fbpx

Royal Metal Fest 2015 præsenterer yderlige bands

Royal Metal Fest 2015 tilføjer yderlige 2 bands til forårets koncert på Voxhall og Atlas i Aarhus. Denne gang er der tale om det det færøske vikingemetal band Týr og østriske death/black metal band Belphegor. De 2 bands føjes til et program som allerede består af tyske Destruction, amerikanske Broken Hope og Internal Bleeding.

Royal Metal Fest 2015, som arrangeres af den frivillige forening Metal Royale, løber af stablen for ottende gang den 10. og 11. april. Begge dage vil være spækket med musik på Voxhall samt biergarten og metalmarked på Atlas.

Metal Royale skriver følgende:
”De Færøske vikinger kommer!
Det er med stor fornøjelse at vi kan præsentere vikingemetallerne i Týr på dette års Royal Metal Fest! Týr blev dannet i 1998 til en fest i København, hvor skaberen Heri Joensen mødte sin tidligere bandkammerat, Kári Streymoy, og foreslog at de skulle spille noget musik. Efter en tænkepause sagde Streymoy ja tak til tilbuddet, hvilket resulterede i debutalbummet ”How Far to Asgaard”, som ramte hylderne i januar 2002. Med bandets syvende album - Valkyrja - fra september 2013, er Týr klar til at fortælle danerne historier om nordisk mytologi, pakket ind i metalmusik stærkt inspireret af traditionel færøsk musik.

Den Østrigske dæmon vækkes!
Det bliver også til et gensyn med døds/black metal bandet Belphegor! De er kendte for deres blasfemiske tekster og brutale musik udført med høj præcision. Bandet har i 2014 udgivet deres tiende plade med titlen ”Conjuring the Dead”, og er klar til at sprede de hadske budskaber verden over. Selvom musikken er præget af død og ødelæggelse, så bliver man heller ikke snydt for det melodiske, som bandet har benyttet sig af igennem deres 22 år lange eksistens. Belphegor vil berige publikum med et show indhyllet i blod!”

 

Billetter kan købes online via Voxhalls hjemmeside: fondenvoxhall.dk
Fredagsbillet: 195,- / Lørdagsbillet: 295,- / Partoutbillet: 395,- . Alle billetpriser er ekskl. gebyr.

 

Læs mere...

Royal Metal Fest 2015 offentliggør endnu et navn

Royal Metal Fest 2015 tilføjer endnu et band til forårets koncert på Voxhall og Atlas i Aarhus. Denne gang er der tale om det amerikanske death metal band Internal Bleeding, som føjes til et program som allerede består af tyske Destruction og amerikanske Broken Hope.

Royal Metal Fest 2015, som arrangeres af den frivillige forening Metal Royale, løber af stablen for ottende gang den 10. og 11. april. Begge dage vil være spækket med musik på Voxhall samt biergarten og metalmarked på Atlas.

 

Metal Royale skriver følgende:
”Vi kan ikke få nok af death metal, og er glade for at kunne præsentere amerikanske Internal Bleeding! Med udgivelsen af deres seneste plade Imperium, der som den femte i rækken udkom i september 2014, er bandet tilbage på den internationale scene. Gruppen blev dannet i 1991, og den første fuldlængde kom på gaden i 1995 efter udgivelsen af tre demooptagelser. Der bliver med andre ord gode chancer for at høre både nyt og gammelt New Yorker Slam Death Metal!”

 

 

Billetter kan købes online via Voxhalls hjemmeside: fondenvoxhall.dk
Fredagsbillet: 195,- / Lørdagsbillet: 295,- / Partoutbillet: 395,- . Alle billetpriser er ekskl. gebyr.

Læs mere...

Royal Metal Fest 2014

I weekenden var det syvende gang, at den lokale metal forening Metal Royale havde stablet Royal Metal Fest på benene. Syvende gang hvor Voxhall (i disse tider sammen med Atlas) lagde scene til arrangementet. Og syvende gang hvor metalfolket i Aarhus fik mulighed for opleve en solid mængde metal uden at skulle rejse for det.

Det er nok også tæt på syvende gang, hvor jeg har kigget på programmet uden at være ved at forelske mig i det. Royal Metal Fest, har for mig, altid skilt sig ud på lineup’et, og selvom det ikke altid har ramt min smag lige i øjet, så har der altid været noget spændende, der har kælet for min interesse. I år var det helt sikkert svensk/danske IAmFire, der i øvrigt også er at finde på Copenhells lineup, der pirrede min interesse mest inden festivalen. Nu hvor det hele er veloverstået, var det på trods af en fed koncert fra IAmFire, ikke dem der påvirkede mig mest. Mere om det senere!

 

I forbindelse med min dækning af arrangementet mødtes jeg til en kort snak med Morten Bager, der som bestyrelsesmedlem i Metal Royale er en af hovedmændende bag festivalen. Vi fik en snak omkring udfordringerne ved at arrangere en metal festival, motivationerne for at gøre det og en smule omkring festivalens historie.

Da jeg spurgte ind til udfordringerne, var bookning af bands noget som hurtigt dukkede op: "Det svære er altid at booke jo, og vi skal jo i citationstegn ‘ansøge’ om en tid som passer ind i Voxhalls kalender." Kalenderen er dog ikke det eneste der skal gå op i en højere enhed. Bestyrelsen i Metal Royale skal også nå til enighed omkring hvordan festivalen skal skrues sammen: "I år har der så været nogle ekstra udfordringer i forbindelse bestyrelsen, som står for at arrangere det, men udfordringerne er løst og overkommet, og jeg synes at vi har fået en ganske anstændig festival banket op. En lidt anderledes form end vi har prøvet før, omkring lineup’et, men det har jo også noget at gøre med prisen jo. Vi tænkte at vi kunne tilbyde et lidt alternativt lineup, men til gengæld også til halv pris af hvad folk er vante til."

 

Selvom det er syvende år Royal Metal Fest kører, så har der været metal festival i et par yderligere år ud over det. For ca. 10 år siden startede det, der siden hen skulle resultere i Royal Metal Fest under navnet Aarhus Fee Metal. Det har været en lang proces at starte en årligt tilbagevende metalfestival på benene. Morten Bager siger om de første år: "Dengang var der jo heller ikke styr på en skid jo. Vi hoppede jo bare ud i det, og sagde 'hey, vi skal høre noget heavy.'" En proces der i øvrigt stadig foregår fra år til år. Der har været i løbet af årene været et par tilfælde, hvor der ikke blev afholdt nogen festival, og da der for et par år siden faldt demonstrationer sammen med festivalen, og Voxhall blev spærret af, var der lavvande i kassen. Der skulle tages en beslutning om hvordan arrangementet skulle tage sig ud året efter: "Det efterlod så et kæmpe hul i pengekassen. Der stod vi overfor at skulle lave en meget smal festival, hvor vi havde meget lidt penge. Hvor vi så sagde 'fuck it' og hvor vi gik all in, og brugte 100.000 kroner ekstra til at booke Satyricon. Vi kunne så bare se at selvom man booker et stort internationalt navn, der under normale omstændigheder fylder godt op på et sted som Voxhall eller udsælger et sted som Vega, så var der bare ikke nok der købte billet. Og så må man jo rette programmet ind efter at Aarhus nok ikke er byen der er gearet til at have sådan en slags festival, med mindre det er den helt store Copenhell kopi eller det er ude i Mono, hvor vi fyrer den af med en masse små bands. Det er derfor vi har prøvet at tweake vores koncept nu og sige, 'kan vi gøre noget andet?', og det er det vi prøver at gøre med det her setup".

 

rmf201404

IAmFire

 

Så når jeg kigger på programmet og tænker at Artillery, som lukkede Atlas fredag, og Pretty Maids, der lukkede hele festivalen lørdag, måske ikke er helt det samme som At The Gates eller Arch Enemy, så er der altså sjovt nok nogle gode grunde til det. Det er jo også en smagssag, men for mit vedkommende så tager jeg gerne en Iron Maiden koncert med på Copenhell, men det er ikke derfor jeg køber billetten. Det er for de sidste 80% af programmet, der heldigvis både på Royal Metal Fest såvel som Copenhell, indeholder masser af spændende musik der pirrer min nysgerrighed og mine sure smagsløg.

Et af mine bedste minder fra Aarhus Fee Metal/Royal Metal Fest er at have set Volbeat spille, på det der i sin tid blev kaldt Caféscenen på Voxhall, der hvor der nu om dage er merchandise bod. Hvis jeg husker rigtigt spillede de knap nok en halv time, med deres første EP ryggen, imens at den store scene blev skiftet om til næste band. Lyden var ikke pissegod og de var meget meget lidt plads på "scenen", men de rev en koncert af, som jeg hyggede mig til og når jeg tænker på hvor langt de er nået siden da, bliver jeg helt vildt imponeret. Da jeg bringer de på banen for Hr. Bager og nævner at jeg så dem headline Metaltown i Göteborg for et par siden foran 20.000 mennesker, udbryder han: "Jamen jeg set dem headline Wacken foran 60.000" og fortsætter "det er jo et eller andet sted en af de årsager til at man gør det her, og det også derfor at vi siger at, vi vil godt give Huldre scenetid inden de skal ned og spille på Wacken. Vi gør det for at støtte vækstlaget. Hvis ikke vi gjorde det derfor, så kunne vi lige så godt lade være. Vi gør det for at støtte et miljø, et levende dynamisk miljø der er i en by. Det er stadig derfor vi gør".

 

Det hele var jo heldigvis ikke bare snak denne weekend. Der var også masser af hegn der skulle opleves, whisky der skulle smages, en vikinge-kamp der skulle kæmpes og en rigtigt lækker stemning, der skulle nydes. En stemning der ganske glimrende blev assisteret af det fine vejr, som vejr-satanerne havde fundet frem til os. Vikinge-kampen var i øvrigt et fantastisk indslag imellem de tyske blackmetallere Endstille og førnævnte IAmFire. På trods af, at det var et ganske lille melee i form af 3 lokale drenge med store massive røde skæg inde bag hjelmene, blev virkeligt gået til den. Jeg var glad for at jeg kun var iklædt en økologisk Thy Pilsner købt på Råbar, og ikke ringbrynje, skjold og sværd. Men hatten (eller skulle det være hjelmen) af for indsatsen og showet. Det var en oplevelse!

Hegn var der som sagt masser af, og jeg var så heldig at nå det hele bortset fra Impalers, som var første band på scenen fredag eftermiddag. En halv lang dag på jobbet, blev omend lidt sent, men heldigvis afløst af en lang aften på Atlas i selvskab med en herlig mængde heavy af den danske slags. Lørdag var musikken flyttet ind på Voxhall, og Atlas var nu omformet til ren biergarten med to langborde, der gik stort set fra lydpult til scenekant. Her kommer en top 3 over de koncerter der gjorde det største indtryk på mig

 

rmf201402 

Blood Red Throne

 

Blood Red Throne:

De var alt hvad man kunne forvente fra en international sværvægter inden for dødsmetal. Og i mine øjne faktisk også en smule mere. Klokken var blevet lidt over syv, og der var absolut ingen tvivl om, at vi nu havde nået den tunge del af programmet. Antallet af gæster var støt stigende indtil Illdisposed havde spillet, hvor det faldt en smule igen, og Blood Red Throne fik fyldt salen rimeligt. Der var på ingen måde pakket, men der var nok til at give lidt modspil til intensiteten på scenen.

Musikken blev leveret pisse fucking skarpt, brutalt og med en selvsikker attitude fra alle medlemmer i bandet, lige fra den Jack D drikkende guitarist til det store brød af en frontmand i Yngve Bolt Christiansen. Jeg havde endnu et af de særlige momenter, som vi alle kender, hvor det at 4 langhårede nordmænd synkron-headbanger er noget af det smukkeste i verden. Lige foran fødslen af sin førstefødte, kun overgået af pizzabudet der ringer på døren søndag aften. Måske eventuelt af 4 langhårede svenskere der synkron-headbanger.

De var også gode imellem numrene, hvor Yngve snakkede lidt på engelsk og lidt på norsk, imens han langede lidt ud efter at vi danskere ikke fatter norsk. De brød også til tider ud i spontan Pantera eller Maiden riffs, og en smule jam til publikums taktfaste "Blood Red Throne, Blood Red Throne..." Til allersidst fik de endda også gejlet os op til en lille pit foran scenen. Den efterspurgte circlepit lykkedes dog ikke, men der blev da moshet lidt. Ja jeg fik enddog bidraget med 30 sekunders asen og masen inden jeg væltede på røven og blev enig med mig selv om, at min øl savnede mig i hænderne på den flinke mand, havde fået den stukket i hånden. Blood Red Throne ramte lige det sted jeg havde brug for at blive ramt på det rigtige tidspunkt.

 

Killing Ghandi:

Et sølle nummer var, hvad jeg kunne drive op med Killing Ghandi inden de gik på scenen fredag aften. Og ikke engang et nummer der sagde mig en hel masse, da jeg hørte det. Så jeg var slet ikke parat til at blive blæst omkuld på den måde, som de præsterede. Jeg var godt klar over at det ikke var helt grønne drenge der gik på scenen, men at de ville levere et så sikkert og velspillet show kom helt bag på mig. Det stank af rutine, og det stank af Danmark.

Jeg tænkte tre ting, da jeg hørte det: Raunchy, HateSphere og Tue Madsen. Under koncerten var jeg næsten klar til at æde Lars Løkkes tilrøgede gardiner på at Tue Madsen har været inde over processen, og det kan det jo også godt være at han har i en eller anden form, men deres kommende debut album er, ifølge deres facebook side, mixet og mastered af Jacob Hansen. Det er også lidt unfair bare at smide Raunchy og HateSphere ud på den måde, men jeg hørte bestemt inspiration fra begge kilder i deres musik. De er heller ikke bange for at gøre det lidt melodisk til tider, og så er Thorbjørn "ThunderBear" Jensens vokal bare lige i skabet. Masser af punch. Og masser af snaps med på scenen, der blev delt rundhåndet ud af til publikum. Et publikum der tog rigtigt god imod både snaps og band.

Jeg glæder mig meget til at deres første album udkommer, og til den næste gang jeg får fornøjelsen af at opleve dem live. Indtil da bliver det til et like på facebook, og et follow på Soundcloud, og jeg kan kun opfordre folk derude til at gøre det samme.

 

Huldre:

Er der noget der kan dele metalvandene, som Moses med en slatten pind og en Gud i ryggen, så er det folk-metal. Det er i min erfaring noget man enten holder af eller hader. Der var heldigvis en del mennesker i den første kategori i Atlas's mørke hule, da Huldre gik på scenen med en lille del af skovens mystik med sig på scenen.

Jeg er meget imponeret over det følelsesmæssige spekter, Huldre bevæger sig i. Deres musik rangerer fra det melankolske og alvorlige univers, der næsten kunne fungere som soundtrack til Lord of the Rings filmene, og over i det lystige, muntre og tæt på uimodståeligt letsindige dansemusik. Nu er jeg ikke noget ekspert i folkemusik, men jeg kan nemt forestille mig at datidens folkemusik rent faktisk fungerede på den måde. At der både er tider til at mindes de hårde tider, og tider til at feste i de gode tider. Huldres overgang fra den ene ende til den anden ende af spekteret fungerer helt naturligt og gnidningsfrit.

De havde 100% fat i publikum i de knap 35 minutter, de var på scenen, og det bestemt hverken tilfældigt eller ufortjent at de skal til Wacken at spille lidt senere på sommeren. Jeg krydser fingrene for at de danske skove kan drage mod syd og imponere tysken med al deres effektive industrielle maskineri.

 

Og så lige en par honorable mentions:

- IAmFire spillede sgu en fed gang Tool inspireret psykedelisk heavy. Peter Dolving er bare fed på den vokal.
- Illdisposed fordi de leverede det samme høje kvalitet, som de altid gør. Og de lokale helte havde publikum med fra start til slut.
- Koldbrann overraskede mig noget så grusomt med deres brand af black metal. Den smule jeg havde hørt fra dem på interwebs før koncerten sagde mig intet, men det holdt 100% live.
- Pretty Maids skal også nævnes. Jeg er ikke så meget for deres musik, men de lukkede Royal Metal Fest 2014 med et brag. Fed koncert!

 

Hvad enten jeg befandt mig i mørket på Atlas, til vikinge-battle på plænen, ved den awesome pølsevogn eller headbangende foran Voxhalls scene, så havde jeg det ganske fortrinligt. Så på trods af min egen og andres skepsis, er jeg glad for at alle de frivillige udfører det hårde arbejde for at vi kan have et metal arrangement i den størrelsesorden her i Aarhus, så alle os der er bange for solen får en chance for at komme ud af hulen. Jeg tager gerne syv år mere i kløerne på Royal Metal Fest og støtter op om vækstlaget i den danske metalkultur. Hvad siger i til det? Er i med?

 

rmf201403

Læs mere...

Endeligt program for Royal Metal Fest 2014

Metal Royale melder alt klar til festen og offentliggør det endelige program for Royal Metal Fest og tilføjer sidste tilføjelser i foram af det dansk-svenske IamFire samt vinderen af Wacken Metal Battle Danmark; Huldre.

Desuden oplyses der om afterparty, vikingetatoveringer, slagsmål og mad.

Læs Metal Royale’s pressemeddelelse her:

"Seneste tilføjelse til årets RMF er endnu et band med lokalt islæt på bas; nemlig dansk-svenske IAmFire. Gruppen er dannet af Mikael Ehlert (ex HateSphere / ex Artillery / Blood Eagle / Koldborn) sammen med trommeslager Ulf Scott Hansen (L.O.C. / Suspekt), og tæller desuden tidligere frontmand i The Haunted, Peter Dolving!
Stilen er dog lagt om! Ikke mere thrashmetal eller hiphop, nu står den på progressiv stenermetal – som hvis Kyuss mødtes for at jamme The Haunted’s Unseen album?
Er du til sønderlæmmende syret og transcenderende tung metal, så bør du opleve Skandinaviens nyeste superband!

I lørdags blev den danske finale, i verdens største talentkonkurrence for metal bands; Wacken Open Air Metal Battle, afgjort på spillestedet Radar. Her løb folkmetal gruppen Huldre med prisen, foran et sandt ulvekobbel af talentfulde og højpotente vækstlagsartister. Gruppens debutalbum ‘Intet Menneskebarn’ fra 2012 er indspillet hos LSD Studio i Lübeck med Lasse Lammert (Alestorm / Svartsot / Gloryhammer) bag knapperne. Huldre har faktisk, i al hemmelighed, allerede indtaget Danmark, for som de selv skriver, så stammer de fra Asnæs, Bording, Copenhagen, Gadstrup, Mors såvel som Roskilde – og nu er tiden altså kommet til Aros.

Årets officielle afterparty starter to minutter i midnat, både fredag og lørdag på natklubben Backstage, som findes i baggården Mejlgade 53.
Backstage fyrer op for fee hegn, giver gratis entré til alle med RMF-armbånd, samt våde tilbud i baren!

Lørdag kan du opleve tatoveringskunst som vores vikinge-forfædre gjorde det. Lokale Norrøn Tattoo kigger nemlig forbi lørdag og demonstrerer håndstukne/dotwork tatoveringer, dvs. stukket i med håndkraft. Der vil desuden blive mulighed for at snakke med tatovørerne og eventuelt lave en aftale om blæk på eget skind. Selvfølgelig tatoverer de også på konventionel vis.

Når de veludrustede medlemmer fra middelalder-kampgruppen Umbra ryger i flæsket på hinanden lørdag, er der garanti for øretæver. I knap 15 år har Umbra stået for kraftfulde kampshows ved middelaldermarkeder i både Danmark og udland. Råt og intens, med træfninger der går helt til grænsen af det forsvarlige. Så pas på med at stå i vejen, når de tungt pansrede krigere forsøger at pløje hinanden af banen med et bredt udvalg af autentiske våben.

Maden fås i år hos Den Rullende Pølsemand samt hos Råbar, som begge findes på matriklen. Skinkekutteren byder på slagterproducerede pølser fra Kajs pølser / Silkeborgslagteren, hvilket er garant for god smag og høj kvalitet - fra den klassiske hotdog til den lækre krydrede frankfurter. Vores nabo er byens første rawfood- samt 100 % økologiske café. Råbars mad er vegansk (dvs. uden kød eller mælkeprodukter), og ikke opvarmet over 40-42 grader. Kaffen er dog dejlig varm og der gives 10 % rabat på hele menukortet til alle med RMF-armbånd.

Husk, der er endnu få billetter tilbage til vores Royal Metal Whiskysmagning lørdag.
Seneste opgradering fra vores whisky-connoisseur Tonny Nielsen lyder på hele 6 yderst sjældne cask strength whiskyer fra den skotske ø Islay. Så kom glad, hvis du er til røget whisky og gerne vil prøve noget ganske eksklusivt!

RMF’14 afholdes på Atlas & VoxHall d. 30.-31. maj!
Billetter købes online via VoxHalls hjemmeside.
Fredagsbillet; 150 .- / Lørdagsbillet; 260 .- / Partoutbillet; 330.- kroner inkl. Gebyr”

 

Program for Royal Metal Fest 2014:
Fredag (DK):
16:00 Atlas åbner
16:45 Impalers Præsenteres af TAK ROCK!
17:50 The World State
19:00 Huldre
20:15 Killing Ghandi
21:30 Horned Almighty (DK)
23:50 Artillery (DK) Præsenteres af DMF

Lørdag:
14:00 VoxHall & Atlas åbner
14:00 Royal Metal Whiskysmagning
14:30 Electric Hellride (DK) Præsenteres af TAK ROCK!
15:30 Koldbrann (NO)
16:35 Endstille (GER)
17:20 Umbra kamp
17:50 IAmFire (SWE/DK)
19:05 Blood Red Throne (NO)
20:25 Illdisposed (DK)
21:55 One Machine (UK/DK)
23:35 Pretty Maids (DK)
00:00 Atlas lukker

 

Læs mere...

Royal Metal Fest - Nu med mere hegn, programdetaljer & tak!

Der er nu kun en måneds tid til at Royal Metal Fest løber af stablen på spillestederne Atlas og Voxhall i Aarhus, det sker helt præcist den 30. og 31. maj.

Musikforeningen Metal Royale som står bag festivalen har tidligere offentliggjort at programmet i år ville se lidt anderledes ud en hvad man har oplevet tidligere, fredagens program vil nemlig udelukkende fokusere på dansk metal.

Festivalen har nu udsendt endnu en pressemeddelelse, hvor i de bl.a. offentliggøre københavnske Electric Hellride og norske Koldbrann på programmet.

 

Metal Royale skriver følgende i deres pressemeddelelse:

”Aarhus fineste offentliggør nye sponsorer, flere bands og programdetaljer til årets fest på Atlas & VoxHall d. 30.-31. maj!

Nye sponsorer – Vores massive satsning på dansk metal bakkes i år op af Dansk Musiker Forbund, som således præsenterer fredagens headliner; ARTILLERY!

Den legendariske gruppe udgav sidste november albummet Legions, som GAFFA kaldte en ’Majestætisk Magtdemonstration’.

...og fik vi sagt tak rock? Royal Unibrews TAK ROCK! støtteinitiativ til rockmusikken, præsenterer i år begge de to danske åbningsbands; nemlig københavnske ELECTRIC HELLRIDE & IMPALERS fra Haderslev.

Førstnævnte & senest tilføjede til årets program, udgiver 5. maj deres nyeste EP Come Darkness, Come Light på cd, vinyl & til gratis download!

RMF præsenteres desuden i samarbejde med Fonden VoxHall, Aarhus Kommune, Royal Unibrew, Promus, TC Electronic, Soundforce, Superbrugsen i Mårslet & webzinet Devilution

Mere hegn – på en varm sommerdag, er der intet som isnende kold norsk black metal, som i år leveres af gruppen KOLDBRANN. Gruppen sammenlignes ofte med landsmændene fra 1349 og udgav i 2013 albummet Vertigo der høstede 3/5 stjerner fra webzinet Devilution, såvel som 7/10 fra metal-observer.com

Programdetaljer – Vi offentliggør spilledage og rækkefølge nu, så I nu kan være sikre på at købe billet til rette dag, såfremt I ikke kan deltage hele weekenden.
Fredag - åbner Atlas kl. 16, derefter Impalers (DK), The World State (DK), Vinderen af Wacken metal Battle Danmark, Killing Ghandi (DK), Horned Almighty (DK) & Artillery (DK)
Lørdag - åbner VoxHall & Atlas kl. 14, derefter Electric Hellride (DK), Koldbrann (NO), Endstille (GER), Blood Red Throne (NO), Illdisposed (DK), One Machine (UK/DK) & Pretty Maids (DK)
+ fee biergarten, vikingekamp, metalmarked, whiskysmagning mm.

Køb din RMF’14 billet online via www.fondenvoxhall.dk
Partoutbillet / VoxHall & Atlas; kun 330 kroner (begrænset antal)
Billet til fredag d. 30. maj; 150 kroner (begrænset antal)
Billet til lørdag d. 31. maj; 260 kroner

…fordi vi elsker hegn”

 

 

Skal du med til Royal Metal Fest? Hvad synes du om årets program og hvilke band ser du mest frem til? Skriv en kommentar nedenfor og lad os høre din mening?

 

Læs mere...

Royal Metal Fest offentliggør 5 nye bands – inkl. Artillery og Horned Almighty

I sidste måned blev det offentliggjort at Royal Metal Fest vender stærkt tilbage i slutningen af maj, helt bestemt den den 30. og 31. maj på spillestederne Atlas og Voxhall i Aarhus.

Her blev det også offentliggjort at, programmet i år ville se lidt anderledes ud en hvad man har oplevet tidligere, fredagens program vil nemlig udelukkende fokusere på dansk metal.

Samtidig blev de første navne offentliggjort, her var det tale om blandt andet Illdisposed, Blood Red Throne, Pretty Maids og Endstille, samt at vinderen af årets danske W:O:A METAL BATTLE vinder ville få en plads på programmet.

I dag er der offentliggjort yderlig 5 bands; her er tale om thrash legenderne Artillery, black metal fra Horned Almighty, det internationale metal band med danske rødder One Machine, thrash drengene fra Haderslev Impalers og ikke mindst lokale The World State.

Desuden er der offentliggjort at festivalen byder på Whisky smagning med Tonny Nielsen.

 

Programmet ser pt. således ud:

Pretty Maids (DK)
Illdisposed (DK)
Artillery (DK)
Blood Red Throne (N)
Horned Almighty (DK)
Endstille (D)
One Machine (DK/USA/UK/IT)
Impalers (DK)
The World State (DK)
Killing Gandhi (DK)
W:O:A Metal Battle DK vinder (DK)

 

Om billetsalget har foreningen sagt følgende:

”Husk at købe din billet hurtigst muligt. Vi vil gerne understrege, at du hjælper i høj grad Foreningen Metal Royale med at arrangere en bedre fest, ved at købe billetten i forsalg!
Vi gør for en god ordens skyld opmærksom på, at antallet af partoutbilletter er ret begrænset, så hvis du går og tænker, at du både vil høre Killing Gandhi OG Pretty Maids, vil vi opfordre dig til at sikre dig din billet allerede nu, så du ikke skal høre om festen fra dine venner!
Sidst men ikke mindst – spred ordet; og se lige vores priser; allerede nu overskrider vores line-up den ydmyge pris på 320 kroner for partoutbilletten!
Metal Royale
...fordi vi elsker hegn!”

 

Fredagsbilletter til Atlas koster 140 kroner, en billet til lørdagens koncerter koster 250 kroner og en partout-billet koster blot 320 kroner.

Billetter sælges via billetten.dk & www.fondenvoxhall.dk

 

Artillery "Legions" (OFFICIAL VIDEO)


Horned Almighty - Vile Works of Witchcraft


Impalers - "Nuclear Nights"


ONE MACHINE - The Distortion Of Lies And The Overdriven Truth - Lyric Video


The World State - Engine

Læs mere...

Royal Metal Fest præsentere 2 nye bands

Tidligere på måneden blev det offentliggjort at Royal Metal Fest vender stærkt tilbage i slutningen af maj, helt bestemt den den 30. og 31. maj på spillestederne Atlas og Voxhall i Aarhus.

Her blev det også offentliggjort at, programmet i år ville se lidt anderledes ud en hvad man har oplevet tidligere, fredagens program vil nemlig udelukkende fokusere på dansk metal.

Samtidig blev de første navne offentliggjort, her var det tale om Illdisposed, Endstille og Killing Gandhi, samt at vinderen af årets danske W:O:A METAL BATTLE vinder ville få en plads på programmet.

I dag er yderlige 2 bands offentliggjort, Forening Metal Royale skriver:

”Vi kan i år stolt præsentere norske Blood Red Throne, der med garanti leverer en hårdtslående, brutal omgang dødsmetal. Og hvis du vil have endnu mere fest, så leverer Pretty Maids uforfalsket heavy såvel som masser af numre, du elsker at synge med på. Flere bands præsenteres snarest og vi lover det bliver godt …fordi vi elsker hegn!

 

Om billetsalget siger foreningen:

”Husk at købe din billet hurtigst muligt. Vi vil gerne understrege, at du hjælper i høj grad Foreningen Metal Royale med at arrangere en bedre fest, ved at købe billetten i forsalg!

Vi gør for en god ordens skyld opmærksom på, at antallet af partoutbilletter er ret begrænset, så hvis du går og tænker, at du både vil høre Killing Gandhi OG Pretty Maids, vil vi opfordre dig til at sikre dig din billet allerede nu, så du ikke skal høre om festen fra dine venner!

Sidst men ikke mindst – spred ordet; og se lige vores priser; allerede nu overskrider vores line-up den ydmyge pris på 320 kroner for partoutbilletten!
Metal Royale
...fordi vi elsker hegn!”

 

Fredagsbilletter til Atlas koster 140 kroner, en billet til lørdagens koncerter koster 250 kroner og en partout-billet koster blot 320 kroner. 

Billetter sælges via billetten.dk & www.fondenvoxhall.dk

Læs mere...

Metal Royale præsenterer Royal Metal Fest 2014

Endelig kommer der nye fra forening Metal Royale, foreningen har i dag offentliggjort at de endnu engang afholder deres årlige festivitas Royal Metal Fest på spillestederne Atlas og Voxhall i Aarhus, den 30. og 31. maj.

 

Metal Royale skriver:

"Nyt

Til forskel fra sidste år, fokuserer fredagens program udelukkende på det bedste hjemmedyrkede – altså både dansk metals nyeste skud samt de mest solide rødder.

Om fredagen bliver både koncerter og musik afholdt på spillestedet Atlas.

I år vil RMF også byde et festligt og autentisk Vikinge-slagsmål, samt en meget eksklusiv whiskysmagning. Derudover indeholder festen selvfølgelig også alt det fede fra sidst: biergarten, metalmarked, meet & greet events på Atlas såvel som Den Rullende Pølsemand!
...mere info om alt dette offentliggøres løbende!

 

Ny side på Facebook

Vi opfordrer alle vores Royale Mæd'lheads til at gå ind på vores nye side her og like den! Den gamle gruppe lukker indenfor kort tid, og al information om Royal Metal Fest 2014 offentliggøres på den nye side og selvfølgelig her i nyhedsbrevet. Så husk lige at klikke et like, og inviter dine venner så vi kan sprede den aarhusianske version af tonstung hegn.

...Fordi I elsker hegn

 

Musik

Festivalen offentliggør løbende nye navne til årets line up – men allerede nu kan du glæde dig til at opleve følgende:

Et af landet ældste metalensembler er lokale Illdisposed, som stadig overrasker med spændende alternativer indenfor dødsmetal genren, samtidig med at de holder deres massive arv i hævd. Gruppen er i øjeblikket ved at indspille deres endnu unavngivne 14. album hos byens fremmeste lydsmed Tue Madsen. Et album som denne optræden vil give en live-præmiere på, inden det udkommer til sommer!

Er du til møgbeskidt black metal? Så skal du opleve tyske Endstille! Gruppen selv kalder deres musik for det grimmeste og mest aggressive black metal – uanset så er disse fire fyre garant for et velspillet, nærværende og ondt show! Gruppen udsendte sidste år det anmelderroste album ’Kapitulation 2013’. Hvortil et af verdens største metalmedier, det tyske Metal Hammer Magazine, kårede albummet til at være blandt årets top 5 black metal album, sammen med Watain, Satyricon, Darkthrone and Altar of Plagues.

Nyeste skud i den danske metalmuld er gruppen Killing Gandhi, der kommer til at spille deres anden koncert nogensinde på RMF! Gruppen har netop indspillet deres debutalbum med Jacob Hansen (Volbeat / Amaranthe / Mercenary) ved roret. Selvom Killing Gandhi er et nyt orkester, består truppen er erfarne folk fra bl.a. Manticora, Corpus Mortale, lokale SickSeed & Moonchild Iron Maiden Jam!

For at sikre os vi får fat i det bedste og nyeste fra vækstlaget, har vi allieret os med Livescenen, som står bag verdens største musikalske metaltalent konkurrence; W:O:A METAL BATTLE!
Vi præmierer årets vinder med sceneplads, så de kan få mest mulig opbakning til senere på året, når de drager af sted for at vise flaget, ved den international finale ved Wacken Open Air festvalen i Tyskland.

...flere bands offentliggøres løbende!

 

Hvem?

Udover de frivillige i foreningen Metal Royale, præsenteres Royal Metal Fest i samarbejde med Fonden VoxHall, Aarhus Kommune, Royal Unibrew, Promus, Soundforce, Superbrugsen i Mårslet & webzinet Devilution – uden jer, ingen fest! 

 

Priser og adgang

Billetter sælges snarest muligt via billetten.dk & www.fondenvoxhall.dk

 

Fredagsbilletter til Atlas koster 140 kroner, en billet til lørdagens koncerter koster 250 kroner og en partout-billet koster blot 320 kroner.

Metal Royale”

Læs mere...

Cattle Decapitation - Royal Metal Fest 2013

Det amerikanske deathgrind band Cattle Decapitation er pt. aktuel med albummet “Monolith of Inhumanity” og er lige nu på europa tour med bl.a. Cryptopsy og Decrepit Birth, i den forbindelse gæstede touren og bandet årets Royal Metal Fest 2013 og vores rapporter Kevin, satte sig ned med sangeren Travis Ryan til en lille snak. Hør interviewet her:

Læs mere...

Royal Metal Fest 2013 offentliggør tidsplan

Som vi skrev forleden, er det i weekenden der er kæmpe metal fest i Aarhus, nå Royal Metal Fest 2013 løber af stablen fredag den 12. og 13. april på hhv. Voxhall og Atlas.

Nu er tidsplanen for arrangementet offentliggjort og man kan få et overblik over hvornår de forskellige bands optræder samt andre spændende aktiviteter:

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed