Debutalbummet ”Abnormal Disfigurement” kom på gaden i 2011, og siden har der været stille på udgivelsesfronten for Fetus in Fetu. Den stilhed bryder nordjyderne nu med ”Mongolian Meatfarm”, som giver debut til Paw Møller på guitar og Michael Asmund på bas.
Ændringerne i besætning har også betydet en justering af bandets stil; der spilles stadig Death Metal af den brutale slags, men vægten er mere lagt over på de tungere dele af musikken, så den får mere karakter af Slam.

Også Bekkers vokal har fået en justering, så hans growl har fået en snert af breevokal over sig. Resultatet er grumt og råt, men komplet uforståeligt; han kunne sagtens opremse fiskerinoteringen uden, at nogen opdagede det – et kig på tracklisten siger dog, at det nok ikke er tilfældet.

Musik og vokal giver i fællesskab en helhed, som ikke varieres ret meget hen igennem de otte numre. Det tydeliggøres af, at selvom der er flere steder, hvor speederen kortvarigt trædes i bund, er det kun de tunge elementer, der bliver siddende, når man har hørt albummet igennem.

Med den genremæssige kursændring har Fetus in Fetu bevæget sig væk fra mainstream Dødsmetal og ind i en smallere og mere specialiseret subgenre. Det stiller større krav til lytteren, så min anbefaling er enkel: Hvis du er vild med brutal tyngde, skal du checke albummet ud – hvis ikke, skal du finde din Metal andetsteds.

Tracklist:
1. Ass Surgery
2. Mongolian Meatfarm
3. T-Bag a Goat
4. Kill That Bitch
5. 1 Finger to Rule the Cunt
6. To Be He-She
7. Slipskin
8. Chewing Stoma
Samlet spilletid: 38:45

Efter udgivelse af "Abnormal Disfigurement" tilbage i 2011, er det nordjyske dødsmetal band Fetus In Fetu endelig klar med deres opfølger, som går under titlen "Mongolian Meatfarm", et album som i følge bandet kombinere "brutal death metal with slam". 

"Mongolian Meatfarm" udkommer den 5. september 2018 igennem Narcoleptica Productions, som også fornyligt at udgivet debut albummet fra nordjyske Emesis (Hatten fra Fetus In Fetu tæsker også trommer i bandet her). 

Bandet skriver følgende: 

"7 years have passed since the debut album and in the period following the album the departure of guitarist Nougat-smeden and bass-player Astor.

Stepping into the band was guitarist Paw Møller and bass-player Michael Asmund that lead to the current line-up: Bekker; growls, Johnni; guitar, Paw; guitar, Asmund; bass, Hatten; Drums.

The change in line up has affected the music. While still playing brutal death metal with lots of blast beats, the music has taken a more groovy approach and taken the band to a more slammish style. – Still destroying all in their way!"

Tracklisten til "Mongolian Meatfarm":

01. “Ass Surgery”
02. “Mongolian Meatfarm”
03. “T-Bag a Goat”
04. “Kill That Bitch”
05. “1 Finger to Rule the Cunt”
06. “To Be He-She”
07. “Slipskin”
08. “Chewing Stoma”

Du kan forudbestille albummet i linket her. 

Det jyske death metal band Dawn of Demise har i noget tid søgt ny guitarist og det nye medlem er nu fundet. Gruppen har i dag annonceret deres nye guitarist, som er aalborg guitaristen Astór Palsson. Astór har tidligere spillet i bands som Fetus In Fetu, Emesis og Hatred Conspiracy.

Dawn of Demise skriver:
”ASTÓR KRISTIAN PALSSON is the new guy to join the band. We are back to 2 guitars - the way we like it!!! Astór has played in several bands like for example Fetus In Fetu - a big fan of extreme metal, so he fits right in ...Give him a warm welcome !!!”

Astór live med Emesis

Vi glæder os til at se Astór på scenen med Dawn of Demise første gang til årets Headbangers Ball Tour, som finder sted den 4., 5. og 6. december på hhv. Voxhall, Studenterhuset og Bremen.

Det giver måske ikke meget mening at køre 63 km nordpå for at opleve to bands fra ens egen egn, samt et band med base 119 km sydpå! Faktisk slet ingen mening! Og dog! Når tre af landets bedste udøvere af hver deres subgenre indenfor heavy metal er på plakaten en torsdag aften i Frederikshavn, skal de selvfølgelig opleves. Desværre viste det sig, at ikke mange var af den opfattelse.

Således indtog aalborgensiske Fetus In Fetu scenen i Maskinhallen foran et nærmest pinligt antal af fremmødte. Fetus In Fetu var heller ikke fuldtallige og måtte levere et set uden bassist. Musikken led en anelse herunder, idet bandets ellers så solide bund var ikke-eksisterende denne torsdag aften. Brutaliteten og kompromisløsheden var dog ikke til at tage fejl af, og selvom aftenens show tangerede det monotone, så var aalborggensernes syv numre korte set en unægtelig demonstration af morbid og totalitær terror! Publikum var dog ikke med Fetus In Fetu denne aften, og ej heller den tidligere Illdisposed-guitarist, Lasse Bak, hvis hånende tilråb forsanger Michael Bekker skød i sænk med: ”Og det er så derfor, Lasse Bak ikke er med i Illdisposed længere!”.
Karakter: 3

Anderledes stod det til, da århusianske Crocell indtog scenen. Intet mindre end halvdelen af de knap 50 fremmødte (!) havde taget et par skridt nærmere scenen og nikkede med på den århusianske dødsmaskines groovy eksekvering af black- og thrash-præget death metal! Nogle nikkede mere end andre og årsagen hertil skal nok findes i bandets medbragte snaps! I modsætning til Fetus In Fetus grind-galskab, besad Crocells musikalske udtryk til tider en fængende og dragende karakter i deres ellers tonsertunge set. En kvalitet som også er hørbar på bandets to udgivelser, ”The God We Drowned” fra 2008 og dette års ”The Wretched Eidola”. Titelnummeret fra sidstnævnte album var også et af aftenens højdepunkter med dens lidt alternative tilgang til den/de stilart(er) bandet nu gør sig i. Aftenens helt store højdepunkt var dog uden tvivl, da århusianerne buldrede igennem med det vanvittigt tunge og altødelæggende ”The Age Of Iron And Rust”.
Karakter: 4,5 Der herskede dog ingen tvivl om, at Essence var aftenens hovednavn. Da de fire unge og fremadstormende thrashere entrerede scenen, havde de publikums fulde opmærksomhed. Det var tydeligt, at bandets familie og venner var mødt op, og det hjalp da en smule på den ellers ret så tomme koncertsal. Forinden bandets entré indikerede bandets sceneudsmykning, at de fremmødte ville få én på opleveren. Men noget kunne dog tyde på, at kvartettens heftige turnéaktivitet havde tæret på kræfterne, for det var et noget anstrengt og en smule usammenhængende Essence, der stod på scenen denne aften. På trods af at bandet luftede nyt materiale og spillede et sikkert covernummer (Slayers ”Raining Blood”), så nåede de ikke langt udover scenekanten. Ikke som de plejer. Aftenens koncert mindede mest af alt om en hyggekoncert med et band, der har bevist sit værd. Og om nogen, så har Essence i hvert fald bevist deres værd. Lyt blot til numre som ”Blood Culture” og ”Shades Of Black” som heldigvis også blev luftet i det nordjyske den kolde oktoberaften!
Karakter: 3

Metal Night 9900 var desværre ikke andet end en tarvelig torsdag i Det Kolde Nord, og det var en tung – i mere end én forstand – begivenhed at komme igennem for en anmelder, der holdt den kørende på cola... og Crocell!

Ét år og to dage efter éndagsfestivallen Day Of Decay fik sin ilddåb i Vejgård i Aalborg, havde folkene bag atter taget tyren ved hornene og stablet en ny af slagsen på benene! Rent geografisk var årets udgave af begivenheden flyttet fra det afsides Vejgård til den centrale midtby, nærmere betegnet DSBs stykgodsterminal ved rutebilstationen.

Den industrielle, kolde, støvede og tomme terminal dannede de perfekte rammer til det musikalske ditto og mere til. Forrige års to scener var dog kogt ned til én, og det gav anledning til en sjov observation og konklusion af et svingende niveau bands imellem.

Naked Lucy
Day Of Decay Warm-Up-vinderne i lokale Naked Lucy åbnede ballet for et beskedent antal fremmødte, og som det er tilfældet med så meget, så er al begyndelse svær. Lyden var ikke just med dem og tilsyneladende ej heller publikum. De selvproklamerede udøvere af stilen punkel (?!) – og de eneste af slagsen (!) – leverede dog deres set uanfægtet af omstændighederne. Personligt synes jeg dog de mest af alt mindede om et efterskoleband, som befandt sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt!
Karakter: 1

9000 John Doe
Iført denim og rygmærker indtog de fire trucker rockin’ heavy hitting hillbillies i 9000 John Doe scenen og lagde et eksplosivt set for dagen! Det var festligt, men festen nåede desværre ikke langt ud over scenekanten. Energien var i top og ølbongen medbragt, men publikum var stadigvæk få og for dem var festen stadigvæk i begyndelsesstadiet. Hatten af for Doe alligevel, for de prøvede på bedste vis, at få sparket gang i Day Of Decay én gang for alle, og de efterlod i alt fald de fremmødte sultne efter mere. Mere (metal) musik og mere øl!
Karakter: 4,5

Fetus In Fetu
Dagens sidste lokale indslag stod albumaktuelle Fetus In Fetu for, og de entrérede scenen med manér. Sanger Michael Bekker kravlede op af en kiste og sekundet efter tordnede Nordjyllands nye death metal mob nummer ét udover scenekanten og fyldte de ellers tomme lokaler med et altødelæggende bombardement af blastbeats og morbid musikalsk underholdning! Lyden var klart forbedret siden festivallens start og de fem fostre havde et godt tag i det voksende publikum!
Karakter: 4

Poison My Blood
Terminalen var varmet godt op, da belgiske Poison My Blood indtog scenen. På trods af deres ekstremt energiske sanger, Wouter L’Homme, og ditto trommeslager, Tim Moens, fik de dog aldrig folk helt med på deres fortolkning af hardcore. Det synes at gå guitarist Stijn Borgers på og alt i alt fremstod kvintettens koncert kaotisk på både godt og ondt.
Karakter: 3,5

The Interbeing
Pladeaktuelle The Interbeing fik mange roser med på vejen for deres debutalbum, ”Edge Of The Obscure”, og i og med koncerten til Day Of Decay var bandets første i Aalborg, havde de unge fyre noget at leve op til. Det gjorde de bare ikke. Bevares, der var dog ikke umiddelbart noget at pege fingre af som sådan. Bandet leverede et rent set lige efter grundbogen, men koncerten var ufarlig og uinspirerende, og bandet fremstod som en uinteressant enhed uden integritet.
Karakter: 2,5

Gama Bomb
The Interbeing overdrog scenen til irske Gama Bomb, der gjorde deres indtog med et skævt smil på læben og en god portion humor, og leverede en stilsikker eksekvering af den gode gamle thrash metal, tilsat helt basale heavy metal-elementer. Dagens koncert var bandets første i Danmark, og de fem muntre herrer virkede oprigtigt tilfredse med at stå på festivallens scene. En god koncert, og – efter 9000 John Doe – den mest festlige og tørstfremkaldende af slagsen!
Karakter: 4

PitchBlack
Sidste danske band på plakaten – grundet Mnemics aflysning – var københavnske PitchBlack, som med album nummer to, ”The Devilty”, har drejet hoveder med det meget omdiskuteret artwork. Der var dog ikke meget PitchBlack til undertegnede. Menuen stod på noget andet og... a man’s gotta eat!

Marionette
Godt mæt og med ørerne spidset til på ny blev undertegnede nærmest blæst omkuld fra første færd i svenske Marionettes set! Med en kompromisløs blanding death metal og goth hævede vores naboer til øst niveauet for festivallen betydeligt, og tilførte den en dyster stemning ikke opnået tidligere. Indrømmet, d’herrers fremtoning var en anelse for teatralsk. For meget drama (queen), men ikke desto mindre en god koncertoplevelse!
Karakter: 4,5

Severe Torture
Festen – eller festivallen, om man vil – tog en markant drejning med garvede Severe Tortures entré. Programmet var nu nået til de absolutte sværvægtere og sande publikumsmagneter, og det var det hollandske death metal-maskineri et indiskutabelt bevis på. Tight som bare Fanden og ustoppelig, gav de kompetente og onde Sataner endnu engang aalborgenserne smæk for skillingen! Væk var den lidt lumre og muntre stemning skabt af Gama Bomb og Marionettes plagede univers, tilstede herskede en infernalsk death metal-/grind-galskab! Lokale Michael Bekker fra Fetus In Fetu var atter på scenen med en mikrofon i hånden og leverede en imponerende gæstevokal.
Karakter: 4,5

Aborted
Hvor Severe Torture slap, tog belgiske Aborted over, og med førstnævntes brag af en koncert og imponerende musikalske formåen, fik de engang udnævnte arvtagere til Carcass’ position deres sag for. Ingen problem! Tour-trommeslager – og studietrommeslager på det kommende album, ”Global Flatline” – Ken Bedene imponerede med en dynamisk og nærmest super human præstation, og bandets evne til at sammensmelte brutalitet og groove kom også til kende ved flere lejligheder. Det er den evne, der gør dem en tand bedre end scenens øvrige udøvere i min bog. Fantastisk!
Karakter: 5

Facebreaker
Tempoet blev sat betydeligt ned, da svenske Facebreaker gik på. Bandet var kommet på programmet i sidste øjeblik, da Mnemic – som nævnt tidligere – og engelske Annotations Of An Autopsy måtte aflyse. Stilen var stadig death metal, omend en lettere tilgængelig gren af subgenren. Med tydelig inspiration fra den banebrydende nordsvenske death metal og en snert Bolt Thrower’sk kompromisløshed og kampdygtig simplicitet, var der kræs for tilhængere af den gamle skole... og dog! Enten var den lange dag ved at sætte sine spor i undertegnede – skønt jeg tvivler på det var årsagen (!) – eller også var Facebreaker rent faktisk en tand for tamme! De havde fat i noget op til flere gange, men jeg blev hægtet af før det blev til mere, og koncerten blev en kedelig affære.
Karakter: 3

Scar Symmetry
Der gik ikke længe før Facebreaker-sanger Roberth Karlsson atter stod på scenen. Denne gang med hans primære band, Scar Symmetry, som skulle slukke og lukke Day Of Decay 2011. Set i kontrast til Facebreaker leverede Scar Symmetry et mere energisk og – for mangel på bedre ord – levende set. Stilmæssigt havde de flere tangenter at spille på, så at sige, men publikumstallet havde forlængst toppet, og det var en sur tjans svenskerne havde fået. Sanger nummer to, Lars Palmqvist, havde tilsyneladende ladet op hele dagen, og hans iver virkede en smule tragikomisk set i forhold til det overvejende udkogte publikum! Well, you can’t blame a man for trying! Undertegnede var én af dem, der bukkede under for dagens strabadser, og gjorde derfor sin exit midt i hovednavnets set.

Day Of Decay 2011 var med Scar Symmetrys exit et overstået kapitel. Et veloverstået kapitel på mange måder. De mange aspekter af arrangementet emmede af professionalisme. Fra de fuldt ud fede flyers og plakater til det über cool merchandise og det perfekt afviklede og punktlige program. Skide godt! MEN... hvad med noget traditionelt heavy metal på plakaten?! Eller noget black metal og doom metal? Og hvad med en pølsevogn ude foran?! Og billigere øl?! Meninger... hver mand har ret til at have sine!

Fetus in Fetu

Dette var den første koncert på programmet denne aften, og jeg var ret spændt på den, da jeg flere gange havde set drengene live, men da denne gang var første gang efter deres udskiftning af frontfiguren, var jeg ekstra spændt. Men koncerten startede godt ud, og det lokale publikum var i stilling og med fra starten. Koncerten gik forholdsvis godt; der blev spillet et tight sæt med masser af brutale blastbeats og ond dødsvokal, som i øvrigt blev leveret i fremragende stil af deres nye forsanger, Michael "Blødkogt" Bekker.
Man kan beskrive Fetus in Fetu som et band, der sagtens kunne nå rigtig langt. Der skal bare træffes større beslutninger og arbejdes mere for det mht. at komme ud og spille osv.
Det eneste, jeg har at tilføje til deres liveoptræden er, at den i sidste ende blev en smule kedelig at kigge på, da de stort set ikke bevæger sig. Hvis numrene er for svære for medlemmerne til, at der ikke er noget overskud, burde der øves en del mere intensivt og måske skæres ned på teknikken. Men det er jo som man ser det.

Plack

Dette band har jeg stor respekt for; ud over at have lavet en super fed EP (Lost Cause) har de også en sindssygt engageret og spændende liveoptræden. Det kan virkelig mærkes på dette band, at de kan lide det, de laver, og det smitter lynhurtigt af på publikum. De spillede numrene fra EP’en plus et enkelt nyt nummer tight og med masser af energi, men da det kom til titelnummeret, ”Lost Cause”, blev Tore fra aftenens headliner, ”Hatred Conspiracy”, hevet på scenen. Så var der dømt fee duet!
Og fedt var det! Hele koncerten gik fremragende og uden de store fejl, ret god lyd, og et superfedt nyt nummer, som de endte med at spille som ekstranummer for 2. gang. Hvis man vurderer aftenen som helhed, blev dette den mest vellykkede koncert af alle.
Der skal uden tvivl lægges mærke til disse drenge for eftertiden, og jeg har helt klart tænkt mig at dukke op, næste gang de spiller nær Aalborg.

Hatred Conspiracy

Aftenens hovedattraktion, Hatred Conspiracy, var ikke just et nyt band for mig at se live. Men da jeg vidste, at stort set hele bandet var blevet skiftet ud, siden jeg sidst så dem, var jeg rigtig spændt på at se, hvordan det ville fungere. Og jeg må sgu ærlig talt sige, at det har været nogle kloge beslutninger, de har taget. Først og fremmest er de mere tight end nogensinde før, og samtidig med at de nye gutter er meget mere tilpas på scenen, og derved mindre nervøse, er deres optræden også blevet en del mere spændende at se på. Men jeg må sige, at hvis nogen imponerer mig, er det Kim Fenger (guitar) og hans bror Michael Fenger (trommer); de har tidligere begge spillet punk, og det kunne ses på deres optræden, hvilket bestemt ikke er en dårlig ting. Specielt Kim osede af energi og var fra starten ikke til at styre. Der blev sprunget rundt på scenen, og guitaren blev svinget. Se, det er sådan, vi kan lide det! Det eneste, jeg manglede, var at også den spritnye bassist kom lidt frem i billedet, for jo mere gas bandet giver, jo mere gas får publikum lyst til at give den. Frontmanden Tore har en fandens god vokal, specielt live, og han har ligesom skabt et image som Mr. Doomface: Håret hænger ned i ansigtet, der bliver lavet håndtegn, og det hele kører bare. Det er også tydeligt at se, at han er blevet bedre til at stå på en scene. Hatred Conspiracy spillede i godt 45 min, og bortset fra da jeg lige var på toilettet, var det en ganske god koncert. Nu handler det bare om at komme ud og spille en masse og få sat den EP i system, så de kan komme ud og få vist, hvad de kan, fordi noget kan de sgu og det er da lige præcis at spille fedt!

Revolution-Music: Hej gutter. Hvordan står den til?
Fetus In Fetu: Hey!! Det står sku rigtigt godt til. Vi er i fuld gang med at lave nyt materiale og øve op til de kommende koncerter vi har i juni. Ellers står den på at promovere vores plade bedst muligt, op til den kommer på gaden den 30. maj. Vi ser frem til hvad der kommer til at ske efter pladen er på gaden. Forhåbentlig er der nogen, der elsker oldschool brutal deathmetal som vi gør!

Revolution-Music: Først vil jeg gerne at i præsenterer jer selv, og fortæller lidt om jeres rolle i Fetus In Fetu?
Fetus In Fetu: Michael Bekker: Forsanger og charmør i Fetus in Fetu. Er kendt for hans "asscrack" samt evne til at blive hurtigt stiv. Hans rolle er at skrive tekster til sangene, komme med input til opbygning af sangene, samt repræsentere bandet live. Johnni Knudsen: Er kendt for hans evne, til pludselig at gå kold. Har været med fra starten af Fetus in Fetu. Har altid spillet rytmeguitar og produceret riffs til nye sange. Vores øvelokale og ministudie ligger hos Johnni Knudsen, hvor Abnormal Disfigurement er indspillet. Astor Palsson: Er kendt for sit lange hår og headbanging live. Astor er Leadguitarist, men spillede bass på pladen. Blev leadguitarist efter vores gamle leadguitarist Christian Nielsen valgte at stoppe. Hjælper til med opbygning af sange og skal til at skrive riffs til Fetus in Fetu og måske hele sange. Lasse Toft: Er kendt for at være den mindste i Fetus in Fetu og han er den nyeste addition til Fetus in Fetu på bass. I første omgang skal han lære alle vores sange og efterfølgende kan han forhåbentlig bidrage med riffs og ideer til nyt. Hatten: Er kendt for at spille topløs og svede som et svin. Hatten er trommeslager. Har ligesom Johnni Knudsen været med fra starten. Bidrager til opbygning af sange og lidt tekster.

Revolution-Music: Hvordan begyndte Fetus In Fetu, og hvordan er i blevet det band i er i dag?
Fetus In Fetu: For at svare på det spørgsmål, må vi tilbage til begyndelsen.. Fetus in Fetu begyndte mere eller mere som en undskyldning for at mødes med gutterne, spille noget ”musik”, høre noget dødsmetal og drikke nogle bajere! Bandet blev oprindeligt dannet af Dennis ”Hatten” Nielsen, Johnni Knudsen, Christian Nielsen og Dennis Larsen. Vi havde egentlig været kammerater i mange år og havde en fælles passion for metal, især brutal oldschool dødsmetal. Ingen af os havde gået til musikundervisning eller havde nogen ballast i forhold til at spille musik, derfor var det, det første lange stykke tid en gang ustruktureret larm. Efterhånden begyndte vi at tage det mere og mere seriøst og efter en del udskiftninger i lineup’en, begyndte vi også at få spillejobs især i Aalborg. Det er dog yderst begrænset, hvor mange gange vi har spillet uden for Nordjylland, hvilket kun er en enkelt gang i Viborg. Bandet har egentlig altid haft en stamme omkring Christian Nielsen, Johnni Knudsen og Hatten. Vi har haft en del udskiftninger på forsangerposten gennem årene og derfor var det sku en fornøjelse at få Bekker med i bandet. Ikke nok med han growler som et svin, - han er også meget engageret og elsker dødsmetal. Da Astor kom ind i bandet på bass, havde vi egentlig en perfekt sammensætning i bandet, som også lavede sangene til Abnormal Disfigurement. Derfor var det også lidt et slag i ansigtet, da Christian valgte at forlade bandet, men vi kom hurtigt op på hesten igen og med Astor på guitar, som også er hans foretrukne instrument, og Lasse på bass, ser det sku lyst ud for Fetus in Fetu. For to år siden, begyndte vores samarbejde med Revolution Music og Carsten Brogaard. Det samarbejde har helt sikkert også åbnet mange døre for os og det skal Carsten sku ha en stor tak for.

Revolution-Music: Hvad er historien bag navnet Fetus In Fetu?
Fetus In Fetu: Fetus in Fetu betyder jo egentlig Foster i foster og inspirationen til bandnavnet stammer fra en tv-udsendelse om netop det fænomen, da det var noget af det sygeste vi havde set, var det perfekt som bandnavn. Kort fortalt kan man, i meget sjældne tilfælde, blive født med et deformt menneskefoster i sin mave, der lever som en parasit og udvikler hår, negle osv. Det kan leve i maven utallige år og blive enormt..

Revolution-Music: Jeres debut album ”Abnormal Disfigurement” udkommer den 30. maj igennem engelske Casket Music. Hvordan og hvorfor endte valget på Casket Music. Og hvad kan man forvente af albummet?
Fetus In Fetu: Egentlig havde vi besluttet at udgive pladen selv, men da Casket kom med et tilbud slog vi til. Først og fremmest kan vi få eksponeret og promoveret pladen bedre gennem Casket end vi selv kunne gøre. Desuden er det også væsentligt billigere at få den udgivet gennem Casket i forhold til at skulle betale alle udgifter selv. I kan forvente en god gang brutal oldschool dødsmetal. Vi hører selv den genre med bands som Cannibal Corpse, Beheaded, Suffocation, Severe Torture etc og det er det, der har lagt inspirationen til Fetus in Fetu.

Revolution-Music: I har i noget tid haft nogle af sangene fra albummet ud på jeres Myspace side - har i fået noget respons på disse sange og i så fald, hvordan har den været?
Fetus In Fetu: Vi har ikke fået den vilde respons, udover folk og venner fra Aalborg som har rost musikken og sagt at det er forfriskende med et band der spiller umoderne dødsmetal på den gamle måde. Grunden til vi ikke har fået så megen respons udenfor Aalborg, tror jeg også bunder i, at stadig ikke er et kendt band udenfor Nordjylland, så mange har endnu ikke stiftet bekendskab med os, men det kommer de snart til!!

Revolution-Music: Hvor kommer inspirationen fra til jeres materiale?
Fetus In Fetu: Som nævnt tidligere kommer inspirationen fra 90bølgen af deathmetal fra USA, men også nyere bands som Severe Torture og endda danske Dawn of Demise som også leverer en fed gang dødsmetal og suverænt er dk bedste død band.

Revolution-Music: Albummet indeholder nogle gæsteoptrædende, kan du fortælle lidt om dette?
Fetus In Fetu: Morten Bang Svendsen er med på vokal på 2 sange Sleeping with the dead og Abnormal Disfigurement. Morten er en god ven af bandet og er også tit med som gæstevokalist live. Han har en fed vokal og vi valgte at få ham med på et par sange, da han supplerer Bekker godt. Janus Svenningsen er en fantastisk guitarist, som var med i Fetus in Fetu en kort periode efter Christian stoppede. Vi føler at hans soloer, var med til at give sangene ekstra liv og lige give dem den sidste touch.

Revolution-Music: I har selv stået for alt indspilning og miksning af albummet, hvordan kan det være, de fleste vælger ofte de mere oplagte valg i Danmark som at arbejde med Tue Madsen, Jacob Bredahl eller Jacob Hansen.
Fetus In Fetu: Først og fremmest var det et spørgsmål om, at vi ikke havde finanserne i orden til at indspille en hel plade i et prof studie. Desuden havde vi gennem længere tid, fået fat i grej, så vi kunne få vores (Johnnis) mini-studie på benene. Så det var oplagt for os, at indspille i vores eget studie. Det gav os også mulighed for at indspille, når det passede os og bruge den tid, der nu skulle til.

Revolution-Music: Hvordan vil I definere jeres lyd?
Fetus In Fetu: Vi har egentlig fra starten af gået efter en beskidt, brutal og ond lyd på pladen og jeg synes sku den sidder lige i øjet!! Vi har haft fokus på dybe growls, en brutal, fremtrædende lyd på trommerne, skærende onde guitarer og pumpende bass i baggrunden.

Revolution-Music: Hvad er historien bag valget af titlen til denne udgivelse?
Fetus In Fetu: Vi synes bare titlen Abnormal Disfigurement symboliserer, det vi gerne vil ud med. Oldschoold brutal Deathmetal. Derfor faldt valget på det.

Revolution-Music: I spillede i november måned på Aalborg Metal Festival, men har siden da ikke spillet nogen koncerter. Hvordan kan det være og hvordan var det at spille på AMF i selskab med nogle store internationale rock og metal bands?
Fetus In Fetu: Det var kanon at spille til AMF. En kanon oplevelse at spille til sådan en professionel begivenhed og fedt med så mange mennesker, der gik amok til vores musik. Der var også en masse nerver, jo tættere vi kom på koncerten, men i sidste ende gik vi op og gav den fuld gas og leverede en fed koncert (synes vi selv). Vi har lagt stille, da Christian stoppede som leadguitarist efter AMF. Efterfølgende skulle vi til at indkøre en ny guitarist, som så også stoppede efter tre måneder og igen forfra. Så det blev en længere proces end vi havde håbet på. Desuden passede det os fint med en lille pause, da vi gerne vil vente med at komme ud at spille til efter den 30 maj, hvor pladen kommer på gaden, så vi kan få promoveret den.

Revolution-Music: Til AMF optog i også nogle gode liveoptagelser, er det noget man kan forvente mere af og evt. en musik video til en af albummets sange?
Fetus In Fetu: Vi har helt sikkert planer om at få optaget flere livesange i fremtiden, men hvornår det blir er svært at sige. Vi overvejer pt at få lavet en musikvideo, men vi skal også ha råd til skidtet, så hvad det ender med, ved jeg ikke endnu.

Revolution-Music: Kan man forvente flere koncerter i fremtiden? Og i så fald har i nogen planer fortiden?
Fetus In Fetu: I kan helt sikkert forvente mange koncerter med Fetus in Fetu i fremtiden. Vi spiller vores første koncert den 3 juni til Dark Mental Festival i København og efterfølgende dagen efter i Aalborg. Vi håber og satser også på at komme til at spille til Day of Decay 16 juli i Aalborg sammen med Severe Torture. - Det ku være stort. Men der vil løbende komme koncerter til, så følg med på en af vores sider f.eks vores nye hjemmeside http://fetusinfetu.nordrm.dk/

Revolution-Music: Hvad vil være den mest ultimative tour, festival eller koncert for jer at spille med på?
Fetus In Fetu: Den ultimative festival herhjemme vil nok være at spille på Rosklide, det ku sku være stort. Copenhell vil heller ikke være at kimse af! Wacken som international festival ku også være stort og en tour med Cannibal Corpse, Suffocation og Severe Torture et par måneder vil være enhver dødsmetalfans drøm!

Revolution-Music: Hvad er det næste skridt for Fetus In Fetu?
Fetus In Fetu: Komme ud at spille en masse liveshows og få promoveret pladen og få spredt musikken for alle vinde, der er det vi fokuserer på i første omgang

Revolution-Music: Det var vist alt vi havde denne gang, er der ellers noget I vil tilføje?
Fetus In Fetu: Ikke andet en at vores cd kan købes for kun 70 kr, når den kommer på gaden, så hold øje med vores hjemmeside og synes godt om Fetus in Fetu på facebook, for at følge med i de seneste nyheder. Stay brutal!!!

Revolution-Music: Så vil vi gerne sige mange tak for interviewet, og ønske jer held og lykke med albummet.