i os alle.

Hvilke slags musik er du opvokset med og hvilke nyt musik høre i disse dage?
Vi er begge opvokset med rocken som grundlag, og har også begge en stor forkærlighed for metallen især black og dødsmetallen. Der er simpelthen så enormt meget god musik derude at dykke ned i, pt. høre jeg meget Aeons nye plade samt 1914 og Ex Deo.

Er nogle af disse bands en inspiration til albummet?
Nej ikke som sådan, vores inspiration er meget den black metal vi selv er vokset op på. Marduk, Rotting Christ mm.

Kan vi forvente en tour fra jer, måske i Danmark eller en tur rundt i europa?
Vi vil rigtigt gerne på tour med både vores EP og en kommende plade der er på vej! Så ja det er klart vores forventning at vi som minimum skal ud over de danske scener!

Det var alt for denne gang, har du noget du gerne vil tilføje?
Vi går i skrive mode nu! Og har fået forstærkninger i form af Lasse Guldbæk Heiberg på bas og Jon Schmidt på trommer som begge vil byde ind til en kommende skive. Vi takker mange gange for din tid! Hil dragen og horn og smadder - Lotan

Tak for din tid og vi ønsker jer alt muligt held og lykke med jeres udgivelse og jeres fremtid som band!

Læs mere...

Black Swamp Water - Interview med Bjørn Bølling Nyholm

Det danske hard rock band Black Swamp Water udgave den 20. august deres tredje album "Awakening" igennem Mighty Music. Vi har taget en lille snak med sangeren Bjørn Bølling Nyholm om det nye album.

Hej! Først og fremmest stort tillykke med jeres nye album. Kan du starte med at introducere dig selv og fortælle os om din rolle i bandet?
Tusind tak… og jeg er forsanger i bandet og skriver alle tekster og næsten alle melodier

Hvorfor har i valgt denne titel til albummet?
Som så meget andet i vores band var det en 100 % demokratisk proces, hvor alle skulle være tilfredse med titlen… og det var ikke den nemmeste sag i verden- I sidste ende var det her en titel, som alle kunne stå inde for… og jeg synes også selv, at der ligger nogle fede konnotationer i den.

Hvornår begyndte du at arbejde på dette album, hvor lang tid tog processen fra det første trin til det endelige produkt?
Vi fik ny guitarist for lidt over to år siden (Thomas) og startede ret hurtigt med at skrive sange med ham… og sangskrivningsmæssigt har han også sat et kæmpe aftryk på albummet.

Var det svært at skrive nyt materiale til denne plade, eller faldt det naturligt for dig?
Det faldt meget naturligt… og Thomas var som sagt en stor drivkraft i sangskrivningen.

Hvor er albummet indspillet og hvem har produceret det? Hvordan var samarbejdet?
Det er indspillet på Djursland i Antfarm Studio hos Tue Madsen, der også har produceret… han producerede også vores første album, Chapter One, og han er fantastisk at arbejde sammen med!

Prøver i at udtrykke/fortælle noget med jeres musik? Er der en dybere mening med jeres sange?
Både og… Teksterne er ikke ligegyldige, og jeg prøver hver gang at indfange en stemning eller en situation med dem… og det samme gælder musikken… men vi har ikke et udtalt budskab med nogen af delene.

Vi har allerede fået lov at høre lidt fra albummet, hvordan har responsen været hidtil?
Responsen har generelt været god, om end det heller ikke er verdens ottende vidunder, vi har lavet (I har jo også selv givet den 3½ af 6 ;)).

Hvem har lavet jeres artwork og hvad var ideen bag?
Claus Reinhold fra Division 666… han fik frie tøjler og kom op med et (efter vores mening) super fedt cover, der er ret dystopisk i udtrykket.

Hvordan vil i sammenligne sangene på det kommende album til jeres tidligere materiale?
Jeg synes, at vi udvikler os i en naturlig og god retning… vi har en lyd og en måde at skrive sange på, men vi prøver ikke at begrænse os til kun at lave én slags musik… og jeg synes, at albummet afspejler den modenhed i udtrykket.

Hvilke slags musik er du opvokset med og hvilke nyt musik høre i disse dage?
Da jeg for alvor blev bidt af musik i slut-firserne gik jeg i 8. klasse og begyndte at høre AC/DCs Back in Black… hvilket hurtigt blev efterfulgt af Metallica og Pantera… og derefter ’90’er grunge-bandsene og 70’er proto-metal… Senere fulgte Lamb of God… og nu om dage prøver jeg stadig at tage til koncerter med bands, jeg ikke kender ret meget til… f.eks. var jeg til Jinjer på Train for en måneds tid siden, hvilket var en super fed oplevelse.

Er nogle af disse bands en inspiration til albummet?
Indirekte ;)

I din tid som musiker, hvad er din største musikalske bedrift indtil videre og hvad har været den største oplevelse indtil nu?
At udgive 3 albums med det her band… og at spille nogle forholdsvis store koncerter i f.eks. Amager Bio og på Atlas i Århus.

Kan vi forvente en tour fra jer, måske i Danmark eller en tur rundt i europa?
Vi har desværre ikke tour-planer p.t…. men vi håber da, at der kommer nogen.

Hvis i kunne vælge, hvad ville være den største koncert oplevelse for jer?
Roskilde Orange Scene, selvfølgelig :)

Det var alt for denne gang, har du noget du gerne vil tilføje?
Ikke andet end tusind tak for interviewet.

Tak for din tid og vi ønsker jer alt muligt held og lykke med jeres udgivelse og jeres fremtid som band!
Selv tak og anytime

 

Find Black Swamp Waters nye album på Spotify her.

Læs mere...

Killing - Interview med Jesper F. Skousen

Det danske thrash metal band Killing udgav i august deres nye album "Face the Madness" igennem Mighty Music. Vi har taget en snak med trommeslageren Jesper om albummet.

 

Hej! Først og fremmest stort tillykke med jeres nye album. Kan du starte med at introducere dig selv og fortælle os om din rolle i bandet?

Hej og tak for interviewet. Mange tak. Jo, jeg hedder Jesper Skousen og jeg spiller trommer i Killing.

Hvorfor har i valgt denne titel til albummet?

Jamen titlen udspringer egentlig af en brainstorm i øveren, vi havde. Vi havde længe drøftet, hvad titlen skulle være og snakken kørte på, at det skulle passe til vores image, musik og ikke mindst vidne om, hvad vi var mest kendt for. Vi blev enige om, at vores liveshows som regel altid bliver nævnt som værende energiske og lige på og derfor skulle vi finde en titel som kunne opsummere en eller anden ting omkring vores koncerter. Det skulle samtidig lyde old school og pludselig havde vi titlen ”Face the Madness” på papiret. Det syntes vi passede fint til vores ni sange og som navnet på vores debutalbum.

Hvornår begyndte du at arbejde på dette album, hvor lang tid tog processen fra det første trin til det endelige produkt?

Sangene på ”Face the Madness” er skrevet hen over en periode på omkring tre år. Da vi udgav EP’en ”Toxic Asylum”, havde vi skrevet et par af sangene som er med på vores album. Bl.a. ’Kill Everyone’ og ’Don’t Get Mad’, Get Evil’. Vi er måske ikke så hurtige til at skrive sange, da vi ofte ender med at fluekneppe opbygninger, men det lønner sig som regel i den sidste ende. Vi kan godt lide at afprøve alle muligheder for at få det mest optimale ud af en sang, og eftersom vi arbejder ud fra en kollektiv proces, så skal vi alle være med på, hvilken retning sangen skal hen imod. Så svaret på dit spørgsmål må være at sangene har taget omkring tre år at skrive, og så har vi hen imod slutfasen valgt at skrive et par sange, som vi mente, ville kunne klæde albummet som helhed og gøre det mest fuldendt. Vi skrev bl.a. en tungere sang hen imod indspilningerne, det er nummeret ’Killed In Action’, da vi mente albummet manglede noget i den stil for at være helt komplet.

Var det svært at skrive nyt materiale til denne plade, eller faldt det naturligt for dig?

Det var en meget naturlig proces. Vi havde færdiggjort en del af materialet, da vi besluttede os for at indspille albummet, og resten blev skrevet ret målrettet i slutfasen. Vi kan godt lide at arbejde med nye numre. For os er det en af de sjove ting ved at have et band. Som sagt er vi ikke de hurtigste, men så længe resultatet er gennemarbejdet og lyder færdigt i vores ører, er det sgu fedt.

Hvor er albummet indspillet og hvem har produceret det? Hvordan var samarbejdet?

Albummet er indspillet hos Jacob Bredahl i hans Dead Rat Studio. Han fandt frem til en passende old school lyd som ikke var alt for poleret. Den passede afsindig godt til vores musik og var det, som vi gerne ville have. Albummet er produceret af Bredahl og os, han har drejet på knapper og mikset pladen og så har hans makker Brad Boatright masteret den. Jeg tror, de fleste i bandet havde et fint samarbejde med Jacob under indspilningerne.

Prøver i at udtrykke/fortælle noget med jeres musik? Er der en dybere mening med jeres sange?

Ja, det gør man vel altid. Men for os er det ikke et decideret talerør for egne personlige holdninger og meninger om livet og så videre. Vi spiller old school thrash metal, og det er vi meget beviste om, så derfor ligger vores tekster også indenfor de klassiske temaer. Så det er krig, vold, had, ondskab, sindssyge og monstre. Hvis vi finder på at smide lidt holdninger ind her og der, er det som regel altid pakket godt ind, men det er ikke noget vi som sådan går efter. Snare tværtimod.. Vi er ikke et politisk band som mange andre thrash metal bands og tænker heller ikke vi ender med at blive det mere end til husbehov, hvis det nogensinde skulle gå den vej. Vi vil hellere skrive om vold, mord og psykopater.

Albummet har været ude nogle måneder nu, hvordan har responsen været hidtil?

Responsen har været over al forventning! Vores første musikvideo til albummet, ’Kill Everyone’ har på nuværende tidspunkt nået næsten 40.000 afspilninger og vi har op til og efter udgivelsen af ”Face the Madness” modtaget et hav af anmeldelser. De fleste af dem ligger i den gode ende, så vi kan bestemt ikke klage. Fans, venner og bekendte har også ytret sig ret positivt om albummet. Vi er bare glade for, folk kan lide det, vi har arbejdet på. 

Hvem har lavet jeres artwork og hvad var ideen bag?

Endnu engang er det artisten Mario Lopez som står bag vores artwork. Manden er genial og vanvittig dygtig til at tegne! Tankerne bag coveret går tilbage til snakken omkring titlen. Vi havde titlen på plads og skulle så have noget artwork som kunne passe sammen. Vi gik igen i tænketank og pludselig opstod idéen med denne her præst som stod ved en døbefont så. En baby i den ene hånd og et våben, som så endte med at blive en økse, i den anden hånd. Bag ham skulle være et kors af TV skærme som viste al muligt af verdens ondskab. I henhold til titlen handler det om, at præsten har mistet sin tro på sit virke grundet al den ondskab som sker i verden. Symbolet på dette blev så babyen og øksen.

Hvordan vil i sammenligne sangene på det kommende album til jeres tidligere materiale?

Det en klar udvikling af hvad vi tidligere har lavet. Alt er en kende mere gennemarbejdet end tidligere, men man burde sagtens kunne høre den røde tråd fra vores EP og til det her album.

Hvilke slags musik er du opvokset med og hvilke nyt musik høre i disse dage?

Vi er alle fire opvokset med bl.a. gammel thrash metal i højtalerne. Metallica, Slayer, Exodus, Kreator osv. Derudover har vi hver især også haft forskellige andre rock og metal orkestre inde over som inspirationskilder. Men i Killing drager vi udelukkende på de gamle thrash bands, som vi voksede op med på teenageværelset. Vi lytter også hver især til forskellige bands den dag i dag. For mit vedkommende går det fra gammel 70’er og 80’er hegn over til harsk black metal og støjende død. Det afhænger af humøret. Jeg elsker naturligvis også thrash metal, og et par af de nyere bands indenfor genren som jeg er oppe og køre over er bl.a. Evil Invaders, Bütcher, Vulture, Reaper og Evilcult.

Er nogle af disse bands en inspiration til albummet?

Kun af de gamle navne. Vi er musikalsk inspireret af det, vi lyttede til som unge indenfor thrash metal.

I din tid som musiker, hvad er din største musikalske bedrift indtil videre og hvad har været den største oplevelse indtil nu?

I forhold til Killing er der mange fede oplevelser at trække på. Vi åbnede bl.a. Copenhagen Metal Fest som første band nogensinde. Vi har også åbnet Viborg Metal Festival, hvilket var megafedt. Har spillet i Polen, Sverige og Tyskland og fået en masse minder med hjem derfra. Spillet på Metal Magic, i en kirke i Århus, til Crocells releaseparty, som opvarmning for de gamle danske thrash legender Lipid en del gange, til Tornvang Open Air, Raise Your Horns Festival osv. Vi har på nuværende tidspunkt allerede oplevet meget mere end vi turde drømme om, da vi startede. Det hele har været fedt! På hver sin måde. Det meste af det ha ha.

Kan vi forvente en tour fra jer, måske i Danmark eller en tur rundt i europa?

Vi er lige pt. ved at have færdiggjort vores DK tour i forbindelse med udgivelsen af albummet. Vi har tre koncerter tilbage. Vi arbejder lige pt. på at komme til udlandet næste år. Så håber vi, det kan lade sig gøre.

Hvis i kunne vælge, hvad ville være den største koncert oplevelse for jer?

Det kunne være fedt at være support for et af de gamle legendariske thrash metal bands, som man selv har set op til.

Det var alt for denne gang, har du noget du gerne vil tilføje?

Ikke udover at vi takker for interviewet og for at folk har læst med hertil. Tak for supporten derude og tak til alle som har købt vores album eller andet fra vores shop. Vi ses derude i landet!

Tak for din tid og vi ønsker jer alt muligt held og lykke med jeres udgivelse og jeres fremtid som band!

Tusind tak. Vi ses til en bajer.

 

Tjek bandet ud på Bandcamp og Facebook

Læs mere...

Timechild - Interview med Anders Folden Brink

Timechild er massiv og organisk heavy rock. Bandets lydunivers består af en kraftfuld og nærværende vokal, karakteristiske twin guitarer og svævende korharmonier, som tilsammen skaber deres unikke skandinaviske udtryk.

I november 2021 er bandet klar med deres debut-album “And Yet It Moves”, som udgives globalt igennem Mighty Music.


Hej! Først og fremmest stort tillykke med jeres nye album. Kan du starte med at introducere dig selv og fortælle os om din rolle i bandet?
Mange tak! Timechild er:
Anders Folden Brink (Lead vokal – Rhythm/Lead Guitar)
Birk (Lead/Rhythm Guitar – Backing vokal)
Martin Haumann (Trommer)
Daniel Bach (Bas – Backing Vokal)

Hvorfor har i valgt denne titel til albummet?
Titlen på pladen “And Yet It Moves” er, i følge sagnet, de sidste ord som fysiker og filosof Galileo Galilei sagde efter at Vatikanet tvang ham til at give afkald på sin videnskabelige tro på, at Jorden bevæger sig omkring solen og ikke omvendt. Netop denne menneskelige søgen efter formålet med vores egen eksistens og kampen for at hæve os selv over naturens love, er et gennemgående tema i pladens tekstunivers.

Hvornår begyndte du at arbejde på dette album, hvor lang tid tog processen fra det første trin til det endelige produkt?
Vi begynde at skrive sange da Birk og Anders mødtes i starten af 2020, fik Martin og Dnaiel med få måneder senere, indspillede pladen i slutningen af året. Så det hele gik ret hurtigt. Vi skulle lige bruge lidt tid på at finde hinanden rent musikalsk, da vi alle kom fra forskellige dele af rock- og metal-genren, men derefter var det en ret nem og naturlig proces og vi er alle ret vilde med resultatet, hvis vi selv skal sige det :)

Hvor er albummet indspillet og hvem har produceret det? Hvordan var samarbejdet?
Pladen er produceret, mixet og masteret af af Søren Andersen (Glenn Hughes, Jesper Binzer, Thundermother, Marco Mendoza, Artillery). Med sin store erfaring inde for genrén, både som producer og musiker, var Søren et naturligt valg, da vores sange skulle foreviges.

Vi har allerede fået lov at høre lidt fra albummet, hvordan har responsen været hidtil?
Vi har allerede udgivet 5 singler siden marts og feedbacken har været rigtig god:
1. The Bite Of Frost
2. And Yet It Moves
3. This Too Will Pass
4. Haze Of The Dawn
5. Where I Now Belong

Hvem har lavet jeres artwork og hvad var ideen bag?
Artworket er lavet af Mads Bangsø og inspirationen er taget fra titelsangen “And Yet It Moves”. Resten må være op til modtageren fortolkning :)

Hvilke slags musik er du opvokset med og hvilke nyt musik høre i disse dage?
Da vi alle kommer fra forskellige dele af rock og metal genres har vi også haft forskellige inspirationskilder i vores musikalske opvækst. Anders (vokal/guitar) er vokset op med klassisk musik i sin barndom og samtidig sin fars pladesamling med 60’ernes og 70’ernes rockscene. Daniel har bragt lidt af 80’ernes rock og metal scene til bordet. Martin kommer fra den hårdere metal og har tidligere spillet i bl.a. Myrkur, Afsky og Essence.
Birk fandt først rocken da Green Day’s ‘’American Idiot’’ Album udkom, og siden da været stor Guns N Roses & Metallica fan. I disse dage og de seneste mange år har det primært været 70’er rock, Zeppelin, Sabbath, Rival Sons og på Metal delen Lamb of God, Mastodon & Slipknot!

Visionen med pladen var fra start, at vise hvordan heavy rock fortsat kan udfordre og overraske i 2021. Selvom fundamentet i vores lydunivers tydeligvis er lagt af fortidens rockgiganter, hentes der inspiration både på tværs af tid og genrér. Netop denne mulighed for at dykke ned i de sidste mange årtiers musikhistorie og igennem dette definere sin egen lyd, er et af de største privilegier, som nutidens musikere har til deres rådighed. Man kan lære af fortiden uden at være bagstræberisk eller uoriginal og man kan være relevant og nyskabende uden at skulle definere en ny genré.

Kan vi forvente en tour fra jer, måske i Danmark eller en tur rundt i europa?
Vi er allerede i fuld gang med vores DK-tour og arbejder hårdt på internationale datoer. Vi håber at kunne annoncerer mere i starten af det nye år.

Tak for din tid og vi ønsker jer alt muligt held og lykke med jeres udgivelse og jeres fremtid som band!

Læs mere...

Electric Guitars - Freewheeler

Med kalendere, der altid er overtegnet med spilleopgaver for forskellige bands og Søren Andersens rolle som producer, er Electric Guitars endnu et eksempel på et band, der via pandemiens nedlukninger har fået tid til sangskrivning. Det har resulteret i albummet ”Freewheeler”, der er bandets fjerde af slagsen.
Albummet slår i gang med et YEAH! og den friske åbner ”Dopamine”, som med masser af energi byder lytteren indenfor. Og heldigvis er der flere numre, hvor d’herrer Andersen og Vandborg understreger bandets navn og fyrer op for de seksstrengede: I ”Zero Four” er det de tunge rytmer, der giver nummeret kant, mens ”Incoming” er anderledes old school - Her er stilen rigtig retro med et godt drive, der får mig til at tænke på Lenny Kravitz. Og så vender de tunge rytmer tilbage i ”Welcome History”, hvor guitarerne har godt med forvrængning.
Disse positive eksempler slår følge med mindre spændende oplevelser: Således er både titelnummeret og ”Nervous Breakdown” lidt for slidte i deres indhold, mens både ”Rainbow” og forsøget på at skabe Thin Lizzy-stemning i ”Cut Loose” ender alt for hyggeligt for min smag. Det hele ender med et album, som i min bog ligger i midterfeltet, men som helt sikkert ikke skuffer Electric Guitars’ etablerede fanskare.

Tracklist:
1. Dopamine
2. Hot Blooded Woman
3. Nervous Breakdown
4. Zero Four
5. Going Out
6. Incoming
7. Cut Loose
8. Freewheeler
9. Rainbow
10. Welcome History
Samlet spilletid: 49:29

Læs mere...

Black Swamp Water - Awakening

Efter debutalbummet "Chapter One" fra 2016, og opfølgeren ”Distant Thunder”, der kom i 2018, er Black Swamp Water nu klar med deres tredje album, ”Awakening”. Som bandets første album er det nyeste skud på stammen produceret og mikset af Tue Madsen.
Genkendelse er der også, når det gælder musikken, for Black Swamp Water fastholder deres version af Hardrock, som spænder vidt. På albummets første halvdel præsenteres lytteren for stilen i både traditionel (”Roll Over”) og radiovenlig udgave (”Showdown”), men der bliver også plads til regulær Metal med glimrende hug i trommerne og godt med power. ”Better Days” markerer en tilbagevenden til Hardrock i en meget DAD-inspireret udgave.
Herefter følger 3 numre, hvor stilen sættes på ”retro”, og tager os tilbage i tiden: To egne kompositioner af middel kvalitet flankerer et cover af Black Sabbath klassikeren ”Children Of The Grave”. Det er som sådan en udmærket version, men det er letkøbt bare at spille den efter bogen; et personligt twist havde pyntet!
Det kommer i det afsluttende ”Hammer You Down”, som med sydstatsagtig, blueset feeling og en smøg i mundvigen sørger for et cool afslutning på et album, som ligger i middelklassen, men hvor et par highlights tager stikket hjem for Black Swamp Water.

Tracklist:
1. Roll Over
2. Showdown
3. Endless War
4. Send Me Away
5. Better Days
6. Disappoint Me
7. Children Of The Grave
8. Now That I Know
9. Hammer You Down
Samlet spilletid: 40:05

Læs mere...

Sandberg - Interview with Kim Sandberg

Sandberg is the new aspiring hard rock band in Trondheim, Norway, formed in 2016. And with their unique sound of fusion elements from EDM to blues, they are now ready to release their second album "Monster" on Mighty Music 18th of May. We asked the mainman and vocalist Kim Sandberg a few questions about "Monster".

 

Hallo. First of I would like to congratulate you on your new album. Could you start out by introducing yourself and tell us what part in the band you have?

Kim: Heey dude, and thank you so much.

My name is Kim Sandberg, just a simple man from the little town Skogn in Norway. I’m actually the founder of the band, a project I started in 2014 as a part of my own therapy. Instead of keeping all the dark thoughts inside I started to write it all down as lyrics and small pieces of music, and with a lot of help from my good friend Watterud, it developed into complete songs.

So, what part do I have in the band besides the songwriting? Well… hehe… I do what I think I do best, make as much noise through my throat as possible, and I think people is calling it a vocalist.

 

Why did you choose this title for the record?

Kim: As I said in the introduction I’ve been through some heavy stuff during my life. I’ve always thought that I’ve been the monster, and somehow, I’m using this album to convince myself that I’m not the monster, but that the monster is living inside of me and have been controlling my life and thoughts through years.

 

When did you start working on this album, how long did the process take from the first step to the final product? Was it hard to write new material for this record or did it come naturally for you?

Kim: We started working on this new album during the autumn 2016, but the final product wasn’t finished before November 2017. So, I can’t lie and tell you that it has been easy, it’s never easy. A lot of people think that music is created in minutes, no matter what genre, but it’s in fact a shitload of work and feelings mixed together in this big cauldron. But I’ll tell you, no matter how hard it is, it always feels natural doing the thing you love and believe in.

 

Where did you record the album, and who produced it? How did the cooperation go between the band and the producer?

Kim: The album was recorded, mixed and produced in Skarp Studio by the one and only Jon Tore Dombu. It’s always a pleasure working with this talented producer and musician, and the cooperation couldn’t be better! I’ll recommend everybody who’s considering recordings or other work in studio they may need help with to contact this open-minded man.

 

Are you trying to express something through your music?

Kim: As I said earlier I do this as a part of my own therapy, and I really hope some people might recognize themselves through our music. Life can be harsh. It’s like a never-ending roller coaster where love and hate cross each other’s path every single day.

Hopefully our songs and lyrics can help others in one way or another through this unreliable world. You’re not alone. wherever you are in life and whatever you’re going through, there is always someone out there walking the same lonely path as you are.

 

Since we are closing in on the release date of the album, how has the response from the press been?

Kim: The response has been overwhelming man. Since the beginning of the project we’ve never expected anything and done exactly what we’ve wanted to do. What happens, happens anyway! Things are getting a lot easier without all the pressure on your shoulders.

But I can’t lie… it’s always an amazing feeling when reviews and feedback are like they’ve been on this album! It tells us that… hmm… maybe we’ve done something right? Hehe, people actually like what we’ve been doing!

 

You've already released the first song online for your fans to hear, how has the new material been received from the fans so far?

Kim: People are fantastic! Every single day since the release of our first single Circle Of Anger, people have been texting, commented and called us, and it has been all positive. The problem is that everything is going so fast, and it’s a lot happening, so sometimes you just have to breathe a couple of times, take a look around and let all the impressions sink in. We’re so grateful that people use some of their precious time to listen to our music, and that they actually like what they hear. It’s fantastic!

 

Who did the artwork and what is the idea behind it?

Kim: The artwork is created by the fantastic graphic designer Bernt Kulseth. He’s been doing all our artwork since 2016, and somehow, he always creates something pulled right out from my own head based on some lyrics, stories and ideas.

 

How would you compare the material on this release to your previous material?

Kim: Hmm... many of the thoughts, ideas and stories are much of the same. We didn’t want to change too much cause we felt that we in one way or another was following the right path. The biggest difference is that the songs on the upcoming album Monster, is following more of the same common thread than they did on the previous album.

 

What kind of stuff did you grow up listening to, and what kind new music do you listen to these days?

Kim: Hehehe… it all started with Elvis, but in the end of primary school it all started to change. I was introduced to Guns N’ Roses and hard rock was suddenly a big part of my life.

During junior high I started listening to Sepultura, Pantera, Metallica and a bunch other metal bands, and I never looked back. I’m very curious and love to check out new music, but I’ve been a big fan of Lamb Of God and Gojira the last past years.

 

Have any of these bands been source of inspiration for the album?

Kim: Hell yeah! Every band, every artist, whether we’re talking about music, art, sports, friends and so on, get inspiration from others. That’s just the way it’s. It’s all about using all that inspiration, whether it’s good or bad, and start to build something on your own with your own hands.

 

In your time as musicians, what is your biggest musical achievement so far and what has been your biggest experience through the years?

Kim: It’s no doubt. The making our first album Higher Than The Sun. This album is such an important part of my life, and I doubt I’ve been here talking to you without it.

 

Could we expect any European tour and maybe see the band in action here in Denmark any time soon?

Kim: Hopefully! Right now, it’s still all about the release in May, but we hope we’ll play some gigs in Norway during this summer and autumn. And you never know my friend….. suddenly we’re on the stage somewhere else in Europe as well.

 

What would be the ultimate tour, festival or show for you to play at?

Kim: Ohh!! My ultimate tour would be visiting all the states in US. Maybe a stadium tour or something like that….wow… that would be amazing, and maybe one of my biggest dreams.

Rock Am Ring would be the ultimate festival. A lot of great music, and a lot of crazy people… hehe.

 

Do you have any breaking news with the bands?

Kim: Yeah… don’t tell anyone, but we’ve started working on our third album. We’ve got a lot of material, and our guitarist Watterud, is sending me new demos every single day…. haha… that crazy bastard! But I love him anyhow, and he’s always surprising me with all his ideas.

 

That's all we've get this time, do you have anything that you'd like to add or say?

Kim: Yes please. And if I might? I want to thank every single person that has been a part of this journey. Specially my friends and fantastic musicians in the band Andreas Nergard, Jon Tore Dombu and Tom Erik Watterud. And of course, my very, very patient girlfriend and family. And at last but not least Mighty Music! I’m so grateful!! Thanks!

 

We would like to say thanks a lot for your time. And we wish all you guys all the luck in the future whatever it might bring.

Kim: Thank you so much and right back at you. It’s been a pleasure!

Læs mere...

Arvas - Black Path

Norske Arvas har rødder tilbage til 1990’erne, hvor bandet eksisterede under navnet Örth. Efter dette band blev opløst i 1999, gik der nogle år før hovedmanden V-Rex genstartede det hele under navnet Arvas. I 2009 udkom bandets første album, og siden er der kommet yderligere tre med kun to års mellemrum.

På bandets Facebookside angives stilen som 666% Black Metal, så mine forventninger var på forhånd vendt i retning af klassisk Sort Metal. Og den leverer Arvas med eftertryk! Med den power der fyres af i de første numre skulle man næsten tro, at nordmændene var vendt tilbage fra en lang pause, og lige skulle vise, at de stadig er rå. Først i ”Unhallowed Grace” dukker der små bidder af melodi op i den voldsomme flod af buldrende Metal; nummeret har et groove der minder lidt om Satyricon.

Ellers er der ikke mange lighedspunkter med landsmændene, for Arvas satser hårdt på en lidt rodet og meget brutal kerne i numrene. Den får support fra nogle få melodisle elementer, disse gør ”I Am Thy Grief”, ”Hellhunt” og ”Murder Is Patience” til mine favoritter på ”Black Path”. En spøjs detalje er, at vokalen ikke er placeret fremme i lydbilledet, men i stedet må kæmpe med instrumenterne for at blive hørt. Det gør numrene ret ens, og det er mit problem med albummet: Trods en kompromisløs stil og et par højdepunkter er der for lidt dybde i helheden til at rykke for alvor.

Tracklist:
1 Blackpath
2 Ferocious Stigma
3 Unhallowed Grace
4 I Am Thy Grief
5 Hellhunt
6 In Solitude I Dwell
7 This Scarred Soul
8 Murder Is Patience
9 Bergdjävul
10 For The Fallen Shall Arise
11 Evil (Tribute to Mercyful Fate)
Samlet spilletid: 48:01

Læs mere...

Aztek - Dream Dealer

”Dream Dealer” er det første album fra Aztek, om er et nyt band på Rockscenen i Aalborg. Hvor nyt bandet er, er jeg ikke klar over; hverken gruppens facebookside eller promo materialet fortæller noget om bandets historie. Nå, det er også musikken, der er det interessante, så den vender jeg mig mod.

De førnævnte kilder omtaler stilen som Progressiv Rock, men i mine ører er stilen ikke specielt progressiv. I stedet holder bandet sig til en mørk tone, som gennemstrømmer samtlige skæringer. Her er det meget passende at den første single har fået titlen ”Nick Cave”, for med sin dystre stemning rammer den noget af det, som den australske sortseer er kendt for. Det hele er skabt via sparsom instrumentering, hvilket gør nummeret indtrængende – en stil som Aztek generelt holder ved, og kun stedvist bryder til fordel for mere aggressive toner. Det synes jeg er et meget positivt træk, for de fem medlemmer får rigtig meget ud af det sparsomme.

Selv om musikken klarer sig fint, er det alligevel Benjamin Vestergaards vokal, der giver det største plus i karakterbogen i kraft af en meget nærværende og varieret indsats: I ”Stay With The Word” og ”Sleep” er vokalen stille og fokuseret, i ”Love Me” er den næsten råbende, og i ”Preacing” er den forvrænget, så jeg kommer til at tænke på Kellermensch. Samlet set giver det en debut, som absolut er godkendt, men som også efterlader plads til forbedring; flere af numrene er ret uinteressante, så her bør Aztek stramme op.

Tracklist:
1. Hold On
2. Nick Cave
3. Stay With The Word
4. Sleep
5. Preacing
6. From You
7. Love Me
8. Cold Wars And Hot Bombs
Samlet spilletid: 41:03

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed