fbpx

Benighted - Obscene Repressed

De senere år har været ret turbulente for franske Benighted med mange udskiftninger, så sangeren Julien Truchan nu er det eneste tilbageværende originale medlem. Alligevel ser man fremad med udgivelse af studiealbum nummer 9.
Hvis man på noget tidspunkt har tvivlet på, om Benighted ville være i stand til at holde niveauet fra tidligere, så bliver man hurtigt beroliget: ”Obscene Repressed” byder igen på en blanding af Dødsmetal og Grind Metal, og man holder det kendte niveau – både når det gælder rå power, og når det gælder numrenes kvalitet. Her er Truchan det naturlige midtpunkt, når han synger, brøler, growler eller slår over i bree vokal, alt imens musikken fyres af i vildt opskruet tempo omkring ham.
Det høje tempo har altid været et kendetegn for Benighted, og det holder de fast i – her går det virkelig stærkt. Men da et helt album med gashåndtaget i bund ville være dræbende, er det rart at franskmændene også varierer tempoet hen gennem de enkelte numre; der bliver ind imellem plads til at trække vejret, ligesom der her og der suppleres med lidt groove.
Sammen med den pænt varierede vokal giver det et album, der trods det meget høje energiniveau uden problemer kan lyttes igennem trods en spilletid på den anden side af 40 minutter – det er ikke standard for genren.

Tracklist:
1. Obscene Repressed
2. Nails
3. Brutus
4. The Starving Beast
5. Smoke Through The Skull
6. Implore The Negative
7. Muzzle
8. Casual Piece Of Meat
9. Scarecrow
10. Mom, I Love You The Wrong Way
11. Undivided Dismemberment
12. Bound To Facial Plague
13. The Rope
14. Get This (Slipknot Cover)
Samlet spilletid: 43:03

Læs mere...

Benighted - Dogs Always Bite Harder Than Their Master

Franske Benighted har efterhånden eksisteret i to årtier; en periode som har kastet ikke mindre end otte studiealbums af sig. Jubilæet markerer bandet nu med udsendelse af et album, som giver forskellige prøver på bandets kunnen.

Der lægges ud med tre helt nye numre, som er mønstereksempler på, hvad ekstrem Metal er: Tempoet er vanvittigt højt, men der er også korte sekvenser med groove, inden det går løs igen. At vokalen veksler mellem uforståelig growl, skrig og bree, gør kun tingene mere ekstreme.

Herpå følger et cover af At The Gates’ “Slaughter Of The Soul”, hvor der stadig er godt gang i den, men som alligevel virker næsten beroligende ovenpå den vilde beskydning fra de tre første tracks.

At musikerne formår at overføre både tempo, tightness og energi fra studiet til scenen, illustreres i albummets sidste seks numre, som er optaget til en koncert i Lyon tidligere på året, hvor bandet fik hjælp af gæstevokalisterne Sven Decaluwé (Aborted), Nikita Kamprad (Der Weg Einer Freiheit), Arno (Black Bomb A), Niklas Kvarforth (Shining) og Ben Wright (Unfathomable Ruination).

Resultatet er en vild og voldsom fest, som ind imellem bliver lige kaotisk nok – det gør nogle numre ret ensidige. Det lader nu ikke til at bekymre de tilstedeværende, for publikum er meget entusiastisk.

Samlet må albummet siges at være en markering helt i bandets ånd, og selv om jeg tvivler på, at titlen kan overføres til alle hunde, må jeg konstatere, at dén her er bidsk!

Tracklist:
1. Teeth And Hatred
2. Martyr
3. Dogs Always Bite Harder Than Their Master
4. Slaughter Of The Soul (At The Gates cover)
5. Reptilian (Live in Lyon 2018)
6. Cum With Disgust (Live in Lyon ft. Arno, Black Bomb A)
7. Spit (Live in Lyon 2018 ft. Niklas, Shining)
8. Necrobreed (Live in Lyon 2018)
9. Unborn Infected Children (Live in Lyon 2018 ft. Sven, Aborted)
10. Foetus (Live in Lyon 2018 ft. Ben, Unfathomable Ruination)
Samlet spilletid: 33:55

Læs mere...

Royal Metal Festival - Lørdag

Anden dag på årets Royal Metal Fest virkede lidt som at være en kamp for at komme ud af sengen for denne anmelder. Jeg blev grebet af festiviteterne dagen før, og jeg kunne mærke det dagen efter. Så jeg missede desværre første band Olm, som efter sigende skulle have leveret en tung og smadret start på dagen. Ærgerligt men jeg må bare håbe at jeg kan nå at se dem i den nærmere fremtid. Men lad os komme i gang med den sidste dag på årets Royal Metal Fest.

 

Sunless Dawn - Atlas

Sunless Dawn fra København var vinderne af sidste års Wakcen Metal Battle, og deres sammensmeltning af Prog, Black og Dødsmetal med jazzede elementer har gjort dem til noget af et navn indenfor den danske metal scene. De gik på scenen med et godt fremmøde, og energien var til stede i rummet. Jeg har ikke hørt særlig meget af deres musik på forhånd, men jeg endte alligevel med at blive positivt overrasket af bandet. Deres musik er ret original, og jeg synes, at sammen med Oxx dagen før så var Sunless Dawn "the od one out" som man siger på god gammeldags engelsk. Deres såkaldte radiohit Sovereign var det som lukkede ballet på Atlas, og de 15 minutter blev nydt af denne anmelder. Sunless Dawn spiller en ganske fed koncert lørdag eftermiddag, og det var en god måde at få rusket op i folk på.

Karakter 4 ud af 6

 

Exmortus - Voxhall

Jeg bevægede mig over til Voxhall, hvor den skulle stå på thrash af den gamle skole. Efter et par kolde reperationsbajere var mit hoved endelig i orden igen. Bandet kaldte sig selv for en blanding af Slayer og Yngwe Malmsteen, og det er mere eller mindre en god nok beskrivelse af bandet. Super thrashede sange med deres klassiske guitar lir og masser af shredding, så deres beskrivelse var mere eller mindre korrekt. Jeg ville dog gerne have ønsket lidt mere variation imellem numrene, men det er jo selvfølgelig en smagssag, udover at det måske blev lidt ensformigt til tider så var musikken ganske helt ok. Jeg synes at Exmortus var et ganske fint band til åbne Voxhall, og det kan være at jeg måske vil tjekke mere af det ud i fremtiden.

Karakter 3½ ud af 6

 

Cabal - Atlas

Jeg fik set Cabal sidste år på Spot Festival, og der var jeg fuldstændig blæst bagover. Denne gang var det heller ikke nogen stille affære. Bandet gik på scenen, og det var bare tungt og endnu mere tungt i løbet af koncerten. Genren vi er ude i er Deathcore med lidt Black Metal, Djent og mange umenneskelige tunge sammensmeltninger af metal. Nummeret Purge, som også er titlen på deres EP som udkom sidste år, som jeg også var meget begejstret for, gik bare rent ind hos publikum.  Deres forsanger kastede sig ud i publikum et par gange, og det satte også bare intensisten op. Der blev også plads til at få luftet nyt materiale, som jeg virkelig ser frem til, fordi live sparker det max røv. Efter noget tid var det blevet tid til Innocent Blood som var det sidste nummer for i aften, og her blev det virkelig tungt. Det skal også lige nævnes at der var ingen bassist, men ondt og tungt det var det sgu. Jeg har igen formået at blive overrasket over Cabal, så forhåbentligt ses vi igen snart.

Karakter 5 ud af 6

 

Benighted - Voxhall

Nu var det endelig tid for Benighted, som skulle spille deres første koncert i Danmark nogensinde. Jeg har aldrig hørt bandet før men alle mine venner var fuldstændig oppe at køre, og med god grund. Deathgrind af den ondeste skuffe og en forsanger som kunne skrige både utrolig højt og lavt. Det var specielt imponerende at se deres forsanger hvordan han så nemt kunne skifte imellem høje og dybe growls. I aften fik vi så også endelig set vores første moshpit og wall of death, som bare satte mere gang i galskaben. Man kunne se på bandet i de ikke havde forventet den velkomst som de fik i Århus i aften, og at de var inderligt glade for at spille for os. Der var lidt tekniske problemer hen imod slutningen, og hvor deres ene guitarist var nødt til at forlade scenen og vi måtte nøjes med en guitar, men det holdte ikke bandet fra at gøre det som de plejer at gøre. Benighted var noget af en oplevelse, og det er i hvert fald ikke sidste gang jeg hører deres musik.

Karakter 5 ud af 6

 

Monuments Of Mistantrophy - Atlas

Jeg har ikke hørt om bandet før, men det blev godt nok alligevel en kort visit, jeg fik set i aften på Atlas. Det var næsten lige før at det sluttede lige så hurtigt som det startede. Genren er dødsmetal af den ypperste brutale skuffe og det gik bare stærkt som ind i helvede. Med et ret humoristisk nummer som Vegan Homicide, så var det lidt morsomt også. Dog var det ikke så morsomt at bandet spillede i utrolig kort tid. Det kan måske godt være mig som har følt at det gik hurtigere end det burde, men jeg vidste sgu ikke lige helt hvad jeg skulle synes om det. Det bliver ikke en særlig mindeværdig koncert, og det var måske en lille smule under middel for mit vedkommende.

Karakter 2½ ud af 6

 

Immolation - Voxhall

Hele dagen og ugen op til festivalen var det bare et navn som jeg havde glædet mig mest til at se, og det var amerikanske Immolation. Bandets obskure og eksperimenterende form for Dødsmetal er noget som har gjort et indtryk på mig de sidste par uger. The Distorting Light var nummeret som satte nedslagtningen i gang, og det var bare fantastisk. Efterfulgt af den geniale Majesty And Decay som også bare gik direkte ind hos publikum. Jeg tror aldrig jeg har oplevet så velspillende et dødsmetal band før, og det blev kun bedre her fra. Lyden inde salen sad virkelig også bare i skabet. Jeg elskede hvert minut af den koncert, og det virkede heller ikke til at jeg var den eneste som synes det. Vi fik også hørt nummeret Immolation og lidt flere numre af den klassiske sætliste. Guitarist Robert Vigna var også et show i sig selv, at se manden gå fuldstændig amok imens han spillede. Jeg kan med sikkerhed sige, at Immolation var uden tvivl den bedste dødsmetal koncert jeg nogensinde har set. Uden tvivl.

Karakter 6 ud af 6

 

Gorod - Atlas

Jeg har aldrig hørt om Gorod før og de havde fået den ære at spille sammen med Havok og Warbringer som begge to spillede samme aften. Jeg ankom måske fem minutter for sent til koncerten, og havde dog ikke forventet at salen ville være så fyldt med mennesker. Koncerten var egentlig fin nok, men de to guitarister som stod og dansede imens de spillede guitar var underholdende, men det fjernede også måske lidt fokus fra det hele. Det blev igen en kort affære for mit vedkommende, og jeg bevægede mig over mod Voxhall vor det virkelig snart skulle gå ned, da Havok var kommet til byen og gjort klar til at spille op til dans.

Karakter 2 ud af 6

 

Havok - Voxhall

At Royal Metal Fest har fået skaffet både Havok OG Warbringer turen er noget af et scoop i sig selv. Publikum virkede tændte fra starten, og der blev delt knytnæver ud til publikum, selvfølgelig ment i metaforisk form, da musikken i sig selv er ret aggressiv. Jeg gav den også gas og publikum rundt om mig begyndte også bare virkelig at slippe helvede løs, og ren destruktion var det eneste hovedpunkt for Havoks koncert. Lyden var også virkelig god inde i salen, og publikum kunne bare ikke få nok af det her band. Havok leverer varen 100 % og vi fik både oplevet Circle Pit og ca 1500 mosh pits i løbet af koncerten. Energien var til stede, og publikum var fuldstændig med på det, men alligevel synes jeg, at der manglede lige det sidste skub før at det blev en super fed oplevelse. Havok var fedt, men jeg følte aldrig at det blev super fedt.
Karakter 4½ ud af 6

 

Warbringer - Atlas

Pga den store folkemængde var publikum blevet opfordret til at komme i god tid hvis de skulle nå at sikre sig en plads til Warbringer. Atlas kan kun rumme omkring de 300 mennesker som man var måske en lille smule nervøs for at man ikke ville kunne nå ind og se Warbringer, men det nåede vi heldigvis. Jeg har tjekket bandet ud en lille smule før festivalen og det jeg hørte var ganske udmærket. Energien var på fra starten af og publikum virkede meget glade for det, inklusivt mig selv. Jeg begyndte desværre som småt at kede mig ca halvvejs igennem koncerten, da det også har været et par lange to dage og jeg forlod salen i et øjeblik for lige at få noget luft og samle mig selv igen. Efter en lille pause gik jeg ind i salen igen hvor nedslagtnigen fortsatte. Warbringer gjorde det godt, men alligevel var det plads til forbedringer, men det er jo selvfølgelig en smagssag.

Karakter 4 ud af 6

 

Vader - Voxhall

Sidste band på årets festival var ingen ringere end polske legender Vader! Jeg fik set dem tilbage i 2013, og der var det bare polske prygl af den bedste skuffe, så nu var det endelig tid til at fortsætte med at slå hele århus's befolkning ihjel. Allerede fra start af gik det bare ned, og publikum var klar på at moshe og det ene og det andet. Selvom der alligevel var et kæmpe F*ckhoved som synes, at det var fedt at sparke ud efter publikum som hoppede ind i ham. Løsningen er simpel, mester. Er du ikke fan af at blive ramt af en moshpit: så lad være med at stille dig midt i en. Udover denne lille åndssvage episode, så var det fedt at få lov til at se Vader igen. Vader gjorde som de skulle, men det var alligevel heller ikke noget nyskabende. Der var ikke noget ekstraordinært ved deres koncert. Vi har alle sammen set det før, og det var næsten det samme show som også fandt sted for tre år siden. Vader gjorde det som de skulle og selvfølgelig fik vi et Slayer nummer også. Tak for denne gang, Vader og tak for en fantastisk fest, Royal Metal Fest! Vi ses næste år!

Karakter 3½ ud af 6

Læs mere...

Benighted - Necrobreed

Siden deres seneste studiealbum ”Carnivore Sublime” fra 2014 har franske Benighted skiftet voldsomt ud i besætningen; faktisk er kun sangeren Julien Truchan tilbage. Jeg var derfor nysgerrig efter at finde ud af, om det har påvirket bandets brutale tilgang til Metal.
At det ikke er tilfældet, viser åbningsnummeret tydeligt; her blastes og grindes så voldsomt, at man næsten mister pusten – det er virkelig brutalt! Også Truchans vokal er ekstrem; han skriger, brøler, hviner, gurgler og growler i ét væk, så man ind imellem bliver helt bange. Samlet placerer det Benighted i den ekstreme ende af Metal, hvor mange må smide håndklædet i ringen.
Franskmændene fortsætter ufortrødent deres nådesløse fremfærd, og de lyttere som holder ved, belønnes med en virkelig kompetent omgang smadder. Hvad der i første omgang kan synes som en ensformig mur af Metal, er i virkeligheden en meget varieret affære. Selv om der selvsagt ikke er mange melodiske passager, lykkes det alligevel via samples og variationer i numrenes opbygning at skabe diversitet. I ”Cum With Disgust” lægges der ud med seje guitarer i lavere tempo, hvilket giver en meget groovy fremtoning – det får nummeret til at stikke lidt ud fra mængden.
Når det er sagt, så er ”Necrobreed” ikke et album, der passer til alle lejligheder, man skal være i et specielt humør for at værdsætte så voldsom en afstraffelse. Men når man har lyst til at blive hamret godt og grundigt igennem, er albummet en virkelig go´ kandidat til opgaven.

Tracklist:
01. Hush Little Baby
02. Reptilian
03. Psychosilencer
04. Forgive Me Father
05. Leatherface
06. Der Doppelgaenger
07. Necrobreed
08. Monsters Make Monsters
09. Cum With Disgust
10. Versipellis
11. Reeks Of Darkened Zoopsia
12. Mass Grave
Samlet spilletid: 38:28

 

Læs mere...

Benighted - Carnivore Sublime

Jeg er ikke særligt begejstret for skrigende sangere, og udgivelser med bree-vokal er normalt sikre på at miste min interesse hurtigere end man kan nå at sige Griselyd. På den baggrund burde jeg indlede med at svine (!) Julien Truchan til på det groveste; ikke bare skriger manden vildt og voldsomt, han hyler også i bedste landbrugsstil. Når jeg så ikke gør det, men oven i købet er meget positiv over for mandens indsats skyldes det, at han formår at gøre det med stil og samtidig variere sit udtryk rigtig meget. Det sidste sker ved, at han supplerer med brøl og ren vokal, og ofte veksler mellem de forskellige vokale stilarter.

Og så passer mandens vokal perfekt til Benighteds musik, som skiftevis peger i retning af Grind og Death Metal af den virkelig brutale slags. Der er voldsomme hug i guitarerne, som piskes frem af ubønhørligt hamrende trommer, og det hele er virkelig hårdt produceret – lige efter min smag.

Midt i infernoet kan man nemt overhøre, at Shinings Niklas Kvarforth synger med på nummeret ”Spit”, men det er ikke den eneste afvigelse fra den generelle opskrift: I titelnummeret bliver der kort slået over i både groove og ethno rytmer, inden stilen fra de øvrige skæringer tager over. Det hele styres med hård og sikker hånd af franskmændene, som trækker på al deres erfaring; albummet her er deres syvende. Det eneste jeg for alvor kan pege fingre ad, er spilletiden; til så voldsom musik er knap en time i overkanten, så man når at blive mæt inden de sidste toner har lydt – det koster lige et hak i karakteren.

Tracklist:
1. X2Y
2. Noise
3. Experience Your Flesh
4. Slaughter/Suicide
5. Spit
6. Defiled Purity
7. Jekyll
8. Collection of Dead Portraits
9. Carnivore Sublime
10. Les Morsures de Cerbère
11. June and the Laconic Solstice
Samlet spilletid: 57:48

Læs mere...

Stream hele det nye Benighted album “Carnivore Sublime”

Det brutale death metal band Benighted fra frankrig, vil i næste uge, den 14. februar, udgive deres syvende fuldlængde album ”Carnivore Sublime” igennem Season Of Mist.
Bandet har i samarbejde med Terrorizer gjort det muligt at streame hele albummet inden udgivelsen. Du kan høre albummet her.

”Carnivore Sublime” er indspillet i det tyske studie Kohlekeller Studio, hvor bandet også tidligere har indspillet. Albummet består af 11 nye sange, her i blandt sangen ”Spit” som indeholde gæsteoptrædende fra Shining frontmanden Niklas Kvarforth.

 

Artworket til “Carnivore Sublime” kan ses nedenfor:

 

 

Skriv en kommentar nedenfor og lad os høre hvad du synes om det nye album. 

Læs mere...

Kæmpe dosis musik videoer fra bl.a. Dyscarnate, Benighted

Så blev det igen tid til en omgang nye musik videoer fra store samt små bands, danske og udenlandske bands.

Så i stedet for at lave en masse nyheder for alle videoerne, kommer vi her med en opsamling af nogen af de seneste rock og metal videoer.

Heriblandt finder man musik videoer fra de danske bands Hell’s Domain, Evra så vel som Dyscarnate, Kampfar, Benighted og mange flere.

 

De danske thrash hoveder i Hell’s Domain er klar med musik video til sangen ”In TheTrenches…”, sangen er taget fra gruppens selvbetitlede debut album, som udkom i september måned 2013 via Punishment 18 Records. Videoen indeholder live optagelser af Markus Prämaßing fra gruppens udsolgte koncert med Dark Tranquillity på Logo i Hamburg, Tyskland.

 

Denne video er ved at være en lidt ”gammel” sag nu, det københavnske hardcore band Evra, udgav den 1. januar, deres video til ”Erase/Rebuild”. Sangen er taget fra bandet selvbetitlede ep, hvilke kan hentes via gruppens BandCamp profil her.

 

I dag, mandag den 13. Januar, udgav det engelske death metal band Dyscarnate deres nye video. Den nye video er lavet til sangen ”In The Face Of Armageddon”, sangen stammer fra albummet ”And So It Came To Pass”, som genudgives via SOAR/Century Media den 2. februar.

 

Videoen ”Experiance Your Flesh” er første smagsprøve på Benighted’s nye album ”Carnivore Sublime” , som udkommer via Season Of Mist til februar.

 

Kampfar er klar med endnu en lyrik video, denne gang til sangen “Swarm Norvegicus”. Sangen stammer fra det norske black metal bands sjette studie album ”Djevelmakt” som udkommer den 27. januar igennem Indie Recordings.

 

Metalcore bandet In This Moment vil den 17. februar udgive DVDen “Blood At The Orpheum”, som består af gruppens ca. 100 minutters koncert på Madison i Wisconsin fra sidste år, så vel som bag scenen optagelser og interviews. Gruppen har udgivet følgende live video af sangen ”Beautiful Tragedy” fra koncerten.

 

Videoen til "Steelcrusher", titelnummeret fra det andet album fra Tel Aviv-baserede neo-Thrasher Hammercult, kan ses nedenfor. "Steelcrusher" vil blive udgivet på cd og vinyl den 27. januar via Sonic Attack / SPV og på albummet finder man gæst guitarsolo af Sepultura’s Andreas Kisser.

 

Phaze I, bestående af David Potvin (LYZANXIA) og hans bror Franck Potvin (LYZANXIA) samt ven Dirk Verbeuren (Soilwork, Devin Townsend Project), vil udgive deres andet album "Uprising", via Trepan Records / Wormholedath. Sangen "A Thousand Fingers og kløer", kan streames på YouTube klippet nedenfor.

 

Cadaveria - den italienske gruppe bestående af tidligere Opera IX sanger Cadaveria og ex-Opera IX trommeslager / Necrodeath vokalist Marcelo Santos (aka Flegias). Bandet udgiver deres første DVD "Karma" den 22. oktober, 2013 via Scarlet Records. Udgivelsen indeholder live optagelser, backstage video optagelser, tidligere uudgivet interviews og meget mere fra hele bandets karriere, med en spilletid på 2 timer og 40 minutter. Gruppen har udgivet følgende live video af sangen "Blood And Confusion" fra "Karma".

 

"No Familiar Faces", en helt ny sang fra det finske metal band Amoral, kan streames nedenfor. Sangen er taget fra bandets nye album, "Fallen Leaves & Dead Sparrows", som vil blive udgivet den 14. februar.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed