fbpx

Velkommen til Revolution-Music.dk og Legion: for we are many!

  • Udgivet i Nyheder

I 2013 præsenterede vi en stor ny og længe ventede hjemmeside til Revolution-Music.dk og Revolution-Inc.dk. En side der gjorde det muligt for brugere at interagere på en helt anden måde end tidligere set, desværre blev systemet ikke brugt som tiltænkt, derfor har vi længe gået og arbejdet med ideen til vores næste hjemmeside.

I dag fokuserer på det vi er gode til, nemlig dækning af nye udgivelser og koncerter rundt omkring i Danmark. Vi håber i kan lide det nye design, som foruden at være en del mere simpel, også er hurtigere at navigere rundt på.

Samtidig kan vi endelig lancerer vores merchandise shoppen og vores brand ‘Legion; for we are many’, et mærke der fokuserer på musik og pop culture.
I shoppen bliver der primært solgt tøj, men nogle af vores designs har vi valgt også at trykke på andet merchandise. Lige fra kopper til bamser og børnetøj

I anledningen af lanceringen kan vi den næste 14 dage tilbyde -15% på alle vores produkter.
Vi vil i sammen omgang gøre opmærksom på at pga. julesalg anbefaler vi at man seneste køber julegaver inden den 13. december ved standardforsendelse, den 16. december ved premium forsendelse eller den 18 december ved Express forsendelse.

Velkommen til det nye Revolution-Music.dk og Legion: for we are many!

Besøg vores shop her: revolution-inc.dk/shop

 

 

Læs mere...

Revolution Music søger nye anmeldere og nyhedsskribenter

  • Udgivet i Nyheder

Revolution Music / Revolution Inc har brug for dig!! Vi står pt. og mangler skribenter til at skive anmeldelser, nyheder og artikler. 

 

Kan du lide at sige din mening omkring musik og kan du lide at finde nye bands eller gå til koncerter?

Revolution Music søger frivillige skribenter med de nødvendige skrivefærdigheder til vores e-zine til at skrive nyheder, album- og/eller liveanmeldelser.
 
Som frivillig skribent hos Revolution Music får du:
Mulighed for at sige din mening om de musikgenrer/bands du kan lide
En masse gratis musik, både af allerede kendte og ukendte bands
Gratis adgang til koncerter/festivaler, f.eks. Slayer, Editors, Sick Of It All eller Copenhell - alt efter hvad du er til.
En omgangskreds af festlige kollegaer og musiknørder
 
Vi kræver:
Engagement, punktlighed og de nødvendige skrivefærdigheder.
En testanmeldelse for at teste dine færdigheder (f.eks. af det seneste album du har købt, dit yndlingsalbum eller koncerten du var til fornylig).
Nå du har skrevet din testanmeldelse, skal du oprette den som brugeranmeldelse på vores hjemmeside.
 
Områder:
Vi søger i hele landet og du behøver ikke nødvendigvis anmelde både albums og livekoncerter samt skrive nyheder - er du interesseret i et enkelt område, er du også velkommen.
 
Ansøgning:
Hvis du er interesseret i at være en del af Revolution Music festen, så send os en mail, hvori du fortæller lidt om dig selv; Hvad du kunne tænke dig at lave, hvad du har af interesser og hvilken slags musik du interesserer dig for. Send din e-mail til: wickedspawn @ revolution-music.dk

Læs mere...

Revolution Music søger nye anmeldere og nyhedsskribenter

Kan du lide at sige din mening omkring musik og kan du lide at finde nye bands eller gå til koncerter?

Revolution Music søger frivillige skribenter med de nødvendige skrivefærdigheder til vores e-zine til at skrive nyheder, album- og/eller liveanmeldelser.
 
Som frivillig skribent hos Revolution Music får du:
Mulighed for at sige din mening om de musikgenrer/bands du kan lide
En masse gratis musik, både af allerede kendte og ukendte bands
Gratis adgang til koncerter/festivaler, f.eks. Slayer, Editors, Sick Of It All eller Copenhell - alt efter hvad du er til.
En omgangskreds af festlige kollegaer og musiknørder
 
Vi kræver:
Engagement, punktlighed og de nødvendige skrivefærdigheder.
En testanmeldelse for at teste dine færdigheder (f.eks. af det seneste album du har købt, dit yndlingsalbum eller koncerten du var til fornylig). Nå du har skrevet din testanmeldelse, skal du oprette den som brugeranmeldelse på vores hjemmeside.
 
Områder:
Vi søger i hele landet og du behøver ikke nødvendigvis anmelde både albums og livekoncerter samt skrive nyheder - er du interesseret i et enkelt område, er du også velkommen.
 
Ansøgning:
Hvis du er interesseret i at være en del af Revolution Music festen, så send os en mail, hvori du fortæller lidt om dig selv; Hvad du kunne tænke dig at lave, hvad du har af interesser og hvilken slags musik du interesserer dig for. Send din e-mail til: wickedspawn @ revolution-music.dk og cc gerne reddevil @ revolution-music.dk

Læs mere...

Revolution Music søger nye anmeldere og nyhedsskribenter

Kan du lide at sige din mening omkring musik og kan du lide at finde nye bands eller gå til koncerter?

Revolution Music søger frivillige skribenter med de nødvendige skrivefærdigheder til vores e-zine til at skrive nyheder, album- og/eller liveanmeldelser.
 
Som frivillig skribent hos Revolution Music får du:
Mulighed for at sige din mening om de musikgenrer/bands du kan lide
En masse gratis musik, både af allerede kendte og ukendte bands
Gratis adgang til koncerter/festivaler, f.eks. Slayer, Editors, Sick Of It All eller Copenhell - alt efter hvad du er til.
En omgangskreds af festlige kollegaer og musiknørder
 
Vi kræver:
Engagement, punktlighed og de nødvendige skrivefærdigheder.
En testanmeldelse for at teste dine færdigheder (f.eks. af det seneste album du har købt, dit yndlingsalbum eller koncerten du var til fornylig). Nå du har skrevet din testanmeldelse, skal du oprette den som brugeranmeldelse på vores hjemmeside.
 
Områder:
Vi søger i hele landet og du behøver ikke nødvendigvis anmelde både albums og livekoncerter samt skrive nyheder - er du interesseret i et enkelt område, er du også velkommen.
 
Ansøgning:
Hvis du er interesseret i at være en del af Revolution Music festen, så send os en mail, hvori du fortæller lidt om dig selv; Hvad du kunne tænke dig at lave, hvad du har af interesser og hvilken slags musik du interesserer dig for. Send din e-mail til: wickedspawn @ revolution-music.dk og cc gerne reddevil @ revolution-music.dk

Læs mere...

Vi søger nye skribenter! Er det noget for dig?

Vi ønsker at udvide redaktionen, og søger derfor nye skribenter til at anmelde, skrive artikler og nyheder!

Vi søger både skribenter til at anmelde udgivelser og koncerter rundt omkring i landet. Man kan som sagt både anmelde udgivelser og koncerter, eller holde sig til blot den ene af slagsen.

Af folk som er interesseret i at anmelde koncerter, søger vi specielt folk fra større byer som har masser af koncerter så som København, Århus, Odense og Aalborg. Men er man fra et andet område hvor man synes der er meget at dække er vi selvfølgelig også interesseret i det.

Er du interesseret så kontakt wickedspawn @ revolution-music.dk og er du fra København området, kontakt også reddevil @ revolution-music.dk.

Læs mere...

Legion: for we are many

Vi er stolte af at kunne præsentere Revolution Incs nye tøjmærke Legion: for we are many.
Legion: for we are many sætter fokus på beklædning til subkulturen Rock og Metal. Alle designs er lavet af professionelle designer fra ind og udland eller personer med tilknytning til musik verden.

Vores første kollektion i 2013 består af 5 designs.
2 af vores designs The Rose Poison og Goodbye My Lover er lavet af kunstner, som også har arbejdet med band som Bring me the Horizon, As I Lay Dying, All Shall Perish m.m.

Vi kan i samme omgang også præsentere 3 speciel edition t-shirt hvor de to designs Blood n' Guns og RM Logoet er lavet af Johnny Haven fra The Burning.
Det sidste design Fuck Pop er lavet af Henrik Brogaard og oprindelig trykt i 2003. Men da Revolution Music har 10 års jubilæum har vi valgt at gentrykke t-shirten.

 

Vi har i samarbejde med Punkshop fået trykt og sætter vore kollektion tilslag i deres webshop.

Blood n' GunsFuck PopGoodbye My Lover The Rose PoisonRevolution Music Logo

Læs mere...

Redaktionens Top 10 - 2012

Redaktionens Top 10 anno 2012

 

April Horndrup:

Endnu et år er gået og nu skal vi kigge tilbage på de musikalske indslag for 2012. Jeg sætter dem ikke i nummer orden da jeg syntes at alle 10 albums har fortjent en ligeværdig plads på denne top ti liste.

By The Patient – Premonitions

Lige siden jeg hørte ”Blood Of Martyrs” første gang har jeg været fan af disse gutter. Premonitions tager By The Patient til nye højder og ikke nok med at være et af årets fineste Death Metal udgivelser så er det også bevis på at genren langt fra synger på sidste vers

Cattle Decapitation – Monolith Of Inhumanity

Jeg har aldrig været særlig meget for Cattle Decapitation, de militante veganer budskaber minder mig for meget om vegetar kill squaden på min efterskole og derfor har jeg et naturligt lede overfor den slags mennesker. Men ”Monolith” sparker en seriøs omgang røv fra ende til anden og var det album jeg i år så mest frem til og de skuffede bestemt ikke!

Murder Construct – Results

Endnu et album med Travis fra Cattle Decapitation. Der er ikke så meget at sige andet end at ”Results” er interressant, provokerende og ikke minds headbangalicious ! Dejlig grindet smadder fra ende til anden

Asphyx – Deathhammer

I en tid hvor alle forsøger noget nyt med metal genrerne og i en tid hvor death metal står for skud. Så er det sku helt dejligt at se at de gode gamle hollændere lige kan sætte os på plads igen. Deathhammer er et drøn af torden fra underverdenen og en kompromiløst angreb på alle de værdier moderne bands priser så højt! Kneel you dogs!

Spawn Of Possession – Incurso

Nu er død lige mit area of expertise så er der primært dm albums på denne liste. Spawn Of Possession satte nye rekorder for dem selv i 2012 med netop dette album. Et provokerende, til tider forvirrende, og helt igennem gennemført inferno af progressive passager og nådesløst knusende død lige ind i øregangen. Hallelujah jeg er troende!

Sabaton – Carolus Rex

Så kom vi til power delen langt om længe. Sabaton fortsatte deres sejrsgang verdenen over med Carolus Rex, et album der har sin klare styrke på svensk. Hvem skulle have troet at det var så sjovt at lære om vores hjemmebrændende, finsprit drikkende, incestiøse (okay jeg digter måske lidt) og helt igennem kiksede kompisser på den anden side af Øresund. Det er som om at jeg næsten får respekt for de kære svenskere, læs: NÆSTEN

Dying Fetus – Reign Supreme

Hele to Dying Fetus koncerter blev det til i år, og hvilke to koncerter det var. Fantastisk fra ende til anden at opleve dette pragt eksemplar på et knusende album live. Dying Fetus er kompromisløse i deres udtryk og sindssygt effektive live. Fantastisk og helt klart værdig til at være et af årets bedste udgivelser!

Enslaved - Riitiir

Det er riitiir fee' det her. Enslaved formår gang på gang at sparke benene væk under mig og har været stor tilhænger af dem siden jeg hørte Isa første gang. Lige siden Isa har disse gæve fjeldaber forsøgt at gøre black metal interessant at lytte på og bærer efter min mening en del af ”skylden” for hvorfor at scenen ser ud som den gør i dag. Fantastisk  album!

Void Of Sleep – Tales Between Reality And Madness

Så der fucking sludge, eller kald det hvad du vil. Void Of Sleep er et konge band der formår at bryde barrierer og give os noget der ikke er direkte kedeligt at lytte til, men derimod noget der sætter nakke musklerne i gang og ikke mindst er ren audio porno. Vel produceret og vel udført!

Gojira – L'enfant Sauvage

”Infant sausage” er nok et meget underligt navn at give denne plade, men jeg kan ikke få det ud af hovedet. Fortællingerne om denne lille pølses tidlige barndom er smukke og ikke mindst så har de den der Gojira magi som bandet har arbejdet sig op imod i meget lang tid. Jeg blev først for alvor fanget af franskmændene i år og jeg må sige at jeg langt om længe kan kalde mig en fan!

Honorable Mentions

Terrorizer – Hordes Of Zombies

Close but no cigar. Albummet er en smule for repetativt til at jeg vil lade det være et af de bedste i år, men udover det så er Terrorizers tilbagevenden kærkomment og en dejlig dejlig plade.

Kreator – Phantom Antichrist

Igen igen igen igen. Jeg kan virkelig godt lide dette album, men syntes på ingen måde det lever op til standarden som andre bands har sat i år. Kreator er blevet til thrashens Ac/Dc (eller skulle man sige blevet til Slayer 2.0) og laver de samme albums om og om igen. Desværre for de stod for en af de bedste performances i 2012!

Årets EP

What Worms Inherit – Fragment

Hvem sagde man ikke kunne blive stor i Danmark uden at spille Hatesphere musik? What Worms Inherit er et godt bud på et af de helt store kræfter i de næste par år. Kvaliteten er sindssygt højt for et ”amatør” band og de formår at tage en Pantera agtig vokal og blende den med noget konge progressive mædl. Disse drenge har erstattet Chimp Spanner som i år udgav hvad jeg indtil nu har syntes var den fedeste EP i 2012, men WWI sparker gang på gang benene væk under mig, hold øje med de her drenge for jeg spår dem en stor fremtid!

Årets Koncert

Redwood Hill mfl. på Beta

Sidst men ikke mindst vil jeg lige sige et par ord om den bedste koncert jeg var til i 2012. Nemlig Redwood Hills helt fantastiske 15 minutters kraft præstation til Psyke Projects showcase over hvad der rører sig i undergrunden, sammen med Psyke drengene, Ajuna, Hexis og Eglisé gjorde Redwood Hill denne aften til en uforglemmelig en af slagsen, men de her gutter kan noget med musik som ikke ret mange kan prale af, fantastisk udtryk og smuk lyd der fik mig til at genvinde troen på black metal scenen!

 

Carsten:

Top 10 liste i alfabetisk orden
By the Patient - Premonitions
Deftones – Koi No Yokan
Gojira - L´Enfant Sauvage
Mordax - Violence Fraud Treachery
Soundgarden - King Animal
Stick To Your Guns - Diamond
Sylosis – Monolith
Testament – Dark Roots Of Earth
Verse - Bitter Clarity Uncommon Grace
Witchcraft - Legend

Andre fede fra 2012
Architects - Daybreaker
Enslaved - Riitiir
Grand Magus – The Hunt
Graveyard – Lights Out
The Ghost Inside - Get What You Give

Bands med udgivelser i 2012, som jeg desværre ikke har fået tjekket ordentligt ud endnu, men som virker lovende
Aborted, Between The Buried And Me, Cancer Bats, Cattle Decapitation, Dawn of Demise, Every Time I Die, Lamb of God, Meshuggah, Murder Construct, Napalm Death, Nile, Spawn of Possession, Stone Sour, The Sword

Årets koncerter
Gojira, Aalborg Metal Festival 2012
Krisiun, Day of Decay 2012

 

Henrik Moberg:

Årets udgivelser:

The Kandidate - Facing the Imminent Prospect of Death
Dry theRiver - Shallow Bed
Horn of the Rhino - Grengus
Dunderbeist - Black Arts and Crooked Tails
By the Patient - Premonitions
Soundgarden - King Animal
Illdisposed - Sense the Darkness
Kadavar - Kadavar
Cancer Bats - Dead Set on Living
Napalm Death - Utilitarian

Årets koncerter:

The Memorials - KB18
Kadavar - Loppen
Dunderbeist - Amager Bio
Church of Misery - Loppen
Kylesa - Gimle
Saturnus - Loppen
Swans - Det Kongelige Musikkonservatoriums Koncertsal
Helhorse - Loppen
By the Patient - KB18
Honningbarna - Lille Vega

 

JMNS:

Top Of The Pops 2012

Musikåret 2012 er et afsluttet kapitel, men hvilket kapitel... nøj! Det bød på nye studiealbums med Altar Of Oblivion, Mordax, Bruce Springsteen, Testament og Troubled Horse. EP’er med Altar Of Oblivion, Corrosion Of Conformity, Down og Metallica. Genudgivelser af Pantera, Rush, Sex Pistols og Uncle Acid & The Deadbeats. Livealbums/-DVD’er/-Blu-ray med Machine Head og Metallica. Det absolut bedste var dog de følgende udgivelser.

1. Grand Magus – The Hunt

Præcis som de gjorde det med ”Hammer Of The North” i 2010, indtager svenske Grand Magus førstepladsen med album nummer seks, ”The Hunt”. Forsanger og guitarist, JB, og bassist, Fox, er helt eminente komponister, og sammen med Ludwig fra Spiritual Beggars bag gryderne, kreerede de (endnu) et bæst af et klassisk heavy metal-album med et uomgængeligt nordisk islæt!

2. Corrosion Of Conformity – Corrosion Of Conformity

Indrømmet, jeg foretrækker Corrosion Of Conformity med Pepper Keenan på vokal, men Jesus fuckin’ Christ, amerikanernes selvtitlede comeback-album var – og er – fuckin’ awesome! Trioen Mike Dean, Reed Mullin og Woodroe Weatherman formåede på albummet at blande doom metal og hardcore som ingen andre.

3. Baroness – Yellow & Green

På sigt er jeg ikke sikker på Baroness vil holde fast i tredjepladsen, men amerikanernes ambitiøse dobbeltalbum, ”Yellow & Green”, var – og er – øjeblikkets mest spændende og udfordrende skive(r) at lægge ører til... og øjeblikket har varet ved i godt tre måneder i skrivende stund!

4. Paradise Lost – Tragic Idol

Paradise Lost er – og vil altid være – ét af mine absolutte favoritbands, men briternes sidste fem albums har været mangelfulde. Dét var bestemt ikke tilfældet med album nummer 13, ”Tragic Idol”, som ledte tankerne hen på favoritterne ”Gothic” fra 1991 og ”Icon” fra 1993. Paradise Lost viste sig – med svenske Adrian Erlandsson bag gryderne – atter at være i topform!

5. Witchcraft – Legend

Fem år er længe at vente på et album, men svenske Witchcrafts fjerde album, ”Legend”, var værd at vente på. Witchcraft anno 2012 var af en noget kun tungere karakter end bandets tidligere albums havde portrætteret, og forsanger Magnus Pelanders vokale præstationer var niveauer højere!

6. Enslaved – Riitiir

Det tager lang tid at lytte til en (nyere) Enslaved-skive, for man får ikke det hele med første gang... eller anden, tredje og fjerde gang, for den sags skyld! Med ”Riitiir” havde Ivar Bjørnson, Grutle Kjellson og co. atter banet vejen for en musikalsk rejse til det uventede og det uudforskede.

7. High On Fire – De Vermis Mysteriis

Få musikere kan få jorden til at skælve med ét riff og én vokallinje som High On Fires Matt Pike, og det var amerikanernes syvende album, ”De Vermis Mysteriis”, et éntydigt bevis på! Fuck, hvor bliver det fedt i Århus den 18. februar!

8. Royal Thunder – CVI

Heavy metals svar på Big Brother And The Holding Company (!), amerikanske Royal Thunder, stod for årets absolut største positive overraskelse i form af albummet ”CVI”. Kvartettens alternative, dystre og tunge blanding af blues og doom metal, samt Mlny Parzons’ særegne vokal gik rent ind, og jeg klapper i skrivende stund i mine hænder, for at have opdaget dem!

9. The Sword – Apocryphon

Vanen tro var der dømt riff-o-rama af proportioner på amerikanske The Swords fjerde album, ”Apocryphon”! Albummet kører stadig i afspilleren, men det har endnu ikke overhalet ”Warp Riders” fra 2010, og jeg begynder at tro, at det ikke vil ske.

10. Graveyard – Lights Out

Kun ét år efter album nummer to, ”Hisingen Blues”, var svenske Graveyard aktuelle med endnu en omgang beskidt og betontung blues i form af albummet ”Lights Out”. Numrene var i det store og hele i tråd med dem på ”Hisingen Blues”, men nogle en anelse svagere. Jeg holder dog stadig på den selvtitlede debut fra 2007 som favorit. Favorit eller ej, så var det endnu engang en fornøjelse at lytte til forsanger Joakim Nilsson. Dén man kan dælme synge!

 

Kevin:

2012 har virkelig været et veritabelt “smorgosbord” af fede udgivelser. Personligt oplevede jeg virkelig en imponerende slutspurt, hvor min personlige top 10 rykkede sig, indtil flere gange. Men det viser jo bare, at det ikke er ovre, før den fede dame synger.
Igen, har det også været et år, hvor flere af de forventeligt gode udgivelser har måttet lade pladsen – Der er simpelthen ikke timer nok i døgnet til at nå det hele!
Hvorom alting er, så er der her mit bud på de bedste plader i 2012, og en seriøs flok boblere. Ja, og en endnu mere seriøs flok albums der har følt sig overset!
Kunstnere med albums fra 2012, jeg ikke nåede at høre:
Aeon, Abominable Putridity, Coffin Texts, Spawn of Possession, Cattle Decapitation, Paradise Lost, Ahab, Evoken, My Dying Bride, Meshuggah, Cannibal Corpse, Gojira, Neurosis, Putrid Pile, Stone Sour, Dying Fetus og sandsynligvis mange flere….
De der kunne lave min liste til en top 20: (I vilkårlig rækkefølge)
Whores & Thieves, Gonzo Morales, Hideous Divinity, Pathology, Marduk, Ævangelist, Lamb of God, Aborted, Lis Er Stille og 3 Inches of Blood.


Min top 10:

10: Nile – At the Gates of Sethu

Niles nyeste album tog virkelig lang tid for mig at absorbere. Ikke fordi det var dårligt som sådan, men produktionen i forhold til deres tidligere albums, manglede sgu lidt. Det kom der styr på, og de fleste af sangene åbnede sig for mig. Det er slet ikke Niles bedste værk, men det er stadig en af de ti fedeste skiver fra det forgangne år.

9:Kuko de Kobra – Naja Naja

Med rødderne solidt plantet i grunge og rock, svang Jørgen/John og hans kumpaner forbi mit anlæg, og satte et eftertrykkeligt spor. Beatles-referencerne er mangfoldige, og ligeledes har Stone Temple Pilots ikke levet forgæves, men Jørgen/John’s evne til at forfatte en glimrende melodi kan ingen tage fra ham. ”Naja Naja” er et virkelig godt rockalbum, der fortjener al ære og hæder

8:Cytotoxin – Radiophobia

Unge knægte fra Tyskland, der kan spille røven ud af bukserne. Nok noget nær det tætteste man kommer på Origin, uden at det er Origin. Fed plade, med et sejt tema, fede tekster og glimrende musicianship. Det er overteknisk deathmetal/grind, men det rocker i min verden!

7:Dawn of Demise – Rejoice in Vengeance

Med fornyet energi og ny pladekontrakt hos almægtige Unique Leader, sejler Dawn of Demise sikkert ind på en 7. plads. Skiven indeholder dødsmetal med en god blanding af groove, smadder, tempo og så, som vanligt, nogle rigtig fede guitarleads. Bevares, der er ikke meget nyt under solen, men det er godt eksekveret, og effektiv underholdning, med en dejlig tyk produktion.

6:Pig Destroyer – Book Burner

Dette album er nok det, der har været længst ventet, af de der figurerer på min liste, og da man læste, at trommeslageren Adam Jarvis skulle spille på skiven, blev ventetiden bestemt ikke nemmere. Resultatet var rigtig fedt, og ”Book Burner” skuer en anelse mod nye horisonter, for det ellers så stilsikre grindcoreband. Håber bare ikke der går 5 år før vi igen har en ny Pig Destroyer plade… Og nårh ja: SÅ KOM DOG TIL DK!!!!!!

5:Napalm Death – Utilitarian

The godfathers of grind (Nu med saxofon-solo!)svigter (næsten) aldrig. Formkurven har været opadgående et godt stykke tid, og selvom dette album ikke kan måle sig med forgængerne, så er det bestemt et superalbum, der viser, at alder slet ingen hindring er for at producere voldsomt musik, til voldsomme mennesker. Solid indsats!

4:Incantation – Vanquish in Vengeance

Som min anmeldelse af skiven siger, så har jeg aldrig dyrket Incantation. Det er der nu lavet om på, for det mørke, den brutalitet og den sindssyge der bliver leveret på dette album, er så tyk, at man kan skære i den. En af de skiver der kom ud af det blå og rykkede lidt rundt på listen. Klassisk death metal, som mange unge bands kunne lære en del af!

3:Murder Construct – Results

Med kyndighed og enormt flair for det brutale og fængende, bragede Murder Construct igennem stratosfæren med deres første ”rigtige” album, hvor grind bliver leveret, som grind var ment til at blive leveret: Kort men effektiv spilletid og en sindssyg præstation fra Travis Ryan og ikke mindst Danny Walker. De arbejder allerede på nyt, og det bliver sweet!

2:By the Patient  - Premonitions

Jeg har aldrig rigtig været super begejstret for By the Patient, men efter en sen aften med ”Premonitions” i ørerne for første gang, var der ingen vej udenom – By the Patient har fandme fat i noget stort her, og jeg ser frem til deres næste skive, hvor koblingen mellem det døde, det sorte og det melodiske forhåbentligt er personliggjort endnu mere. Dette album er i hvert fald et uomtvisteligt bevis på, at By the Patient nok skal komme til at gøre sig gældende på den danske scene. Satans godt album!!

1:Sylosis – Monolith

Engang I løbet af efteråret modtog jeg “Monolith”. Efter et par løse lyttesessions hvor jeg ikke rigtig blev fanget, valgte jeg at løbe en tur til skiven. BUM, sagde det, og Sylosis har efter min mening gjort det, som Machine Head gjorde for ca. en håndfuld år tilbage – Lavet et særdeles effektivt album, der på smuk vis kombinerer fortidens dyder med et moderne snit.

 

Sebastian:

Top ti over internationale rock/metal udgivelser i 2012

2012 har budt på et hav af gode udgivelser – og endnu flere middelmådige eller ligefrem elendige. For mit vedkommende har der heldigvis været rigtig meget lækkert at kommer efter, såvel når det gælder det jeg har anmeldt som det jeg har hørt udenom. Min top ti for international rock/metal 2012 er som følger:

1.       Gojira – L’Enfant Sauvage

Fransk fra sin bedste side, ja på nær den sjove side naturligvis. Anyway, L’Enfant Sauvage er et af de album jeg har hørt mest i år, tungt som fanden, pisse teknisk som Gojira er kendt for og med nogle af de bedste kompositioner bandet til dags dato har skrevet. Et album der bør høres af alle! Skal et enkelt nummer fremhæves bliver det for mit vedkommende ikke det åbenlyse titelnummer, men derimod ”Born In Winter” – melodiøst, tungt og pisse ondt. .

2.       Skyharbor – Blinding White Noise: Illusion & Chaos

Blinding White Noise: Illusion & Chaos er sammen med L’Enfant Sauvage, uden tvivl det album der har kørt mest på anlægget derhjemme. Sammen med Periphery og Between The Buried And Me’s udgivelser, er denne udgivelse det progressive album, der har vundet mest spilletid hos undertegnede, dog med et lille forspring. Kombinationen af Daniel Thompkins på vokal, på størstedelen af numrene, og nogle utroligt velskrevne kompositioner med en masse lækre progelementer, har skabet et album hvor specielt Illusion delen er gennemført fantastisk – det hele kan høres. Min farvorit er dog Celestial, hvor fantastisk vokalarbejde og pisse lækker guitar-proglir går lige i løgposen. .

3.       Periphery – Periphery II

Periphery II er uden tvivl et langt mere helstøbt album end bandets debut. Det er tydeligt at forsanger Spencer Sotelo denne gang har været med inde over hele indspilningen af albummet. Det har skabt et langt mere vellykket andet album. Aggressivt, hårdt og Periphery fra den bedste side endnu set. Mange af numrene på det 13 numre lang album holder en høj standard og kan anbefales. Mine farvoritter er uden tvivl ”Muramasa” og ”Have A Blast”. Er man til den progressive metal og har man endnu ikke kastet sig over Periphery II, er det et fucking must! .

4.       Between The Buried And Me – The Parallax: Future Sequence

Top fire har generelt været hård at angive i år og BTBAM kunne reelt sagtens have byttet plads med Periphery. Det er en pisse fed skive og BTBAM levere igen varen til fingrespidserne. Pladen er mere lettilgængelig, hvilket faktisk fungerer ret godt. Spækket med lækre tracks, er grunden til en fjerdeplads reelt kun, at jeg ikke har haft skiven i længe nok til komme ind under huden på numrene. Som altid tager det sin tid at komme tæt på også selvom skiven er lettere tilgængelig. Fantastisk guitarlir, masser af fede breaks og en vokal der passer perfekt.

5.       Bury Tomorrow – The Union Of Crowns

Vi holder os til ting der skal begraves, men skifter genre. Bury Tomorrows 2012 udgivelse, er en af de fedeste metalcore skiver der er kommet i år. God variation af brutalitet og melodiøse omkvæd, bygget op i nogle fede kompositioner, har skabet en plade der kan høres igen og igen. Som alt andet på listen kan jeg næsten ikke understrege nok, hvor meget den her plade rykker. Er man til genren er det bare om at komme i gang. Til trods for flere gode numre, har jeg stadig en svarhed for åbningsnummeret ”Redeemer” – .

6.       Testament – Dark Roots Of Earth

Som sjete og alt for langt nede af listen ligger Testaments 2012 udgivelse. Jeg ville egentlig gerne have den langt længere oppe af listen – men der her fanme været så meget godt ude i år. Testament viser på Dark Roots Of The Earth hvordan thrash skal spilles. Den her udgivelse er uden tvivl den bedste thrash udgivelse i år for undertegnede. Det er hurtigt, det er ondt og det er pisse fedt – og hey guitarsolo, we like you! Masser af gode tekster gør albummet endnu bedre og jeg kan ikke vente med at stå til Copenhell 2013 og råbe WAR! Til ”Rise Up”. Jeg har fået en forkærlighed for ”True American Hate” -  .

7.       Devil Sold His Soul – Empire Of Light

Devil Sold His Soul 6. udgivelse er minimum en ligeså god, hvis ikke bedre, udgivelse som forrige Blessed & Cursed. Der er ikke så mange ændringer, det er muligvis bare bedre. Hvor Blessed & Cursed var et fantastisk album, er den her udgivelse endnu bedre. Der er mange elementer at finde, lige fra progressive metal over metalcore til post-hardcore, men mest af alt er albummet bare noget af det bedste jeg har lyttet til, af den kombination, i år. Skiven er tung og herlig, men kræver for undertegnede et vist humør før den ryger på – men så spiller det også. .

8.       Sylosis – Monolith

Well for den her skive vil jeg gøre det ret kort. Det er et pisse fedt album, som efterhånden har været oppe og vende på min playlist op til flere gange. Aggressiviteten og de melodiøse stykker kombineret giver et fuck af en skive der klart kan anbefales. Monolith er klart et must listen to for 2012. .

9.       Architects - Daybreaker

Jeg synes reelt ikke Architects forrige udgivelse, The Here And Now, var noget at råbe hurra for, og jeg må indrømme at jeg nok allerede havde placeret Architects i kassen blandt alle de andre medio metalcore bands. Med Daybreaker ryger de dog direkte ud af kassen igen. Udgivelsen er gennemskrevet, langt mere spændende end foregående og langt mere holdbar i længden. Sam Carter har stadig ikke den bedste clean vocal, men han er vokset med opgaven og det kombineret med langt bedre kompositioner, gør at Architects, nok en smule overraskende, har fundet sin vej til min årsliste. Med flere gode numre på skiven, er det svært at vælge. Jeg skamhørte ”These Colours Don´t Run”, da jeg først fik fat i skiven, derfor valget. .

10.   Deftones – Koi No Yokan

Jaaa, altså Deftones plejer jo at være garanti for lækkert til ørene, og det synes jeg egentlig også de er på Koi No Yokan, men jeg må indrømme at jeg fandt den langt mere spændende da den lige var udkommet end nu. Derfor bliver det heller ikke mere end til en tiende plads. Skiven er fed, men ikke ligeså langtidsholdbar som meget af deres andet materiale. Det være sagt, er Deftones Deftones og Chino her stadig en fantastisk vokal. Koi No Yokan byder på rigelig lækkert, ”Poltergeist”, ”Leathers” og ikke mindst ”Swerve City”, der fra start har været en af mine farvoritter. .

 

Top 5 danske rock/metal udgivelser 2012

Der har også været gang i den på den danske scene. Med mange interessante udgivelser fra såvel nye som gamle navne, har det været et travlt år. Jeg har specielt set mig glad for følgende fem skiver:

1.       Invisius – Changes

Jeg fik allerede et godt øje til Invisius da de udgav deres debut The Spawn Of Condemnation tilbage i 2010. En skide fed plade som dog manglede det sidste for rigtig at ringe. Med Changes har Invisius lige taget den skridtet videre og skabt en rigtig fed plade. Med flere rigtig fede numre, har jeg stadig ”Disconnection” som en af mine favoritter. Giv den op for Invisius. " target="_blank">Klik her for at lytte til Disconnection.

2.       Pet The Preacher - The Banjo

Jeg tror jeg har set Pet The Preacher live et utal af gange i år, hver gang en fornøjelse. Debuten The Banjo, er ligeledes en fornøjelse. Det er ikke alt materialet der spiller lige godt men langt hen af vejen er det skide godt. Det er svedigt, det lugter af røg, alkohol og fisse - det er fanme godt. Jeg har ikke så meget andet end godt at sige om Pet The Preacher. .

3.       Saturnus – Saturn In Ascension

Det er svært at komme uden om Saturnus´s 2012 udgivelse. Bandet er noget af en mastodont såvel internationalt som på den danske scene. Med en udgivelses frekvens der er ligeså sløv som nogle af bandets kompositioner, er Doom kongerne af Danmark tilbage med nyt materiale. Det kræver et bestemt humør herfra før jeg kaster mig over Saturnus og alligevel er det mit indtryk at dette album er fyldt med godt materiale. Jeg har udvalgt mig 10 minutter og 24 sekunders doom metal. .

4.       Siamese Fighting Fish – Breath:See:Move

Indrømmet, Siamese Fighting Fish´s debut album We Are The Sound, var ikke et album jeg fandt specielt interessant. Heldigvis har bandet udviklet sig en god del på deres anden udgivelse. En udgivelse der absolut skal anbefales herfra. Masser af catchy tunes, let tilgængeligt og på nuværende tidspunkt også holdbart i længden. ”H.A.U.T” og ”The World Might Have Seen Better Days” har fra start været blandt farvoritterne, men det, ikke overraskende ”Party Like Charlie Sheen” der løber med opmærksomheden. .

5.       Stöj Snak – Songs About Beliefs

Til trods for at der kun er tale om seks numre, er det her en skive der er et ansolut must at give et lyt. Kombinationen af scream og songwriting på den akustiske giver nogle virkelig velfungerende numre. Kompositionerne er i sig selv gode og selvom det muligvis er svært at forestille sig et fuldlængde album af samme karakter, kan man alligevel kun håbe på en hel udgivelse i 2013. Personligt kan jeg anbefale alle numre, men jeg har specielt være t glad for ”Great Ideas Need Landin Gear”. .

 

Top ti koncertoplevelser 2013

2013 har ikke overraskende budt på en masse fede koncerter. En god del overraskelser og også en god del der slet ikke overrasker. Her er de 10 koncerter jeg fandt mere end bare fornøjelige i 2013 – denne gang er rækken ikke prioriteret men tilfældig.

1.       Metallica

Det blev til et lille smut forbi det gamle fængsel i Horsens, da Metallica i sommers gæstede Danmark. Flankeret af gode venner, kunne jeg først nyde Gojira, herefter Mastodon og afslutningsvis kongerne levere hele the black album. Tak! For fanden det var fedt og hvor blev jeg pisse fuld. Knapt så fedt var infrastrukturen i Horsens efter koncerten og jeg kan med ro i stemmen sige, at det er sidste gang jeg nogensinde tager til koncert i Horsens. Dertil var der vist solgt lidt for mange billetter og jeg kan kun være glad for mine 1.80 cm., ellers havde jeg ikke set meget af hvad der skete på scenen. Det var et herligt gensyn med alle tre bands og mens de spillede var alle glade. Den del af showet der foregik efter koncertafslutningen var til gengæld ren lort!

2.       The Raveonettes

To koncerter med danskerne blev det til i 2012, i DRs koncertsal og i Vega. Begge gode koncerter, hvor specielt den i Vega var gennemført fantastisk. Jeg har efterhånden set bandet live et utal af gang og er kun gået skuffet fra koncerten en enkelt gang – Roskilde 2010. Ellers jeg været medrevet, imponeret og meget tilfreds hver gang – 2012 koncerterne inklusiv.

3.       In Flames

Heltene fra de unge år gæstede tidligt 2012 Store Vega og levered en koncert, der overgik mine forventninger. Jeg må nok med det samme indrømme, at mine forventninger ikke var specielt høje. Heldigvis kan man gladelig blive overrasket og det gjorde jeg i høj graf. De gamle drenge væltede Vega og leverede for mig et brag af en koncert.

4.       Steven Wilson

Der er ingen tvivl om at Steven Wilson er lidt af en altmuligmand, der kan hans shit. Han har muligvis ikke den største vokal, men han kan komponere og levere til perfektion. Hans koncert i Amagerbio – igen tidligt på året, er sandsynligvis den bedste koncert jeg har været til i år. Kunstnerisk og langt anderledes end hvad man normalt forventer af en koncert. Musikken var det primære og bærende element, men der blev leget med så mange andre kunstformer undervejs, at koncerten gik fra at være en normal 1,2 3, koncert til en kunstinstallation. Medrivende og gennemført.

5.       Vildhjarta

Vildhjarta har gæstet Kbh to gang i løbet af 2012, hvad jeg ved af. Begge gange som opvarmning til henholdsvis Veil Of Maya og Jeff Loomis. Jeg var så heldig/uheldig at opleve dem ved førstnævnte, hvor de leverede en gennemført opvarmning, der for mig var langt mere interessant end hovednavnet samt resten af navnene den aften. Ondt, teknisk dygtigt og lige i skabet kunne man kun læne sig tilbage og nyde showet. Jeg har ligeledes kunne forstå på vores anmelder, der anmeldte Jeff Loomis koncerten, at Vildhjarta også der leverede varen meget overbevisende. Kunne man ikke lige få dem på Copenhell i år?

6.       Baroness

Kort før bandet blev involveret i en kedelig busulykke, der heldigvis ikke medførte andet end helbredelige skræmmer, spillede bandet på Beta hvor de leverede en svedig og lækker koncert. Udsolgt og med et proppet lokale, kunne et sveddryppende publikum lægge øre til en velsammensat setliste og et sprudlende band, der gav en nær perfekt performance.

7.       Between The Buried And Me/Periphery

Between The Buried And Me var Europa rundt på tour med bl.a. Periphery ved siden. Det blev til en ganske velgennemført koncert i Danmark, som jeg desværre missede. Heldigvis, var det planlagt, da jeg havde billetter til tourens sidste koncert i London – og her leverede begge bands voldsomt fede koncerter. Der var ikke den store diskussion om hvilket band der var hovednavn, men alligevel var der ikke tvivl om at begge havde lige meget at spille på – og gjorde det. To super fede koncerter fra to fede bands.

8.       Chuch Of Misery

Church Of Misery spilled på Loppen, hvilket om noget var de perfekte rammer for deres koncert. Med en knapt så interessant opvarmning, leverede hovednavnet et brag af en koncert, der er blandt de bedste jeg har oplevet på Loppen. Uden foregående kendskab til bandet andet end lidt youtubing, blev jeg om noget blæst bagover. Fed koncert og fedt band der absolut kan anbefales, skulle de lægge vejen forbi Danmark igen.

9.       Lacuna Coil

Jeg kan forestille mig at det ikke er alle der er lige enige med mig, men jeg havde en fantastisk aften med italiensk salat, da bandet i slutningen af 2012 gæstede pumpehuset. Tredje gang jeg så bandet og absolut den gang det har fungeret bedst for dem. En god sammensat setlist og et band der var på og leverede – hvordan kan man ikke være glad og tilfreds!?

10.   Swans

Swans koncerten er ikke medtaget fordi det var en af årest bedste, men fordi det var en af de mest interessante/anderledes. Swans spillede i musikkonservatoriets koncertsal og det var i sig selv en oplevelse – fantastisk lyd. Derud over har jeg aldrig været til en koncert med så højt et lydniveau. Forestil dig det højeste du har oplevelet og gang det med to – som minimum. Det var galt og langt hen af vejen fungerede det. Desværre ikke hele vejen hvor det specielt mod enden blev for kedeligt.

 

Årets Lort

Vanen tror skal vi også lige igennem noget af det lort der er kommet ud i år, bare for at jeg kan få lov til at lufte min galle. Der har været enormt meget lort og sikkert også en del jeg ikke har overvejet, men her er lige en gang lort til dit ansigt. Denne top fem er ligeledes i tilfældig rækkefølge.

1.       Karatemosh

Hvad der startede med at se åndsvagt ud har udviklet sig til ikke kun at se åndsvagt ud, men også være decideret åndsvagt. Skab dig som du vil i pitten, men ha respekt for dine medmennesker. Det har i mange mange år været mantraet – et mantra som de fleste udøvere af den let genkendelige karatamoshing har holdt sig til. Desværre har jeg flere gange i løbet af året, været vidne til det modsatte. Karatemosh hvor det decideret har været hensigten at påføre skade. Fred være med det, hvis alle i moshen er indstillet på det. Problemet opstår først når folk uden for moshen får en fod i hovedet eller en knytnæve i sækken. Det er fuldkommen uacceptabelt og bør meldes som vold, i samme omfang som var det sket på gaden foran koncertstedet. Min opfordring herfra: Hold karatemoshen i pitten blandt de deltagende der er indstillet på konsekvenserne.

2.       Green Day trilogy

Så noget langt mere harmløst. En ide om at udføre en trilogi, basseret på at Green Day, efter sigende, havde skrevet nok materiale til hele tre albums. Materialet var på plads, men det viste sig desværre at kvaliteten af materialet var gennemgående kedeligt. Bandet havde sandsynligvis kunne levere en helt skive, men ganske fint materiale, men valgte i stedet at pumpe deres fans for penge. Så kan man som Green Day fan lige smide 450 kr. for 85 % middelmådigt/røvsygt materiale. Langefingeren frem til Billie Joe og co.

3.        Medina

Stadig – why!? Hånd i hånd med Rasmus Seebach. Sjældent har jeg hørt så kedelige vokaler og uinspireret suppe, steg, is musik.

4.       P6 Beat & DR

P6 beat blev lanceret med ideen om at fokusere på det som ikke var den brede masse – herunder metal – til stor glæde for os, der var lidt træt af de popularitetskriterier der ellers gjorde sig gældende for de brede radiokanaler i Danmark. På randen af 2012 besluttede DR dog alligevel, at popularitet blandt de enkelte danskere skulle være succeskriterier for kanalen. Her skal man ikke være professor i lirumlarum for at regne ud, at metal sandsynligvis får mindre spilletid på p6. Ærgeligt at DR falder til patten, når de ellers havde en kanal der kunne give os metalfolk en lille smule modvægt til Medina, Rasmus Seebach og hvad der ellers spilles hvert andet minut– og spil for fanden så noget med Slayer!

5.       Marilyn Manson

Det er efterhånden ved at være maaaaange år siden Marilyn Manson havde sin storhedstid. Selvom hans numre stadig lever på plade, lever de absolut ikke i live-form. I det hele taget er jeg i tvivl om hvor meget den halvfede chockrocker lever i virkeligheden. 2 shows i Danmark blev det til i 2012 – som headliner på Copenhell og coheadlining med Rob Zombie i Valby-Hallen. Begge gange blev leveret en uinspirerede og haltende koncert oplevelse, der langt fra levede op til forventningerne eller hvad manden var en gang. Jeg er bevidst om at det ikke er et 2012 fænomen, men at det har været faktum for MM i længere tid, men 2012 burde måske være året hvor den tykke usmagelige mand var gået på pension.

 

MetalMorfar:

Årets albums 2012
1.    Marduk - Serpent Sermon
Marduk har altid stået højt på listen over seje Black Metal bands, men denne gang overgår de ikke blot sig selv, men også deres konkurrenter: Serpent Sermon er simpelthen bare årets sejeste udgivelse!
2.    Rage Nucleaire - Unrelenting Fucking Hatred
Fantastisk ondsindet Black debut, som kom meget overraskende. Her er Lord Worm langt bedre end da han stod forrest i Cryptopsy.
3.    Shining  - Redefining Darkness
Trod Kvarforth I topform er der et par svagheder som koster i den stærke konkurrence oppe foran.
4.    Between The Buried And Me - The Parallax II Future Sequence
Spændende progressiv metal, som til fulde indfrier de forventninger, den første del af fortællingen tændte hos mig.
5.    The Sunpilots - King of the Sugercoated Tongues
Årets rockalbum, simpelthen – stærke og fængende melodier, der bare rykker.
6.    Naglfar - Teras
Efter 5 års pause vender Naglfar tilbage for fuld styrke – super Black Metal
7.    Exumer - Fire & Damnation
Årets bedste udspil I Thrash-genren; Fire & Damnation viser meget overbevisende stilens stærke sider
8.    Nile  - At the gates of sethu
Det er uhyggeligt svært at komme efter en monsterudgivelse som Those whom the Gods detest, men med nogle stærke peaks klarer At the gates of Sethu sig godt, trods en lidt skuffende produktion.
9.    Unleashed - Odalheim
Unleashed markerer sig igen med superfed Vikinge død.
10.    Ragnarok – Malediction
Traditionel men gennemført Black Metal

 

Læs mere...

Redaktionens Top 10 - 2007

Redaktionens Top 10 anno 2007

Allan:

01. Machine Head - The Blackening
Ganske simpelt årets udgivelse, hvor Machine Head leverer deres vel nok mest fuldente album, som helt klart er på højde med deres banebrydende debut "Burn My Eyes".

02. Pagan's Mind - God's Equation
Årets fedeste progressive album, som endnu engang beviser hvor dygtige disse nordmænd er, som helt klart bejler til at overtage tronen på den progressive scene.

03. Vicious Art - Pick Up This Sick Child
Et af de mest medrivende death metal albums jeg har lagt øre til i meget lang tid - en kæmpe overraskelse.

04. Iron Fire - Blade Of Triumph
Iron Fire har med "Blade of Triumph" lavet deres bedste og mest iørefaldende skive til dato. Det her er power metal af bedste skuffe.

05. Symphony X - Paradise Lost
I en mere agressiv rolle end normalt smider bandet endnu en fantastisk skive på gaden, som indeholder super guitarspil fra Michael Romeo.

06. Anubis Gate - Andromeda Unchained
Danske Anubis Gate laver her med deres 3. udspil deres hidtil bedste skive, hvor Jacob Hansen beviser sit værd som sanger og producer - behøver jeg at sige mere.

07. Chimaira - Resurrection
Det 4. album fra disse amerikanske thrash-hoveder og bestemt også deres bedst hidtil; de fortjener bestemt et gennembrud.

08. Candlemass - King Of The Grey Islands
Efter Messiah forlod Candlemass var der nok nogle, der havde bange anelser for bandets fremtid, men frygt ej, de leverer endnu en fremragende plade her.

09. Epica - The Divine Conspiracy
Mit første møde med dette band, som bestemt falder i god jord med deres indslag af orkester arrangenemter og opera-agtige vokal i bedste gotiske stil.

10. Circus Maximus - Isolate
Selvom de skuffer lidt her i forhold til debuten "The First Chapter", så beviser de dog, at de stadig skriver nogle fantastiske flotte numre i den progressive ende.

Boblere:
Nightwish - Dark Passion Play
Exodus - The Atrocity Exhibition - Exhibit A
Begge skiver nåede ikke at komme i hus hos undertegnede inden redaktionens deadline.SATANS!!!

 

Bjørn:

1: Dawn of Demise - Hate Takes its Form
Mit eget band. Så den skal den lige være her på førstepladsen. Kommer godt nok først til Januar, men hvad fanden?

2: Inveracity - Extermination of millions
Dette græske dødsmetalband sparker virkelig røv!!!! Jeg foretrækker nu stadig deres debut, men denne er også rigtig fee. Er du til Suffocation så skal Inveracity altså tjekkes ud. Det lyder meget derhen ad. Adskellige "Pierced" og "Effigy" rip-offs er at finde på begge skiver.

3: The Burning - Storm the Walls
Ttungt og Århusiansk hegn med kæmpe nosser !!! Hvis man hører deres første demo, og så sammenligner med denne fuldlængdes debut, så nægter man sgu at tro det er samme band. Fængende metal/hardcore/thrash med en produktion der sparker røv. Den bedste nogensinde fra DK (courtesy of Jacob H)

4: Spectral Mortuary - From Hate Incarnated
Fee død fra Odense. Denne skive burde have vundet årets debut til DMeA. Spectral Mortuary lyder som Cannibal Corpse burde lyde.

5: Down - Over the Under
Hvad kan jeg sige? Alt de laver er fedt. Phil Anselmo synger som en drøm.

6: Machine Head - The Blackening
Ikke at jeg er så vild med denne skive, men det er det bedste bandet har lavet siden debuten, så det er et glædeligt gensyn med et band, jeg har engang har været ganske vild med.

7: Volbeat - Rock the Rebel/Metal the Devil
Jeg er en sucker for Michael P's groovy vocal. Denne plade var mega fee de første 4-5 gange jeg hørte den igennem, men det bliver sgu for trivielt i længden. Dog er der en god håndfuld hits på, så den er sgu stadig på min top ti.

8: Monstrosity - Spiritual Apocalypse
Ganske fee døds skive fra de gamle herrer fra Florida. Dog stadig ikke nær så fee som "Imperial Doom", men stadig ganske fee

9: Megadeth - United Abominations
Dave er fee, bandet er fee og Megadeth sparker bare røv. Deres storhedstid er ovre for længe siden, men denne skive er sgu et skridt i den rigtige retning.

10: Hatesphere - Serpent Eyes and Killer Smiles
Fee nok thrash. Ikke min yndlings skive med drengene, men stadig solidt Århusiansk hegn. Nogle enkelte rigtig fede numre, men igen, ikke nogen "Sickness Within" eller "Bloodred Hatred".

Årets skuffelse:
Malevolent Creation - Doomsday X
Jeg har alle deres skiver, og har altid været vild med bandet - i hvert fald siden 92' , men denne skive er kedelig og lyden er kedelig.. ØV!!!! Jeg tror ikke engang jeg skal eje denne.. Hvor træls!!!!!

Årets overraskelse.
The Burning - Storm The Walls
Jeg hørte engang deres demo, og tænkte .hmmm. tyndt, men denne plade er fee!!!! Og lyden sparker alles røv. Hvem skulle tro det. haha.. Skiven er monster.alle skal købe denne

Årets nummer:
Inveracity - Forced Prostitution
Aldrig har jeg hørt noget der lyder så meget som suffocation - HELT PERFEKT!!!

 

Carsten:

1: Machine Head - The Blackening
Det har været svært at vælge toppen af listen, men den må gå til mægtige Machine Head, som jeg i, ja et par år, så småt har glemt. Men med dette album, har de formået at vække min interesse for dem på ny, og skabt måske deres absolut fedeste album til dato.

2: Exodus - The Atrocity Exhibition... Exhibit A
Det legendariske bay area thrash band Exodus, har udgivet endnu et fuldt ud genialt album. Der er fart over feltet fra start til slut.

3: Soilwork - Sworn to a Great Divide
Endnu et band jeg havde lagt i glemme bogen, men med dette album åbnet mine øjne for dem på ny, og så skadede det ikke med en super fed koncert til Aalborg Metal Festival. Melodisk metal i top klasse.

4: The Burning - Storm the Walls
Dette danske band har netop udgivet deres debut album "Storm The Walls" igennem Massacre Records. Jeg har været så heldig at haft den liggende i en længere periode, og det er helt klar en af de plader der har været i stereo anlægget mest i år. Tung, groove og thrashet hardcore/metal, det er fandeme feee!!!

5: He Is Legend - Suck out the Poison
Oprindeligt udkom dette album i oktober 2006, men er først udkommet her hjemme i januar i år via Century Media. Her er tale om Southern Rock nå det er bedst.

6: A Life Once Lost - Iron Gag
Metalcore i top klasse, A Life Once Lost har igennem de forrige to albums gået igennem en del forandring, og har nu efter min mening fundet deres lyd.

7: Chimaira - Resurrection
Chimaira har altid formået at imponere mig, og dette album bestemt ikke en undtagelse. Dejlig hurtig, thight metalcore.

8: Compos Mentis - Gehennesis
Danske Compos Mentis, har med Gehennesis lavet et af årets absolut fedest albums, hvor de blandet melodisk døds metal med lidt black, og selvom jeg ikke er stor fan af black, syntes jeg at deres blanding for fed.

9: Impious - Holy Murder Masquerade
Svenske Impious har med "Holy Murder Masquerade" lavet et rigtigt fedt koncept album, som følger en morder i byen Portertown, som dræber syndere i guds navn. Virkeligt fedt thrash album.

10: The Warriors - Genuine Sense of Outrage
Det nye album fra det amerikanske hardcore band The Warriors, har endnu engang lavet et gennemført hardcore album, men denne gang sætter de lige standarten en tand højere, og det at albummet er spækket med gæste optrædende gør det bare bedre. Mest makværdige må være "Price of Punishment" hvor ikke mindre end Motorhead's Lemmy ligger gæste vokal til, det skal høres. Udover det finder man også Lou Koller fra Sick Of It All og mange flere.

Bobler fra 2007:
Amorphis - Silent Waters
As I Lay Dying - An Ocean Between Us
Between the Buried and Me - Colors
Dark Tranquillity - Fiction
Every Time I Die - The Big Dirty
Hatesphere - Serpent Eyes and Killer Smiles
The Black Dahlia Murder - Nocturnal
Zonaria - Infamy And The Breed

Årets opsamling/live album:
Black Sabbath - The Dio Years
En fantastisk opsamling, taget fra den korte periode Ronnie James Dio (Dio og Rainbow) var frontmand i Black Sabbath, nemlig på de to studie albums Heaven And Hell ('80) og Mob Rules ('81), samt live albummet Live Evil ('82). Denne line-up blev genfornet for at indspille tre new sange til opsamlingen, og er siden gået sammen for at turnere undernavnet Heaven And Hell.

Pearl Jam - Live At The Gorge
"Live At The Gorge" bestå af 3 koncerter delt på 7 cder, alle optaget på et spillested, The Gorge. Måske ligner setlisterne på de første 2 koncerter mange af de øvrige bootlegs cder gruppen har udsent, men så har vi den tredje, som sparker RØV, og hvis ikke bare for at høre de gamle klassikere, så da for at høre gruppens mange cover versioner, som er at finde herpå.

Årets skuffelser:
Hellyeah - Hellyeah
Der havde været stor hysteri omkring den nye supergruppe, som bestod af Chad Gray på vokal og Greg Tribbett på guitar, begge fra Mudvayne; Nothingface's Tom Maxwell (også i Squirrel Nut Zippers) også på guitar, Jerry Montano (også i The Deadlights) på bas, og til sidst og absolut størst, trommeslageren Vinnie Paul Abbott fra Pantera, Damageplan og Rebel Meets Rebel. Men hvad de ente op med var noget ligne et nyt Mudvayne album.

Chris Cornell - Carry On
Som stor fan af grunge og ikke mindst Chris Cornell fra sin tid i Soundgarden og Audioslave, var der stor forventinger til det nye solo album. De 13 sange er generelt nogle stille nogen; det er som om han med årene har fået tage pusten ud, hvilket er lidt en skam, for han bruger ikke sin stemme nær så meget som førhen.

 

Dan:

1. Machine Head " The Blackening"
Ultimativt det bedste album 2007. Hver gang jeg lytter til dette album, dukker der stadig nuancer op, jeg ikke har lagt mærke til tidligere. "The Blackening" er så velsammensat og gennemført musikalsk, med en solid vokal der virkelig kan implementere sig i musikken og frembringe en beton-solid stemning af metal når det gør mest ondt!!! Nummeret "farewell to arms" især er et mesterværk på denne skive, som jeg uden at blinke må tilstå bliver mit favoritnummer i 2007, men kan da uden at kny også hurtigt slynge et par pragt-eksemplarer frem i "Halo" og ikke mindst Dimebag hyldesten "Aesthetics of Hate" Denne skive skal bare findes i samlingen i et hvert hjem.

2. Chimaira " Resurrection"
Tilståelse: Jeg havde aldrig hørt om Chimaira inden jeg fik en lytter på denne skive.
Erkendelse: Dette er en stor synd og skylden bæres med største underdanighed!
Syndsforladelse: ikke 10 ave maria hver dag, men en lytter til et eller flere numre fra "Resurrection" i løbet af min dag, skal det blive til! Det er lang tid siden, jeg har lyttet til så velspillet og teknisk en skive. Det der falder mig mest på sinde med denne skive er, at trommerne er så levende på denne skive. Hver gang jeg især lytter til nummeret "No reason to live" som også er favoritten på albummet, får jeg små ticks over de suverænt dominerende tønder som vælter sig rundt i øregangen og efterlader en svag kilden på balancenerven, som igen stimulerer hypofysen, der så udskiller endorfiner, som til sidst fremkalder det jeg slet og ret vil betegne som en orgasme for øregangen.

3. Marduk "Rome 5:12"
Dystert! Et album der emmer langt væk af fangekælder, mørke og fugtige korridorer fyldt med spindelvæv og spredte skrig af smerte og fortvivlelse. Ja det er let at blive ved. Dette album rummer så meget ondskab, at man ikke rigtigt kan slippe det igen. Det er nødt til at ende på en 3. plads for mit vedkommende, for et nummer som Accuser/opposer, kan virkelig få mine hår på hele kroppen til, at rejse sig og pirre alle nerver lige under øverste hudlag. Skiven er gennemført og hentet i det inderste i Charles Mansons mørke sind og kunne man kigge ind i hans brystkasse, ville der med garanti, findes et eksemplar af Rome 5:12 i stedet for et hjerte.

4. Candlemass "King of The Grey Islands "
En lille overraskelse for mig. I Doom genren, er jeg lidt beskeden i min begejstring, men det er generelt også i det ekstremt tunge og sejtrækkende mørke Doom jeg har min kæphest. Her er der dog tale om det mere glidende og rockede Doom. Candlemass har præsteret et rigtigt godt album her med "King of The Grey Islands" det er fint tungt for mig, har en super vokal og selve helheden i skiven er upåklagelig. Især kor og vokal, syntes jeg der er kælet for. Jeg har en forkærlighed for kor-arbejde og andenstemmer og Candlemass har virkelig bragt det ind i denne skive og så er vokalen bare meget karakteristisk og dominerende. De fortjener pladsen.

5. Dimmu Borgir "In Sorte Diaboli"
Dimmu Borgir og Cradle of Filth har altid, efter min mening, rangeret side om side i min verden! De er min Gøg & Gokke, Bonnie & Clyde eller Mads & Mikkel når nu det er Jul og Disney juleshow står for døren. De kan ikke stå alene, måske fordi de begge var mine første rigtige dørpassager til black metal genren og nogenlunde på samme tid vel at mærke. Cradle har dog altid haft et lille forspring, indtil nu!, for "In Sorte Diaboli" er virkelig et fedt album og bandet understreger virkelig på denne skive at de kan gøre black metal symphonisk og samtidig være onde. Ikke mindst nummeret "The Sacrilegious Scorn" hvor også videoen virkelig bringer budskabet i sangen frem. Fed Video!!

6. Volbeat "Rock The Rebel/Metal The Devil"
Når vi siger top ti og har dansk blod I årene, kommer vi nok ikke udenom Volbeat og deres nyeste udspil .Rebel/.Devil. Albummet har taget danskerne med storm og Michael Poulsens glatte stil med velsmurt hår og klare graceland vokal, rammer lige i hjertet på alle. Titlen "Rock The Rebel/Metal The Devil" passer jo fantastisk godt på hele konceptet Volbeat og Michael Poulsen, for han er jo kraftigt inspireret af rebellen Elvis, med hans frisure, attitude, det glade musiske udtryk og vokale stil, samtidigt er det også en flirt med djævelen og metalgenren, hvor de formår at trække huden af distortion, fede tønder og alt hvad heavy metal står for, ned over en solid knoglestruktur af Elvis, fanden-i-voldskhed og Rock´n Roll attitude. Hele den her skive er bare grineren og jeg bliver i fantastisk humør hver eneste gang jeg hører den, så den hører bare hjemme på listen.

7. Obituary "Xecutioners Return"
Ny skive fra gamle drenge og denne er en glædelig overraskelse I 2007. Må tilstå, at det ikke er et band jeg har hørt så meget af udover "Slowly We Rot" hvilket jeg syntes er et super album. Da jeg i fordums tid anskaffede mig den skive, var det på LP, men da min pladespiller døde for 10-15 år siden og andre, udefrakommende events gjorde, at min pladesamling langsomt gled i glemselen og jeg byggede en Cd-samling op, glemte jeg alt om rådne kroppe og dødsannoncer. Efter jeg fik fingre i "Xecutioners return" måtte jeg ud og anskaffe mig "Slowly we rot" igen, hvilket er gjort og de bliver nu flittigt hørt igen. Selvom der er 18 år imellem de to skiver, minder de bare om hinanden. Måske det er sentimental pladder der rumsterer i mit hoved, men den samme mudrede og simple lyd, med de enkle skæringer, kun afbrudt af hidsige soloer. Ja det er bare Obituary som jeg vil have det.

8. Paradise Lost "In Requem"
Dette længe ventede album fra det tabte paradis, har fuldt ud levet op til mine forventninger om, at Paradise Lost en dag ville vågne op af deres Petshop Boys rus, hvilket de så småt gjorde med Paradise lost skiven. Nu med dette nye tiltag, har Mackintosh & co.(han skriver jo unægteligt næsten alt musik) distanceret sig yderligere fra de eksperimentale år med keyboards og pæne riffs. De har fået den mere upolerede lyd tilbage og Nick Holmes vrider sin stemme lidt mere, dog kunne de da være interessant, at høre om han kunne nå op på de glorværdige dage fra "Draconian times" Skiven er et stort spring tilbage til den rigtige retning for Paradise Lost og nummeret "Requem" viser også at drengene har fået inspirationen tilbage jeg har flittigt lyttet til denne skive siden den kom i hænderne på den standhaftige tinsoldat.

9. Subcyde "Subcyde"
Hold da kæft mand! Det var nogenlunde sådan jeg udbrød, da jeg hørte denne skive første gang. Ren Pantera, og ja! Nogen hader når bands lægger stil op af andre, men jeg har ikke de store problemer med det, hvis de gør det godt og det må jeg sige at Subcyde gør! Det er tight, velspillet og vokalen lugter langt væk af Phil og på trods af mandens "alternative" og til tider ret belastende attitude overfor mennesker generelt, så har han jo en fed stemme, især på de gamle albums som f.eks. "Vulgar." Det er her Subcyde sniger sig ind, for den samme fandenivoldske lyd, blæser ud af højtalerne med dette album. Selve musikken fejler sgu heller ikke noget. Energisk og man kan høre de kender hinanden i det band. De fortjener en plads på min liste, fordi det er dansk og livet er herligt!

10. Raintime "Flies & Lies"
Nu har jeg en forkærlighed for melodiskmetal/death og her er Raintime et af de bands. Ukendte for mig, indtil jeg skulle anmelde deres nye skive "Flies & Lies" Jeg var sgu solgt med det samme! Fuld knald på og stadig melodiøs, en smule symphonisk og fed vokal. Det er ikke en skive, som revolutionerer og den rummer ikke noget ekstravagant eller nyskabende, men den fangede bare min interesse og den har været flittigt afspillet i anlægget, når jeg har cruiset rundt i min Mazda 626 stationcar og scoret damer!(lovesmobile) spøg til side, men det er nok en af de skiver jeg har hørt mest i 2007 især numrene "Rolling Chances" og "Finally me" og derfor skal den have en plads på listen, dog i den nedre del.

Bobler:
Megadeth "United Abominations"
Tjaa! Det er jo fedt at Mr. Mustaine er tilbage og for fuld kraft..næsten! Jeg har altid haft en hang til Megadeth og hvis man har fulgt dem i karrieren og deres udgivelser, kan man ikke rigtigt modsige mig, når jeg postulerer at det er et band med store udsving i stil og engagement, lidt ligesom Paradise Lost og deres karriere. Megadeth har leveret store bidrag til den gode side af Thrash-genren, men de har så sandelig også præsteret at spilde tiden på dårlige stoffer og Bodum-inspireret skodmusik. "United Abominations" er et stort skridt i rigtig retning og det bliver bedre for hver gang jeg hører det, men en muggen æbleskive til min varme rødvin med müesli må jeg tilstå at have bidt i. for det første kan jeg bare ikke klare Mustaines "born again christian" attitude!! Bræk, bræk bræk!! Dernæst, ville jeg nok ikke på et comeback-agtigt album, smide en genindspil(d)ning af "Á tout Le monde" på og samtidig lade den lyde (næsten) som originalen! Tja i det hele taget hvad skal den på det album. Derfor Mustaine, for du lov at flyde væk i bobler!!

Årets skuffelse:
Ozzy Osbourne "Black Rain"
Ved ikke lige hvad jeg havde forventet af denne skive. Er vild med praktisk talt alt Black Sabbath, syntes også Ozzy har lavet rigtig mange superfede skiver og derfor var det vel en selvfølge, at dette års udgivelse ville krybe sig ind under huden på mig, men ak! Jeg har virkelig forsøgt, at give den airtime og lytte efter tekster, musik og helheden i skiven, men den falder bare til jorden for mig. Hver gang jeg hører den, får jeg en fornemmelse af "easy money" langs ryggen. Det er Ozzy, han er en af heltene i mit Marvel-metal univers og har en super vokal, men "Black Rain" er bare vejet for let. Musikken er for blød og poleret og jeg begynder hurtigt at kede mig, når jeg lytter til skiven. Forhåbentlig formår hans excentriske so af en kone ikke at tage livet af ham inden han skaffer sig oprejsning for denne svipser, for Ozzy kan jo sagtens og rummer stadig mere, det er jeg sikker på, men han skal næsten have prisen for årets artworks for coveret er rigtig fedt.

Årets nummer:
Machine Head "A Farewell To Arms"
Jeg syntes der har været så mange fede numre I løbet af året, men ét nummer har virkelig slået sig fast i min underbevidsthed og hjemsøgt mig når jeg manglede et par toner, at hygge mig til. Jeg har bestemt ikke tal på hvor mange gange, jeg har gået og nynnet dette fantastiske nummer og til dato, stadig gør. "A Farewell To Arms" er simpelthen bare så fed en skæring. Opbygningen af nummeret, rummer så megen følelse og æstetik at mine kropshår over hele kroppen rejser sig og jeg får en fornemmelse af at blive stukket blidt med tusind nåle. Luftguitaren springer uvilkårligt i mine hænder hver eneste gang den sang eksploderer og guitarerne braser igennem med deres tunge riffs og bedre endnu bliver det, med den fantastiske opbygning og udtryksformen af vokalen. Alt ved det nummer emmer af professionalitet og kunstnerisk kunnen. Ja jeg kunne blive ved med at vold-skamrose det nummer, men ord blegner hver gang jeg lytter det igennem.

Årets overraskelse:
Jeg har ikke nogen! Dette år har stået i nostalgiens tegn. Jeg må ærligt tilstå at det er begrænset hvor meget nyt jeg har fået hørt i 2007. Udover min top 10, rummer listen måske 5-10 albums mere og det er vel at mærke nogen jeg ikke har haft tid til, at nærlytte nok til, at jeg tør give en kvalificeret beskrivelse af dem. Nej året er gået med at anskaffe sig gamle klassikere og tabte albums som ligger i glemsel fra et årti uden pladespiller, samt en mangfoldighed af ukendte skiver, jeg ikke vidste af tidligere. Skal vi bruge ordet overraskelse, må jeg vel gøre det i relation til min opfattelse af dette års massive bombardement af rigtig gode udgivelser i år. 2007 har budt på en stor variation af kvalitetsskiver som absolut fylder godt på ønskeseddelen. Så den største overraskelse må vel være, at vi alle har været velsignet med et særdeles produktivt år i metallens tegn og ikke mindst den danske.

God Jul og Godt Nytår til alle metalhoveder derude.
Horns Up!!!!!

 

Kevin:

1: The End - Elementary
Der var til det sidste tvivl om, hvem der i min bog skulle rende med prisen for årets album, men The End trak altså det længste strå. De har lavet en bunke sange, der med flere lysår overgår alt andet fra dette år i personlighed og indlevelse. Sangeren Aaron Wolf er en fantastisk sanger, der nærmest synger med sjælen, og det virker altså på mig. Derudover er musikken potent, hårdtslående og alt andet end gængs. Dømt til at blive en all-time favorit på min store top-10 liste.

2: Machine Head - The Blackening
Machine Head leverer (Næsten) altid varen, og denne gang gjorde de det eftertrykkeligt. Efter "Through the Ashes of Empires" var der ligesom lagt i ovnen til noget stort, og sandelig om ikke Machine Head's "The Blackening" blev deres bedste album i umindelige tider. Lange og komplekse thrash-hymner med 8 minutter som gennemsnitsvarighed, med en rigtig fed produktion og nærmest intet tilbage at ønske.

3: Monstrosity - Spiritual Apocalypse
Kombineret med en fantastisk evne til at skrive nogle fængende sange og deres trademark brutalitet, som med årene bestemt ikke er faldet, (Snarere tværtimod) ramte Monstrosity med 200 km/t og efterlod nærmest ingen overlevende, eller tvivl om, at dette skulle være årets Death Metal album. En moderne klassiker!

4: Cephalic Carnage - Xenosapien
Med den urimeligt fede "Anomalies" i baghovedet kunne Cephalic Carnage næsten kun skuffe, for den skive var dælme fed. Dog blev mine forudanelser gjort til skamme, da "Xenosapien" kom på gaden. Cephalic Carnage havde taget alt det fede fra "Anomalies" og gjort det federe, og det giver dem en 4. plads på min top 10 liste.

5: Entombed - Serpent Saints
"When in Sodom" ep'en lovede rigtig godt for det efterhånden aldrende svenske deathmetal band, men det var nok få der havde troet, at "Serpent Saint" ville blive så slagkraftig en sag, som den blev. Den viste, at Entombed ikke har tænkt sig at lade en del lineup-udskiftninger gå dem på. Nummeret "Master of Death" var meget tæt på at blive årets nummer for mit vedkommende.

6: Declan DeBarra - Song of a Thousand Birds
Irske Declan DeBarra kom ind ad døren, og startede ud med at være en af de skiver, jeg tit tørrer af på mine intetanende anmelder-kolleger. Ingen bed på, og jeg sad selv med sorteper, troede jeg. Det skulle dog hurtigt vise sig, at "Songs of a Thousand Birds" var en enorm dyb og ganske fed skive. Teksterne kredser omkring fortabt kærlighed/venskab, og IRA's rolle i Irland. Sunget med stor indlevelse og en fantastisk stemme. Ganske god skive der for alvor tog mig på røven, og var tæt på at blive årets overraskelse.

7: Alabamba Thunderpussy - Open Fire
Egentlig havde jeg afskrevet Alabamba Thunderpussy som et middelmådigt stonerband, der gik mere op i røg, end musikken. Men med en ny forsanger i Kyle Thomas, og frisk og fornyet energi, kom "Open Fire" til at præge mit festliv, da skiven er som syet til en festlig aften. Overbevisende præstation af Kyle Thomas især, men sangenes holdbarhedsværdi er stor, og de er alle utroligt fængende.

8: Vomitory - Terrorize Brutalize Sodomize
Ingen tvivl om, at Vomitory er et band af den gamle skole. Ikke noget bullshit, bare hegn, for hegnets skyld. Og ganske nydeligt serveret, med fuld hammer på. Death Metal, som kun få kan spille det. Ganske vist ikke overteknisk, men med sjæl og spilleglæde. Det kommer man langt med!

9: Dirge - Wings Of Lead Over Dormant Seas
Dirge var en af årets mest krævende opgaver, men via tålmodighed og tidsinvestering, fik jeg noget nær det fulde ud af deres musik. Numrene tog for det meste længere end et afsnit af en hvilken som helst soap serie, og udtrykket var en hel del indestængt. Men med høretelefoner og god mængde volumen, åbnede sig en helt ny verden.

10: Chimaira - Resurrection
"Comeback"-albummet fra Chimaira var en ond affære, der hurtigt tog kegler i mine ører. Ikke helt så fed som albummet "Chimaira" men mindre kan også gøre det. De tre første sange på albummet, er koncentreret vrede og raseri, in-your-face!

Boblere:
Minsk - The Ritual Fires of Abandonment
Gorefest - Rise to Ruin
Obliteration - Perpetual Decay
Aeon - Rise to Dominate
Baroness - The Red Album
Blood Red Throne - Come Death

Årets Skuffelse:
Malevolent Creation - Doomsday X

Efter min snak med forsanger Brett Hoffman, der lovede at det ville være det bedste MC album nogensinde, var forventningerne sat højt op, og samme aftens koncert, gjorde dem bestemt ikke mindre. Men ak. De serverede røde pølser, hvor man var blevet lovet "Prime Rib".

Årets Overraskelse:
As I Lay Dying - An Ocean Between Us
De "pæne" metalcore knægt, gav mig noget af en oplevelse, da jeg i efterårsferien var tvunget til at høre kun dette album (Læs anm. for hele historien). Albummet voksede, og med praktisk talt kun ringe forventninger, kontra et solidt 5-tal, kan kun dette album være årets overraskelse for mig.

Årets Sang:
Aeon - There Will Be No Heaven For Me
Catchy, groovy, hadsk og enormt fed, er ordene der bedst beskriver dette nummer. Sædvanligvis omhandler det de kristne "hyklere", som sanger Tommy hader så inderligt, men med finesse og en let forståelig vokal, er dette nummer bare cremen af catchy deathmetal.

Albums jeg ikke nåede at sætte mig ind i:
Nile - Ithyphallic
Dillinger Escape Plan - Ire Works
Coheed and Cambria - Den nye.(Al for lang titel)
Exodus - Atrocity Exhibition. Exhibit A
Shining - V
Serj Tankian - Elect the Dead
Type O Negative - Dead Again

 

Martin:

1. Between the Buried and Me - Colors
Årets topscorer på min liste er amerikanske Between the Buried and Me, der med "Colors" har lavet deres klart bedste album. Ikke at forgængeren "Alaska" skal decimeres på nogen måde, men "Colors" er et mere homogent album, der af samme årsag ender med at virke en anelse mere fokuseret. Det er smuk prog. metal, der, qua sit noget mere moderne fundament, appellerer langt mere til mig, end prog. metal i traditionel forstand gør det.

2. Minsk - The Ritual Fires of Abandonment
Hvilken herlig overraskelse. Aldrig havde jeg hørt om Minsk, før jeg stod med deres lækre debutalbum i hænderne. Dette tydeligt Neurosis-inspirerede band giver med "The Ritual Fires of Abandonment" deres unikke bud på, hvordan denne efterhånden tætbefolkede forgrening af den tunge musik, kommer videre i verden - og det med manér. Både smukt og brutalt.

3. As I Lay Dying - An Ocean Between Us
Metalcore har vel egentlig været et fy-ord et stykke tid nu, men ikke desto mindre har As I Lay Dying fortsat ud af dette spor, uden at tage hensyn til hvad alverdens metalhoveder måtte mene derom. Og det har givet pote nu, da de i år har skåret deres utvivlsomt stærkeste plade til dato. "An Ocean Between Us" er på ingen måder et nyskabende album, men det er et rigtig godt stykke håndværk - musikken er stram, varieret og iørefaldende som bare pokker. Killswitch Engage kan godt pakke sammen.

4. The Psyke Project - Apnea
Vores egne, kære Psyke Project er et af de meget få danske bands, der ikke blot efterligner udenlandske trendsættere. "Apnea" er en knap så bister affære, som "Daikini" var det, men kvalitetsmæssigt holder gutterne - næsten - niveauet fra denne monstrøsitet, og det berettiger til en plads som fjerdebedste skive på min årsliste. Lækker fusion mellem skæv, metallisk hardcore og post-rockede lydlandskaber.

5. Neurosis - Given to the Rising
Som så mange andre er jeg ikke synderligt begejstret for de to Neurosis-albums, der gik forud for "Given to the Rising", af hvilke årsager forventningerne til denne ikke var alt for høje. Men jeg skal da lige love for, at de grumme, gamle mænd nu har vundet min anerkendelse tilbage. Når alt kommer til alt, er der nok snarere tale om en tilbagevenden til den gamle stil, end om egentlig musikalsk udvikling - men Neurosis er nu engang bedst til at spille tungt og voldsomt, og det gør de igen.

6. Dillinger Escape Plan - Ire Works
Nummer seks på min liste er Dillinger Escape Plan, der med "Ire Works" har fået endnu et skizofrent album, der både rummer kaotisk hardcore og eksperimenterende pop-core (eller noget), på bagen. Ingen spiller de kaotiske numre bedre end Dillinger Escape Plan, og deres eksperimenter med elektroniske effekter og melodiske pop/rock-sange er mere end vellykkede. Derfor lever skiven fuldt ud op til mine høje forventninger.

7. Coheed and Cambria - No World for Tomorrow
Coheed and Cambria har med "No World for Tomorrow" leveret et album, der - efter lidt tilvænning - har vist sig næsten at være på niveau med den delikate forgænger "From Fear Through the Eyes of Madness". Stilen er blevet lidt mere direkte, og selvom jeg i første omgang var skeptisk, er sangene af så høj kvalitet, at man umuligt kan undgå at blive fanget.

8. Baroness - The Red Album
Som min kollega har beskrevet Baroness i sin anmeldelse af bandet, hører dette ensemble til den såkaldte "new breed of metal", der har ambitioner om andet og mere end at spille metal efter samme opskrift, som tusinder af grupper allerede har gjort. Denne fuldlængde-debut byder på såvel skæve, tekniske spidsfindigheder som smukke, atmosfæriske passager. Me like!

9. Pelican - City of Echoes
Med "City of Echoes" har Pelican - som jeg personligt havde fornøjelsen af at opleve på årets Roskilde Festival - ændret lidt på deres ellers ret traditionsbundne post-rock/metal skabelon. Kort sagt har de forsøgt at få deres karakteristiske, tryllebindende stemninger proppet ind i numre med en gennemsnitlig varighed på sølle 4-5 minutter, og det er lykkedes ret godt for dem. Naturligvis skal Pelican også have ros for at turde prøve nye ideer af.

10. Serj Tankian - Elect the Dead
Som stor fan af System of a Down var det selvfølgelig spændende for mig at høre, hvad Serj kunne byde på alene. Selvom stilen er mere afdæmpet end i SOAD, er "Elect the Dead" imidlertid et album, der - for tilhængere af omtalte band - er nemt at komme til at holde af, idet en række af SOAD-dyderne går igen herpå. Generelt er skiven spækket med ørehængere, og singlen "Empty Walls" var tæt på at tage prisen som bedste sang på denne årsliste.

Årets skuffelse:
Will Haven - The Hierophant
Der var flere kandidater til denne titel, men Will Havens comeback-skive ender med at få den tvivlsomme ære. "The Hierophant" virkede til at begynde med som et rigtig charmerende album, men efter relativ kort tid, dalede min begejstring. Skiven rummer ikke i tilstrækkelig grad de skæve og sprælske elementer, der gjorde deres gamle materiale så fedt. Albummet er ikke dårligt, bare middelmådigt - men det er så også en betydelig underpræstation, når vi taler Will Haven.

Årets overraskelse:
Minsk - The Ritual Fires of Abandonment
Selvom ingen af mine absolutte favoritnavne har udgivet skiver i 2007, har det kvalitetsmæssigt været et godt år. Flere af navnene på min Top 10-liste har således lavet bedre albums, end jeg havde forventet, de ville - og derfor er det svært for mig at finde en vinder af denne kategori. Valget falder dog på Minsk, da de vitterligt er kommet ud af ingenting (ind i mit univers, forstås).

Årets sang:
Between the Buried and Me - White Walls
Albumlukkeren "White Walls" fra årets bedste album "Colors" står i min optik som stærkeste enkeltnummer. Konkurrencen fra henholdsvis Coheed and Cambrias "No World for Tomorrow" og Serj Tankians "Empty Walls" var dog hård. Med sine omtrent 12 minutter er "White Walls" ikke nogen normal sang, men den rummer alt, hvad mit hjerte kan begære, af komplekse strukturer og smukke melodistykker.

 

Mikkel:

1. Amorphis - Silent Waters
Fordi Amorphis i mange år har lavet metal af høj kvalitet, men først nu har de virkelig fundet deres ståsted, og det bliver markeret med dette mesterværk. Det bliver belønnet med en førsteplads på min top 10

2. Serj Tankian - Elect the Dead
Et utroligt velfungerende soloudspil fra en usædvanlig musikalsk begavelse!

3. Foo Fighters - Echoes, Silence, Patience & Grace
Et af vor tids største nulevende rockikoner, Dave Grohl, har sammen med sit band Foo Fighters leveret et af deres bedste albums til dato.

4. Smashing Pumpkins - Zeitgeist
En fantastisk og længe ventet comebackplade fra et af 90'ernes markante bands! Et comeback der er næsten for godt til at være sandt!

5. Saxon - The Very Best of Saxon (1979-1988)
Der findes kun ganske få NWOBHM-bands der stadig holder, og deriblandt er altså Saxon. Det blev tykt understreget i foråret med denne store opsamlingsbox!

6. Heaven & Hell - Live at Radio City Music Hall
Nu vi er ved den klassiske heavy metal, kommer man jo ikke uden om Black Sabbath. Heller ikke selvom konstellationen hedder Heaven & Hell, som muligvis er en af de bedste Black Sabbath-bemandinger der har været igennem tiden. Her er de så, på et livealbum indspillet i NYC! Og det holder!!!

7. King Diamond - Give Me Your Soul Please
Jeg bliver ved klassisk og betydningsfuldt heavy metal, og nævner her selveste hans majestæt King Diamond der også har leveret et pragteksemplar af en metalplade! Også noget der er blandt det bedste fra hans hånd!

8. H.I.M. - Venus Doom
Ville Valo og Co. har vist sig i storform og produceret en plade, der fik de gamle fans til at vågne af deres døs igen. På Venus Doom er H.I.M. tilbage med tung tung kærlighedsmetal af allerfineste karat!

9. Baby Woodrose - Chasing Rainbows
Danske Baby Woodrose vendte med deres Chasing Rainbows tilbage til rødderne. Det skal belønnes med at blive nævnt på min Top 10

10. Bruce Springsteen - Magic
Som den berømte rosin i den ligeså berømte pølseende, skal The Boss da lige nævnes. Han skal nok blive nævnt en masse gange alligevel, så der går ikke noget af ham, ved at blive placeret på en tiendeplads . det er jo ikke en sidsteplads - bare tænkt på alle dem, der ikke er blevet nævnt! Anyways, Bruce Springsteen har leveret en bundsolid plade, og så fortjener han et klap på skulderen!

 

Metalmorfar:

1. Shining: V - Halmstad
En fantastisk cocktail af Black Metal elementer, klassisk musik, vanvid og menneskelig lidelse gør dette album til noget enestående. Fra første gennemlytning var der noget dragende ved musikken, som er uhyre varieret og superfed. At hovedmanden Niklas ind imellem næsten opfører et skuespil for lytteren er kun med til at gøre dette album stort.

2. CHD: Terminal World Perspective
Da jeg første gang hørte denne CD, tænkte jeg spontant: "Dette er fremtiden for Black Metal !!" . Det lykkes for bandet at opbygge en stemning, som er iskold og umenneskelig, og alligevel med forsonende elementer. Det sker gennem noget af det mest ekstreme Metal, jeg nogensinde har hørt på den ene side, og nogle af de smukkeste passager på den anden. En milepæl, som burde have haft en bedre bedømmelse end de 5½, jeg gav den.

3. Machine Head: The Blackening
Jeg har haft den opfattelse af Machine Head, at deres udgivelser var af meget svingende karakter, og at det var det gamle, der var det fedeste. Det blev der så vendt helt op og ned på med dette album, som er deres absolut fedeste til dato, og som sikkert opnår status af moderne klassiker. Fantastisk go' reklame for Metal genren.

4. Svartsot: Ravnenes Saga
Super Pagan/Folk Metal udspil fra Randers. Blandingen af iørefaldende folkemusik melodier og Metal med growl går op i en højere enhed, og appellerer i lige høj grad til indtagelse af øl og trampen i gulvet. Et album som er let at blive dus med, men som alligevel holder i længden.

5. Limbonic Art: Legacy of Evil
Go' gammeldags Black Metal, som i løbet af albummets 10 numre stort set får afprøvet alle grene af genren. Jeg kan ikke komme i tanke om et album med mere tremoloanslag på guitarerne, men det fede ved albummet er, at ligegyldigt hvilken del af genren, der spilles, gøres det med stor autoritet!

6. Spetälsk: Spetälsk
Igen Black Metal af den gamle slags, og igen rigtig fedt! Meget højt energiniveau leveret i nogle superseje numre, hvor Spetälsk blander traditionelle Black-elementer med mere almindelig Metal. Ikke så varieret som Legacy of Evil, men stadig et top udspil.

7. Fear My Thoughts: Vulcanus
Kanongodt Thrash Metal udspil, hvor vrede og vildskab blandes med smukke melodier, og skaber en meget varieret og samtidig ret brutal helhed. Jeg har det normalt svært med råbende vokalister, men her er der ingen problemer med holdbarheden over tid. At lyden desuden er i top, trækker bestemt ikke fra.

8. Mors Principium Est: Liberation=Termination
Endnu en gang Melo-Thrash Metal, denne gang fra Finland. Superhøjt tempo med kanonfede guitarer og bragende trommer. Igen er det lykkedes at smugle flotte melodier ind i musikken, så man ikke kører død i ren energi. Desuden er der blevet plads til lidt eksperimenter, som får dette album til at stå ud fra mængden.

9. Antimatter: Leaving Eden
Denne Cd var noget af en overraskelse, da den første gang roterede I CD-spilleren. Jeg havde forventninger til en eller anden form for Metal, men i stedet var det et album med meget afdæmpet rock et sted mellem Chris Rea og REM, og stemningsfyldte ballader, der blev serveret. Og det er noget af det mest fængslende, jeg længe har oplevet. Sprøde sange med helt spartanske arrangementer og flot stemmeføring. Helt enormt smukt, og meget, meget intenst.

10. Tori Amos: American Doll Posse
Jeg har altid haft en svaghed for denne amerikanske singer/songwriter, og selvom hun optræder selvcentreret og krukket i interviews, er hun blandt mine absolutte favoritter. INGEN har et større og mere intenst musikalsk udtryk, og på trods af, at dette album ikke er blandt hendes allerbedste, har det ingen problemer med at komme på listen.

Boblere:
Ministry: The Last Sucker
Serj Tankian: Elect the Dead
Obliteration: Perpetual Decay

Årets overraskelse:
Uha, dem er der mange af, for hovedparten af listens albums havde jeg ingen forventninger til; de ramte mig bare som lynnedslag fra en klar sommerhimmel. Det, som har overrasket mig mest, er hvor meget mine musikalske grænser har flyttet sig. Dette kan bedst illustreres ved CHDs "Terminal World Perspective", som indeholder virkelig ekstreme passager, som alligevel går rent ind hos mig. (Hvor ekstreme de er, opdagede jeg da jeg spillede CDen for Kev, som ellers er gennemhærdet af mange års Death og Grind : han så helt skræmt ud!)

Årets sang:
Jeg er ikke så god til at trække enkelte numre frem fra albums; jeg ser dem mest i helheder. Men hvis jeg skal vælge, må det blive "Protocol of Systematic Belief" med CHD. Her blandes genrer som Industrial, Black og Doom til en megaond cocktail.

Årets skuffelse:
Skuffelse er sådan et voldsomt udtryk, og jeg kan ikke komme i tanke om udgivelser som rigtigt har skuffet mig i 2007. Det, der nok kommer tættest på, er Dimmu Borgirs "In Sorte Diaboli", som jeg havde helt vilde forventninger til. Det er et rigtig godt album, mine forventninger bliver bare ikke indfriet.

 

Sanne:

Top fem over musiske oplevelser:
1 CD: Piggy D - "The Evacuation Plan"
"These words may cut you like a razorblade"
Piggy D's debut-CD har vist sig at fylde mere og mere hvis man blot giver den chancen. Den tilsyneladende udmærkede rock vokser til noget meget større i kraft af Piggy's fantastiske evne til at sammenfatte smerte og håb i en tid, hvor han personligt har haft nok at se til. Titlen bl.a. en reference til orkanen Kathrina.

2 CD: Nightwish - "Dark Passion Play"
"Come someone, make my heavy heart light; come undone, bring me back to life"
Fordi ingen anden skive på samme måde har formået at vokse ved hver eneste gennemlytning i så lang tid. Musikken holder hele vejen, og Tuomas Holopainen har her virkelig skabt et mesterværk, som rummer alt det bedste fra alle tidligere Nightwish-udgivelser, bare endnu mere majestætisk.

3 CD: Tarja Turunen - "My Winter Storm"
"Put all your angels on the edge, keep all the roses, I'm not dead"
Tarja er en fantastisk sangerinde, det kan intet tage fra hende, og som Nightwish-fan er det slående, at hun holder den originale Nightwish-stil bedre end selve bandet nu gør.
Musikken er tilpas varieret til, at man ikke bliver træt af den på noget tidspunkt, men jeg er træt af, ligesom med Nightwish's nyeste skive, at jeg skal lægge øre til Tuomas' og Tarjas interne stridigheder gennem deres musik.

4 Koncert: Marilyn Manson, Valby Hallen, December
"I guess I am as mad as they say?"
Et fantastisk show, gennemarbejdet lyd og musik. "Tainted Love" manglede voldsomt meget, men det enkelte nummer "Antichrist Superstar", som fremførtes under musikvideo-lignende forhold, var alle pengene værd. Intet mindre end en fantastisk oplevelse

5 Koncert: Nightwish - KB Hallen, oktober
"I'm gonna tell you a secret that you allready know."
Fordi stemningen og følelsen af endelig at komme hjem, ikke kan opleves ved noget andet band, jeg endnu har mødt. En sådan eufori og så meget smerte og så megen gråd fra de forskellige fans er en hel unik oplevelse, der trods det klart komiske i oplevelsen sætter et dybt indtryk i mig hver eneste gang.

Læs mere...

Redaktionens Top 10 - 2008

Redaktionens Top 10 anno 2008

Agger:

1. CRADLE OF FILTH ”Godspeed On The devils Thunder” : Simpelthen fordi skiven har taget røven på mig godt og grundigt…simpelthen det bedste COF album nogensinde!!
2. HAIL OF BULLETS ”…Of Frost And War” : Længe min absolutte favorit til årets skive…dette er det ypperste indenfor tung, brutal og dejlig dieseldød og Van Drunens vokal er stadig Unik!!
3. ENFORCER ”Into The Night” : Good old Speed/Heavy metal i særklasse, simpelthen bare forrygende fedt og fængende…og ude på tidens mest spændende selskab: Heavy Artillery
4. PORTRAIT ”Portrait” : Sverige holder…dette er max fedt heavy metal med en sanger der lyder som en ung King Diamond…er der nogen retfærdighed til bliver de store!!
5. EXMORTEM ”Funeral Phantoms” : Intet mindre end det absolut bedste danske death metal album nogensinde, alt ved dette album emmer af ondskab…hele konceptet holder, og det er max fedt at der er inspirationer fra den mere skæve del af Black metal scenen…forrygende!!
6. DEATHSPELL OMEGA ”Chaining The Katechon” MCD : Ondskab på cd…et nummer, 22 minutters indædt, atmosfærisk, ondt og mega originalt musik…Er DSO et band eller et medium?!?
7. TESTAMENT ”The Formation Of Damnation” : Drengene endelig tilbage, og i super topform…fedt at høre Chuck synge som han kan, fantastisk og ekstremt kraftfuldt, spørg lige om jeg glæder mig til at se dem blæse Pussydeth af scenen i Horsens!!
8. WARBRINGER ”War Without End” : Hell Yeah…en flok knejter som bare spiller thrash i højeste gear…ingen wimpede emo-lorte ting eller moderne tiltag…bare THRASH!!
9. JUDAS PRIEST ”Nostradamus” 2 CD : En skive som jeg længe havde på årets skuffelse, og sandt at sige er der meget skidt på…men heldigvis kan de stadig, og viser det spredt rundt på skiven…Husk nu i har lavet Painkiller når i spiller i Horsens drenge!!
10. VIRUS ”The Black flux” : Jeg elskede Ved Buens Ende… og da Virus lyder stort set som en fortsættelse af dem, elsker jeg også dem…Agger går Avantgarde, det er sgu nye toner…forvent dog ikke store roser af Cynic, Opeth og lignende!!

ÅRETS SKUFFELSE
Her ville det jo være på sin plads at nævne en vis død magnet eller lignende, men da jeg havde 0 forventninger ville det jo ikke være på sin plads(Selvom det er en skod plade!!)…Årets skuffelse må gå til Ofermod med ”Tiamtû” … en skive jeg havde kæmpestore forventninger til og en skive som har været længe undertvejs…men der mangler altså nogle Necromorbus trommer og en Necromorbus lyd på skiven…desværre…på ingen måde en dårlig skive, men bare ikke på det niveau jeg havde troet og håbet på!!

ÅRETS OVERRASKELSE
Årets overraskelse er også nummer 1 på min playlist…steg først for alvor på CRADLE OF FILTH vognen ved Midian da de begyndte at inkludere heavy metal og thrash inspirationer, og har fulgt dem tæt siden…elskede Thornography, og troede ikke det kunne lade sig gøre at toppe den, men det har de gæve enlændere sgu gjort med GOTDT…de har fået deres gamle ”mørke” tilbage og parret det med deres nyere mere metal agtige lyd og det er bare møgfedt!

ÅRETS LIVE ALBUM
Ved ikke om det kan kaldes et decideret livealbum, men da der er en live koncert derpå vælger jeg at tage den med her…det drejer sig om DARKTHRONEs ”The Frostland Tapes” Hvor der bla. Er en live optagelse fra Esbjerg som til fulde beviser hvor overlegne Darkthrone var omkring ”Soulside Journey”… Stadig den bedste Norske metal skive nogensinde!!

ÅRETS SANG
”The Death Of Love” med CRADLE OF FILTH… simpelthen fantastisk!

ÅRETS KONCERT
Behøver vel bare sige: Horsens og Maiden…min bedste koncert nogensinde…med optræden PÅ scenen MED Maiden og Dan The Man for altid vil være et fuldstændigt fantastisk minde!!

 

Carsten:

Jeg har i år undladt at sætte tal på min top 10 liste, da jeg syntes det er svært at vælge nogle frem for andre. Året har budt på virkelig mange fede og gennemførte udgivelser, her er en liste over mine absolut favoritter, hvilket er en meget blandet landhandel, som bestå af lige fra Punk til Død:
Hate Eternal - Fury and Flames
- Hate Eternal’s nyeste skud på stammen ”Fury And Flames”, er noget af det absolut fedeste død jeg har fået nallerne i, i 2009.
Metallica – Death Magnetic
- Som nogle af de andre har været inde på, har der været meget delte meninger om dette album. Det er tydeligt et album som man enten hader eller elsker. Og jeg er faldet i gruppen med de sidste. Metallica er tilbage!!
Opeth – Watershed
- Ja der er vist ikke meget andet at sige end OPETH!!! Det band sender jo det ene geniale udspil ud efter det andet. Og ”Whateshed” er bestemt ikke en undtagelse.
Rise Against - Appeal to Reason
- Hardcore punk bandet er tilbage efter to år, men endnu et virkeligt fangende album.
Scamp - Mirror Faced Mentality
- Scamp’s debut album ”Mirror Faced Mentality” har virkeligt fanget mig, og jeg er fuldt ud enig i at de skulle vinde årets debut til DMeA. Og måtte for min skyld også havde vundet årets skive i stedet for Volbeat.
Sevendust - Chapter VII: Hope and Sorrow
- Efter et par mindre skuffende albums, har Sevendust endeligt lavet et album der kan male sig med klassikeren ”Animosity” fra 2001, og derved genvundet min interesse.
Terror - The Damned, The Shamed
- Amerikanske Terror har stået bag en af de fedest hardcore skiver sidste år. ”The Damned, The Shamed” er hardcore nå det er allerbedst.
Verse – Aggression
- Verse stå ligesom Terror også med et af årets absolut stærkeste udgivelser på hardcore markedet.
Warbringer - War Without End
- En flok pur unge knægte, der spiller pisse fedt old school thrash. Det holder sq!
Whitechapel - This Is Exile
- Det unge band Whitechapel, lever på deres Metal Blade debut, en omgang dejlig brutal deathcore, dette album, har som alle de overstående, kørt rundt i anlægget næste uafbrudt. Og dejligt at få lov at se bandet til Never Say Die Tour.

Her er en liste over bobler jeg havde i overvejelse for årets top ti som desværre ikke kunne presses ind i listen:
All That Remains - Overcome
Amon Amarth – Twilight Of The Thunder God
Austrian Death Machine – Total Brutal
Bloodbath - Fathomless Mastery
Burst - Lazarus Bird
Crocell - The God We Drowned
Dawn of Demise – Hate Takes Its Form
Gojira - The Way of All Flesh
Last Mile – Last Mile
Meshuggah – Obzen
Misery Index – Traitors
Origin – Antithesis
Scar Symmetry - Holographic Universe
Slipknot - All Hope Is Gone
Straight To Your Face – From The Underground We Shall Rise
Textures - Silhouettes
The Haunted - Versus

Årets overraskelser:
Crocell - The God We Drowned
Scamp - Mirror Faced Mentality

 

Claus:

ALBUM TOP 10 2008:

1: Exmortem - ”Funeral Phantoms”
Veteranerne er tilbage i storform med et death metal artilleri man som fan af genren, kun kan bøje sig i støvet for. Stort!

2: D-A-D ”Monster Philosophy”
Mine gamle ynglinge er tilbage. Ikke helt med den kraft de havde i 90’erne, men nok til at charmere sig ind på en gammel fan og til en 2. plads på dennes liste. Dette album er virkeligt godt og Jesper Binzer leverer endnu engang rockvokal i særklasse.

3: No Turning Back - ”Stronger”
Simpelthen den fedeste hard core udgivelse jeg har hørt i 2008.

4: Last Mile - “Last Mile”
En sublim debut uden nævneværdige svagheder. Det bedste hard core fra Danmark nogensinde.

5: All Shall Perish - ”Awaken The Dreamers”
Selvom dette album ikke overgår “Hate Malice Revenge” fra 2003, så sprudler det stadigvæk af alt det jeg godt kan lide ved All Shal Perish.

6: Call To Preserve - “From Nothing”
Igen noget af det bedste hard core mit anlæg er blevet fodret med i 2008.

7: Terror - “The Damned, The Shamed”
Måske lidt unfair de er helt nede på en 7. plads, men der skal jo prioriteres. Hvad kan jeg sige…nok deres bedste album til dato – ren Terror.

8: Crucifix - ”Threnody of the Cricifix”
Et band der for mig at se er alt for anonymt, men når de endelig stikker hovedet frem, lyder det

9: Rotten Sound ”Cycles”
Death grind fra Finland er en sjældenhed, men disse makkere gør det sgu godt, og ”Cycles” er en af de plader jeg har fodret ørene med en hel del i år. Simpelt, smadret og brutalt - præcis som vi kan lide det.

10: Whitechapel - “This Is Exile”
Mit første bekendtskab med dette band, og selvom jeg ikke hopper på enhver deathcore-vogn, så er jeg blevet fast passager på denne. Dejligt friskt og brutalt musik

ÅRETS COMPILATION:
Vader - “XXV”
Et af mine all-time favorite bands. En fed samling numre i nye klæder, hvilket gør denne compilation ekstra god.

ÅRETS LIVE ALBUM:
Nasum - ”Doombringer”
Ja ja, jeg ved de fleste ser denne udgivelse som en decideret fornærmelse fra Relapse over for ægte Nasum-fans. Men jeg har altid beundret dette band, så en liveudgivelse er absolut ikke af vejen for mit vedkommende, og denne har en rigtig fed livelyd og en god stemning.

 

Kevin:

01: Opeth – Watershed
Ingen tvivl om, at Opeth har været årets højdepunkt for undertegnede. Med ”Watershed” flyttede de igen grænserne for metalmusik, og man kan kun gisne om, hvilken retning næste ofring løber i. Hvorom alting er, var jeg først ekstremt skuffet over ”Watershed”, men den fik bidt sig så solidt fast på mig, at det er årets topper.

02: Dawn of Demise – Hate Takes Its Form
Albummet fra Silkeborg-drengene udkom tidligt på året, men det er ikke tid, man behøver investere I DoD for at få fuld valuta; deres hegn går nemlig lige ind på lystavlen ret hurtigt; og det bliver der. Deres tekniske men dog groovy death metal er en sikker hitter!
Heftig koncert aktivitet har også bevirket, at bandet er en sjælden set fornøjelse på scenen, og det fremtidige udspil, ”Lacerated”, ses der stort frem til af mig!

03: Cursed – III, Architects of Troubled Sleep
Cursed var for mig et ubeskrevet blad, men de hamrede sig ind I min bevidsthed med 7-tommer søm. ”III” er virkelig en olm affære, og vreden virker! Jeg har sjældent klaret de huslige gerninger så hurtigt, som jeg gør med Cursed i ørerne. At dette album blev deres sidste, er noget jeg længe vil tude snot over.

04: The Arcane Order – In the Wake of Collisions
På deres 2. album har TAO virkelig fundet deres lille niche indenfor metallen. Musikken er utrolig velskrevet og tager lidt fra mange af skålene på metal-buffet-bordet. Oveni byder TAO på nogle af Danmarks bedste musikere. Modsat DoD, skal man nok satse på at smide noget tid i ”In the Wake of Collisions”, men når det så er gjort, er resultatet også skræmmende godt!

05: Origin – Antithesis
Med fuldstændig overlegenhed ville Origin toppe denne liste, hvis det var musikalske kvaliteter, der var gældende. Det er det ikke, men Origin fortjener en plads alligevel, for de har lavet deres bedste plade, og det siger ikke så lidt! Denne gang er pladen tidsmæssigt udvidet med næsten 50 %, men afvekslingen i musikken er nærmest fordoblet. Derfor lander Origin å pen flot 5. plads.

06: Oceansize – Frames
Det unge engelske band Oceansize landede på mit skrivebord med et et røvkedeligt cover, et navn jeg aldrig havde hørt om, og som virkede lidt lånt fra den plade, der ville have været nummer 1 sidste år, hvis alt var gået vel. Men musikken tog sgu røven på mig, bigtime! Med aner i den symfoniske rock og post hardcore formår Oceansize at tryllebinde lytteren med nærmest hypnotiske hymner, gerne på over 8 minutter ad gangen.

07: Slow Death Factory – From the Gutter to Your Ears
Med et motto der lyder: “All Hail the Evil Riff”, er grundstenen lagt til en god solid omgang hegn. Morten Gilsted kan altså bare noget med de der simple riffs, der lyder som en million, og det udøver han til fulde på dette selvudgivede album, der er denne listes sidste danske islæt, og som meget længe vil snurre herhjemme til stor ”fryd” for naboerne.

08: Black Elk – Always a Six, Never a Nine
Black Elk tog lige en meget imponerende slutspurt, da jeg faktisk ikke rigtig havde hørt skiven før starten af december. Deres meget skæve, uforudsigelige og kantede rock kombineret med en sanger, der lyder hen ad Mike Patton når han er allermest manisk, giver på bundlinjen adgang til 8. pladsen.

09: Martriden – The Unsettling Dark
Igen et ungt og upcoming band, der udviser stort potentiale. Stilen er overvejende black, men med kraftige Opeth/goth-tendenser. Alt i alt er jeg nok mest imponeret over bandets sangskriver-evner, men det er sandelig også nok, da de er helt i orden. Det bliver MEGET spændende at høre deres næste udspil.

10: Slipknot – All Hope is Gone
Min allerførste begejstring kunne ikke holdes, jo mere jeg hørte denne skive. Desværre. Men det er stadig en supergod plade. Der er enkelte numre der er helt i verdensklasse, mens resten desværre ”kun” er gode. Bestemt ikke den bedste Slipknot skive… Heller ikke den dårligste. Men nok til en 10. plads

Boblere:
Textures, Cynic, Dismember, Exmortem, Illdisposed, AKHITGL, Thorium

Skiver jeg IKKE nåede at høre/kun hørte I begrænset omfang, men som måske kunne have gjort sig gældende på den endelige liste (LÆS: Deprimerende!!!)….<br>
Gojira, Meshuggah, Crocell, Misery Index, Arsis, Belphegor, Bloodbath, Burning Skies, Burst, Cradle of Filth, Crowpath, Crucifix, Hail of Bullets, Hate Eternal, The Haunted, Krisiun, Scamp, Six Feet Under, Will Haven

 

Mikkel:

1. Madrugada: Madrugada
Dette sidste album fra norske Madrugada var desværre det første jeg stødte på. Men efter at have hørt det, har jeg hurtigt fået anskaffet en stor del af deres bagkatalog. Dette er no-get af det bedste alternative rockmusik jeg er stødt på i flere år

2. D-A-D: Monster Philosophy
Som inkarneret fan kan jeg jo ikke andet end at klappe i mine små hænder, når de forhen-værende kopunkere lancerer et nyt album. Det comeback de viste med den Scare Yourself har de for alvor understreget med deres nyeste udspil. Det kan godt være, at de er ved at være gamle, men de kan stadig lave rockhits.

3. Motörhead: Motorizer
Lemmy & Co. har endnu en gang bevist, at de stadig kan spille hård rock. Her er der også tale om et band, der har understreget et comeback med endnu en fantastisk plade. For det comeback, de lavede med Inferno, har de sat en tyk streg under med Motorizer!

4. AC/DC: Black Ice
Efter mange års tavshed vendte brødrene Young fra “Downunder” omsider tilbage. Og det har de gjort godt! Rigtig godt faktisk!

5. Nick Cave & The Bad Seeds: Dig, Lazarus, Dig!!!
Det australske fænomen, Nick Cave begik i 2008 endnu en plade. Den var bestemt ikke så afdæmpet som flere af hans tidligere – dette til trods for, at han tidligere fik udlevet en del af sin vildskab igennem Grinderman. Men den skramlede lyd til trods, er det endt med at blive et ret godt album!

6. BAAL: Behind Your Echoes
Selvom meget af BAAL’s teatralske, storladne lyd er gået fløjten de seneste år, er deres se-neste udspil faktisk et af de bedre fra deres side – selvom det ikke topper deres debut!

7. Leverage: Blind Fire
Nogen gange, så bliver powermetal ganske enkelt for corny og for klichéfyldt … det gælder imidlertid ikke, når der er tale om Leverage. De kører på de samme gamle klichéer fra fir-serne, men det er kun fedt! Vildt fedt!

8. Metallica: Death Magnetic
Dette har nok været et af de mest ventede og mest omdiskuterede albums i år – og det har tilsyneladende delt vandene. Jeg hører dog til blandt dem, der er ganske begejstrede for Death Magnetic. Det er under alle omstændigheder langt bedre end fejltagelsen St. Anger.

9. Saxon: Into the Labyrinth
2008 har åbenbart været et år, hvor etablerede bands har udgivet plader, der har været en del bedre, end deres seneste. Det gør sig også gældende for Saxon, der har udgivet en pla-de, der er knapt så poleret og mere skramlet end den forrige, Inner Sanctum!

10. The Blue Van: Man Up
Der skulle lige være plads til et lokalt band på denne top-ti. Nordjyske The Blue Van har i år udmærket sig ved, at udgive deres hidtil bedste album – nu begynder jeg at tro på, at de for alvor kan få vind i sejlene!

 

Peter:
Jeg kan ikke bedømme den helt præcist, men her er noget lignende min vurdering af årets albums.

10. Austrian Death Machine - Total Brutal. Genialt projekt, men måske en anelse kedeligt i længden mht variation i musikken, men god underholdning.

9. Unearth - The March. Jeg havde set sindsygt meget frem til dette album, men det må siges at være en skuffelse, eller måske var mine forventninger for høje?

8. The Arcane Order - In the wake of collisions. Helt klart et af DK's fedeste bands som levere en 2'er som lever fuldt op til debuten som også var fremragende og helt klart værd at lytte til

7. Whitechapel - This is Exile. Jeg kendte ikke dette band inden udgivelsen af dette album, men de har da helt klart fortjent en plads på listen.

6. Tim Christensen - Superior. (eneste ikke metal album på listen) Genialt album fra DK's fedeste sangskriver. Den mand kan ikke lave noget dårligt.

5. Born of Osiris - The new reign. Dette band kendte jeg heller ikke meget til. Ikke andet end enkelte numre, men de har overrasket meget med dette nye album. Sindsygt opfindsomt og anderledes selvom det stadig holder sig inden for Døjcoren!

4. Dream Theater - Greatest hit, and 21 other pretty cool songs. Jeg ved godt at det er en greatest hits samling, men forhelvede dette band hiver kuglerne af alle progelskere. Deres nye album kommer ud i starten af det nye år (2009)

3. Meshuggah - Obzen. Det er Meshuggah!

2. Avenged Sevenfold - Selftitled. Genial sang/melodiskrivning. De bliver bedre og bedre.

1. All Shall Perish - Awaken the Dreamers.Det bliver ikke bedre.

Ja ja du synes sikkert metallica mangler, og ja der er sikkert også mange andre der mangler, men sådan er det mwahaha!

Årets skuffelse er nok som førnævnt; Uneath - The march.

Årets overraskelse er helt klart metallica, de kan sgu endnu.

Årets opsamling er jo de gode Dream theater's Greatest hits samling!

Årets sang er Whitechapel - This is exile (Br00tal!!)

Årets koncert Never say die I Århus på Voxhall. De har for det første DK's bedste sal til den slags koncerter plus at det nok var det mest brutale lineup nogensinde i DK!

 

Tom:

Igen kan jeg se tilbage på et år, hvor jeg har fundet masser af god musik - specielt gennem siden her - som ellers var gået mine ører forbi. Nedenstående liste er en slags status, men placeringerne skal ikke tages alt for bogstaveligt - var listen skrevet på et andet tidspunkt, kunne placeringerne godt ændres lidt.

01 Cradle of Filth - Godspeed On The Devil's Thunder

Årets bedste album kom som lidt af en overraskelse. Som jeg skrev i min anmeldelse af CDen, gør CoF ikke så meget andet, end de plejer - rent stilmæssigt. Det er bare som om, at det hele går op i en højere enhed på én gang på denne udgivelse. Specielt lader det til, at guitar og trommer er blevet endnu mere skarpe, og da det symfoniske stadig er i top, bliver helheden supergod.

02 Zero Hour - Dark Deceiver

Dette album var længe min favorit til titlen som årets bedste, og blev da også først slået på opløbsstrækningen. Det mest imponerende ved denne skive er, at Zero Hour formår at fastholde grebet om musikken, for den er helt ustyrlig, og vil i mange retninger på én gang. Derfor vil mange nok finde den forvirrende og hektisk, men hvis man giver den tid, belønnes man med Metal af meget høj kvalitet.

03 Torture Squad - Hellbound

Inden jeg læste om bandet, var jeg helt overbevist om, at dette var en debut. Musikken spilles nemlig med så meget glæde og drive, at det måtte være en flok knægte, der stod bag. Men nej, de her brasilianere fejrer 20 års jubilæum næste år; det er næsten for vildt. Ingen tvivl om, at dette er årets bedste Thrash Metal album.

04 Belphegor - Bondage Goat Zombie

Vi skulle et godt stykke ind i 2008, før der kom et Black album, som sparkede mig i kuglerne. Og da det kom, i form af "Bondage Goat Zombie", sparkede det hårdt! Lige som CoF forfiner Belphegor deres stil, og dette er østrigernes bedste udspil til dato. Det er på alle måder dejlig mørkt og ædende ondt. Yes!

05 Slipknot - All Hope Is Gone

De første 3 albums fra Slipknot har jeg haft mere end svært ved at blive ven med, men dette her går rent ind. Endelig er der det styr på musikken og den mening med galskaben, jeg har savnet. Og at de viser sig fra en mere moden side med numre, der kunne være på et udspil fra Stonesour, gør kun helheden bedre.

06 Omnium Gatherum - The Redshift

Lige på falderebet slog dette udspil ind som en mindre bombe i min musikverden, for på forhånd jeg kendte intet til disse finner. Det kom jeg heldigvis til, for deres mix af Melodød og progressive elementer er lige mig. Superlækre guitarparter, growlende vokal og vekslende numre går op i en højere enhed. Her er et band, som jeg bliver nødt til at undersøge nærmere.

07 Amon Amarth - Twilight Of The Thunder God

Jeg har flere gange oplevet, at Viking genren lyder lidt for meget af fællessang og for lidt af Metal. Den forestilling laver Amon Amarth grundigt om på, for denne CD er helt igennem supersej. Bandet formår at skrive sange med iørefaldende omkvæd og medrivende guitarriffs uden at miste hverken styrke eller energi.

08 Ayreon - 01011001

Begrebet Rockopera forbinder jeg med noget gammelt som "Jesus Christ Superstar", men Arjen Lucassen viser med sine Power Metal baserede projekter, at ideen også holder idag. Og den holder endda rigtig godt i dette tilfælde, for 01011001 indeholder mange numre med hitlistepotentiale, der alligevel er stærke nok til, at man også gider at høre dem i længden.

09 Desc ending - Enter Annihilation

Endnu et Thrash udspil har fundet vej til min liste, denne gang fra Grækenland. Denne debut opfinder ikke genren på ny, men Descending blander både dens hårde og mere melodiøse side på en måde, der virkelig rykker. Derfor er det et af de bands, man bør holde øje med.

10 Kingston Falls - Armada on Mercury

Man skal ikke læse mange af mine anmeldelser for at vide, at jeg har det mere end svært med råbende vokaler. På den baggrund kan det undre, at jeg har taget et album med, hvor vokalen netop er råbende hele vejen igennem. Om det er fordi bandets blanding af Metal og Hardcore stjæler opmærksom heden ved jeg ikke, men faktum er, at det holder hjem.

Årets bedste nummer

Amon Amarth - Guardians Of Asgaard
Vanvittig fedt Guitararbejde og en enormt medrivende melodi. Et super nummer til træning af nakkemusklerne!

Årets værste nummer

Svartby - "Moder av alla Häxor"
Ekstremt irriterende nummer, som kunne være med i "fællessang på Bakken" uden at falde udenfor restende af programmet. AAAAAAAARRRRRRRGH !!!!!!!!! Kill Kill Kill Kill

Årets overraskelse

Slipknot - All Hope Is Gone
Jeg blev positivt overrasket af denne CD, for indtil nu har jeg mest regnet Slipknot for et fænomen, der mest var rettet mod 12 årige rebeller. Her viser de, at de er meget mere end det.

 

Trine:

De 10 bedste albums?
1. Amon Amarth – Twilight Of The Thundergod
2. Lyriel – Autumntales, EP
4. Malrun – Beyond, EP
5. Kamelot – Ghost Opera, The Second Coming
6. Avantasia - The Scarecrow
7. Mindless Self Indulgence – If
8. Battlelore – The Great Gathering
9. hAND – Deadroom Journal
10. Within Temptation – Black Symphony

Årets skuffelse:
Det må jo nok være det danske band, der vandt ”15 minutes of pain”, og dermed opvarmede til
”The Unholy Alliance tour: Chapter III – Slayer, Trivium, Mastodon og Amon Amarth”
Aldrig har jeg hørt noget mere metalcore… nej nej nej nej!

Eller også var det Nightwish på Wacken 08. Jeg bryder mig absolut ikke om den lille gotiske Britney Spears, de har erstattet Tarja Turunen med.

Årets overraskelse:
Carcass havde taget en skøn gæst med på W:O:A i år;
Arch enemy’s frontdame, Angela Gossow.
Egentlig var jeg på vej væk fra den koncert, da den var blevet en kende ensformig. Men så! Så hørte jeg lyden af hende, og løb straks tilbage. Det var skønt.

En anden dejlig overraskelse var, at modtage mailen, hvor i der stod, at man var blevet godkendt som anmelder på RM ( ;

Årets opsamling/live album:
Special Edition: Amon Amarth – Twilight Of The Thundergod
Fordi, at mit hjerte inderligt banker for dem samt hele vikingekulturen fra den gang. Bogen, der fulgte med var også ret flot jo :b Den kunne jeg da ikke stå for.

Årets sang:
Amon Amarth - Live For The Kill
Jeg har sunget, råbt og næsten grædt med på den sang utallige gange i år. Den indeholder både stille og voldsomme passager, der virkelig bare formår at sætte ild til mit følelsesregister!

Årets koncert:
Avantasia på Wacken 09
Fordi at Toby Sammet og hans drenge, var fantastiske live. Udover al forventning.

Læs mere...

Redaktionens Top 10 - 2009

Redaktionens Top 10 anno 2009

Agger:

1. KREATOR ”Hordes Of Chaos” (SPV)
Nummer 1 er Kreator, og i min verden er Kreator bare verdens bedste band, og når de så fyrer deres bedste plade af siden ”Coma Of Souls” ja så er jeg solgt…genialt, intet mindre!!!
2. FUNERAL MIST ”Maranatha” (NORMA EVANGELIUM DIABOLI)
Så bliver black metal ikke mere Black og stemningsfuldt, samtidigt med at det er uhyggeligt brutalt og afstumpet…Simpelthen uhyggelig musik!!!
3. SHINING ”Klagopsalmer” (OSMOSE PRODUCTIONS)
Helt vanvittig stemningsfuld skive, gennemsyret af intet-håb…fantastisk at Shining mere eller mindre har forladt deres black metal rødder og nu leverer noget af det mest trøstesløse musik nogensinde…Niklas leverer en fabelagtig vokalpræstation her!!!
4. OBITUARY ”Darkest Day” (CANDLELIGHT)
Der jo ikke så meget at sige, Obituary er de absolutte konger af dieseldød, altid energiske, altid fængende og generelt bare superfede…denne skive mener jeg er deres bedste siden ”The End Complete”, og det er jo bare fantastisk!!
5. MARDUK ”Wormwood” (BLOODDAWN/REGAIN)
”Søster” pladen til Funeral Mists ”Maranatha” …de 2 plader ligger utroligt meget op af hinanden, men Marduk skiven er dog en anelse mere Straight black i sit udtryk og knapt så ”mørk” som FM, men stadig den mest beskidte og uhyggelige skive Marduk har lavet!!!
6. ARTILLERY ”When Death Comes” (METAL MIND)
Hell Yeah… Artillery tilbage i super storform…det ene fantastiske Thrash riff efter det andet, de lyder på alle måder ligeså friske som tilbage i slutfirserne/starthalvfemserne…og deres nye sanger har givet dem et ordentligt los i røven…fabelagtigt!!
7. KATHARSIS ”Fourth Reich” (NORMA EVANGELIUM DIABOLI)
Deres sidste skive kom med store løfter, men her rammer Katharsis sømmet på hovedet…utroligt fedt og møghamrende beskidt ortodox Black metal…fængende som en steppebrand og samtidigt meget meget anti-kommercielt!!!
8. HAMMERFALL ”No Sacrifice, No Victory” (NUCLEAR BLAST RECORDS)
Hold kæft hvor jeg savner det gamle Helloween..heldigvis har vi Hammerfall til at udfylde hullet, og deres nye skive er bare forbandet catchy, forbandet corny og forbandet fed…Jeg er sgu solgt til deres made at håndtere old school heavy på!!!!
9. INFERNAL WAR ”Conflagrator” EP (AGONIA RECORDS)
IW fortsætter stilen fra deres ”Redesecration” skive…altså ultra brutalt, men samtidig møghamrende cathende Black/Death metal i den umiskendelige hæsblæsende polske stil…IW har bare DET mere at byde på en mange af de andre polske bands…Havde det været en fuldlængde var den havnet længere oppe på listen!!!
10. IMMORTAL ”All Shall Fall” (NUCLEAR BLAST RECORDS)
Det fortsætter heldigvis stilen fra ”Sons…” Dejligt thrashet black med masser af stemning…elsker Abbaths karakteriske måde at skrive riffs på og så er hans vokal jo nærmest majestætisk….

KONCERTER TOP 3!
1. JUDAS PRIEST/MEGADETH/TESTAMENT i forum Horsens 3/3-2009
Jamen alt gik jo bare op i en højere enhed…alle 3 bands spillede suverænt, men Priest stjal totalt showet…lige som det skal være!!! Genialt!!!
2. SATYRICON Voxhall 2009
Satyricon leverer sgu bare varen…total stadionrock med black metal kant…Satyr er den fødte frontmand, og han kommer i den grad udover scenekanten og involverer publikum..Kunne godt have brugt nogle flere ældre numre, men på den anden side er deres nye skive skræddersyet til scenen. Så dem også på Ålborg metal festival, og der var de også ultra fede, men lige et hak bedre i Århus!!
3. SHINING på Metal Royal festivallen den 10/1-2009
Var uhyggelig spændt på om hvad man kunne forvente…Shining er et af de absolut bedste black metal bands lige pt. Og for SATAN de leverede her…Niklas virkede ikke helt fukked up, men leverede varen. Et af de mest stemningsfulde gigs jeg nogensinde har overværet!!!

Årets skuffelse:
SUFFOCATION ”Blood Oath” (NUCLEAR BLAST)
Totalt blodfattig udgivelse fra New Yorker giganterne…fuldstændigt blottet for den vildskab man ellers associerer med Suffocation. Virker som musikken er tænkt til at favne bredere, og der er steder som næsten er helt (Bvadddrrrr!)Deathcore agtige…Deres på alle måder absolut ringeste skive nogensinde!!!

 

Carsten:

Årets top 10 fra mit vedkommende er i alfabetisk orden, da jeg har fundet det svært at sætte nogle albums frem for andre. Det har været et godt år med udgivelser, i år har mit anlæg været meget plaget af hardcore og god rock skiver, som min liste også er præet af. Det har også været et år, hvor mange af mine favorit bands har udgivet nye albums, men af flere årsager, er jeg MEGET bagud med at følge op på disse udgivelser.
Top 10:
Alice in Chains - Black Gives Way to Blue
Black Friday '29 - Black Friday 2009
Evergreen Terrace - Almost Home
Hatebreed - Hatebreed
Killswitch Engage - Killswitch Engage
Lazarus A.D. - The Onslaught
Pearl Jam - Backspacer
Poison The Well - The Tropic Rot
Slayer – World Painted Blood
The Black Dahlia Murder - Deflorate

Top 10 Bobler:
30 Seconds To Mars – This Is War
Cannibal Corpse Evisceration Plague
Chimaira - The Infection
Lamb Of God - Wrath
Nightrage - Wearing A Martyr's Crown
Obscura – Cosmogenesis
The Blackout Argument - Remedies
The Cassidy Scenario - Withstanding Voracity
Warbringer - Walking Into Nightmares
Winds Of Plague - The Great Stone War

 

Gaje:

ALBUM TOP 10 2008: 2009 var endnu et pragtfuldt år i metallens navn.
Af de udgivelser som både overraskede og blæste benene væk under mig i det forløbne år var, (i prioriteret rækkefølge):
1. Supercharger – Handgrenade Blues
2. Slayer – World Painted Blood
3. Austrian Death Machine – Double Brutal
4. Hatesphere – To The Nines
5. Brainstorm – Just highes No lows
6. W.A.S.P – Babylon
7. Kittie – In The Black
8. Illdisposed – To Those Who Walk Behind Me
9. The Haunted - Versus
10. Dethglow – Stuff Of Nightmares

2009 var i særdeleshed domineret af liveoptrædener fra 80´er metallens største koryfærer.
Rundt om i landet var havde jeg den udsøgt fornøjelse at være i audiens hos:
Metallica, W.A.S.P, Judas Priest, Testament, Megadeth og Mötley Crüe.

Jeg oplevede 1 ud af de 5 shows med Metallica i Forum. På trods af et udsolgt forum var det nærmest en intimkoncert, på grund af scenens placering i midten.
Fantastisk oplevelse at stå så tæt på kongerne, og høre sange fra hele bagkataloget!

Mötley Crüe i K.B hallen må dog siges at være den største koncertoplevelse i 2009.
For fanden, hvor kan de efterhånden gamle mænd stadig trykke den af med en setliste der gjorde mig hæs i flere dage efter! Stor stor oplevelse.

Af andre gode koncertoplevelser i 2009 skal der nævnes Slipknot, Down og Satyricon – alle på Roskilde Festival! De var med til at redde en ellers meget kritisabel og tynd heavy line-up på festivallen.

Sidst men ikke mindst vil Machine Heads optræden på Train i Århus aldrig gå i glemmebogen.
Jeg undrer mig stadig over hvordan det er lykkedes Train at få et band af den størrelse og kaliber forbi sine respektive lokaler… Men fedt var det satme!

Årets største skuffelse:
Ikke at få fingre i AC/DC billeter
At sove fra Amon Amarth på Roskilde Festival.

 

April Horndrup:

Der ikke sat numre på for det er umuligt for mig at vurdere. Derimod har jeg valgt ti albums som har bidraget til min tinitus og min nabos stigende ubehag ved at bo ved siden af mig, i året der gik.

Megadeth ”Endgame” - speedmetallens, nasale, rødhårede konge vender tilbage. Chris Broderick er tilbage og albummet lugter langt væk af storhed. Mustaine har formået langsomt at bygge op til den dag hvor Metallica endegyldigt ku blive sparket i kuglerne. METAL!

Slayer ”World Painted Blood” - det har været et år hvor kongerne er vendt tilbage. Ovenpå kæmpe successen ”Christ Illusion” udgiver Slayer endnu et album hvor alt er ved det gamle og et solidt udpsil fra de aldrende thrash giganter.

Immortal ”All Shall Fall” - det lyder som ”At The Heart of Winter” som for mig er det bedste Immortal album til dato. ”All Shall Fall” er fantastisk album med Immortals særprægede lyd og atmosfæriske black metal frisk fra fjeldende.

Hypocrisy ”A Taste Of Extreme Divinity” - Holy fucking hell for et album. Svensker leads og en Tägtgreen i topform.

Cannibal Corpse ”Evisceration Plague” - CC med endnu et gore smadder opus. Denne gang med lidt flere progressive elementer og catchy riffs.

Hammerfall – ”No Sacrifice No Victory” - så der POWER! Hammerfall tilbage med ny guitarist og gammel bassist. Man savner lidt Elmgreen, men den nye er bestemt heller ikke skidt.

Vader - ”Necropolis” - De polske death titaner er tilbage. Denne gang med en plade der har den samme heavy produktion som XXV og afgjort en af de bedre Vader udgivelser.

Nile ”Thoose Whom The Gods Detest” - er først for nylig begyndt at gå op i Nile og det takket være dette album, udmærket skive.

Evile – Infected Nations – Thrash!!!!!!!!!!!!!!!! Der ikke så meget andet at sige, et udmærket album fra et udmærket band.

Austrian Death Machine ”Double Brutal” - you girlie man! Jeg ved ikke hvad det er, men Austrian death machine er både sjove og leverandør af enormt fede riffs! Put that cookie da-own!

Honorable Mentions
Hear The Fear – Resentment
Artillery – When Death Comes
Kreator – Hordes Of Chaos
Illdisposed – To Those Who Walk Behind Us
Old Mans Child – Slaves Of The World
Belphegor – Walpurgis Night

Årets DVD
Dark Tranquillity ”Where Death Is Most Alive” - JA! Jeg ved godt at Flight 666 udkom i 2009 (og for den sags skyld Emperor – Live Inferno), men Dark Tranquillity live er den største koncert oplevelse jeg nogensinde har haft, og denne dvd fanger udmærket deres live energi. Der er dømt headbanging og svensker død!

Årets Skuffelse
Ensiferum – ”From Afar” - den virker en smule flad ovenpå ”Victory Songs” sikkert meget bedre live, men det fængede ikke rigtig mig.

 

MetalMorfar:

1. Rammstein - Liebe Ist Für Alle Da
Hvis man kigger listen over mine anmeldelser fra 2009 igennem, var der et par skiver, der fik flere stjerner end dette album - hvordan kan det så lande øverst på min liste? Det kan det, fordi jeg her kan slå al objektivitet fra og nøjes med at vælge ud fra, hvad der har betydet mest for mig i år. Og her indtager Rammstein en klar førsteplads!
Denne gang blander de stilen fra "Reise,Reise" med elementer fra deres tidlige albums til en samling numre med stor bredde. Bandet viser, at de ikke blot mestrer det voldsomme, men også det stille og smukke. Som altid er prikken over i'et de skarpe tekster, som leger med det tyske sprog.

2. Shining - VI-Klagopsalmer
Niklas Kvarforth fortsætter stilen fra de foregående albums (IV og V), og tager igen lytteren på en rejse ind i sindets mørke sider. Musikken tager igen afsæt i den Sorte Metal, men går meget længere; den indeholder mange forskellige stilelementer, som giver en unik helhed. Selv om han denne gang har ladet andre bandmedlemmer stå for et par numre, er det stadig Niklas' geniale indfald, der kendetegner Shining.
Jeg glæder mig rigtig meget til bandets næste udspil "Shining VII - Född Förlorare" som er annonceret til udgivelse i marts/april 2010.

3. Artillery - When Death Comes
Jeg kan ikke lade være med at være imponeret af Artillery; siden starten i 1980'erne har de været lagt på is og gendannet et par gange - alligevel har de kræfter til igen at frembringe et super Thrash album. Det nye er, at de fængende guitarriffs denne gang har fået følgeskab af en Power vokal med et meget bredere favnende udtryk end før - vel at mærke uden, at energien går tabt! Derfor er det fuld fortjent, at "When Death Comes" ender i top 3.

4. Candlemass - Death Magic Doom
Listens nummer 4 minder på flere måder om nummer 3: Igen er der tale om et gammelt band, som er vendt tilbage, og igen med en kanon sanger i front. Også hos svenske Candlemass giver Power vokalen en ekstra dimension til bandets genre. Her er der tale om Doom, som spilles med så stort et overskud, at bandet slipper godt fra at gå selveste Black Sabbath i bedene. Samtidig formår de at kombinere de tunge rytmer med højere tempo, så "Death Magic Doom" fremstår som et af genrens mesterværker.

5. Nile - Those Whom The Gods Detest
På de tidligere albums fra Nile har jeg været meget betaget af de sekvenser, hvor bandets forkærlighed for gammel egyptisk mystik slår igennem, og der bygges rituelle stemninger. Til gengæld har deres brutale Dødsmetal haft lidt svært ved at fange mig i længden.
På det nye album er alle disse forbehold fejet af bordet; musikken er hele vejen superfed, og de brutale dele af musikken fremstår ikke bare superseje, men indeholder også både tekniske lækkerier og endda melodi.

6. Ahab - The Divinity Of Oceans
Jeg var lidt nysgerrig ved mødet med dette album, fordi dets forgænger næsten var for meget af det gode; det var så tungt, at jeg næsten blev helt nervøs. På det nyeste album er der stadig masser af tyngde, og Daniel Droste har stadig et growl så dybt som Marianergraven. Det nye er, at Ahab ikke satser 100% på det tunge, men også bruger en større musikalsk palette. Det giver et meget mere varieret udtryk, som stadig er hammertungt. Det er Lækkert, at de ikke bare fortsætter i samme rille, men udvikler sig.

7. Helrunar - Grátr
Denne udgivelse viser, at tyskerne også kan spille Black Metal i topklasse. Her er masser af knald på fra start til slut, og Helrunar formår at stable det ene fede nummer på benene efter det andet. At der synges på tysk er også med til at give albummet sit eget udtryk; dette forstærkes via akustiske indslag og brummende kor, som giver musikken et skud Pagan Metal. Egentlig er det lidt snyd at tage albummet med på min top 10, for det udkom oprindeligt i 2003. Men det blev genudgivet i år, og hører afgjort hjemme på listen.

8. Killswitch Engage - Killswitch Engage
Kongerne af Metalcore har ikke tidligere kunnet overbevise mig; de tidligere albums har været for støjende og jeg synes det gik mere op i skrig og skrål end fed Metal.
Den opfattelse af bandet er blevet slettet på det nyeste album, for selv om der stadig råbes en del, er numrene bare så gennemført seje, at man glemmer alt andet. Derfor er "Killswitch Engage" et album, som virkelig er konger værdigt.

9. Gossip - Music for Men
Hvad sker der lige for anmelderoldingen - Gossip på top 10? Det er sgu da ikke Metal! Nej, det er også lige meget, for jeg kan slet ikke stå for denne gang superfunky, glade og gennemseje danserock. Sangerinden Beths overraskende bløde stemme fortolker numrene fedt, og Rick Rubins produktion fremhæver de rigtige ting i de sparsomt arrangerede numre. For mig er de en af årets største overraskelser, og bandet fortjener den store opmærksomhed, de har fået.

10. Geïst - Galeere
Årets liste afrundes med endnu en gang Black Metal fra vort sydlige naboland, denne gang i en mere afdæmpet udgave. Alligevel er det imponerende, så mange af genrens facetter, der er at finde på albummet. Det hele er holdt på et plan, som ikke går til yderligheder; i stedet bygges numrene stille og roligt op. Geïst viser her, at styrke ikke nødvendigvis hænger sammen med brutalitet.

Årets koncert 2009
2009 var (igen) et år med mange rigtig fede koncertoplevelser, men der var især 3, som stikker ud fra mængden:

1. Rammstein (Forum Kbh.) Forventningerne til denne koncert var meget store, for Rammsteins optræden på Gentofte stadion i 2005 står stadig som den største musikmæssige oplevelse i min bevidsthed.
Vores deltagelse var ellers ramt af en del modgang: Først gjorde klimaarrangementet det umuligt at finde overnatning, så kæmpede vi os gennem og ventede uden for Forum i snevejr, og endelig var der en flok idioter, som klart var kommet til koncerten for at lave panik uden hensyntagen til andre koncertgængere (og som kun blev dæmpet marginalt af handlingslammede security folk).
Men ingen af disse ting kunne ødelægge en helt igennem fantastisk koncert, for Rammstein levede til fulde op til de meget høje forventninger. Både musik og show var i særklasse, og Rammstein beviste igen, at de befinder sig i en liga helt for sig selv. Jeg glæder mig til at skulle opleve dem igen til foråret og kan kun opfordre til, at man ser dem til de to koncerter på dansk jord, som er annonceret til juni 2010.
Uanset om du har traumer fra dine tysktimer, ikke kan li' tung Metal eller mænd i bar overkrop, så se dem! Det er en ordre!

2. Satyricon (Aalborg Metal Festival)
Denne koncert var en hårsbredde fra at stå øverst på listen, for med et brag (nej, en eksplosion!) af en optræden viste Satyricon, hvorfor de var hovednavn på festivalen. Alt var bare helt i top: musik, lyd, lys og ikke mindst Satyr i front, som virkelig fik en stemning banket op. Jeg var mest imponeret over, at det lykkedes at skabe et så medrivende show samtidig med, at numrene fik en kvalitetsmæssig tand opad. Især de numre fra "Age of Nero", som ikke fangede mig på CD, gik rent ind denne aften.

3. Tori Amos (Operaen, Kbh.)
Koncerten her var ikke blot min første med Tori Amos, det var også mit første besøg i operaen. Det viste sig at være en rigtig god kombination, for Toris musik og hendes store udstråling passede perfekt til omgivelserne. Samtidig var lyden virkelig flot hele vejen igennem, og understøttede både de helt sarte numre, og de, som rockede operaens grundvold.

 

Red Devil :
1. Mastodon - Crack The Sky Elegant og mere lyttervenlig end deres tidligere udgivelser, fantastisk album der går lige i hjertet, min abso9lutte nr. 1 for 2009.

2. Muse - The Resistance Et band der formår at udvikle sig fra album til album. Til trods for meget diskussion om hvorvidt der er lyttet lidt for meget til Queen eller ej, fremstår The Resistance som et af mine personlige musikalske højdepunkter i 2009.

3. Placebo - Battle for the sun Et dejligt gensyn med et ældre klasseband, der i høj grad har formået at få ny livsenergi og nerve.

4. Chevelle - Sci-Fi Crimes Bandets femte album kan klart anbefales, et rigtig rigtig fedt alternativt metal album. Jeg faldt pladask for det her album allerede ved første gennemlytning.

5. Porcupine Tree - The Incident Ja, det er bare et fedt!

7. Them Crooked Vultures - Them Crooked Vultures Hvordan kan man sætte så tre store personligheder sammen, uden af det resultere i et fantastisk resultat. Josh Homme, Dave Grohl og John Paul Jones - we like!

8. Arctic Monkeys - Humbug De unge drenge fra Sheffields til dato bedste album efter min mening, mere mørkt og mere interessant end tidligere. Meget spændende udvikling og det kan kun blive interessant at se hvad der sker på næste plade.

9. Pearl Jam - Backspacer Endnu et dejligt gensyn, med et band der med dette års album, har formået at lave et af deres bedste albums i lang tid. 9. Isis - Wavering Radiant Jeg kan kun ærgre mig over ikke at have fået set dem live i år efter den her skive, der efter min mening klart er det bedste der er kommet fra det band.

10. Killswitch Engage - Killswitch Engage Killswitch er Killswitch og Killswitch er godt.

Årets overraskelse:
Rage against the machine, der 17 år efter "Killing in the name" blev udgivet som single, går nr. 1 som den bedst sælgende single i England. Ikke ligefrem forventet - suck on that Simon Cowell!

Årets koncert:
Metallica i forum, ja for fanden det var en fed koncert. Fed energi og de gamle drenge gav endnu engang en fantastisk koncert der sent bliver glemt, til trods for indtaget af fadøl.

 

Simon N :

Årets Top 7:

1. Agoraphobic Nosebleed - Agorapocalypse CD Fra lallende, nærmest uudholdelig spassergrind til hammerfed, superhurtigt metalcore med fantastiske numre, og med den søde lille Kathrine Katz på psykopatvokal! "Reign in Blood" på dobbelt hastighed! Wow!

2. Hex Dispensers - Winchester Mystery House CD Amerikansk horrorpunkrock af allerbedste skuffe. Deres debut fra 2007 var dét års bedste, og deres andet album her kunne nærmest ligeså godt have været på førstepladsen. Hård, rå, poppet tidlig Misfits blandet med Reatards og Marked Men. Punkrock bliver ikke ret meget bedre!

3. Church of Misery - Houses of the Unholy Stenerrock fra Japan af den tungeste, ondeste og mest groovy slags. Endnu et superalbum fra disse forstærker tilbedere, der sammen med Boris leverer noget af det mest massive guitarspil inden for rockgenren. Spiller i kbh i april!

4. Slayer - World Painted Blood CD Måske den bedste plade siden "Reign in Blood". Minder meget om netop dén. Bedre sange end den forrige og hårdere lyd. Fantastisk at man kan har så meget energi og så mange go'e riffs at gi' af efter så mange år på bagen.

5. Coalesce - OX CD Den klart bedste hardcore plade jeg hørte I 2009 (Black Elk blev nummer 2). Progressivt og aggressivt, og utroligt originalt og velspillet. Endnu et mesterværk fra Relapse.

6. Black Cobra - Chronomega CD Dommedagsduoen fra Bay Area vender tilbage med deres 3. album. Nu på Southern Lord. Rafa Martinez (Acid King) og Jason Landrian (Cavity) buldrer sig gennem 9 ondsindede, tunge numre. Vi er et sted mellem Melvins, High on Fire og Cavity, og med Billy Anderson i mixersædet ved man det bliver solidt.

7. Baby Woodrose - st CD Danmarks én-mands hær udi psykedelisk poprock Lorenzo Woodrose har endnu engang leveret et glimrende album. Ikke helt så godt som det forrige, men stadigvæk klasser over hvad bands som DAD og Sandmen nogensinde kommer i nærheden af igen. Dejligt!

 

TroubleMouse:

Her er min top 10-liste over 2009's bedste udgivelser. Jeg har valgt ikke at nummerere pladerne, idet de alle - afhængigt af lyttehumøret - er ettere:

- Porcupine Tree: The Incident: Suveræn, stemningsfuld syntese af progressiv rock og metal.

- Grizzly Bear: Veckatimest: Indadvendt kammer-indie-folk fra New Yorker-bjørnebanden, som på samme tid er både krævende og givende - en tidløs klassiker er født.

- Clutch: Strange Cousins From The West: Svedig blues-rock med syrede tekster fra Neil Fallon og de andre mærkelige fætre - musik så selv englene overgiver sig og vipper med skosnuderne.

- Jenny Wilson: Hardships!: Helt upåvirket af at dette er 'den svære toer', synger Sveriges indie-dronning den helt hjem på en række sofistikerede sange med stort nærvær og personlighed. Live må hun være en drøm!

- Heaven & Hell: The Devil You Know: Tung rock som kun de gamle drenge fra Black Sabbath kan levere den.

- Candlemass: Death Magic Doom: Svenskernes fremragende udspil vil altid stå som den skive, der åbnede mine ører for Doom Metal.

- Thåström: Kärlek Är För Dom: Lavmælt og intenst fortællende album fra svensk rocks ikon nr. 1, som er en menneske- og samfundsbetragter af samme klasse som C.V. Jørgensen.

- Fever Ray: Fever Ray: Dystert rugende soloudspil fra Karin Dreijer, som på trods af referencer til The Knife's elektroniske lyd i høj grad skaber sit helt eget dragende univers.

- Richard Hawley: Truelove's Gutter: Fantastisk baryton drager lytteren ind i de smukke sange på nænsom vis - uden diskussion årets feel-good-album.

- Muse: The Resistance: Pompøst og storladent eksperimenterende rockalbum, der trods åbenbare lån fra Queen-arven holder balancen og udvider Muse's i forvejen imponerende register.

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed