fbpx

A Poetic Yesterday - A Little South Of Zero

A Poetic Yesterday er endnu et af de mange hardrock/punk bands, der for tiden vælter overalt. Lyden er stort set den samme som alle de andre bands, altså hardcore punk blandet med alm hardcore rock, lidt ala Rise Against. A Poetic Yesterday stammer fra England, og deres debutalbum ”A Little South Of Zero”, lyder lydmæssigt som andre engelske bands indenfor den samme genre. Albummet består i alt af elleve tracks, der fordele sig over forholdsvist punkede tracks til de mere hardcore tracks, tilføjet enkelte stille numre. Derudover er albumet er velproduceret, og alle medlemmer spiller deres instrumenter, som man nu kunne forvente. Forsanger Gavin Stewart klarer sig fint på vokalen uden på noget tidspunkt direkte at imponere. Det er samtidig lige præcist, hvad der gør sig gældende for hele albummet. ”A Little South Of Zero” er forholdsvis ordinær uden at byde på noget specielt. Kun enkelte tracks som ”Tony Jaa Will Kick Your Ass” og ”Serenade For Spiders” giver lytteren oplevelser ud over det ordinære, men er til gengæld også fede tracks med en go’ melodi og tekst. Det skal understreges, at de resterende tracks overhovedet ikke er dårlige, de er velspillede og lyrisk formår bandet også at skrive nogle fornuftigt tekster. Desværre formår bandet bare ikke at skabe den gode melodi der skal til, for at numrene fremstår som mere end bare endnu et nummer i rækken.

”A Little South OF Zero” er et acceptabelt debutalbum, men desværre kan det heller ikke blive til mere end det i denne omgang. Til gengæld kunne A Poetic Yesterday godt være et band, der var værd at holde øje med i fremtiden, til forskel fra en stor del af de resterende bands, der popper op inden for samme genre.

Tracklist:

1. A Little South Of Zero (Intro)
2. Firefightersfightfires
3. Countdown Vs. Catchphrase = Jeremy Kile
4. Tony Jaa Will Kick Your Ass
5. My Hairstyle Defines Me
6. Skellatella
7. I Can Sea The Seller
8. The Glove’s Are Off, Is That A Wedding Ring?
9. Thermite Plasma On Your Steel Supports
10. Serenade For Spiders
11. The Movie

Revolution Music vil gerne takke Gordeon Music for tilsending af dette album.

Læs mere...

A Life Once Lost - Iron Gag

Et af de mange navne, der bragede frem i første del af dette årti, da alt drejede sig om hardcore og metalcore, var A Life Once Lost. Personligt begrænser mit kendskab til bandet sig dog til at have overværet et par videoer på tv, så det er først nu med ”Iron Gag”, jeg får nærmere indblik i gruppens lyd.

Stilmæssigt spiller A Life Once Lost på ”Iron Gag” overvejende tung, metallisk hardcore, hvor der dog også er blevet plads til rockede elementer af den slags, der primært associerer til det sydlige USA. Der bliver gået til stålet fra start, og skiven indeholder al den nerve og aggression, man kan ønske sig. Gutterne spiller stramt, og frontmand Bob Meadows brøler og vrænger nydeligt pladen igennem. Hvad nummeropbygningen angår, varierer bandet udtrykket ved at mikse de simple dele fra hardcore og rock ’n’ roll med mere kringlede thrash metalliske elementer – umiddelbart lyder det ikke videre originalt, men egentlig har de vist fundet en lydmæssig mikroniche, der på nuværende tidspunkt ikke er så overbefolket, som hoveddelen af den metalcore-relaterede musik.

Med hensyn til musikkens kvalitet er der hverken tale om fugl eller fisk; der er som sådan ikke noget galt med skivens numre, og flere af dem virker ganske glimrende som enkeltnumre, men efter at have spenderet en del tid i selskab med albummet, må jeg erklære, at det som helhed ikke formår at sætte mit pis i kog. Det er selvfølgelig positivt, at A Life Once Lost ikke blot spiller metal/hardcore af nøjagtig samme type, som alle andre har gjort i en årrække, men for at opnå min anerkendelse skal de altså diske op med noget mere interessant end ”Iron Gag”.

Trackliste:
01. Firewater Joyride
02. Detest
03. The Wanderer
04. Worship
05. All Teeth
06. Meth Mouth
07. Masks
08. Pigeonholed
09. Others Die
10. Silence
11. III Will

Samlet spilletid: 41.20 minutter.


Revolution Music vil gerne takke Ferret Music og Target for tilsending af dette album.

Læs mere...

A Life Divided - Passenger

Rent teknisk set er dette ikke bandets debutalbum; A Life Divided har to udgivelser bag sig, men de blev udgivet på et lille selskab og fik derfor begrænset udbredelse. Men alligevel er der tale om en debut; ”Passenger” er det første album, som også udgives uden for hjemlandet Tysklands grænser.
Indholdet er en blanding af tunge Elektro-rytmer, guitarer og let fordøjelige vokaler, og især de to første elementer bidrager positivt til numrene. Således lægger de fede startsekvenser i ”Anyone”, “Hey You” og “Change” op til noget rigtig spændende, men desværre bremses alle tilløb til noget stort i opløbet. I stedet får de fængende omkvæd overtaget, og det hele ender pudset og helt ufarligt.

Hvis der så bare var en forvrænget guitar, en skrigende synthesizer; et eller andet som kunne kradse lidt i den polerede overflade, ville musiken vinde meget – både i styrke og intensitet. Men det sker ikke, og det er et bevidst valg. For når man tager et Alphaville-nummer som ”Sounds Like A Melody” og kun tuner det en lille smule, har man ikke ambitioner om at give den gas for alvor. Alligevel er jeg sikker på, at det rækker for A Life Divided til at opnå målet fra åbningsnummeret – de letfordøjelige melodier og det faktum, at medlemmerne har udseendet med sig, skal nok sætte brand i mange teenage pigehjerter. Men det preller ikke overraskende helt af på mig; efter min mening udnytter bandet sine muligheder forkert, og jeg kan ikke anbefale nogen at investere i dette album.

Tracklist:
01: Heart On Fire
02: Forever
03: Anyone
04: Words
05: Hey You
06: Doesn´t Count
07: Save Me
08: Other Side
09: Sounds Like A Melody
10: Change
11: The End

Samlet spilletid: 46:58


Revolution Music vil gerne takke AFM Records for tilsending af dette album.

Læs mere...

9000 John Doe - Roll with It or Get Rolled Over

Sidste gang jeg modtog en skive med 9000 John Doe, var det alt andet end en succes. Jeg syntes virkelig, at den skive gjorde bandet alt andet end en tjeneste, og at udgive den skive nok kunne sammenlignes med at skyde sig selv i foden to minutter før et maratonløb.

Derfor var det altså med skeptisk mine, jeg modtog bandets seneste ofring ved navn ”Roll with It or Get Rolled Over”. Af samme grund glippede (med vilje og løg på!) koncerten til Day of Decay… En beslutning jeg nok fortryder lidt i dag…

Allerede ved første blik var der en major forskel fra debuten; Coveret virkede gennemført i forhold til debuten. Så langt, så godt! Dernæst kom den bedste og mest udslagsgivende forskel: Musikken var ligefrem god, velproduceret og fængende!!

Nu vokser træerne jo som bekendt ikke ind i himlen, men langt det meste materiale på denne skive er faktisk ret fedt. Musikken er dejligt skramlet og garage-agtig punk/rock, og man kan næsten lugte cigaretterne og den whisky, bandet er kendt for at søbe i til deres koncerter.
Skal jeg pege fingre ad noget, skal det være den noget letbenede og tynde vokal, men hvis sangeren fortsætter med at høvle whisky, skal der nok komme lidt mere krads på stemmebåndet.
Jeg må indrømme, at jeg nærmest havde afskrevet 9000 John Doe, baseret på debuten, men med denne skive melder de sig altså ind i kampen igen! De har taget noget af et kvantespring med denne skive, og når den 3. skive kommer, er jeg klar!

Tracklist:
01: Out of Control
02: Joyride
03: Designated Driver
04: Pick Up Truck Fever
05: I’m Bringing the War
06: Sexy Sixty-Nine
07: Wanna Roll?
08: Show Me What You Got
09: Dead Rockstar Club
10: Don’t think Just Drink

Total Spilletid: 29:06 Minutter


Revolution Music vil gerne takke bandet for tilsending af denne demo.

Læs mere...

69 Chambers - War On The Inside

69 Chambers er en schweizisk trio bestående af Nina Treml på vokal og guitar, Maddy Madarasz på bas og Diego Rapacchietti på trommer. Gruppen blev dannet i 2001 og har udsendt en enkelt EP før ”War On The Inside”, som er deres første fuldlængde-udspil.
Hvis du nu sidder og tænker, at endnu en Evanescense-agtig klon hermed har set dagens lys på plademarkedet, så tøv en kende! For 69 Chambers viser med trioformatet både mod og musikalsk håndelag; her er der ikke mulighed for at gemme sig bag fx keyboardflader – det musikalske udtryk står klædeligt usminket frem, og bandet har da heller ikke grund til at skjule sig. Stilen er (rocket) metal, som naturligt nok er båret af Nina Tremls tunge guitarriffs godt bakket op af rytmesektionen, hvor de dobbelte stortrommer fylder godt uden at dominere billedet for meget. Musikken rykker derudad med god tyngde og fint varieret tempo numrene imellem; gode eksempler herpå er ”The Day Of The Locust”, ”On The Inside” og den Black Sabbath-tunge ”Judas Goat”. Tremls stemme er ikke verdens største, men til gengæld ’ren’ og tydelig (den lyder glimtvis lidt henad Pat Benatar), og for hver gennemlytning synes den at passe bedre og bedre til det samlede udtryk – man behøver med andre ord ikke at have en brok-truende sangstil for at gøre sig gældende i metal-sammenhæng….
Musikken taber pusten lidt i numre som den halvakustiske ”Wind Feeds Fire” samt ”A Ruse”, men det er mindre skønhedspletter på en god plade, som med lidt held kan komme til at vise verden, at Schweiz er andet og mere end effektiv bankdrift og sofistikeret urproduktion.

Tracklist:
01. The Day Of The Locust
02. Bloodaxe
03. Thinking About You
04. On The Inside
05. Ex Nihilo
06. Return Of The Repressed
07. Judas Goat
08. The Collapse Of Time And Space
09. Wind Feeds Fire
10. Dead Letter Office
11. Final Memento
12. Automatic Automata
13. A Ruse

Samlet spilletid: 55:44


Revolution Music vil gerne takke Gordeon Music for tilsending af dette album.

Læs mere...

3 - The Ghost You Gave To Me

Det er svært at forestille sig et kortere navn til et band end 3, måske er det derfor, at bandet fra Woodstock, NY indtil nu har bevæget sig under min musikmæssige radar. Der har ellers været livstegn nok fra de 4 musikere; flere albums og turneer med navne som Opeth, Dream Theater og Porcupine Tree vidner om stor aktivitet.

Sidstnævnte band har 3 spillet med flere gange, og der er da også mange lighedspunkter mellem de to bands musik. Lige som deres engelske kolleger spiller 3 tilbagelænet og lægger stor vægt på musikkens følsomme og mere afdæmpede sider. Det betyder ikke, at numrene mangler bid, for de er i konstant bevægelse, så der opstår en fornuftig dynamik. At det aldrig bliver aggressivt eller anmasende, trækker ikke oplevelsen i negativ retning. Især den superfølsomme start viser, at musikalsk styrke ikke nødvendigvis ligger i, hvor meget knald der er på guitar og trommer.
Til gengæld havde jeg gerne hørt et mere kontant lydbillede, for produktionen er meget blød og nærmest hyggelig. På albummets første halvdel har numrene tilstrækkelig styrke til at modstå denne afrunding af de musikalske kanter, men på anden halvdel går det galt: Numre som “Pretty” og "Afterglow” ender nærmest som irriterende Dansepop.

Selv om 3 søger at gøre tingene godt igen med rytmiske variationer i “It´s Alive” og ”Only Child”, minder "The Ghost You Gave To Me” om et salmiakbolche med et tykt lag sukker; inden jeg når ind til den egentlige substans, er jeg blevet træt af det. Derfor kommer albummet ikke til at afsætte noget varigt aftryk hos mig, trods mange gode detaljer.

Tracklist:
01. Sirenum Scopuli
02. React
03. Sparrow
04. High Times
05. Numbers
06. One With the Sun
07. The Ghost You Gave to Me
08. Pretty
09. Afterglow
10. It´s Alive
11. Only Child
12. The Barrier


Revolution Music vil gerne takke Metal Blade Records for tilsending af dette album.

Læs mere...

Abhor - Ab Luna Lucenti, Ab Noctua Protecti

Med en historie, der går tilbage til 1995, må Abhor med rette kaldes et gammelt navn på den italienske scene. Bandet har åbenbart taget konsekvensen af, at det igennem årene har det været svært at fastholde folk på positionerne keyboard og trommer, så den faste besætning idag kun tæller guitar, bas og vokal.

Som mange andre bands i den Sorte genre holder Abhor fast i, at deres musik skal forene det melodiske med det rå og uvenlige. Som så mange gange før bliver det til en opdeling, hvor man på den brutale side har vokal, trommer og de elektriske instrumenter, som man søger at give en modvægt i form af akustiske instrumenter. I dette tilfælde er vokalen en rigtig gravkammerrøst, som næsten får det til at løbe koldt ned ad ryggen – det er ret fedt. Til gengæld formår den traditionelle musik ikke at sætte sig i respekt, for man har valgt at mixe guitar og trommer meget langt tilbage i det meget støjfyldte lydbillede. Produktionen er simpelthen så ringe (man kan også kalde den mangelfuld eller True Black), at det går ud over musikken. Det hele er så mudret, at man skal koncentrere sig om bare at placere de enkelte elementer korrekt i forhold til hinanden. Det er i sig selv irriterende, men værre er, at mixningen af guitar og trommer gør, at musikken mister ethvert tilløb til dynamik.

Derfor er det kun de stille passager med violin og klaver, der træder klart frem. Sammen med vokalen giver det en udmærket stemning, men det er ikke nok. Der sker simpelthen for lidt til, at denne udgivelse kan frembringe nogen form for entusiasme hos mig; Abhor har skudt sig selv i foden i bestræbelserne på at fremstå så ægte BLACK som muligt.

Tracklist:
1. Golden Path
2. Hearing Without Fear
3. Echoes of Desperation and Hate
4. Paranormal Mantric Experience III - Ostium
5. Scent of Sulphur
6. De Vermiis Mysteriis
7. Seven Magic
8. Wind Between Fingers
9. Aura Ignis Aqua Tellus

Samlet spilletid: 46:59


Revolution Music vil gerne takke Moribund Records for tilsending af dette album.

Læs mere...

Various Artists - Attack Ships On Fire Records VS. Shave The Area Records

ASOFR VS. STAR er et musikalsk samarbejde mellem to britiske pladeselskaber hvilke begge primært beskæftiger punk/hardcore/metalcore bands fra det britiske kontinent. Pladen består af i alt 8 skæringer fra 4 bidragende bands, hvilke er som følger: The Brides Wore Blood, Rise of Raphia, The NX og Today It Ends. Pladen roterer lige i underkanten af 30min. Så det er ikke lang tid i selskab med denne til pudseløjerlige plade. Skiven er, hvad man kan kalde, et promotionelt skridt mod at få grønskolling bands frem i lyset. For de er ret grønne og ukendte disse 4 grupper. Der bliver på draget paraleller på grupperne fra STAR’s i form af bands som Comeback Kid, Alexisonfire, Everytime I Die og Norma Jean, hvor der fra ASOFR’s side bliver refereret i retningen af nordisk, bidsk metal.

Den første halvdel af pladen, STAR’s bidrag, er rigtigt nok meget screamo inspireret med tilsatte finurlige elementer. Der er ikke meget at råbe hurra for her. Det er screamo som størstedelen af dagens teenagere vil ha’ det, uden at der er noget synderligt godt ved det. Det holder sig hovedsageligt inden for genrens smalle grænser og skiller sig kun ud ved lidt underligt rytmespil. Det holder vel meget godt hvis man er glad for den genre. Men jeg er ikke videre begejstret. 2. halvdel bliver som sagt mere metallisk og læner sig MEGET imod metalcore genren. Det er den emo agtige svensker melodød der kommer på spil her. Store drenge som Killswitch Engage, As I Lay Dying, All That Remains er nok forbilleder her. Jeg vil nok vove at påstå, at denne del af pladen er den stærke del. Det er rimelig velspillet for så nye bands og får en smule gejst op i lytteren. Men de er stadig lysår til forskel fra bl.a. Killswitch Engage m.fl. Bidraget fra Today It Ends er nok det bedste i mine ører og det skal bandet have lidt credit for. Men 2 numre ud af 8 er ikke godt for et helhedsindtryk. Desuden er produktionen en smule tynd og mudret, så man skal væbne sig med tålmodighed. Det er ikke et godt album, men det er ok at have liggende.


Revolution Music vil gerne takke Shave The Area Records for tilsending af dette album.

Læs mere...

36 Crazyfists - Collisions and Castaways

At jeg ikke før er stødt på dette band skyldes ikke, at de i sin tid blev dannet i Anchorage i Alaska, men at de tager deres musikalske afsæt i Hardcoren – en genre hvor jeg ikke har mit fulde fokus.
Derfor er det positivt at opleve, at musikken indeholder flere elementer, end genre- oprindelsen indikerer. Der varieres fint i tempo, så de agressive uptempo dele får følgeskab af tungere elementer.
Numrene er meget præget af vokalerne, som selvfølgelig indeholder både råben og ret så polerede rene passager, men også har et tredje element: en ren, men rå variant, som er sej og så fuld af energi, at den for min skyld gerne måtte overtage samtlige vokalparter.
Hen gennem albummet blandes vokalerne, og sammen med den varierede musik giver det en stribe numre, som holder et højt niveau. Alligevel lykkes det for 36 Crazyfists at sætte trumf på til sidst: "Reviver” er et superfedt nummer, som ikke bare er albummets bedste, men også indleder en flot slutspurt: sammen med de sidste 3 numre udgør det en kvartet, som indeholder alle albummets ingredienser, og på den måde kan ses som en opsummering. Derfor kan en prøvelytning af ”Collisions and Castaways” med fordel starte med de sidste 4 numre – det giver lyst til at høre resten.

Tracklist:
1. In The Midnights
2. Whitewater
3. Mercy and Grace
4. Death Renames The Light
5. Anchors
6. Long Road To The late Nights
7. Trenches
8. Reviver
9. Caving In Spirals
10. The Deserter
11. Waterhaul II

Samlet spilletid: 44:50


Revolution Music vil gerne takke Warner Music for tilsending af dette album.

Læs mere...

36 Crazyfists - The Tide And Its Takers

Det er sku svært at skrive noget som helst nyt om de skæve drenge i 36 Crazyfists. Et band som alle dage siden debuten har holdt sig kilometer langt fra alt, hvad der ligner konkurrenter. Selv efter 2006´s noget tvivlsomme ”Rest Inside The Flames”, står de stadig som noget af det überste indenfor genren. Deres legende univers, der rører alt fra Nu-metal, emo, til Post-hardcore, giver dem lov til at nedbryde vægge, som andre kun drømme om berøre. Når Brock Lindow´s tudende og evigt følelsesladede vokal tager fat om én, løsner den aldrig sit greb igen. Lyt bare til “The Back Harlow Road” eller ”Absent Are the Saints”, hvor man virkelig kan høre, hvor betagende hans stemme kan være.

Desværre har albummet en tendens til at blive en tand for klynkende og selvretfærdig, som den snothamrende irriterende ”Only a Year Or So...” der er en 3:39min lang samtale mellem et ægtepar, der taler om, hvor det hele gik galt! FØJ…

Heldigvis er dette den eneste fatale brøler. De har heldigvis heller ikke helt glemt hvordan man laver et super fedt omkvæd, selvom om de desværre er lidt en mangelvare. Tjek Kongeåbneren ”The All Night Lights”, der virkelig beviser, at 36 Crazyfists, til trods for nogle brølere, stadig er stormestre i, hvad de laver.
Og folk derude, som tror at de kan slå dem af pinden… GLEM ALT OM DET.

Trackliste:
1. The All Night Lights
2. We Gave It Hell
3. The Back Harlow Road
4. Clear the Coast
5. Waiting on a War
6. Only a Year or So...
7. Absent Are the Saints
8. Vast and Vague
9. When Distance is the Closest Reminder
10. Northern November
11. The Tide and Its Takers

Samlet spilletid: 42:52 min


Revolution Music vil gerne takke Target Distribution og Ferret Music for tilsending af dette album.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed