fbpx

Heading South

Heading South

Den 29 november udgiver det nordjyske bandt Heading South deres første demo cd ”A Ride Home”, samme dag holder bandet release party på sysseltinget i Hjørring. I den anledning har vi spurgt vores gode venner i Heading South om et interview, som deres bassist Thomas "Hølle" Høgsberg med glæde svarede på.

Revolution Music: Nu er jeres debut-EP ”A Ride Home” endelig færdig og kan købes fra den 29 november 2003, hvor salget starter til jeres store release party på sysseltinget i Hjørring. Hvordan har det været at indspille jeres først ep?
Hølle: Det var rigtigt sjovt at være i Antfarm, og det var virkelig et hyggeligt sted! Og det var noget af en oplevelse, da det var vores første tur i et studie.

Revolution Music: I havde selveste Tue Madsen til at producere ”A Ride Home”, hvordan var det at arbejde sammen med ham?
Hølle: Det var rigtig fedt, for han har virkelig gode ører for musik! Og så var han også meget flink, han lod os låne deres bil ind efter øl, da jeg fyldte 18 den weekend vi var der. Tak Tue.

Revolution Music: Ep’en bliv indspillet i Antfarm Studio. Hvordan forløb den proces?
Hølle: Vi kom der ned og fik hilst og stillet alt grejet op og lavede lyd prøve osv. Så spillede vi numrene sammen, og så optog han trommerne. Det tog noget tid og da vi så var færdige med trommerne kunne vi lige nå at indspille bassen. Næste dag indspillede vi guitar og der blev så til sidst lagt vokal på og mixet. Den sidste dag gik også med at mixe og finpudse det..

Revolution Music: I skiftede navn engang sidste år hvis ikke jeg husker forkert. Hvordan kan det være?
Hølle: Det var fordi det begyndte at blive seriøst, efter jeg var kommet med på bassen. Så begyndte vi at snakke om studie tid, også ville vi hedde noget mere seriøst end Our First Name Sucked som vi hed inden jeg kom med.

Revolution Music: Hvad syntes du om den danske rock/punk scene i dag?
Hølle: Jeg vil sige at den danske punk scene faktisk er fed! Der er sgu mange fede bands rundt omkring i DK, og der kommer flere og flere. Men nogle flere shows ville jo aldrig skade! Punk shows kan man ikke få nok af!!!

Revolution Music: I skal med på en opsamling cd ”Mixo-De-Punko VOL 1” med punk bands fra rundt omkring i verden. Hvordan er det at komme på sådan en stor skive og ud til så stort et publikum?
Hølle: Det er rigtigt fedt at vi er kommet med på den, men sådan helt vildt stort er det nu ikke. Det er en masse ukendte bands fra New York, Canada og alle mulige steder i USA, som er med der på. Og Let Them Eat Records er styret af nogle folk fra andre punk bands, men det er fedt at vi er kommet med på den, og vi ser frem til at den bliver færdig!

Revolution Music: Den 29 november holdte i jeres før nævnte release party. I havde fået fat i Århusianske Pinboys til at varme op for jer. Har i spillet med dem før? Og hvordan var koncerten?
Hølle: Nej vi har ikke spillet med Pinboys før, men det bliver forhåbentlig ikke den sidste gang! De var kanon fede, ikke helt samme stil som os, men helt klart rigtig fede! Koncerten gik skam godt, alle sammen gik amok, og det var godt at se at der var nogle ude til Pinboys, selvom meget få kendte dem. Tak til jer som kom der op!

Revolution Music: I plejer at fyre den for vildt af til jeres koncerter, og man må sige at i levede op til d. 29. Hvordan får i publikumet til at gå så meget amok, det er jo de vildeste moshpits i kan få lavet på sådan nogle lille spille steder.
Hølle: Tak skal du have, du gik nu også godt amok! Det er rigtigt fedt at se at der er folk der gider gå amok og danse til musikken! Når folk på gulvet går helt amok og er glade, bliver vi også mere vilde efter at gå amok! Så det er ikke rigtigt os der gør noget, vi fyrer bare så godt et show af som vi nu kan, og det kan folk åbenbart lide!

Revolution Music: Hvad byder fremtiden på for Heading South? Kommer der en ny ep eller cd engang næste år? Eller hvad regner i med?
Hølle: Vi skal helt klart have indspillet noget mere når vi får råd til det, og når vi er blevet klar til det igen! Men om der kommer en til næste år må i vente med at se.. J

Revolution Music: Kan man forvente en tour fra jer i forbindelse med ep’en?
Hølle: Vi prøver at arrangerer noget, men det er sgu svært, for mange af de folk som vi snakker med, bakker ud når vi endelig skal finde ud af noget! Men vi er i fuld gang med at få arrangeret gig’s hvor vi kan og med nogle lidt mere organiseret folk!

Revolution Music: Hvad laver i når i ikke spiller og øver?
Hølle: Hænger ud med vennerne, drikker, er sammen med kæresterne (dem af os der har en), arbejder, går i skole, ser tv/film, går til shows når der er nogle. Og jeg skriver også på et online-zine som hedder Rock-zone.dk (www.rock-zone.dk)

Revolution Music: Hvad foretrækker du? Gnuer eller dybhavstudsefisken? *
Hølle: Det bliver nok dybhavstudsefisken .. Gnuer lugter ikke så godt!

Revolution Music: Tak for at i gad medvirke! Har i noget i vil sige til de dansk fans og punk elsker?
Hølle: Rock on til jer som støtter os og resten af Dk’s punkrock! Bliv ved med det..! Og tak fordi vi måtte være med.

Yderligere information

  • Band/Kunstner: Heading South
  • Interview med: Thomas "Hølle" Høgsberg
  • Interview dato: Torsdag, 01 Januar 2004
Mere i denne kategori: « 36 Crazyfists Ford T »

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.