fbpx

Deepsend Records udgiver gratis compilation CD

Deepsend Records der bl.a. er kendt for at havde udgivet en del dansk dødsmetal igennem de seneste år.

Nu har det amerikanske selskab netop udgivet en compilation CD, der også indeholder masser af dansk metal.

Af danske bands kan blandt høre Corpus Mortale, Deus Otiosus, Death Comes Pale og Ferocity.

 

Compilationen kan høres eller downloades gratis her via BandCamp her.

Du kan også streame hele compilationen nedenfor. 

CD-versionen skulle følge gratis med, ved bestillinger hos selskabet.

 

Læs mere...

Viborg Metal Festival 2014

Da rygtet om en metalfestival i Viborg bredte sig, var jeg ikke sen til at glæde mig – det er alt for sjældent, at der kommer metal til Viborg, og derfor kunne tanken om en festival, hvor jeg kunne cykle hjem bagefter, hurtigt få mundvandet til at løbe.

Det stod meget hurtigt klart, at den gamle garde af rutinerede kræfter på den danske metalscene var indhentet som gardering for fremmødet. Kigger man nøgternt på line-uppet, er der faktisk noget for (næsten) enhver smag. Mere om det i anmeldelserne. 

 

Caro:

Jeg har efterhånden set Caro tre-fire gange, og de har aldrig været dårlige. Det har ikke altid været en udpræget succes og over-the-top-fantastisk, men solidt hegn. Denne dag virkede Caro dog utrolig tændte, og der var virkelig god gang i den på scenen. Bandet var hasteindkaldt som afløser for de lokale helte i Against the Hollow, der aflyste deres optræden et par dage før festivalen skulle løbe af stablen. Caro gik til stålet, og gav de overraskende mange fremmødte en god koncert, som gav høje forventninger til de resterende bands, der skulle anstrenge sig, for at levere koncerter i samme vene som Caro. Fed dødsthrash med en overbevisende god vokal!

Karakter: 4,5/6 

 

vmf2014 caro

CARO

 

E’nemia

Et af dagens ubeskrevne blade var Aalborgensiske E’nemia (ja, nemlig, ja!) der havde fået tjansen, der skulle samle resterne op efter Caro’s triumftog. De blev præsenteret som metal-core, men de første par numre var mere Meshuggah-inspirerede end de var noget andet – synkoperet metal med en bastant rytmesektion og brølevokal. Ren vokal og mere klassiske metal-core-dyder kom der dog, da koncerten skred fremad. Den rene vokal var dog ultra-tynd og gjorde desværre nok ikke E’nemia nogen tjenester.

Ved koncertens start virkede bandet oprigtigt overraskede over det fine fremmøde – forsangeren blev dog ved og ved og ved med at bemærke det, og det klædte ham ikke. Jeg fik ikke rigtig fat i nogle titler, men der var en, der blev præsenteret som ”jeg ved det sgu ikke”…

E’nemia gjorde overordnet set fin figur – deres musik og koncert bar dog tydeligt præg af, at de er et nyt band. De har dog bestemt evnerne til at lave noget spændende. 

Karakter: 3/6

 

Velociter

Endnu et af de bands der var en lodseddel. Velociter er et meget ungt band fra Herning. Deres fremtoning og musik, er så klassisk som det nok overhovedet kan blive – 80’er speed/thrash/heavy metal, som vore kære forfædre i Slayer og Venom spillede det. Bandet så enormt unge ud, og jeg var måske en kende skeptisk, da bandet gik på. 

Jeg blev dog mildest talt taget på røven – koncerten startede med, at bandet, efter at være blevet præsenteret af den udmærkede konferencier, Mikkel Sandager, stillede sig til at stemme deres instrumenter. Lidt tekniske problemer med at få guitaren til at lyde af noget og jeg tænkte virkelig, at dette ville blive en fadæse af de helt store. Lige pludselig var der dog hul igennem, og så skal jeg ellers love for, at det gik over stok og sten. Og så var det fandme en pige der hvæsede. Og det overbevisende endda!!

Velocitor er bestemt ikke et originalt ensemble, og deres numre var ikke alle lige spændende, men de leverede en god halv times underholdning, hvor de også lige fik tid til at minde Jeff Hannemann med et fælles ”SLAYER”-råb, der nok fik mangt en metalfan til at sende den afdøde riffgud en venlig tanke. Fin koncert der trods startproblemer endte ud med at være helt hæderlig.

Karakter: 4/6

 

 vmf2014 velociter

VELOCITER

 

Beyond the 9th

Beyond the 9th var aftenens eneste lokale islæt. Bandet har spillet en del i lokalområdet, men jeg har af en eller anden årsag aldrig fået hørt dem. 

Det var fra starten tydeligt, at der var mange, der var kommet for at høre dem. Salen var ret godt besøgt, da de fire gutter indtog scenen. Stilen er det jeg vil betegne som moderne metal med et melodisk snit – Ikke helt ulig aftenens næstsidste band, Malrun. Men hvor århusianerne har en fantastisk sanger, gode melodier og nogle sindssygt dygtige musikere, må vi nok erkende, at Beyond the 9th har et stykke op til den kaliber. Numrene flød hurtigt sammen, og med al ære og respekt, var vokalen ikke superinteressant. Når det så er sagt, virkede bandet utroligt scenevante, og havde en god interaktion med publikum. Men den lettere ensformige tråd, der trods et par gode momenter ikke krøb ind under min hud, må siges at have meget plads at vokse på. De virker dog utrolig engagerede og målrettede i Beyond the 9th, så jeg er sikker på, at de nok skal få spillet en masse liveshows.

Karakter: 2,5/6

 

Deus Otiosus

Københavnske Deus Otiosus var første reelle death metal-band på denne aften. De var således et ud af fire bands, der for tiden er på mini-tour sammen. Personligt har jeg ikke det bedste forhold til Deus Otiosus – Jeg synes, deres death metal er en tand for kedeligt. Det er old school, og fred være med det – det kan sagtens være fedt, men jeg synes sangene er for lange, og vokalen er alt for lidt varieret. Jeg tog faktisk mig selv i at stå og tjekke tlf. under et par af numrene. Bedst var det dog, da de spillede sange fra deres nyeste skive ”Rise”, der vist nok er kommet ud. De virkede en tand mere skarpe og mere spændende, end de lidt ældre sange. Når alt er sagt, synes jeg ikke, at de kom særligt langt ud over scenekanten. De gik dog til vaflerne, og det er altid rart at se en mandfolkeindsats på scenen. Det er dog ikke nok til at redde dem fra en noget lunken bedømmelse.

Karakter: 2,5/6 

 

vmf2014 barn 

 

Ferocity

Ferocity fra Aalborg var nok at betegne som aftenens mest brutale indslag. Drengene i bandet ser dog ingenlunde brutale ud. De ligner mest af alt en flok helt normale gutter med deres korte hår og meget ”ikke-metal-agtige”-fremtoning. Kvintetten gik på scenen til en intro med samples fra ”Predator”, og de gik lynhurtigt over i deres meget brutale dødsmetal, der absolut ingen fanger tager. Jeg er ret begejstret for deres seneste skive, ”The Sovereign” og størstedelen af numrene i deres set var da også hentet fra den skive. Det stod dog, desværre, hurtigt klart, at monotonien skulle tage overtaget – Der var for lidt variation at komme efter. Om end koncerten var velspillet, intens og numrene holder, var det til sidst svært at skelne numrene fra hinanden og navigere rundt i den massive mur af lyd. 

Karakter: 4/6

 

Vanir

Aftenens, i mine ører, skæve indslag stod Vanir helt klart for. Jeg har aldrig hørt dem før, men jeg havde en ide om, hvad jeg kunne forvente af Vanir’s show: sådan noget folkemetal med sækkepibe og sange om møer, bajere, parring, mord og blod. Jeg ramte rigtig på en del af mine forudsigelser. Det var knapt så meget folkemetal som jeg havde regnet med, men stort set alle andre parametre gik igennem. Og så havde de en sækkepibe med. Det kunne have været fedt, men det var som om det hele faldt igennem. Sækkepiben blev overdøvet af de buldrende guitarer, og sangene var egentlig ikke særligt spændende. Jeg fik fat i, at Vanir udgiver en skive om noget tid, men de numre de spillede fra den, virkede lige så kedelige, som det ældre materiale de spillede.

Karakter: 2/6

 

Corpus Mortale

Fra de rådne rendesten i København fik Viborg denne aften besøg i form af Corpus Mortale. Deres seneste album, ”Fleshcraft”, er et monsteralbum, og tanken om at høre disse skæringer live, var mere end rigelig grund til at frekventere Paletten denne aften. Man kunne have frygtet, at det halv-sene tidspunkt ville have udryddet de svageste, men de mest engagerede metalfans var stadig til stede, for at overvære Corpus Mortale lave ragnarok – og det gjorde de: Lyden var med dem, numrene sælger sig selv, Martin Rosendahl i front er ondskab i menneskeform, og så har de altså noget stagepresence. De spiller fedt og formår at få det til at se let ud, og når man kan servere numre som ”Mass Funeral Pyre”, ”Weakest of the Weak” og ”Love Lies Bleeding” uden dikkedarer, og samtidig få folk, på dette efterhånden sene tidspunkt, til at gå amok, så har man noget at ha’ det i!!

Karakter: 5/6

 

vmf2014 malrun 

MALRUN

 

Malrun

Den melodiske del af metallen, denne aften, stod Malrun for. Bandet har i deres forsanger, en helt fantastisk mand, med et imponerende register. Shit, han kan meget med stemmebåndene! Musikken er meget omskiftelig metal med klar fokus på det pæne, rene og melodiske. Bevares, så kan de godt smække skaller, men de befinder sig klart bedst i den gruppe, hvor man gerne spørger om lov, før man smadrer. Men på dette tidspunkt af aftenen, var det faktisk rart med lidt afveksling, efter et par gustne frontalangreb fra dødseliten i DK. Jeg kender faktisk intet til Malrun, men var i starten meget imponeret over hele pakken – især vokalerne gjorde indtryk. Men da de tostemmige eskapader holdt ved, selvom der kun var en mand ved mikrofonen, må jeg ærligt talt indrømme, at begejstringen dalede en anelse. 

Set som helhed, var Malrun klart en positiv overraskelse. De var lidt, ligesom Vanir, ”odd-man-out”, men den rolle greb de på fineste vis, og gjorde rigtig god figur, og i forhold til de første par bands på dagen, var forskellen mellem amatør-bands (skrevet i ordets absolut bedste forstand) og semi-professionelle virkelig kridtet op. Malrun stod for dagens overraskelse.

Karakter: 4,5/6

 

Dawn of Demise

DK’s tungeste boyband er nok det band, jeg har set live flest gange. De har aldrig været dårlige – Der har været gange, hvor de har været knapt så gode, men de har altid leveret et show, som de færreste danske bands kan matche. Og denne aften var ingen undtagelse. Med en særdeles oplagt Scott Jensen i front, var der ingen grænser for, hvilke emner der skulle debatteres mellem numrene. Scott har tabt sig, og han mener selv, at han ligner en ung Freddie Mercury. Ligeledes opfordrede han folk til at ”få noget fisse og nogle bajere… Men flest bajere…..”

De lagde ud med et par af de gamle, og folk, de der var tilbage, var med fra start. Klokken var på dette tidspunkt 1.00, så man var efterhånden lidt brugt, men det sked folk på og brugte deres sidste kræfter på at gå amok. 

Dawn of Demise luftede deres nye trommeslager, Bastian, der også gør sig i Blood Label. Han gjorde det virkeligt godt, og virker som en god tilføjelse til bandet. De har i øvrigt påbegyndt indspilningen af deres kommende album, og fra den skive fik vi to nye numre i form af ”The Process of Killing” og ”Sadistic Gradification”. Begge numre virkede i mine ører lidt atypiske – Knapt så hurtige, men enormt tunge og meget groovy. DoD er gode til at groove, og det kan være, at den nye skive byder på nye tider?

Der var ingen tvivl om, at Dawn of Demise VAR hovednavnet denne aften, og de spillede også som et hovednavn. Numrene blev eksekveret i sikker stil, og de virkede friske og vitale – også de gamle, der efterhånden har 8-10 år på bagen. Dawn of Demise satte kronen på værket, og man følte, at det var den logiske finale på en yderst vellykket dag i metallens tegn, i Viborg.

Karakter: 5,5/6

 

vmf2014 dawnofdemise

DAWN OF DEMISE 

 

Set som helhed var Viborg Metal Festival bestemt en positiv oplevelse. Der var musik for næsten enhver smag, der var billige øl, der var en chill-out lounge, hvor musikken var lige rigelig høj til min smag, men der var sofaer. På den lettere negative side, var programmet måske lidt for langt – det strakte sig over en lang tidsperiode, og man var, indrømmet, lidt lang i masken til sidst. Jeg er sikker på, at de unge, der startede dagen ud med at høvle bajere i lind strøm, tog hjem før det blev virkeligt sjovt. Der kunne ligeledes i min optik godt have været lidt mere merchandise og andre småting – men det er småting!

Først udgave af Viborg Metal Festival gav smag for mere, og jeg, og mine kumpaner håber, at der bliver mange flere af den slags, for det var en hyggelig festival, og det var fedt at se, at folk kom langvejs fra, for at høre hegn – SÅDAN!!!

 

  • Velociter_1
  • Forfatter: Sebastian Dammark
  • Corpus Mortale_3
  • Forfatter: Sebastian Dammark
  • E'nemia_2
  • Forfatter: Sebastian Dammark

Se hele galleriet fra Viborg Metal Festival!

 

 

Læs også vores interview med festivalens arrangør Michal Gajos.

Læs mere...

Viborg Metal Festival annoncerer aflysning samt erstatning

Viborg Metal Festival løber af stablen på lørdag, den 3. maj, på Paletten i Viborg. Nu blot få dage før festivalen, må festivalen melde ud at åbnings bandet Against the Hollow har måtte aflyse deres optrædende.

Bandet skriver:

”Der er opstået nogle pludselige interne problemer, der desværre gør at det ikke er muligt for os at gennemføre koncerter over det næste stykke tid og desværre heller ikke lørdag....”

 

Against the Hollow erstattes derfor med meget kort varsel af det nordjyske band Caro. Viborg Metal Festival skriver:

”VMF er meget stolte at kunne præsentere Caro som åbner festivalen i morgen. Caro er uden tvivl et af de mest talentfulde danske bands. Trommeslageren har et lille side projekt kaldet Iron Fire og forsangeren kan bl.a. høres på årets Copenhell i hans "fritids band" Blood Eagle og resten af drengene er mindst ligeså tjekkede.

Vi kan ikke forestille os en bedre start på festivalen og mener at vores lineup er blevet styrket.Nu er der i hvert fald ingen undskyldninger for ikke at møde op fra starten når Caro går på scenen lidt efter kl. 14 i morgen”

 

Udover Caro, kan man også opleve følgende bands: Dawn of Demise, Corpus Mortale, Malrun, Vanir, Ferocity, Deus Otiosus, E’nemia, Velociter og Beyond the 9th.

 

CARO Letchworth Village

 

Læs mere...

Viborg Metal Festival - Interview med Michal Gajos

Den 3. maj løber første udgave af Viborg Metal Festival af stablen. Arrangementet finder sted på Paletten i Viborg og koster 170 kr i forsalg og 200 kr i døren. På plakaten finder vi 10 spændende danske bands, her i blandt stærke bands som Dawn of Demise, Corpus Mortale, Malrun og Ferocity.

Vi stillede arrangør Michal Gajos nogle spørgsmål omkring festivalen, for at finde ud af hvad der skal til for at lave sådan et arrangement og hvilke tanker de har gjort sig med hensyn til programmet og festivalens fremtid.

 

Læs mere...

Deepsend Records mini-tour

De fire danske Deepsend Records bands; Corpus Mortale, Ferocity, Deus Otiosus og tidligere Deepsend band Dawn of Demise, er gået sammen om en mini Deepsend Records tour, hvor man vil kunne opleve dem i 4 forskellige danske byer, her i blandt Viborg Metal Festival.

Ferocity’s bassist Lars Ole har udtalt:

”Så rykker vi igen ud og laver ballade på de danske spillesteder. Denne gang går det ud over hhv. Esbjerg, Viborg og København og vi tager vores labelmates fra Dawn Of Demise, Corpus Mortale og Deus Otiosus med os (ja okay, Dawn er ikke længere signet på Deepsend Records men det er bare en detalje). Lige præcis Aarhus må desværre undvære os, men der kommer Death Comes Pale og overtager stafetten.
Håber vi ses!!!”

 

Datoerne er følgende:

2. May - Konfus, Esbjerg/ DK
3. May - Paletten, Viborg/ DK (Viborg Metal Festival)
22. May - Studenterhuset, Aarhus/ DK (med Death Comes Pale, uden Ferocity)
23. May - Lygten, Copenhagen/ DK

 

Dawn of Demise:

Corpus Mortale:

Ferocity:

Deus Otiosus:

Læs mere...

Viborg Metal Festival er nu klar med en fuld line up

I går skrev vi om de seneste offentliggørelser fra Viborg Metal Festival, som bestod af Malrun, Vanir, Beyond the 9th og Velociter. I dag har arrangørrende offentliggjort det fulde program, som bestyr af yderlige 2 bands, som begge oser langt væk af død, her er nemlig tale om Corpus Mortale og Deus Otiosus.

 

Om de 2 bands skriver arrangørerne følgende:

”Så er tiden kommet til de to sidste bands. Efter en uge i den bløde ende skal vi til et band der er old school på den nye måde. Copenhell sidste år og nu VMF. Man må sige det kører for Deus Otiosus . Velkommen til VMF lineup.

Sidste navn på plakaten ingen ringere end Corpus Mortale. Dansk Død i sin rendyrket form. HORNS!”

 

Samtidig udsender festivalen en pressemeddelelse for det fulde program og infoer om festivalen:

”Festivalen finder sted på Paletten i Viborg den. 3. maj 2014. kl.14.00 til 2.00
I løbet af det 12 timer kan publikum opleve 3 hovednavne, 3 større danske navne på labels og 4 upcoming navne.

Lineup:
Dawn of Demise
Malrun
Corpus Mortale

Vanir
Ferocity
Deus Otiosus

Beyond the 9th
Velociter
E'nemia
Against the Hollow

 

Ud over de 10 bands bliver Palettens foyer omdannet til en metal lounge med DJ, videoprojekter mm.
Billetprisen er kun 170 kr i forslaget.”

 

VMF

Læs mere...

Viborg Metal Festival – 4 bands føjes til programmet

I sidste uge offentliggjorder Viborg Metal Festival de første 4 navne på forårets program, det blev Dawn of Demise, Ferocity, Against The Hollow og E’nemia.

I denne uge er yderlige 4 bands offentliggjort, her er tale om Malrun, Vanir, Beyond the 9th og Velociter. Arrangørende har givet følgende udtalelse om de forskellige bands:

”Vores anden headline henvender sig til alle der elsker en god melodi og et show i verdensklasse. Inden VMF udgiver de en ny single og drengene har lovet os at magien fra deres show på Copenhell sidste år når nye højder på VMF. Velkommen til Malrun!!!

Det sidste upcoming navn på VMF bliver det lokale Beyond the 9th. Drengene er på vej med deres første EP i foråret og forventningerne er helt i top. Selvom vi ind til videre kun kan høre nogle live og preproduction numre er vi sikre på at BT9 bliver en fed oplevelse på VMF

I den gamle by Viborg skjønne kvæd skal der lyde når Roskilde vikinger indtager VMF's scene: Vanir, mjød - nej det bliver fedt!

Oven i al den død i sidste uge, glæder det os at præsentere Velociter. De unge thrash'er fra Herning er helt
klart nogen der kommer på de store scener i løbet af kort tid. Godt VMF kommer de andre i forkøbet.

Vi vil gerne opfordre jer alle til at købe jeres billetter allerede nu. Salget er i fuld gang og som vi skrev før er der kun begrænset antal pladser.

Køb din billet ved at følge linket fra Palettens hjememside:
http://www.paletten.dk/program_selected.aspx?ID=7719149

eller direkte på Billetlugen:
https://www.billetlugen.dk/musik/32795/viborg-metal-festival-2014/

VMF - Crew"

 

Viborg Metal Festival er en nye årlig én-dags metal festival i Viborg som finder sted for første gang den 3. maj 2014 i samarbejde med spillestedet Paletten.

Festivalen har offentliggjort at de vil have 3 headliners, 3 større navne på label og 4 upcoming bands.

 

Læs mere...

Viborg Metal Festival – flere navne offentliggjort

Og de bliver ved, i går offentliggjorder Viborg Metal Festival deres første to navne på forårets program, det blev Dawn of Demise og Against The Hollow.

I dag har festivalen offentliggjort yderlige 2 bands, de to aalborgensiske bands Ferocity og E’nemia.

Her er hvad arrangørerne skrev om de 2 bands:

”I dag skal vi til dobbelt A

Vi hos VMF mener at de her drenge har lavet en af de bedste dødsmetal skiver i 2013.
Det er brutalt, det er ondt og vi glæder os helt vildt! Velkommen til Ferocity!

Det andet navn fra Aalborg er E'nemia. Her er der tale om metalcore i den hårdere ende.
Live er E'nemia en energibombe og de leverer hver gang. ”

 

Arrangørerne forsætter omkring billetsalget som startede i dag: 

”Billetsalg begynder kl. 10 i dag. Prisen er som tidligere nævnt 170 kr. (120 for palettens medlemmer) Der er IKKE studenter rabat.

Alle billetter bliver bliver sat i forsalg, hvilket betyder at du ikke kan være sikker på at at der er flere biletter i døren.

Køb din billet ved at følge linket fra Palettens hjememside: http://www.paletten.dk/program_selected.aspx?ID=7719149 
eller direkte på Billetlugen: https://www.billetlugen.dk/musik/32795/viborg-metal-festival-2014/

VMF – Crew”

 

Viborg Metal Festival er en nye årlig én-dags metal festival i Viborg som finder sted for første gang den 3. maj 2014 i samarbejde med spillestedet Paletten.

Festivalen har offentliggjort at de vil have 3 headliners, 3 større navne på label og 4 upcoming bands.

 

Ferocity - "The Sovereign" 

 

Læs mere...

Ferocity - The Sovereign

Mit første møde med Ferocity var på en anbefaling af den kære Bjørn Jensen fra Dawn of Demise engang, da Ferocity spillede på Aalborg Metal Festival. ”De er vildt fede”, sagde han. Jeg var nu rimelig uenig dengang, for jeg oplevede et utroligt stationært og muligvist nervøst band, der dengang havde en utrolig ensformig og kedelig lyd og megen lidt charme. Nu her 3-4 år efter er deres anden fuldlængde kommet i DeepSend Records’ hænder og dermed mine.

Albummet udmærker sig på flere punkter, og man skal ikke særlig langt ind i første nummer, før det står klart, at Ferocity virkelig har oppet sig. Én ting er den rigtig gode produktion, men en anden, og mere vigtig ting, er, at de skriver fede riffs og smider nogle fede melodiske guitarer ovenpå førnævnte riffs. Din produktion kan halte nok så meget, men kan du skrive et fedt riff og levere det med overbevisning, skal det nok gå.

Ferocity spiller på ingen måde originalt musik - deres stil er set før omkring 1.000.000 gange, og den stil er altså ved at være gennemtærsket. Men Ferocity formår alligevel at gøre det spændende. Ikke mindst fordi den traditionelle death metal-stil, der hersker på ”The Sovereign”, ofte bliver akkompagneret af et solidt groove, der leder tankerne hen på… Nemlig! Dawn of Demise.

Skal man drage paralleller, så er det helt oplagt at sammenligne Ferocity med det efterhånden noget udvandede Illdisposed... Altså inden de blev udvandede.

Kasper Wendelboe har i hvert fald et par ligheder med Bo Summer, og musikken er altså heller ikke stilmæssigt helt ved siden af det, de skøre århusianere leverer. Jeg vil dog til enhver tid foretrække Ferocity fremfor det nyere Illdisposed materiale. Ferocity er langt mere friske og upolerede.

Skiven, der varer lige over de 40 minutter, har et fint lille pusterum midtvejs i form af den instrumentale ”Abrubt Desolation”. De der små instrumentale interludes er snart et modefænomen på højde med internettet, men det er altså ikke at fornægte. Det skaber et fedt flow på en plade, hvor afslappede momenter og melodi måske kan være en mangelvare. Ellers bliver de resterende ni numre leveret rimeligt sikkert, om end vokalen bliver lidt for ensformig, så er det klart en fin plade, der bliver båret af de fede leads, melodiske guitarer og den effektive riffing. Titelnummeret og singleudspillet ”… and the Rest is Silence” er to rigtig gode eksempler herpå, så få lige syn for sagen. Ferocity er i hvert fald et af de bedre danske death metal bands!

Tracklist:

01: … and the Rest is Silence

02: Chain of Command

03: Human Game

04: Son of Sam

05: XIIth Legion

06: Abrubt Desolation

07: The Sovereign

08: Blind Disciple

09: No rest for the Wicked

10: Blood Trophy

Total Spilletid: 40:53

 

Ferocity - "The Sovereign" Deepsend Records

Læs mere...

Ferocity udgiver ny musik video

Det aalborgensiske death metal band Ferocity har netop udgivet deres anden musik video fra bandets nye album ”The Sovereign”, videoen, som kan ses nedenfor, er til albummets titel sang og er instrueret, filmet og redigeret af Mnemic’s guitarist Mircea G. Eftemie.

Albummet ”The Sovereign” udkommer den 3. september igennem Deepsend Records.

Bassist Lars Ole Bøgel, har givet følgende udtalelse om videoen og albummet:
“After releasing our first single and live video for ”…And the Rest is Silence” this video is our first studio music video from the album ”The Sovereign”. The video was shot at The Wax Factory in Copenhagen and was directed, filmed and edited by Mircea G. Eftemie who also did the cover artwork for ”The Sovereign”. Mircea has previously done videos for big acts as Hatesphere, Illdisposed and Volbeat just to mention a few, so we are extremely proud to finally be able to share his work with our fans!!

Our album ”The Sovereign” is out worldwide through Deepsend Records on September 3rd. The album consists of 10 tracks and the reviews it has recieved so far is very promising; the first review was done by the living legend Frank Rini and besides scoring 9,5/10 it was reviewed as ”an almost perfect release” and labelled ”buy or die”. Make sure to keep an eye out for Ferocity!!”

 

Ferocity vil i september/oktober måned tage med Corpus Mortale ud i det danske land og spille en håndfuld koncerter, datoerne er følgende:
06.09 Konfus, Esbjerg (support by: Panacea)
13.09 Gyngen, Aarhus (support by: Prevail)
14.09 Rockstjernen, Herning (support by: Akoma)
21.09 1000fryd, Aalborg (support by: Emesis)
12.10 Drivhuset, Skive (support by: tba)

Nedenfor finder du også bandets debut video til sangen "...And the Rest is Silence".

 

Ferocity - "The Sovereign"

Ferocity - "...And the Rest is Silence"  

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed