fbpx

Royal Metal Fest 2019 - Nye navne!

Royal Metal Fest 2019 i Aarhus præsenterer nye navne!

Foreningen Metal Royale kan for 12. gang præsentere Royal Metal Fest i hjertet af Aarhus! Datoerne er 5.- 6. april 2019, begge dage vil byde på masser af tonstung metal på Voxhall, Atlas og Radar!

"Så bliver det satme brutalt!

Vi kan med stolthed præsentere endnu to navne til Royal Metal Fest 2019!

Få bands kan tage æren for at skabe en lyd, som utallige efterfølgere verden over har kæmpet for at replikere! Men de legendariske New York’ere SUFFOCATION har gjort netop det, og placeret sig som den standard, hvorved vi dømmer alt ekstremt.

Gennem en lang karriere har bandet forfinet og udviklet sammensmeltningen af teknisk groove, komplekse sangstrukturer og ren ufortyndet brutalitet, der altid har været deres signaturlyd. Suffocation lader sig ikke rive med af strømninger og tendenser, men er derimod den brutale bastion, som et væld af de sidste tre årtiers nye ekstremmetalbands er rundet af.

Hollandske GOD DETHRONED spiller blackened death nænsomt krydret med fede melodiske hooks.

Efter et par års pause i start-10’erne vendte de tilbage i 2015 og udgav i 2017 albummet The World Ablaze, det tredje og sidste album i en trilogi omhandlende Første Verdenskrig. GOD DETHRONED har gennem karrieren spillet utallige af de store europæiske metalfestivaler, og været på tour med bands som Marduk, Immortal og Deicide.

Line-up’et ser indtil videre således ud: Asphyx, Decline Of The I, God Dethroned, Implore, Incantation, Rotten Sound, Suffocation, Taak, Tribulation, Urkraft, Vomitory, Xenoblight.

Flere navne bliver tilføjet løbende!

Partoutbillet kan ellers erhverves for 595 kr. (inkl. gebyr)"

Læs mere...

God Dethroned - The World Ablaze

Efter “Passiondale” og “Under the Sign of the Iron Cross” fra hhv. 2009 og 2010 afslutter God Dethroned deres albumtrilogi med første verdenskrig som tema med "The World Ablaze”. At der er gået pænt lang tid siden seneste udgivelse skyldes dels at hollænderne har taget en pause, dels at Henri Sattler igen har skiftet ud i besætningen.

Det er ikke kun temamæssigt, at trilogiens sidste medlem ligner forgængerne; også det indholdsmæssige er i samme boldgade. Det betyder et genhør med bandets Death Metal, som er blevet tunet med lidt elementer fra den Sorte skuffe. Og igen er der ikke sparet på energien, numrene pløjer afsted uden nåde, meget lig de kampvogne, der optræder på slagmarken. Sattler fører an, dels som leadguitarist, dels med sin brølende og growlende vokal. Det høje tempo gør titelnummeret og ”Close to Victory” til virkelig fede numre, ikke mindst fordi der også bliver smidt passager med melodiske guitarer ind over.

Men numrene fungerer også fint, når de peger i mere seje retninger; det er “Escape Across the Ice (The White Army)” et godt eksempel på.

Ellers er der ikke så meget at sige om ”The World Ablaze”; albummet ligger på samme niveau som sine to makkere, og markerer en fin afrunding af trilogien. Nu er jeg spændt på at høre, hvad Sattler kaster sig over som det næste.

Tracklist:
1. A Call to Arms
2. Annihilation Crusade
3. The World Ablaze
4. On the Wrong Side of the Wire
5. Close to Victory
6. Königsberg
7. Escape Across the Ice (The White Army)
8. Breathing Through Blood
9. Messina Ridge
10. The 11th Hour
Samlet spilletid: 41:15

 

Læs mere...

Aalborg Metal Festival 2009

Til årets Metalfestival i Aalborg sammensat et program, der på forhånd lagde op til 3 varierede dage. I år var der mere Black Metal end vanligt, og selv om mange forskellige stilarter var repræsenteret, var det bemærkelsesværdigt, at headlinerne både fredag og lørdag hører til på Metallen Mørke side.
Metalmarkedets boder havde i år desværre ikke så meget at friste med som tidligere; på trods af, at der blev solgt musik flere steder, var det tydeligt at mærke, at Targetshop i år ikke var i repræsenteret i Aalborg.

Vardlokkur
Skrevet af: MetalMorfar - Karakter: 2/6
Efter en opvarmningsdag torsdag, var det så tid til at skyde festivalen igang for alvor. Da Blodarv desværre havde aflyst, tilfaldt rollen som åbner Vardlokkur. Selv uden kendskab til bandets musik var det umiddelbart nemt at gætte musikstilen; deres fremtoning med corpse paint og anden sminke råber ”Black” ud til publikum.
Vardlokkurs udgave af genren følger den klassiske opskrift, hvor melodi, brutalitet og tempo udgør hjørnestenene. Desværre er materialet meget ensformigt, og fremførelsen haltede pænt ved flere temposkift. Om det sidste skyldes nervøsitet, ved jeg ikke, men Vardlokkur var langt fra overbevisende ved denne koncert.

 

Endstille
Skrevet af: MetalMorfar - Karakter: 3/6
Dagen fortsatte med mere Black Metal, denne gang leveret af tyske Endstille. Deres fremtoning var skåret over samme læst som hos Vardlokkur, også her var der gang i sminken. Om musikstilen kunne man sige det samme, for Endstille satser også på de klassiske genredyder. Det sker med vægt på tempo, hvor især trommeslageren sætter sig i scene med infernalske trommedrøn. Ellers præges numrene af sangerens vildt skrigende vokal, der skærer igennem trommehinderne.
Endstilles præstation var kun marginalt mere varieret end vardlokkurs, men den var bedre fremført, og numrene er af bedre kvalitet. Især afslutningen med ”Navigator” faldt i publikums smag.


As We Fight
Skrevet af: Kev - Karakter: 3½/6
Sidste gang jeg så As We Fight, var for et par år siden, da Jason og Laurits stadig var sangere. I tiden herefter har min interesse for de glade gutter ikke været prangende. Der har simpelthen bare været så meget anden musik, der har trængt sig på, og As We Fight mistede med de to sangere en stor del af deres trademark.
Det skulle dog vise sig, at være en fornuftig optræden fra As We Fight denne aften; stor spillelyst, god kontakt til publikum og en god lyd gjorde, at bandet leverede en skudsikker koncert med nogle numre fra ”Midnight Tornado”, som er min favorit. Det nyeste album kender jeg slet ikke, men numrene jeg ikke kendte denne aften lød en kende mindre metalcore end tilfældet var på ”Midnight Tornado”. Dog blev det for meget i længden, og udtrykket var musikalsk ikke særligt varieret. Altså endte jeg med at kede mig efter 25 minutter. Og dette kunne ikke engang en tændt Esse bag mikrofonen lave om på. Dog vil jeg sige, at jeg var positivt overrasket over gutterne, og hvis jeg kommer forbi et billigt eksemplar af ”Meet Your Maker”, vil jeg klart give den et lyt.


Hollenthon
Skrevet af: MetalMorfar - Karakter: 4½/6
På forhånd var østrigske Hollenthon omtalt som Black Metal, men mit indtryk fra deres udgivelser peger mere i retning af Mørk Metal med et stort indhold af symfoniske elementer. Ved koncerten på AMF var disse til stede, men tonet meget langt ned i det samlede billede. I stedet var der lagt vægt på både musikkens tyngde og numrenes episke omkvæd. Dette blev godt illustreret i ”Once We Were Kings”, som virkede helt “Viking”-agtig. Også titelnummeret fra den nye EP ” Tyrants and Wraiths” var rigtig sejt, og lover godt for det nye materiale.
Musikken havde et andet udtryk end forventet, men det trak i positiv retning, mere power var netop, hvad jeg savnede på bandets sidste album. Samlet set fremstår Hollenthon som den største positive overraskelse på årets festival; deres musik dækker bredt og har alligevel power; derfor var det trist, at salen ikke var mere fyldt – deres koncert havde fortjent et større publikum.


God Dethroned
Skrevet af: Kev - Karakter: 3/6
Hollandske God Dethroned er ikke ligefrem novicer på death metal-scenen; deres seneste ofring, ”Passiondale” er således det 8. album fra den kant, og med de mange rosende ord til netop dette album, kunne man da også fornemme på folk, at netop de fire hollændere var et af de mest spændende navne på aftenens program. Salen var pænt fuld da jeg kom, ca. halvandet nummer inde i deres set.
Da jeg aldrig nogensinde har hørt et eneste nummer af God Dethroned, blev det hurtigt meget svært at skelne mellem de enkelte numre, da de et eller andet sted virkede meget ens. Lyden var fed; alt gik rent igennem, og de tre mænd plus en kvinde gav den rigtig god gas på scenen. Alt i alt blev det bare for meget i længden. Dette kunne ikke engang en stort headbangende Susan på spade lave om på; numrene manglede ikke noget i eksekvering, men i afveksling. De numre jeg nåede at få fat i var ”The Execution Protocol” og ”Soul Sweeper”. Dog var oplevelsen ikke særlig ”sweeping”, selvom publikum syntes at mene noget andet.


Artillery
Skrevet af: Kev - Karakter: 4½/6
Nu til aftenens størst ventede oplevelse fra min side; Artillery. Thrash-bandet, der var spået en kæmpe karriere, men som et eller andet sted aldrig rigtigt formåede at få det helt store gennembrud tilbage i 80’erne. De blev gendannet for et par år siden, og er helt og aldeles forbigået i min bevidsthed. Jeg har aldrig hørt en skive med bandet, så på Metalmorfars opfordring skulle denne anmeldelse være fra min hånd:
Artillery består jo af nogle lidt ældre herrer, der rent aldersmæssigt sagtens kunne være fædre til 85 % af festivalens gæster. Derfor overraskede det mig, at de faktisk, ca. 3 sange inde i settet, spillede ret så tight. Trommeslageren var sgu cool nok, på en old school måde, og når der var solo på guitaren, var disse også meget veludførte. Vokalen var meget fremme i lydbilledet denne aften, og godt for det, for sangeren har virkelig en sej og meget kraftfuld vokal. Sangene som ”artilleriet” begavede publikum med denne aften, var fint afvekslende, og kontakten med publikum var også rigtig fed. Dog var der lydmæssigt ikke gaver til den ene af guitaristerne og bassisten. De var alt for langt væk, og det var synd, da guitaristen spillede en stor del af soliene.
Alt i alt, synes jeg bestemt Artillery gjorde god figur, dog er jeg ikke helt oppe og ringe som mange af mine venner. Hvad dette skyldes, er svært at sige, men Artillery skal i hvert fald have stor ros for dagens fedeste koncert.


Dark Funeral
Skrevet af: MetalMorfar - Karakter: 5/6
Så var det blevet tid til fredagens hovednavn, som jeg må indrømme ikke at være stødt på, før de dukkede op i årets program. Det skulle vise sig at være en klar fejl fra min side. De 5 svenskere indtog scenen med en fremtoning, der var en mellemting mellem dødninge og orker, og den musik de spillede, var lige så brutal som Tolkiens skabninger. Vi blev trakteret med en omgang Black Metal i klassisk stil, som blev serveret i et tempo, der kunne slå luften ud af enhver eliteidrætsmand. Hele bandet bragede løs med en vanvittig energi, og skabte et veritabelt inferno af Sort Metal. Alles indsats var imponerende, men alligevel skilte trommeslageren Nils Fjellström sig ud; den hastighed han havde på både hænder og fødder må være på grænsen af, hvad man kan opretholde i koncertsammenhæng. Intet under at han måtte køles ned, først med håndklædevift, siden med en ventilator.
Selv om Dark Funeral satsede lige så stærkt på tempo og kraft som dagens tidlige bands i genren, var det tydeligt, at de bevæger sig i en helt anden liga. Her var der den klasse i både præstation og materiale, som manglede først på dagen, og man forstår, at bandet er et stort navn i genren. Derfor må jeg nok ofre et par geder til underverdenen, for at råde bod på min uvidenhed.
Jeg ved godt, at det gælder om at få så meget som muligt ud af hovednavnene, men i dette tilfælde havde mindre været mere. Musikkens ret ensidige satsning på brutalitet gav anledning til lidt træthed mod slutningen, og jeg kunne godt have undværet det sidste kvarter. Alligevel kan jeg ikke uddele mindre end 5 stjerner, for bandets indsats anført af en nærmest overmenneskelig trommeslager var meget imponerende.


Essence
Skrevet af: Kev - Karakter: 4½/6
De unge drenge i Essence overraskede mig med deres ”Art in Imperfection”, der lossede pæne kugler, bandets unge alder taget in mente. Essence havde på årets festival fået ”dødmands-tjansen”; at vække en flok tømmermændsplagede headbangere er sgu ikke ønskejobbet. Dog gik de 4 knøse friskt til fadet, og indenfor de første 20 minutter af koncerten, var fremmødet 3-doblet.
Snakker vi originalitet, dumper Essence med et brag større end det, der skabte universet. Musikken er meget (MEGET) inspireret af det helt gamle Slayer, Death, Kreator og lignende. Samtidig gør de det sgu godt, så hvis man er til den stil, vil man helt sikkert kunne lide Essence, for de dumper bestemt ikke på deres egenskaber; de spiller med et rigtig godt overskud, og hvis de ikke får uddannelse og tøser på hjernen, vil de kunne blive rigtig farlige.
Numrene, de spillede denne dag, var umiddelbart nogle nye af slagsen da de, desværre, helt havde valgt at se bort fra demoen. Hvorom alting er, så fik Essence gjort rigtig godt opmærksom på deres eksistens, og med et album på trapperne, bliver det meget spændende at høre, hvad det bliver til. Aalborg Metal Festival fik i hvert fald på denne lørdag den bedste start meget længe!


Mudslide
Skrevet af: MetalMorfar - Karakter: 1½/6
Den seneste demo EP fra Mudslide var ikke min kop te; jeg synes, at musikken er for usammenhængende og uspændende. Derfor havde jeg set frem til, at få afgjort om numrene fungerer bedre i live sammenhæng.
Fra starten viste Mudslide meget energi og godt med bevægelse på scenen, men desværre gjorde det ikke musikken bedre, snarere tværtimod. De forskellige dele fremstod i endnu højere grad som puslespilsbrikker, der ikke passer sammen. Især ved den rene vokal kom jeg til at tænke på, hvad der sker, når man blander olie og vand. Det virkede heller ikke som om, at resten af det sparsomt fremmødte publikum syntes godt om det, de hørte og så. Så nej, bandet var ikke i stand til at fremvise noget nyt og spændende ved koncerten; i stedet blev de eksisterende mangler blot tydeligere.


Methonia
Skrevet af: MetalMorfar - Karakter: 3½/6
Fra Københavnske Mudslide skiftede scenen til noget lokalt i form af Methonia. Også stilmæssigt var der tale om et stort skifte, for Aalborg bandet spiller en uhyre teknisk betonet form for Metal. Numrene veksler i både tempo og styrke, og krydres med kaskader af vanvittige breaks. At det hele sidder præcist i skabet, er virkelig imponerende.
Methonia er et af en slags bands, som dansk Metal har brug for; de vælger at trodse Thrash- og især Dødsmetallens dominans, og udvider dermed genren som helhed. Desværre er musikken så kompleks, at den ikke rigtig kommer til sin ret i forbindelse med en festival. Hvis man ikke kender numrene på forhånd, er det svært for ikke-musikere at værdsætte musikernes indsats fuldt ud, og det er synd. Det tekniske niveau er nemlig til topkarakter, mens helhedsindtrykket havner lidt lavere.


The Burning
Skrevet af: MetalMorfar - Karakter: 5/6
Mine to foregående koncertoplevelser med The Burning var præget af energi og god underholdning, men begge gange nåede jeg at blive mæt af oplevelsen, inden koncerten var slut. Siden sidst er Alex kommet med som guitarist, og frisk fra turne med The Psyke Project var de kommet for at give den gas i Aalborg.
Og jeg skal da lige love for, at de gav den gas! Fra første sekund var alle 4 helt oppe i det røde felt, og der blev de hele settet igennem. Musikerne var virkelig tændte, og selv om det gav sig udslag i hårdhændet behandling af trommer og strengeinstrumenter, mærkede man tydeligt spilleglæden.
Musikken blev spillet en tand mere overbevisende, end jeg har hørt det før. Samtidig var settet mere varieret end tidligere, så også her blev det høje niveau holdt, uden at der opstod stilstand.
Frontmanden Johnny var som altid i glimrende indgreb med publikum, og det skortede ikke på hverken kommentarer eller opfordringer til publikum om at slå sig løs. Små overraskelser som citat fra Jokerens ”Havnen” og en fed bassolo fra Thue, der endte i en duel med Alex, viste et band i harmoni og med et overskud, der bare væltede ud i salen. Det samme gjorde afslutningen, hvor Burning-drengene fik hjælp af Scott og Martin fra Dawn of Demise i en lettere kaotisk udgave af ”Weakling”.
En glimrende afslutning på en koncert, der er klart bedste, jeg har oplevet med The Burning, og samtidig et af mine highlights på årets festival.


The Psyke Project
Skrevet af: Kev - Karakter: 4/6
The Psyke Project er den danske metalscenes utilpassede sorte får. Deres musik er ikke allemandseje, men det skider de fem københavnere stort og flot på. Musikken kan i mine ører bedst beskrives som et infernalsk inferno af skrig, distortion og smerte. Jeg kan ikke komme på nogen sanger, der har så grum og brutal en vokal, som Martin besidder. Når manden så snakker ”almindeligt”, så lyder han som en børnehaveklassepædagog, der på en pæn måde irettesætter klassens bølle.
Psyke-drengene spillede stort set det samme set, som de brugte på den nyligt overståede tour med The Burning. Det er nu 3. gang jeg ser Psyke Project, og det der overrasker mig hver gang er volumen… Det er helt vildt, så højt de spiller. Tager man så det yderst kaotiske udtryk, og lægger oveni, står man med et sonisk lavement af dimensioner. Jeg synes, det er fedt… Andre synes, det er dårligt. Og nogle forstår det ikke. Jeg tror selv, at størstedelen af publikum denne aften, gerne ville ”se giraffen”. Om Psyke vandt flere fans denne aften, vides ikke, men deres musik kan ikke fortælles om… Den skal opleves, og det er fedt, at gutterne ikke følger en trend, eller lader sig påvirke til at spille noget andet dansabelt metal-pop. Bare hæng i!
Check i øvrigt lige ”Dead Storm” med Psyke… Deres nyeste album, der sparker røv!


Raunchy

Skrevet af: Carsten- Karakter: X/6:
Kvart over syv gik Raunchy på scenen til et tæt pakket lokale; publikum var tændt efter to fede koncerter med årets bud på dk’s tungeste (tour) bands: The Burning og The Psyke Project. Sættet bestod af gamle kendinge så vel som nye sange. Især var undertegnede overrasket og fornøjet over at kunne opleve ”Watch Out” og "Join The Scene" fra gennembruds albummet ”Confusion Bay” fra 2003.
Desværre opstod der tekniske problemer halvvejs gennem sættet, hvilket satte anden sanger og keyboardspilleren Jeppe Christensen ud af spillet. Dog virkede hans mikrofon, men desværre virkede det som om, at motivitationen forsvandt sammen med keyboardet. På trods af dette havde bandet et godt scene show, og publikummet virkede til at være tilfredse. Da vi ikke syntes bandet skal straffes på grund af teknikken, underlader vi at give dem en karakter.


Mnemic
Skrevet af: MetalMorfar - Karakter: 3½/6
Da Mnemic sidste år varmede op for Metallica i Århus, gjorde de i min bog en rigtig dårlig figur. Dengang virkede det som om, at de havde mere travlt med at vise sig frem for det talstærke publikum, end med at skabe en god koncert.
Derfor var deres optræden på årets AMF en oplagt mulighed for, at vaske denne plet bort fra min hukommelse. Med et nyt album i ryggen havde bandet gode kort på hånden. Bandet virkede opsatte på at overbevise, og fra starten var fokus på musikken meget bedre end sidst.
Showet var peppet op med videosekvenser, der blev projiceret op på væggen bag scenen, på samme måde som f.eks. Clonecircle gør det. I første omgang var effekten god, og billedmaterialet understøttede musikken udmærket. Ret hurtigt blev det dog for dominerende, og fjernede min opmærksomhed fra det vigtigste: musikken. Her var Mnemic meget mere varierede end jeg husker, for oveni de hårdtslående rytmer virkede omkvædene som glimrende afveksling.
Hele dette setup virkede rigtig godt i den første halvdel af settet, men begyndte så at vise træthedstegn. Tingene begyndte at flyde lidt sammen, og jeg havde svært ved at holde opmærksomheden fast på begivenhederne på scenen.
Alligevel lykkedes det for Mnemic at rette op på det dårlige indtryk, jeg havde inden koncerten, og det må da siges at være positivt.


The Haunted
Skrevet af: Kev - Karakter: 5/6
Siden The Haunted ætsede sig ind i mine trommehinder med deres glimrende debut, har de været et af de bands, hvor det nyeste album skal købes på udgivelsesdagen. Deres udgivelser er præget af kvalitet, og det var stort, da det blev annonceret, at de skulle spille på dette års Aalborg Metal Festival.
The Haunted har i Peter Dolving en frontmand, der ikke lader sine synspunkter glide usagte forbi. Samtidig besidder han en rigtig fed vokal, der skifter lidt mellem brøl, skrig og lidt ren sang. Resten af bandet er jo nærmest top-professionelle musikere, og formår sgu at spille med overskud og fede attituder. Materialet er der ingen fedtede fingre at sætte på, og The Haunted diskede da også op med en veritabel samling af hits, og i de 5 kvarter svenskerne var på, fik vi sange som: ”Shattered”, ”The Flood” og ”Colossus” for at nævne et par stykker.
Man kan altid klage over, at de ikke spillede de numre, man havde regnet med osv, men jeg vil sige, at The Haunted var bandet der reddede min Aalborg Metal Festival fra middelmådighedens dynd.


Satyricon
Skrevet af: MetalMorfar - Karakter: 6/6
Det er utroligt, at arrangørerne ikke har lært af problemerne inden sidste års afslutning, hvor koncertsalen blev lukket for publikum inden Opeth’s optræden med optræk til tumult til følge.
Efter at have gennemført dette års festival med meget flot præcision, blev publikum forment adgang til salen, mens de ventede på, at Satyricon skulle gå på scenen til midnat – det skete bare ikke. I stedet blev dørene åbnet med 45 minutters forsinkelse – det er bare IKKE imponerende!!
På dette tidspunkt var de fleste i salen mere eller mindre mærkede af festivalens strabadser. Men alle problemer med forsinkelser, træthed, druk og kærestesorger blev glemt, da musikken gik igang og Satyr entrede scenen. Med slikhår og veltrimmet krop mindede han om T-1000 robotten fra Terminator 2, og han var mindst lige så effektiv. Med sin store karisma kontrollerede han publikum fra det første sekund, og fungerede både som stemningsindpisker, showmand og sangformidler.
Imens var Frost mere eller mindre gemt bag et tæppe af røg, der indhyllede scenen gennem det meste af koncerten. Det forhindrede ham heldigvis ikke i, at præstere en fremragende voldsom og tight indsats bag trommerne.
Musikken var primært fra de to seneste albums, ”Now, Diabolical” og ”The Age of Nero”, som blev suppleret med nogle få ældre skæringer. Alt blev spillet med en styrke og overbevisning, der gjorde hvert nummer endnu stærkere end på CD – en perfekt fuldbyrdelse af formålet med en koncert. Samtidig blev der med relativt enkle midler leveret et fedt sceneshow, der passede glimrende til musikken.
Da Satyricon takkede af og forlod scenen, havde jeg hørt alle mine favoritter på nær ”K.I.N.G” og ”Fuel for Hatred”, men da de kom som ekstranumre, gik det hele op i en højere enhed. For mig var det den bedste koncert overhovedet i mange år, og udgjorde en flot og værdig afslutning på festivalen. Derfor kan jeg kun anbefale, at man følger Satyrs opfordring til at se bandet, når de gæster Århus i december.


Årets udgave af AMF holdt, hvad programmet på forhånd lovede – en bred vifte af Metal, som heldigvis havde flere positive end negative indslag. Til den sidste del tæller Metalmarkedet, som i år var temmelig tyndt – her skal der forstærkning til, hvis ikke denne AMF-institution skal gå under. Som vanligt var der en rigtig go’ stemning blandt publikum, men hvis den skal bevares, er det ikke nok med salg af Mædl pøller. Arrangørerne skal finde en løsning, så luk-døren-på-ubestemt-tid-inden-hovednavnet-tricket undgås. Og hvis det virkelig er nødvendigt med ekstra tid til hovednavnet, må det lægges ind i programmet – så kan man evt. arrangere anden underholdning imens.

 

Artiklen er skrevet af: MetalMorfar / Kev / Carsten

Læs mere...

God Dethroned

Revolution Music: Hallo. Last time we spoke to you guys, you’ve just released “Lair Of The White Norm”, now you have released your new album “The Toxic Touch”, witch will be released the 23th October. Congratulations on the new album.
Arién: Thanks!! Appreciated very much!

Revolution Music: Could you start out by introducing your self and tell us what part in the band you have?
Arién: My name is Ariën van Weesenbeek, and I'm the drummer of God Dethroned.

Revolution Music: How and why did you come up with the name “God Dethroned”? Does it have any special meaning?
Arién: It was back almost 16 years ago when Henri came up with the name. He was living in a strongly Christian environment, which he obviously didn't appreciate. To turn from that, and combining this with making music, he invented the name God Dethroned. The name is still meaningful nowadays, but now it's not only religion what we write about.

Revolution Music: How did you all come together, and became the band you are to day?
Arién: Henri founded the band in 1990. Since then there were a lot of line-up changes, and the band even split up for three years. Then Henri found Jens, Beef, and Roel to start God Dethroned as a project; just to make an album and do some shows, but nothing more. Then the band got signed by Metal Blade after sending new songs that ended up on The Grand Grimoire. Then the story turned quite different, with a lot of touring, and more albums like Bloody Blasphemy and Ravenous. Drummer Roel left the band, and Tony Laureano recorded the Ravenous album, but couldn't stay with the band. Then I joined the band in 2001, and we released the 'Into the lungs of Hell'-album. After touring for a year, Beef and Jens left the band to focus on other musical projects. In the meantime Henri had his own record label called 'Cold Blood Industries', and there was a man working called Henke Zinger. He also played bass in the grindcoreband 'Grindminded'. We asked Henke to join us. I studied at the Rotterdam Music Academy, where I met Isaac, since we were few of the metalheads in school, haha. Together we joined some projects, and it was obvious to ask him for God Dethroned. With this line up we recorded 'The Lair of the white worm'. After releasing the album we toured intensively for almost two years. And now we put out our newest effort: 'The toxic touch'.

Revolution Music: This is your ninth album right? And is released trough Metal Blade Records, how did the contract get established, and how are they to work with?
Arién: It's our eighth, including 'the Ancient Ones', which is a compliation of demo recordings and live footage. Back then in 1997 Henri sent a cassete with new recorded songs for the upcoming album. (Grand Grimoire). The cassete was picked out of the pile, and the band got signed. It goes quite well with Metal Blade and us, they're good to work with.

Revolution Music: Why did you choose the title “The Toxic Touch” for this record, does it have any special meaning?
Arién:It's a metaphore for all the negativity on the album and the subjects of the lyrics. And it sounds cool.

Revolution Music: When you started working on this album, how long did the process take from the first step to the final product? Was it hard to write new material for this record or did it come naturally for you?
Arién: We started writing the new material in January. We also did two tours in between, one as a headliner with Natron and as support band with Bolt Thrower. The time we had in between was for working out and trying out new ideas and basics of songs. We jammed a lot in the rehearsal room, which was really cool. After having been busy with the whole things, which was about three months of writing, recording, mixing and mastering, it was quite easy when I look back, but at the time it was hard to pick out the best and most catchy sounding ideas, for we had a lot of inspiration!

Revolution Music: Where did you record the album, and who produced it?
Arién: we went to the SoundLoge studios in Leer (Germany). Jorg Uken produced the album together with us.

Revolution Music: How was it to work with him?
Arién: Absolutely great!! He got the best out of us and himself. He's also a musician, and knew what we wanted. He was just as hungry as us for making the best album to date. He made us sound better then ever! The great thing is that he made the album sound very clear, and tight, and heavy, and with a natural live-feel. To me the new album sounds very organic and dynamic. And Jorg is also a relaxed and nice dude!

Revolution Music: Are you trying to express something through your music?
Arién: Yes. It's all about energy. After I have played drums, or having done a concert, I feel great! Before a gig I could feel this or that, good or bad, but after a show, it's always good, because of the adrenaline rush I get from playing a concert.

Revolution Music: How has the album been received by the press, the critics and the fans so far?
Arién: Very well! Most of the critics and fans say this is our best album so far.

Revolution Music: What is your view on the group’s position in today’s music scene?
Arién: We're growing. I hope we can make a step forward in the scene with this new album. We can't complain though, for we're touring a lot. But hopefully we might be able to do bigger headline-shows in the future.

Revolution Music: How would you compare the material on “The Toxic Touch” to your previous material?
Arién: The new album is less 'straight-forward' death metal. It's more technical and more diverse with grooves, more melodies and time changes. I think the songs are also catchier with more thrashy riffs and hooks on the album. And the sound is less 'underground', and fresher.

Revolution Music: How would you define your style?
Arién: deathmetal with thrash; heavy; and black metal influences with even a little bit of metal-core stuff. It's a bit of an old- and new school metal-mis.

Revolution Music: What kind of stuff did you grow up listening to, and what kind new music do you listen to these days?
Arién: A lot of different stuff. As a kid I listened a lot to my parents' cd's, haha. I remember the original version of 'Layla' from Cream& Eric Clapton. There's this groove that I practised so much, and when I could play it, it was such a motivation to practise even more, haha. Later on I listen to some extreme hardcore gabber stuff, and then I got into metal through some friends of mine. And I heard some Metallica and Slayer. It started with a tape full of extreme bands like Carcass, Morbid Angel, Terrorizer, Napalm Death etc. Nowadays I listen to Morbid Angel, Slayer, Heather Nova, Placebo, The Prodigy, ... it depends.

Revolution Music: Have any of these bands been source of inspiration for the album?
Arién: A big inspiration for my drumming would be Dave Lombardo with the 'Power of Inner strenght'-album of Grip Inc. And we were a bit influenced by Hypocrisy with the more epic-sounding songs.

Revolution Music: In your time as musicians, what is your biggest musical achievement so far?
Arién: Being able to do big tours as a dutch Deathmetal band.

Revolution Music: Could we expect any European tour and maybe se the band in action here in Denmark any time soon?
Arién: We're working on a European headline tour for next year. We want the next tour to be something special.

Revolution Music: How did you think the music scene is in Europe, compared to the scene in the US?
Arién: It's pretty much the same for me. I think the metal fans in general are very fanatic, and most of them are really music lovers, and are also playing in a band, haha. Both scenes are filled with a lot of talented bands with a strong and professional drive.

Revolution Music: What would be the ultimate tour, festival or show for you to play at?
Arién: I'd love to tour with Slayer, Morbid Angel or Metallica sometime.

Revolution Music: Do you have any breaking news with the bands?
Arién: No, not really.

Revolution Music: That’s all we’ve get this time, do you have anything that you'd like to add or say?
Arién: Everybody, prepare for the God Dethroned- Toxic Roadshow! Cheers!

Revolution Music: We would like to say thanks a lot for you’re time. And we wish all you guys all the luck in the future whatever it might bring. And thanks to Target Distribution for setting this interview up.
Arién: You're welcome, and good luck!

Læs mere...

God Dethroned

Revolution-music: Hay there, we would like to congratulate you on the new album “Lair Of The White Norm”, witch was released the 15. November.
Ariën: Thanks a lot!!! Appreciated!

Revolution-music: Could you start out by introducing your self and tell us what part in the band you have?
Ariën: My name is Ariën van Weesenbeek. I'm the drummer of the band.

 

Revolution-music: How did the band originally get together?
Ariën: Henri Sattler formed the band long time ago; in 1990. With a total different line up. In 1993 the Band split up, and was reformed in 1996.

Revolution-music: How did you come up with the name “God Dethroned”? What does it mean and does it have any special meaning to you?
Ariën: I guess it had to do with the living environment of Henri. Maybe the hypocrit Christian moral was strong in that area...

Revolution-music: The album is released through Metal Blade Records, how did you get signed to them and how long have you been with them so far?
Ariën: When the band was reformed, they made recordings of the music that was going to be used for the album the Grand Grimoire. Henri sent them a tape with 4 songs they had recorded. After a few months, Henri got a phonecall from MetalBlade, with the annoucement that they wanted to sign God Dethroned.

Revolution-music: The album was recorded at Berno Studios in Malmö , Sweden by Henrik Larsson and was mastered at Franky's Recording Kitchen by Berthus Westerhuis, how was it to work with them?
Ariën: Very nice! Henrik is a guy with good ears and patience, and knows what GD needs concerning sound. And he pushes us to the limit, and when something has to be played better, than he just says so. And that's good. We know Berhus a long time, and have recorded our previous albums with him at Franky's Recording Kitchen.

Revolution-music: This album is the first release with the new members, guitarist Isaac De La Haye (who replaced Jens van der Valk ) and bassist Henk "Henke" Zinger . How was it to have them with you in the studio and has the line up chance effected the band?
Ariën: It was a great experience! They really brought a lot of energy into the band. And their playing lifted the GD-sound to a higher level!!

Revolution-music: Could you tell us about you're process of making the album?
Ariën: Henri and I wrote the songs for this album. We both had a lot of ideas in our minds, which we worked out together, at his place and in the rehearsal-room. When the basic material is written, then we work out the details; accents, breaks, stops, solo's, drumrolls, lyrics, melodies....

Revolution-music: How would you describe your music to someone who is unfamiliar with your music?
Ariën: wild, furious, melodic, atmospheric metal.

Revolution-music: Where do you get your inspirations from, both on the musical part but also the lyrical part?
Ariën: Of course we have our influences musically. With this new record we have some Slayer elements, and a little bit of Emperor, especially in the song Nihilism. And a little bit of Morbid Angel perhaps, Hypocrisy.... Lyrically we take a lot of subjects from the negative stuff that happens in everyday life: destruction, religion, lies, torture.... And we talk a lot about some Dutch historic events.

Revolution-music: Do you make music for yourselves or for your fans?
Ariën: For ourselves and for our fans.

Revolution-music: Does the album have any special massage to the fans?
Ariën: Not in particular.

Revolution-music: Who made your cover artwork and why did you pick this one?
Ariën: His name is Jacek Wisniewski. We knew him from the Vader-artwork, and we were very impressed by that. He did a great job with our cover!

Revolution-music: "The Lair of the White Worm" has be released in a regular jewelcase version as well as as a limited-edition double-digipack featuring bonus 40-minute DVD, could you tell us what will the dvd contain?
Ariën: The DVD contains 5 small interviews with all the bandmembers and the producer from the Berno Studio's, where we recorded the album. We talk about the recordings of this album, our own histories, our playing, our influences... And you see us play some parts of songs: solo's, drumparts, some guitarriffs from close-up view... So it's actually a studio-documentary.

Revolution-music: Are you planning to make a music video for any of the new tracks?
Ariën: yeah, We're making a video of the song ‘The Lair of the white worm'. We recorded the Bandshots last week. We still have to record some shots with a model who will be bodypainted.... We plan to release the clip in December.

Revolution-music: In December month you will be going on a small tour, is that the only tour plan you have to support the album?
Ariën: No... we're in contact with a German booking agency called ‘Dragon Agencies'. They're working out gigs for us. And urthermore we have to see what comes our way. It depends on how the new cd's doing, too...

Revolution-music: How did you think the music scene is in Europe , compared to the scene in the US ?
Ariën: I guess that the difference would be the crowd: what I know from the stories about the US-tour with Cannibal Corpse, is that the American fans are extremely fanatic, and even violent. And some people travel for maybe six hours to see a band. Maybe the European fans are a little less extreme.... but that depends on the country too. It's hard to compare these two scenes, because there are quite some comparisons...

Revolution-music: Is there any band you dream of playing or going on tour with?
Ariën: Slayer.

Revolution-music: We have asked a lot of bands on their position on all the peer 2 peer programs like Kazaa and Napster? Were people steel the artists music, and sometimes even before the albums are released. What is your position on that topic?
Ariën: To me it's a form of theft. When you go to a supermarket and just take groceries without paying, than it would be theft too, right?

Revolution-music: That's all i've get this time, do you have anything that you'd like to add or say?
Ariën: Have fun with the new cd, and hope to see all of you soon on tour!!

Revolution-music: We would like to say thanks a lot for you're time. And wish your guys all the luck in the future. And also a big thanks to Target Distribution for setting up the interview.
Ariën: Good luck too!!
Cheers, Ariën van Weesenbeek – God Dethroned

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed