fbpx

Kill-Town Death Fest 2014 - Første bands offentliggøres

Kill-Town Death Fest har annonceret at de vender tilbage med femte udgave af undergrundsfestivalen til september. Helt præcis den 4. til 7. september på Loppen og Undgomshuset.

I første omgang offentliggøres der hele 16 bands, her i blandt det legendariske svenske death metal band Centinex, som blev genforenet her i januar måned.
Centinex har udtalt følgende:

”After a few years in the making it is now time for the rebirth of Centinex. Without interfering or affecting any of the other musical tasks we all have individually and collectively, we can't put aside the fact that a new Centinex album is something we want to do and something that has to be done.

Picking up the spirit from the bands 1992 debut album and by doing a deadly travel from Stockholm to Florida - including a digression to the Ruhr area in 1987 - we have our path and direction ready to be explored.”

 

Pressemeddelelsen fra festivalen lyder således:

”The time has come to reveal the first announcements for the KILL-TOWN DEATH FEST 2014, the 5ft edition of this international underground Death Metal celebration!
As always, we’ve done our best to gather some of the very finest of what the current death metal scene has to offer and compile it into 4 days of absolutely ear-mangling, throat-slashing and gut-maiming death metal madness!

The dates for the Kill-Town Death Fest V 2014 will be from September 4th – 7th.

Like the previous 4 editions, the festival will kick off with a warm-up show on the Thursday at the venue Loppen, in Copenhagen’s freetown Christiania, then continue with 2 days of pure Death Metal insanity in all of its various forms at the main venue,Ungdomshuset, and then finish off with our Doom Death / Funeral Doom themed day “Gloomy Sunday” at Ungdomshuset. A way we feel perfectly closes the chapter of yet another brutal weekend of sonic ear terror.

 

The first band announcement (in alphabetical order) is the following:

ATARAXY (es)
AUROCH (can) – First European show ever!
BOMBS OF HADES (swe)
BöLZER (ch)
CENTINEX (swe) – First announced comeback show after an 8 year hiatus!
DEAD CONGREGATION (gr)
DETEST (dk) – Returning from the dead, first proper show since the 1990′s!
GOD MACABRE (swe)
GOUGE (n)
IMPRECATION (us) - First European show ever!
KRYPTS (fin)
MITOCHONDRION (can) – First European show ever!
MOONDARK (swe) - Back from the Grave!
OBLITERATION (n)
RITUAL NECROMANCY (us) - First European show ever!
UNDERGANG (dk)

 

So put a big X in your calendar and prepare for the return of Europe’s DEADLIEST underground festival in 2014!

Tickets are now available through the following link.

Stay tuned for more news and see you all in September 2014!

Infectious reekards,
- The KTDF group”

Læs mere...

Kill-Town Death Fest 2013

Kill-Town Death Fest 2013 er lige om hjørnet!
Festivalen vil i år være en 4-dages event, som løber af stablen fra d. 29. august - 1. september 2013
Der vil blive præsenteret 25 skandinaviske og internationale bands, metal DJ´s, m.m.

Festivalen vil desuden kunne byde på udendørs- og indendørsbarer, der serverer økologiske og normale kvalitetsøl fra udvalgte bryggerier samt events, madboder, merchendise-område og horrorfilm-fremvisninger.
Kill-Town Death Fest vil blive afholdt i Ungdomshuset på Dortheavej 61 i det københavnske nordvest kvarter. Og der er desuden warm-up gig på Loppen, Christiania torsdag d. 29. august 2013.

Dette års line-up ser således ud:
Exhumed (us) / Death Strike (us) / Rottrevore (us) – first European show ever / Tribulation (swe) / Blaspherian (us) – first European show ever / Drowned (d) / Pentacle (nl) / Lantern (fin) / Entrails (swe) / Convulse (fin) / Obscure Infinity (d) / Cadaveric Fumes (fr) / Engulfed (tr) / Essenz (d) / Ogdru Jahad (dk) / Reverie (dk) / Katechon (n) / Essenz (d) / Alchemyst (d)
“GLOOMY SUNDAY”
Anhedonist (us) / Indesinence (uk) / Apothecary (dk) / Funeralium (fr) / Into Darkness (it) / Ophis (d)

Pressemeddelelsen for festivalen lyder således:
"Kill-Town Death Fest er en hyldest til undergrundsdødsmetalscenen, de aktive bands og de involverede folk. Vores mål er at skabe en festival, der sætter fokus på musikken og de optrædende bands - ikke på penge og prestige. Derudover vil vi gøre det muligt for undergrundsmetalbands primært fra Danmark, Norge, Sverige og Finland, men ligeledes resten af Europa/verden, at komme ud over deres respektive landegrænser til et bredere publikum, og derigennem skabe en international udveksling indenfor de ikke-kommercielle undergrundsdødsmetalscener.

Vores organisatoriske fundament er baseret på D.I.Y. principperne, hvilket vil sige at festivalen er 100 % ikke-kommerciel, og stiller sig som et alternativ til den etablerede musikindustri og de kommercielle festivaler. Ligeledes er al arbejde i forbindelse med planlægningen og afviklingen af festivalen baseret på frivillig arbejdskraft, og derfor tjener hverken arrangørerne eller artisterne der spiller på festivalen penge på foretagendet. Al indtjening i forbindelse med festivalen vil gå til dækning af udgifter til transport, udstyr, overnatning og bespisning af bands og aktivister. Et eventuelt overskud vil blive brugt til at realisere næste års festival.
Strukturen for organisationsarbejdet er baseret på basis- og deltagerdemokrati, sådan at alle frivillige kan få indflydelse på udformningen af festivalen.

Vores overordnede målsætning er at skabe fokus og interesse omkring ikke-kommerciel musik og kultur, og give deltagerne en anderledes festivaloplevelse.

Forsalget af 3 og 4-dages billetter er sat til salg på www.billetto.dk/killtowndeathfest hvor man kan sikre sig adgang til  årets vildeste fejring af undergrundsdødsmetal.

Priserne ligger mellem 550 kr (Killtown pakke) og 400 kr. Der er 4 forskellige billet typer. Der kan også købes billetter i døren – både til hele festivalen, men også 1-dags billetter."

Program:

Torsdag d. 29. August (Loppen, Christiania):
22:00 - Reverie (dk)
23:00 - Essenz (d)
24:00 - Death Strike (us)

Fredag d. 30. August (Ungdomshuset, Dortheavej):
17:00 - Cadaveric Fumes (fr)
18:15 - Alchemyst (d)
19:30 - Ogdru Jahad (dk)
20:45 - Entrails (swe)
22:00 - Convulse (fin)
23:15 - Drowned (d)
00:30 - Rottrevore (us)

Lørdag d. 31. Aug. (Ungdomshuset, Dortheavej):
16:00 - Obscure Infinity (d)
17:15 - Katechon (n)
18:30 - Engulfed (tr)
19:45 - Lantern (fin)
21:00 - Pentacle (nl)
22:15 - Blaspherian (us)
23.30 - Tribulation (swe)
00:45 - Exhumed (us)

"Gloomy Sunday"
1. Sept. (Ungdomshuset, Dortheavej)::
16:00 - Apothecary (dk)
17:15 - Into Darkness (it)
18:30 - Ophis (d)
20:00 - Indesinence (uk)
21:30 - Funeralium (fr)
23:00 - Anhedonist (us)

Læs mere...

Kill-Town Death Fest 2012: Interment, Master, Necros Christos m.f.

Jeg har i år frekventeret både Copenhell og Wacken og nydt det fuldt ud, men der er alligevel noget meget befriende ved at troppe op til en festival, der ikke tager nogen kommercielle hensyn, ikke forsøger at favne bredt for at nå den store masse af folk der bekender sig til metal generelt. Kill-Town helliger sig death metal og gør det uden omsvøb, uden forsøg på at behage andre end dem der elsker death metal - Men hvis man gør det, ja så er der ingen vej udenom Kill-Town Death Fest!

For tredje år i træk afholdtes Kill-Town Death Fest i undgomshuset på Dortheavej i Københavns nordvest kvarter. Grundlaget for denne festival er uændret fra de forrige år og holder princippet om ”Do it yourself” i hævd. Ideen er at skabe en non kommerciel alternativ platform for undergrunds dødsmetal bands som ellers ville have svære vilkår for at få deres musik ud over kanten. I praksis gælder princippet at ingen bands på festivallen modtager betaling, men får deres udgifter såsom transport og logi dækket. Ligeledes arbejder frivillige på festivallen mod at få adgang til løjerne. Ydermere går ethvert overskud der måtte genereres, til at etablere næste års festival.

Alt i alt 4 dage med 25 deathmetal bands fra europa og USA. Festivallen startede torsdag 30/8 med et såkaldt ”Warm up” show på Loppen, Christiania med 4 bands. De øvrige dage, fredag, lørdag og søndag foregik alle i Undgomshuset på Dortheavej.

Ungdomshuset på Dortheavej danner en god ramme om arrangementet. Den store scene i den ene ende af gården og Dödsmaskinen i den anden ende. Dödsmaskinen, en mindre scene som primært fungerer som biograf hvor der vises gamle kult horror og splatter film. Gården med madbod, bar og merchandise boder fungerer som hangout space imellem koncerterne. Denne ramme giver festivallen en tæt og koncentreret atmosfære og skaber en optimal setting uden at det bliver for pakket på noget tidspunkt.

Et umiddelbart bud på antallet af fremmødte lå omkring 350-450 mennesker både fredag og lørdag aften, så det var velbesøgt, uden at være alt for crowded. Ambitionen om at lave en festival der samler folk fra forskellige dele af verden, primært fra skandinavien, men også Europa og USA er tydeligvis lykkedes. Dette ses selvfølgelig på listen over bands der spiller på festivallen, men er også klart for enhver, når man efter koncerterne træder ud i gården og hører folk tale sammen på alverdens sprog. Dette vidner om at folk er taget fra nær og fjern for at deltage i dette arrangement. Der var virkelig en stemning af international repræsentation. Både i forhold til bands og festival deltagere.

Et godt eksempel på arrangørernes dedikation og klare tilhørsforhold til deathmetal genren, er at de også i år har ladet lave et dobbelt sæt KASSETTE bånd med ét enkelt nummer fra hvert band, valgt af bandsene selv. I alt over 2 timers død direkte fra KillTown. Jeg må se at få fundet den gamle kasette båndoptager frem, så jeg udover mine nyerhvervede playlists med de mange bands jeg ikke kendte før, også kan gå i oldschool mode over at sidde og høre kassette bånd med frisk dødsmetal. Det er en direkte hilsen til måden hvorpå undergrunds bands i ”gamle” dage promoverede deres musik, med kassette bånd der florerede i miljøet. Det er sgu sejt!

Indrømmet.. Jeg kiggede på listen over bands på Kill-Town Death Fest og der var ikke mange navne der sprang i øjnene som kendinge. Dette var selvfølgelig med til at skærpe nysgerrigheden, men gjorde også at forventningerne til niveauet måske var en smule lave. Det blev gjort til skamme allerede fredag, som var min første dag på festivallen. Det var en fornøjelse at kunne opleve velspillende bands der leverede solide performances, i en setting der virkelig fungerede. Og kan derfor kun sige at jeg må tage hatten af for arrangørerne som er lykkedes med at skabe en undergrundsfestival der rykker og sætter en høj standard, både som venue generelt og mht. valget af bands.

Med tanke på at der både fredag og lørdag spillede 8 bands på den store scene var lyden overraskende god. Alle bands spillede på samme baggear venuen igennem, men på trods af dette kom de enkelte bands lydmæssige særegenskaber klart til udtryk. Samlet set stod man tilbage med en oplevelse af klar, sprød og tung lyd. Med de ca 30-40 minutter der var imellem hvert band er dette ganske imponerende og vidner om et velfungerende og tjekket crew.

At begynde at beskrive de enkelte bands på festivallen ville være lidt formålsløst, dels på grund af mængden (25 bands!) og ligeledes ville det ikke være retfærdigt, da der var rigtigt mange virkelig gode overraskelser. Alligevel er der noget der står tilbage, for mit vedkommende, efter 3 dage i helvede...

Interment (SE) gik på scenen og lagde huset ned med sin totale svensker lyd, som taget ud af sunlight studios og gav minder om Entombed og Dismember fra starten af 90’erne.

Master (US) ét af de helt gamle death metal bands der trækker aner tilbage fra 80’erne, beviste med bassist og sanger Paul Speckman at selvom man er tæt på de 50 kan dødsmetal sagtens leveres nådesløst.

Necros Christos (DE) med forsanger og guitarist i rituel kjortel, leverede en omgang okkult death metal der ledte tankerne hen på mørke krypter og forbudte ritualer og beviste at de mestrede den tunge mørke død til perfektion.

Listen af virkelig gode oplevelser er lang og og kunne fortsætte, især synes jeg det var et godt træk at søndag, ”Gloomy Sunday”, var dedikeret til doom/funeral death bands, så de 3-dages tømmermandsramte Kill-Town gæster fik en mere ”slow paced” udfasning, end de foregående dages shows, at gå hjem på.

Et enkelt kritikpunkt, set ud fra mit egen orientering omkring dødsmetal, var at jeg manglede de mere rendyrkede tekniske døds bands, med grind trommer og sindssyg høvler. Det var der ikke så meget af. Men uden tøven vil jeg opfordre til at man lige ærgrer sig lidt over ikke at have deltaget i år og derfor skynder sig at sætte kryds i kalenderen til næste års festival. Jeg er i hvertfald meget spændt på, hvad der står på plakaten på Kill-Town Death Fest 2013 og vil helt sikkert være at finde blandt publikum næste gang dødshornet gjalder i Nordvest. Kill-Town Death Fest var overvejende en meget positiv oplevelse og ender derfor med 5 ud af 6.

Klik her for at se billeder fra Kill-Town Death Fest 2012

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed