fbpx

Hell's Domain offentliggør track list

Det århusianske thrash band Hell's Domain kan nu offentliggøre track listen til deres kommende selvbetitlet debut album. Find track listen og artworket, som allerede er offentliggjort, nedenfor. Artworket er lavet i samarbejder med den legendariske Ed Repka. Repka har blandt andet arbejdet med bands som Megadeth, Death, Massacre, Atheist, Defiance, Vio-lence og mange andre.

Bandet har udtalt følgende om artworket:

”We're immensely proud to unveil the artwork to our debut fulllength album. The piece was created by none other than Ed Repka, known for his artwork on seminal albums by Megadeth, Massacre, Death and many more!”

 

Bandet har tidligere offentliggjort at bandets album vil indeholde gæsteoptrædende fra Tue Madsen (Desexult, Pixie Killers, Grope), Flemming C. Lund (Invocator, The Arcane Order, Autumn Leaves) og Thomas G. Brandt (Crionic, Fusskalt). Desuden er det tidligere annonceret at albummet kun vil indeholde nyt materiale.

Hell's Domain som består af medlemmer fra bl.a. Hatesphere, Koldborn, Boil, Exmortem osv., har tidligere på året skrevet kontrakt med pladeselskabet Punishment 18 Records, hvor igennem bandet vil udgive deres selvbetitlede debut album til september, udspillet vil kunne fås som både CD og LP.

Track listen:

01. 100 Days in Hell
02. The Needle and the Vein
03. In the Trenches...
04. Order #227
05. The Walls Come Tumblin’ Down
06. Crawling in the Shadows
07. Dead Civilization
08. Hangman’s Fracture
09. As Good as Dead
10. A Good Day to Die
11. Sneaking Disease (Bonus Cover song)


 

Læs mere...

Hell's Domain offentliggør gæsteoptrædende på debut

Det århusianske thrash band Hell's Domain kan nu offentliggøre at bandets okmmende selvbetitlet debut album vil indeholde gæsteoptrædende fra Tue Madsen (Desexult, Pixie Killers, Grope), Flemming C. Lund (Invocator, The Arcane Order, Autumn Leaves) og Thomas G. Brandt (Crionic, Fusskalt).

Bandet har tidligere annonceret at albummet kun vil indeholde nyt materiale og at bandet samarbejder med den legendariske Ed Repka, som skal lave artworket til albummet. Repka har blandt andet arbejdet med bands som Megadeth, Death, Massacre, Atheist, Defiance, Vio-lence og mange andre.

Hell's Domain som består af medlemmer fra bl.a. Hatesphere, Koldborn, Boil, Exmortem osv., har tidligere på året skrevet kontrakt med pladeselskabet Punishment 18 Records, hvor igennem bandet vil udgive deres selvbetitlede debut album til september, udspillet vil kunne fås som både CD og LP.

 

Bandets guitarist Bjørn Bihlet har givet følgende udtalelse til Metalized:

”P18 brænder for thrash metal og har givet os en rigtig fornuftig deal. De arbejder top professionelt og har en rigtig god distribution som kan hjælpe med at sprede Hell's Domains musik meget bredere end hidtil,"

 

Hell’s Domain består af:

Alex Clausen – Vocals (Monstah)
Anders Gyldenøhr – Drums (ex-Hatesphere, Artillery)
Lars Knudsen – Bass (ex-Crionic)
Andreas Schubert – Guitar (ex-Exmortem)
Bjørn Bihlet – Guitar (ex-Koldborn, Boil)

Læs mere...

The Arcane Order arbejder på nyt album

Det danske metal band The Arcane Order har for nyligt lagt en opdatering ud på deres Facebook profil, hvor gruppens guitarist og stifter Flemming C. Lund har givet en udtalelse om bandets status og at de pt. arbejder på et nyt album, som forhåbentligt vil blive udgivet i 2014.

 

Flemming C. Lund udtalte følgende:

“A lot of you are asking, and a lot of you are impatient, so here's an update from the Arcane camp:
We have been rehearsing more than usual lately, and things are slowly but surely starting to take shape. We have some great songs finished, the shortest is around 4:30 long, the longest about 8:30.
As most of you know Morten is very busy with his Swedish band Amaranthe, and they will be touring extensively throughout 2013 in Europe as well as the rest of the world, which means less time for Arcane. We will however try to organize our time the best way we can to get the new album finished, when Morten is home in-between touring. Most likely we will record 2 new songs to send to various record labels, since our deal with Metal Blade only went as far as "In the Wake...".

Realisticly speaking there will be no new album in 2013, but if and when we find a new label home, we can hopefully reclaim the throne in 2014 with a new crushing album. Believe us, we are as impatient as you to get a new album out ASAP, and we will do ALL we can to make it happen as soon as possible! Hope this update cleared up a few questions - Thanks for hanging in there! /Flemming”

 

The Arcane Order - Eruptions of Red:

http://youtu.be/XJQrrOsBW0Y

Læs mere...

The Arcane Order

Revolution Music: Hej, kan du starte med at præsenter dig selv og fortælle hvilken rolle i bandet du har?
Flemming: Jeg hedder Flemming og jeg spiller guitar i bandet. Jeg startede bandet som et projekt i 1999 under navnet Scavenger, da mit daværende band Autumn Leaves var ved at gå i opløsning. Jeg skriver al musikken i The Arcane Order og spiller sideløbende med The Arcane Order i Invocator.

Revolution Music: I er jo en samling af musiker fra andre vel etablerede danske bands, dig selv Flemming fra Invocator og tidligere Autumn Leaves, Boris Tandrup fra Submission, Slugs, og tidligere Autumn Leaves, Morten Løwe S’rensen fra Submission og Slugs og til sidst har i tidligere i år fået Kasper Thomsen fra Raunchy med på vokal. Hvorfor valgte i at skifte Lawrence Mackrory ud med Kasper?
Flemming: Det var egentlig i første omgang et nødvendigt onde. Jeg havde håbet meget på, at jeg kunne få Lawrence til at synge på numrene, og da jeg kontaktede ham og han hørte numrene blev han helt vild, og ville meget gerne hjælpe. Det var jeg naturligvis meget glad for, men der gik mere og mere tid og den ene undskyldning blev efterfulgt at af den anden, så til sidst, efter at have ventet i omkring 8 måneder på at han fik lagt vokal på numrene, var vi nødt til at indse, at det bare ikke skulle være det. Jeg havde imellem gået og overvejet Kasper, som jeg kender fra gamle dage, da jeg altid han syntes han, at han har en fed vokal. Kasper var heldigvis total klar på at være med, og det er vi meget glade for i dag. Jeg syntes han passer perfekt til bandet!

Revolution Music: I har netop offentliggjort at, i har skiftet navn fra Scavenger til The Arcane Order hvad skyldes det?
Flemming: Vi var meget glade for vores gamle navn, men i løbet af den tid, hvor vi har heddet Scavenger, men ikke har fået udgivet noget, er der kommet en hel del andre Scavengers til, bl.a. et irsk som har udgivet et album. Vi snakkede lidt frem og tilbage med Metal Blade om hvad vi skulle gøre, og de mente, at med mindre vi valgte at tage copyright på navnet, så var det nok bedst at skifte navn for at der ikke senere kunne opstå nogen problemer eller forvirring. Vi havde ikke råd til at registrere navnet (selvom det kunne have været for fedt at kontakte de andre bands og sige at vi havde patent på navnet), så vi valgte at finde et nyt mere originalt navn, som vi var sikre på ingen andre hed.

Revolution Music: I har også netop offentliggjort en endnu støre nyhed at, i har skrevet kontrakt med det store metal selskab Metal Blade Records. Hvordan er i end i klørene på de hårdere drenge?
Flemming: Da vi sendte promo ud var der straks en række henvendelser fra diverse labels, herunder store som Metal Blade. De var fra første kontakt meget begejstrede for os og virkede helt rigtige for os fra starten. De gav os et rigtigt godt tilbud, specielt taget i betragtning af, at vi er et debutband og ikke som sådan har et navn at komme frem på. Så vi er meget glade med vores deal og er sikre på at det bringer en masse fede ting med sig.

Revolution Music: Det må være overvældende at skriver kontrakt med sådan et stort metal selskab, som huser så mange af tidens store metal navne?
Flemming: Helt sikkert! Det er vi nu også ret glade for. Metal Blade er jo nærmest kult. Og det gode ved Metal Blade er, at man aldrig har hørt noget shit om dem. Jeg har endnu ikke hørt om bands der føler sig røvrendt af dem. Jeg snakkede med et par andre bands, Amon Amarth, Cataract og andre om hvordan de havde de med Blade, og de havde kun lovprisninger til overs. Blade har været meget menneskelige at tale med, og de er meget forstående og sætter sig ind i musikerens sted. De tænker ikke kun på at tjene penge, men også på hvordan man som band trives.

Revolution Music: The Arcane Order's debut album vil blive indspillet i starten af næste år sammen med danske producer Jacob Hansen i Hansen Studios, albummet vil indeholde 8-9 skæringer. Hvorfor har i netop valgt at indspille i Hansen Studios?
Flemming: Jeg har jo personligt ofte indspillet med/hos Jacob og kender ham i forvejen meget godt, og det er vigtigt at indspille med en som man har tiltro til. Generelt kender vi ham alle meget godt, og det er vigtigt, så man har en god atmosfære. Jacob producerede også promoen og kom med et hav af kreative inputs og det håber vi også meget at han kan bidrage med på vores kommende skive. Det er altid monster underholdende at være i studiet med ham, så det ser vi frem til.

Revolution Music: Hvor langt er I nu i processen? Er alt det nye materiale skrevet og klar til debuten?
Flemming: Indtil videre har jeg mest en masse bunker af riffs liggende, som jeg skal til at have sat sammen. Der er lige nu 4 færdige numre, og så vil jeg faktisk meget gerne have et kopinummer med som bonus. Vi begynder at øve i november måned så frem til der vil jeg være travlt beskæftiget med at få skrevet riffs og få dem sat sammen. Herefter vil vi bearbejde dem i øvelokalet. Og der er jo lang tid til april næste år, hvor vi skal i studiet, så det er dejlig lang tid til at få arbejde på nye ting.

Revolution Music: Hvad kan vi forvente at det kommende album?
Flemming: Det er lidt svært at sige endnu, da der endnu er lang vej til hele pladen er skrevet færdig. Jeg venter en fortsættelse af numrene på promoen, men vil samtidig forsøge at gøre dem mere ekstreme. Men alt det ved vi meget mere om når året er omme.

Revolution Music: Til sidst hvordan ser fremtiden ud for The Arcane Order?
Flemming: Forhåbentlig meget lys! Der er den forskel på os og andre bands som Hatesphere og Mnemic, at vi ikke kan turneré konstant, som disse bands gør. For mig er det meget vigtigt også at tjene penge ved siden af gennem mit faste job, så livejobs kommer til at afhænge af dette. Dette er The Blade også meget indforstået med, så det er vildt cool. Jeg har tidligere i lang tid levet uden en krone på lommen, og det gider jeg simpelthen ikke mere! Jeg ved at vi aldrig vil kunne komme til at leve anstændigt af denne type musik, og jeg nægter at gå på kompromis med musikken og begynde at spille blødere musik for at tjene penge. Så derfor kommer arbejde i første række. Der er jo også et liv efter musikken. Men vi vil turnére så meget vi kan komme til det inden for disse grænser! Jeg formoder vi tager på en Europa turné til efteråret næste år, men der er lang vej igen, så vi må se hvad der sker. Og så håber jeg vi kan begynde at spille jobs i DK i løbet af foråret 2006, når vi har øvet det hele godt igennem og fundet en guitarist til livesituationer.

Revolution Music: Mange tak for jeres tid, og held og lykke i fremtiden.
Flemming: Tak for interviewet og jeres support!

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed