fbpx

9000 John Doe - Roll with It or Get Rolled Over

Sidste gang jeg modtog en skive med 9000 John Doe, var det alt andet end en succes. Jeg syntes virkelig, at den skive gjorde bandet alt andet end en tjeneste, og at udgive den skive nok kunne sammenlignes med at skyde sig selv i foden to minutter før et maratonløb.

Derfor var det altså med skeptisk mine, jeg modtog bandets seneste ofring ved navn ”Roll with It or Get Rolled Over”. Af samme grund glippede (med vilje og løg på!) koncerten til Day of Decay… En beslutning jeg nok fortryder lidt i dag…

Allerede ved første blik var der en major forskel fra debuten; Coveret virkede gennemført i forhold til debuten. Så langt, så godt! Dernæst kom den bedste og mest udslagsgivende forskel: Musikken var ligefrem god, velproduceret og fængende!!

Nu vokser træerne jo som bekendt ikke ind i himlen, men langt det meste materiale på denne skive er faktisk ret fedt. Musikken er dejligt skramlet og garage-agtig punk/rock, og man kan næsten lugte cigaretterne og den whisky, bandet er kendt for at søbe i til deres koncerter.
Skal jeg pege fingre ad noget, skal det være den noget letbenede og tynde vokal, men hvis sangeren fortsætter med at høvle whisky, skal der nok komme lidt mere krads på stemmebåndet.
Jeg må indrømme, at jeg nærmest havde afskrevet 9000 John Doe, baseret på debuten, men med denne skive melder de sig altså ind i kampen igen! De har taget noget af et kvantespring med denne skive, og når den 3. skive kommer, er jeg klar!

Tracklist:
01: Out of Control
02: Joyride
03: Designated Driver
04: Pick Up Truck Fever
05: I’m Bringing the War
06: Sexy Sixty-Nine
07: Wanna Roll?
08: Show Me What You Got
09: Dead Rockstar Club
10: Don’t think Just Drink

Total Spilletid: 29:06 Minutter


Revolution Music vil gerne takke bandet for tilsending af denne demo.

Læs mere...

69 Chambers - War On The Inside

69 Chambers er en schweizisk trio bestående af Nina Treml på vokal og guitar, Maddy Madarasz på bas og Diego Rapacchietti på trommer. Gruppen blev dannet i 2001 og har udsendt en enkelt EP før ”War On The Inside”, som er deres første fuldlængde-udspil.
Hvis du nu sidder og tænker, at endnu en Evanescense-agtig klon hermed har set dagens lys på plademarkedet, så tøv en kende! For 69 Chambers viser med trioformatet både mod og musikalsk håndelag; her er der ikke mulighed for at gemme sig bag fx keyboardflader – det musikalske udtryk står klædeligt usminket frem, og bandet har da heller ikke grund til at skjule sig. Stilen er (rocket) metal, som naturligt nok er båret af Nina Tremls tunge guitarriffs godt bakket op af rytmesektionen, hvor de dobbelte stortrommer fylder godt uden at dominere billedet for meget. Musikken rykker derudad med god tyngde og fint varieret tempo numrene imellem; gode eksempler herpå er ”The Day Of The Locust”, ”On The Inside” og den Black Sabbath-tunge ”Judas Goat”. Tremls stemme er ikke verdens største, men til gengæld ’ren’ og tydelig (den lyder glimtvis lidt henad Pat Benatar), og for hver gennemlytning synes den at passe bedre og bedre til det samlede udtryk – man behøver med andre ord ikke at have en brok-truende sangstil for at gøre sig gældende i metal-sammenhæng….
Musikken taber pusten lidt i numre som den halvakustiske ”Wind Feeds Fire” samt ”A Ruse”, men det er mindre skønhedspletter på en god plade, som med lidt held kan komme til at vise verden, at Schweiz er andet og mere end effektiv bankdrift og sofistikeret urproduktion.

Tracklist:
01. The Day Of The Locust
02. Bloodaxe
03. Thinking About You
04. On The Inside
05. Ex Nihilo
06. Return Of The Repressed
07. Judas Goat
08. The Collapse Of Time And Space
09. Wind Feeds Fire
10. Dead Letter Office
11. Final Memento
12. Automatic Automata
13. A Ruse

Samlet spilletid: 55:44


Revolution Music vil gerne takke Gordeon Music for tilsending af dette album.

Læs mere...

3 - The Ghost You Gave To Me

Det er svært at forestille sig et kortere navn til et band end 3, måske er det derfor, at bandet fra Woodstock, NY indtil nu har bevæget sig under min musikmæssige radar. Der har ellers været livstegn nok fra de 4 musikere; flere albums og turneer med navne som Opeth, Dream Theater og Porcupine Tree vidner om stor aktivitet.

Sidstnævnte band har 3 spillet med flere gange, og der er da også mange lighedspunkter mellem de to bands musik. Lige som deres engelske kolleger spiller 3 tilbagelænet og lægger stor vægt på musikkens følsomme og mere afdæmpede sider. Det betyder ikke, at numrene mangler bid, for de er i konstant bevægelse, så der opstår en fornuftig dynamik. At det aldrig bliver aggressivt eller anmasende, trækker ikke oplevelsen i negativ retning. Især den superfølsomme start viser, at musikalsk styrke ikke nødvendigvis ligger i, hvor meget knald der er på guitar og trommer.
Til gengæld havde jeg gerne hørt et mere kontant lydbillede, for produktionen er meget blød og nærmest hyggelig. På albummets første halvdel har numrene tilstrækkelig styrke til at modstå denne afrunding af de musikalske kanter, men på anden halvdel går det galt: Numre som “Pretty” og "Afterglow” ender nærmest som irriterende Dansepop.

Selv om 3 søger at gøre tingene godt igen med rytmiske variationer i “It´s Alive” og ”Only Child”, minder "The Ghost You Gave To Me” om et salmiakbolche med et tykt lag sukker; inden jeg når ind til den egentlige substans, er jeg blevet træt af det. Derfor kommer albummet ikke til at afsætte noget varigt aftryk hos mig, trods mange gode detaljer.

Tracklist:
01. Sirenum Scopuli
02. React
03. Sparrow
04. High Times
05. Numbers
06. One With the Sun
07. The Ghost You Gave to Me
08. Pretty
09. Afterglow
10. It´s Alive
11. Only Child
12. The Barrier


Revolution Music vil gerne takke Metal Blade Records for tilsending af dette album.

Læs mere...

Abhor - Ab Luna Lucenti, Ab Noctua Protecti

Med en historie, der går tilbage til 1995, må Abhor med rette kaldes et gammelt navn på den italienske scene. Bandet har åbenbart taget konsekvensen af, at det igennem årene har det været svært at fastholde folk på positionerne keyboard og trommer, så den faste besætning idag kun tæller guitar, bas og vokal.

Som mange andre bands i den Sorte genre holder Abhor fast i, at deres musik skal forene det melodiske med det rå og uvenlige. Som så mange gange før bliver det til en opdeling, hvor man på den brutale side har vokal, trommer og de elektriske instrumenter, som man søger at give en modvægt i form af akustiske instrumenter. I dette tilfælde er vokalen en rigtig gravkammerrøst, som næsten får det til at løbe koldt ned ad ryggen – det er ret fedt. Til gengæld formår den traditionelle musik ikke at sætte sig i respekt, for man har valgt at mixe guitar og trommer meget langt tilbage i det meget støjfyldte lydbillede. Produktionen er simpelthen så ringe (man kan også kalde den mangelfuld eller True Black), at det går ud over musikken. Det hele er så mudret, at man skal koncentrere sig om bare at placere de enkelte elementer korrekt i forhold til hinanden. Det er i sig selv irriterende, men værre er, at mixningen af guitar og trommer gør, at musikken mister ethvert tilløb til dynamik.

Derfor er det kun de stille passager med violin og klaver, der træder klart frem. Sammen med vokalen giver det en udmærket stemning, men det er ikke nok. Der sker simpelthen for lidt til, at denne udgivelse kan frembringe nogen form for entusiasme hos mig; Abhor har skudt sig selv i foden i bestræbelserne på at fremstå så ægte BLACK som muligt.

Tracklist:
1. Golden Path
2. Hearing Without Fear
3. Echoes of Desperation and Hate
4. Paranormal Mantric Experience III - Ostium
5. Scent of Sulphur
6. De Vermiis Mysteriis
7. Seven Magic
8. Wind Between Fingers
9. Aura Ignis Aqua Tellus

Samlet spilletid: 46:59


Revolution Music vil gerne takke Moribund Records for tilsending af dette album.

Læs mere...

Various Artists - Attack Ships On Fire Records VS. Shave The Area Records

ASOFR VS. STAR er et musikalsk samarbejde mellem to britiske pladeselskaber hvilke begge primært beskæftiger punk/hardcore/metalcore bands fra det britiske kontinent. Pladen består af i alt 8 skæringer fra 4 bidragende bands, hvilke er som følger: The Brides Wore Blood, Rise of Raphia, The NX og Today It Ends. Pladen roterer lige i underkanten af 30min. Så det er ikke lang tid i selskab med denne til pudseløjerlige plade. Skiven er, hvad man kan kalde, et promotionelt skridt mod at få grønskolling bands frem i lyset. For de er ret grønne og ukendte disse 4 grupper. Der bliver på draget paraleller på grupperne fra STAR’s i form af bands som Comeback Kid, Alexisonfire, Everytime I Die og Norma Jean, hvor der fra ASOFR’s side bliver refereret i retningen af nordisk, bidsk metal.

Den første halvdel af pladen, STAR’s bidrag, er rigtigt nok meget screamo inspireret med tilsatte finurlige elementer. Der er ikke meget at råbe hurra for her. Det er screamo som størstedelen af dagens teenagere vil ha’ det, uden at der er noget synderligt godt ved det. Det holder sig hovedsageligt inden for genrens smalle grænser og skiller sig kun ud ved lidt underligt rytmespil. Det holder vel meget godt hvis man er glad for den genre. Men jeg er ikke videre begejstret. 2. halvdel bliver som sagt mere metallisk og læner sig MEGET imod metalcore genren. Det er den emo agtige svensker melodød der kommer på spil her. Store drenge som Killswitch Engage, As I Lay Dying, All That Remains er nok forbilleder her. Jeg vil nok vove at påstå, at denne del af pladen er den stærke del. Det er rimelig velspillet for så nye bands og får en smule gejst op i lytteren. Men de er stadig lysår til forskel fra bl.a. Killswitch Engage m.fl. Bidraget fra Today It Ends er nok det bedste i mine ører og det skal bandet have lidt credit for. Men 2 numre ud af 8 er ikke godt for et helhedsindtryk. Desuden er produktionen en smule tynd og mudret, så man skal væbne sig med tålmodighed. Det er ikke et godt album, men det er ok at have liggende.


Revolution Music vil gerne takke Shave The Area Records for tilsending af dette album.

Læs mere...

36 Crazyfists - Collisions and Castaways

At jeg ikke før er stødt på dette band skyldes ikke, at de i sin tid blev dannet i Anchorage i Alaska, men at de tager deres musikalske afsæt i Hardcoren – en genre hvor jeg ikke har mit fulde fokus.
Derfor er det positivt at opleve, at musikken indeholder flere elementer, end genre- oprindelsen indikerer. Der varieres fint i tempo, så de agressive uptempo dele får følgeskab af tungere elementer.
Numrene er meget præget af vokalerne, som selvfølgelig indeholder både råben og ret så polerede rene passager, men også har et tredje element: en ren, men rå variant, som er sej og så fuld af energi, at den for min skyld gerne måtte overtage samtlige vokalparter.
Hen gennem albummet blandes vokalerne, og sammen med den varierede musik giver det en stribe numre, som holder et højt niveau. Alligevel lykkes det for 36 Crazyfists at sætte trumf på til sidst: "Reviver” er et superfedt nummer, som ikke bare er albummets bedste, men også indleder en flot slutspurt: sammen med de sidste 3 numre udgør det en kvartet, som indeholder alle albummets ingredienser, og på den måde kan ses som en opsummering. Derfor kan en prøvelytning af ”Collisions and Castaways” med fordel starte med de sidste 4 numre – det giver lyst til at høre resten.

Tracklist:
1. In The Midnights
2. Whitewater
3. Mercy and Grace
4. Death Renames The Light
5. Anchors
6. Long Road To The late Nights
7. Trenches
8. Reviver
9. Caving In Spirals
10. The Deserter
11. Waterhaul II

Samlet spilletid: 44:50


Revolution Music vil gerne takke Warner Music for tilsending af dette album.

Læs mere...

36 Crazyfists - The Tide And Its Takers

Det er sku svært at skrive noget som helst nyt om de skæve drenge i 36 Crazyfists. Et band som alle dage siden debuten har holdt sig kilometer langt fra alt, hvad der ligner konkurrenter. Selv efter 2006´s noget tvivlsomme ”Rest Inside The Flames”, står de stadig som noget af det überste indenfor genren. Deres legende univers, der rører alt fra Nu-metal, emo, til Post-hardcore, giver dem lov til at nedbryde vægge, som andre kun drømme om berøre. Når Brock Lindow´s tudende og evigt følelsesladede vokal tager fat om én, løsner den aldrig sit greb igen. Lyt bare til “The Back Harlow Road” eller ”Absent Are the Saints”, hvor man virkelig kan høre, hvor betagende hans stemme kan være.

Desværre har albummet en tendens til at blive en tand for klynkende og selvretfærdig, som den snothamrende irriterende ”Only a Year Or So...” der er en 3:39min lang samtale mellem et ægtepar, der taler om, hvor det hele gik galt! FØJ…

Heldigvis er dette den eneste fatale brøler. De har heldigvis heller ikke helt glemt hvordan man laver et super fedt omkvæd, selvom om de desværre er lidt en mangelvare. Tjek Kongeåbneren ”The All Night Lights”, der virkelig beviser, at 36 Crazyfists, til trods for nogle brølere, stadig er stormestre i, hvad de laver.
Og folk derude, som tror at de kan slå dem af pinden… GLEM ALT OM DET.

Trackliste:
1. The All Night Lights
2. We Gave It Hell
3. The Back Harlow Road
4. Clear the Coast
5. Waiting on a War
6. Only a Year or So...
7. Absent Are the Saints
8. Vast and Vague
9. When Distance is the Closest Reminder
10. Northern November
11. The Tide and Its Takers

Samlet spilletid: 42:52 min


Revolution Music vil gerne takke Target Distribution og Ferret Music for tilsending af dette album.

Læs mere...

36 Crazyfists - A Snow Capped Romance

Nu ca. 2-år efter de 4 gutter fra 36 Crazyfists udsende deres debut “Bitterness the Star” som var yders succes fuld. Er de klar med albummet “A Snow Capped Romance” hvor man tydeligt kan høre at de har udviklet sig fra sidste udspil, albumet er blevet en del tunger, men stadig meget melodisk og fede tekster. Brock Lindow har også udviklet sig meget med hans helt unikke og for fede stemme, efter han har trænet i forskellige stemme tekniker.

”A Snow Capped Romance” er ligesom forgående album et album der bliver bedre og bedre med tiden. Albumet ligger ud med numret ”At the End of August” som også er et af albumets fedeste, dette numre er også at finde på Mtv2’s ”Headbanger's Ball” dobbelt cd sammen med mange andre at nutidens store rock navne. Udover det førnævnte numre, er ”The Heart and the Shape”, ”Bloodwork” og ”Skin and Atmosphere” også blandt mine favoritter på albumet.

Det eneste minus ved cd’en er at et par af numre godt kan minde en smule om hinanden, som nok også er med til at den ikke få top karakter.

Vis man ikke har høre 36 Crazyfists vil jeg forslå at man tager en lytter, da de helt klart er det værd, og jeg kan roligt sige at det er et band man skal vænne sig til, så giv ikke op for tidligt.

Læs mere...

Rage Nucleaire - Unrelenting Fucking Hatred

Det er sjældent, at der er 100 % overensstemmelse mellem et albums titel og dets indhold, men her er et godt eksempel. En bedre beskrivelse af numrene kan jeg ikke selv komme på, for det her er simpelthen 50 minutters digitaliseret had, vrede og en vildskab så intens, at man burde overveje at få den kategoriseret som et masseødelæggelsesvåben! At bandet bag eskapaderne kalder sig Rage Nucleaire passer perfekt til helheden, og efter at have kastet et blik på tracklisten er det nærmest overflødigt at nævne, at stilen er Metal – SORT Metal.
Derfor er det ikke underligt, at guitaren og stortrommerne har en evig kamp om, hvem der skal tilføre musikken mest power. Det hele foregår i højt tempo, og det nukleare fra bandnavnet lader til at svare til energiindholdet i musikken. Niveauet her er ikke specielt meget vildere end det, man hører fra mange andre bands i det ondes tjeneste – det samme gælder det rå og grynede lydbillede. Den virkelige trumf ligger hos frontmanden Lord Worm. Hans vokal er ekstremt aggressiv, når han hvæser, skriger og sprutter sig igennem numrene med en stemme som er umenneskeliggjort via forvrængning.
Albummet minder mig på mange måder om Kriegs ”The Isolationist” fra 2011, men overgår det på alle områder: Det er ondere, mere intenst og mere varieret. Sidstnævnte skyldes brugen af keyboards som stemningsskaber i baggrunden, men især de melodiske elementer, som guitarerne tilfører numrene. Det er virkelig flot ramt, for det tilfører den nødvendige variation uden at ødelægge det ultra brutale udtryk.
I omtalen af albummet anbefaler Season of Mist, at man nærmer sig udgivelsen med forsigtighed og respekt. Det første giver jeg dem ret i, for det er ikke musik for hvem som helst. Respekten behøver man derimod ikke bekymre sig om, for den kommer automatisk; ”Unrelenting Fucking Hatred” er et fantastisk Black Metal album, som jeg ikke kan give mindre end 6 stjerner.

Tracklist:
1. Violence Is Golden
2. Hunt with Murderworms, Sculpt with Flies
3. The Gift of the Furnace
4. Fields of the Crucified
5. Endziel
6. The Sorrow Children at Mourningside
7. 30 Seconds in the Killhouse
8. Unrelenting Fucking Hatred
9. The Gallows and the Black Coffin
10. The Feeding Habits of Homo Horriblis

Samlet spilletid: 50:39

 

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed