fbpx

Dyscarnate - With All Their Might

Fem år er der gået siden Dyscarnate senest gav livstegn i form af albummet ”And So It Came To Pass”, men nu er den engelske trio klar igen, ikke kun med deres tredje fuldlængde album, men også med ny bassist i skikkelse af Al Llewellyn.

Dyscarnate har altid haft deres egen tilgang til Death Metal, og det fortsætter de med på ”With All Their Might”. Anført af Tom Whittys grumt brølende vokal lever bandet op til albummets titel, og giver den alt, hvad de kan. Og det er ikke så lidt, for i uptempo sager som "Of Mice And Mountains” og ”All The Devils Are Here” bliver der virkelig baldret igennem med masser af power. Alligevel er der endnu mere kraft bag, når tempoet sænkes, og guitaren bliver mere sejtrækkende – det gør ”This Is Fire!”, ”Iron Strengthens Iron” og ”Traitors In The Palace” til albummets mest bemærkelsesværdige numre.

Man kan klandre Whittys vokal for ikke at være særlig varieret, men power, det har den! Samtidig varierer udtrykket i musikken tilstrækkeligt hen over albummet til, at man ikke kommer til at kede sig; detaljer som de virkelig fede hooks i ”This Is Fire!” og den Dimmu Borgir-agtige kirkeklokke i ”Traitors In The Palace” pynter på helheden.

Slutnummeret taler derfor ikke sandt; der er masser af ting, som lykkes rigtig godt for de tre briter. Det gør ”With All Their Might” til gennemført udspil, som fortjener at tiltrække Dødsmetal fans.

Tracklist:
1. Of Mice And Mountains
2. This Is Fire!
3. Iron Strengthens Iron
4. Traitors In The Palace
5. To End All Flesh Before Me
6. Backbreaker
7. All The Devils Are Here
8. Nothing Seems Right
Samlet spilletid: 39:06

 

Læs mere...

Kæmpe dosis musik videoer fra bl.a. Dyscarnate, Benighted

Så blev det igen tid til en omgang nye musik videoer fra store samt små bands, danske og udenlandske bands.

Så i stedet for at lave en masse nyheder for alle videoerne, kommer vi her med en opsamling af nogen af de seneste rock og metal videoer.

Heriblandt finder man musik videoer fra de danske bands Hell’s Domain, Evra så vel som Dyscarnate, Kampfar, Benighted og mange flere.

 

De danske thrash hoveder i Hell’s Domain er klar med musik video til sangen ”In TheTrenches…”, sangen er taget fra gruppens selvbetitlede debut album, som udkom i september måned 2013 via Punishment 18 Records. Videoen indeholder live optagelser af Markus Prämaßing fra gruppens udsolgte koncert med Dark Tranquillity på Logo i Hamburg, Tyskland.

 

Denne video er ved at være en lidt ”gammel” sag nu, det københavnske hardcore band Evra, udgav den 1. januar, deres video til ”Erase/Rebuild”. Sangen er taget fra bandet selvbetitlede ep, hvilke kan hentes via gruppens BandCamp profil her.

 

I dag, mandag den 13. Januar, udgav det engelske death metal band Dyscarnate deres nye video. Den nye video er lavet til sangen ”In The Face Of Armageddon”, sangen stammer fra albummet ”And So It Came To Pass”, som genudgives via SOAR/Century Media den 2. februar.

 

Videoen ”Experiance Your Flesh” er første smagsprøve på Benighted’s nye album ”Carnivore Sublime” , som udkommer via Season Of Mist til februar.

 

Kampfar er klar med endnu en lyrik video, denne gang til sangen “Swarm Norvegicus”. Sangen stammer fra det norske black metal bands sjette studie album ”Djevelmakt” som udkommer den 27. januar igennem Indie Recordings.

 

Metalcore bandet In This Moment vil den 17. februar udgive DVDen “Blood At The Orpheum”, som består af gruppens ca. 100 minutters koncert på Madison i Wisconsin fra sidste år, så vel som bag scenen optagelser og interviews. Gruppen har udgivet følgende live video af sangen ”Beautiful Tragedy” fra koncerten.

 

Videoen til "Steelcrusher", titelnummeret fra det andet album fra Tel Aviv-baserede neo-Thrasher Hammercult, kan ses nedenfor. "Steelcrusher" vil blive udgivet på cd og vinyl den 27. januar via Sonic Attack / SPV og på albummet finder man gæst guitarsolo af Sepultura’s Andreas Kisser.

 

Phaze I, bestående af David Potvin (LYZANXIA) og hans bror Franck Potvin (LYZANXIA) samt ven Dirk Verbeuren (Soilwork, Devin Townsend Project), vil udgive deres andet album "Uprising", via Trepan Records / Wormholedath. Sangen "A Thousand Fingers og kløer", kan streames på YouTube klippet nedenfor.

 

Cadaveria - den italienske gruppe bestående af tidligere Opera IX sanger Cadaveria og ex-Opera IX trommeslager / Necrodeath vokalist Marcelo Santos (aka Flegias). Bandet udgiver deres første DVD "Karma" den 22. oktober, 2013 via Scarlet Records. Udgivelsen indeholder live optagelser, backstage video optagelser, tidligere uudgivet interviews og meget mere fra hele bandets karriere, med en spilletid på 2 timer og 40 minutter. Gruppen har udgivet følgende live video af sangen "Blood And Confusion" fra "Karma".

 

"No Familiar Faces", en helt ny sang fra det finske metal band Amoral, kan streames nedenfor. Sangen er taget fra bandets nye album, "Fallen Leaves & Dead Sparrows", som vil blive udgivet den 14. februar.

Læs mere...

Dyscarnate

Det anmelderroste engelske death metal band Dyscarnate besøgte Aalborg Metal Festival og leverede med overlegendehed en fremragende koncert, i den anledning satte vores rapporter Kevin sig ned med trommeslageren Matt Unsworth for at stille ham et par spørgsmål. Hør interviewet her

Læs mere...

Aalborg Metal Festival 2012

Torsdag

Rising (KHS)
Det tre mands store band "Rising" fra København havde fået æren af at sparke dette års festival i gang. Bandet blev grundlagt i 2008 og spiller hvad de selv kalder deres eget brand af heavy, aggressivt, atmosfærisk og melodisk metal musik.
Dette blev også ingredienserne i bandets 30 minutters spilletid på dette års festival. Det startede heavy, aggressivt og tungt. Med bandets navn er det passende at sige, at festivalen fra start rejste sig. Festivalen blev tordnet i gang!
Fremmødet var ganske okay taget tidspunktet i betragtning, og de fremmødte kunne lide det de hørte. For undertegnede var koncertens højdepunkt det altid fremragende nummer "Mausoleum" fra bandets debutplade "To Solemn Ash".
En god koncert og en god start på festivalen. Tjek bandet ud ved lejlighed, det fortryder du ikke.
Karakter: 4.5/6

Scarred By Beauty (KHS)
Andet band på førstedagen var københavnske "Scarred By Beauty". Bandet spiller hvad de selv kalder en blanding af post-hardcore/metalcore og progressiv metal.
Bandet lagde ud med en rigtig fed intro, hvor medlemmerne synkront gik frem mod scenekanten og gearede publikum op. Det var en rigtig fed intro, men desværre virkede bandets sceneoptræden en anelse indstuderet til sidst i koncerten. Det gør det svært at se, om bandet synes det er fedt eller ej.
Musikken er ikke altid lige mig. Det kan synes en anelse forvirrende til tider, og der er mange elementer på spil. Måske for mange. Når bandet laver deres breaks og spiller langsomt fungerer det til gengæld godt. Især break stykkerne fik folk til at headbange. Bandet skal dog roses for deres meget energiske show.
En okay koncert, som bare ikke ramte mig på samme måde som nogle af de andre koncerter.
Karakter: 2/6

Ferocity (KHS)
Torsdagens tredje band var det lokale "Ferocity", som derfor var på hjemmebane. Bandet spiller brutal og kompromisløs dødsmetal med melodiske elementer. Bandet har lige fået en pladekontrakt med amerikanske "Deepsend Records" med en udgivelse på vej i 2013.
Om det var nyheden om den nye pladekontrakt der medvirkede til bandets høje energi til koncerten vides ikke, men bandet virkede veloplagt foran sit hjemmepublikum. Der var god kontakt til publikum og publikum kvitterede med solid headbanging oppe foran.
"Ferocity" havde taget en solid setliste med og leverede varen. Det var en god dødsmetal koncert, som gik lige i løgposen - som det hører sig til.
En god koncert, som så endte med det minus at bandet blev afbrudt, da de gik over tid, hvilket gjorde at afslutningen blev lidt akavet. Ikke desto mindre var det en god og solid koncert.
Karakter: 4/6

Essence (KHS)
Aftenens fjerde band var de lokale trash metal helte fra "Essence". Bandet blev grundlagt tilbage i 2005 og siden er det gået støt fremad for bandet. De har netop sikret sig internationale kontrakter med "Rock The Nation" (Kreator, Exodus m.fl.) og "NoiseArt Records". Selvom bandet ikke havde spillet koncert siden i sommers, var forventningerne fra publikum selvklart høje ovenpå succesen.
Bandet lagde ud med en stor og fed intro. Der var, som forventet, mødt et godt antal folk op- Og publikum var med, især under numrene "Blood Culture" og "Shades of Black", som vitterligt er crowdpleasere i den gode forstand.
Bandet havde lånt Rasmus "Kalke" Nielsen fra "Caro" som bassist til aftenens koncert. Han klarede det udmærket alt taget i betragtning. Et minus ved aftenens koncert var lyden. Folk rundt omkring mig klagede over at den var ringe. Dette var rigtig ærgerligt da det tog lidt fokus fra koncerten og det, det handler om, nemlig musikken.
"Essence" leverede en solid præstation med et par fejl hist og pist, som sikkert skyldes pausen fra livejobs siden i sommers. Det var solidt og godt, men ikke specielt. Da det ikke var første gang jeg så bandet ved jeg, at de leverer live og har et sangkatalog, der vitterligt er fedt live. Aftenens koncert blev dog ikke den bedste jeg har set med dem, desværre.
Karakter: 3/6


Mercyful Diamond (KHS)
Det danske tribute band fra 2011 "Mercyful Diamond" havde fået æren af runde førstedagen af. Om det var et strategisk værk fra festivalen vides ikke. Men selvsamme dag proklamerede "King Diamond", at han ville være at finde på Copenhell 2013.
Jeg skal blankt erkende, at jeg aldrig på samme måde som mange andre, har dyrket "King Diamond". Jeg var derfor spændt på at se og opleve "Mercyful Diamond", som spiller hvad de selv på Facebook kalder de bedste sange i universet.
Om det var trætheden der meldte sig eller mit manglende kendskab til "King Diamond" ved jeg ikke, men bandet fangede mig ikke rigtigt. Heldigvis kunne jeg så opleve og se, at det gjorde de for mange af de andre fremmødte.
Jeg overhørte et par snakke om, at forsangeren led af ondt i halsen. Det mærkede man til gengæld ikke på hans vokalpræstation, som var fremragende. Jeg ved dog det om "King Diamond", at skal man lave et cover og hyldest band til hans musik, skal man kunne levere noget der minder om samme vokalniveau, ellers er det simpelthen plagiat agtigt. Men det kunne forsanger Michael Bastholm Dahl.
Det var mit klare indtryk, at de fleste fremmødte var glade for "Mercyful Diamond" som afrunding af førstedagen, og nyheden om at kongen vender hjem til Copenhell faldt i god jord hos mange. En måske passende afslutning på en god førstedag af Aalborg Metal Festival.
Karakter: 3,5/6
 

Fredag

Plague of Angels (MetalMorfar)
Så var det tid til dagens første udenlandske navn, Plague of Angels fra England. Jeg har ikke tidligere stiftet bekendtskab med de unge gutter, men mødet denne fredag startede lidt skidt – de første par numre blev leveret på en ret stiv og uinspireret måde, og det hele tegnede til at blive en fesen affære. Men det skyldtes åbenbart, at bandet lige skulle spille sig varmt, for herefter kom der mere gang i sagerne. Musikerne forblev ret stillestående, men formåede at give deres blanding af Thrash og Metalcore mere indhold. Et godt eksempel var da bassisten fik vist, at det ikke er for sjov, at han spiller på en femstrenget bas. Samtidig var den vekslende vokal med til at gøre numrene mere spændende, og det hele endte med at blive en udmærket koncert. Dem vil der sikkert komme flere af, for bandet har kun et par år på bagen, så de nævnte skønhedspletter kan sagtens fjernes ved hjælp af erfaring
Karakter: 3,5/6

Billy Boy In Poison (KHS)
Fredag havde jeg æren af at anmelde det københavnske death/metalcore band "Billy Boy In Poison", som har taget navnet fra kult filmen "A Clockwork Orange". Mit kendskab til bandet bestod af musikvideon "Contaminated", som mildest talt er sjov. Tjek den ud på youtube.
Fremmødet til koncerten var ikke prangende fra start, men som koncerten gradvist skred frem, kom der flere til. Bandet og især forsanger Steven virkede utrolig veloplagte og lagde hårdt ud. Der var kontakt til publikum fra star,t og Steven forsøgte gentagende gange at mane til mosh pit. Det helt store pit udeblev dog, hvorfor Steven på et tidspunkt fik spurgt, om det ikke var en metal festival publikum var til.
Jeg mener dog ikke man behøver at moshe for at kunne nyde musikken. Det er trods alt den, som det mest af alt handler om. Koncerten var ikke speciel på nogen måde, men bandet leverede et godt og solidt set i den sparsomme tid de havde. Det var en god oplevelse at høre bandet første gang.
Karakter: 3,5/6

Puteraeon (KHS)
Det svenske old-school dødsmetal band "Puteraeon" spillede efter "Billy Boy In Poison". Det var et ukendt land, da jeg aldrig havde hørt om bandet før. Jeg gik derfor ind til koncerten med spænding.
Bandet havde en kort intro, men ellers var det lige på og hårdt. Det var musikken bandet ville vise og ikke dem selv. Musikken var old-school, som bandet selv proklamerer. Det var et par dygtige musikere og især trommeslageren noterede jeg undervejs som ekstra dygtig.
Musikken blev dog en kende monotont i længden og som koncerten nærmede sig sin afslutning fornemmede jeg, at det blev en koncert bandet hev hjem på rutinen. Det var meget rutinepræget og firkantet.
Karakter: 2,5/6

Raunchy (KHS)
Københavnske og rutinerede Raunchy var det næste band på programmet. Bandet blev formet allerede tilbage i 1992 og har siden da bestået, dog med enkelte udskiftninger hist og pist. Bandet blev det første danske band til at blive signet af "Nuclear Blast Records". Anders Bøtter præsenterede bandet som det band, hvis navn "Sort Søndag" lytterne havde sværest ved at udtale, når de ringede ind med ønsker til programmet. Ikke desto mindre er bandet kendt af de danske metalhoveder og forventningerne derfor høje.
Det 6 mands store band er et liveband af kaliber. Det var de også denne aften. Med en intro, der bestod af Haddaways - What is love, som fadede over i en fed begyndelse på koncerten. Der var lagt op til fest fra start.
Bandet havde taget den sædvanlige gode energi med og havde skruet en god setliste sammen, som bød på gamle crowdpleasere som "I Get What I See", "Watch Out", "Warriors" og "The Bash". Disse sange tog især koncerten til et højere niveau da de må regnes for klassikere af bandets fans, som derfor skrålede med på omkvædene. Bandets energi smittede derfor også af på publikum som var med under hele koncerten.
"Raunchy" er et liveband med stort L. De leverer altid og det samme gjorde sig gældende denne aften. Bestemt en af de bedre koncerter på festivalen.
Karakter: 4,5/6

Fear Factory (KEV)
Fear Factory skabte en del røre om sig, da de i 1992 bragede igennem med deres nu 20 år gamle debut, ”Soul of a New Machine”. På det seneste har røren mest omhandlet lineup-skift og den slags. Fear Factory er ikke et band jeg har checket længe, men det kunne der jo laves om på med denne koncert.
Det stod ret hurtigt klart, at musikken bestemt ikke fejlede noget; stortrommerne knitrede ligeså flittigt, som de gjorde da Raymond Herrera tog sig af dem, og Dino’s guitar lød ligeså svulstig og mekanisk som i fordums tid. Det der ikke lød som vanligt var, suk, vokalen… Altså den rene. Den growlende/råbende vokal er måske blevet en anelse tørrere med tiden, men er stadig fin. Den rene vokal var virkelig (VIRKELIG) ikke særlig god. Hvis Burton skulle synge rent, skete ét af følgende scenarier:
1: Man kunne intet høre. Altså, der var ingen vokal.
2: Hans stemme knækkede under for den kraftige anstrengelse… og forsvandt.
3: Han sang pivfalsk. Altså, virkelig falsk… X-Factors værste tilfælde af folk der ikke kender deres begrænsninger, var nærmest bedre end hvad tilfældet her var…
Det var virkelig en sørgelig omgang at lytte på. Hverken ”Edgecrusher”, ”Martyr”, ”Self-Immolation” eller ”Linchpin” kunne ændre ved det faktum, at Fear Factory er ”past their prime”… I hvert fald i en live situation.
Karakter: 2/6

Devin Townsend Project (Rune)
Devin Townsend, en canadisk virtuos komponist, guitarist og sanger, har en baggrund med 20 albums, der differentierer alt fra punk til rock, fra progressiv rock/metal til extreme metal, og blues og ambient. Han fik sit store gennembrud hos Strapping Young Lad, der spillede aktivt fra 1994 til 1999 og 2003 til 2007. Deres stil var tung, brutal og hurtig, hvilket gjorde dem meget populære. Men her er det ikke Strapping Young Lad, der er i fokus. Det er Devin Townsend Project.
Som man venter på frontrække, for at se en af sine egne idoler, kan man mærke hjertet banke hurtigt af ren begejstring. Herved er man også bange for, om man egentlig har stillet for høje krav til, hvilket underholdningsniveau man forventer undervejs koncerten. Hvorimod allerede før bandet overhovedet var gået på scenen, var underholdningsniveauet højt, for med en projektor, der lyste op på scenen med humoristiske billeder og film, sjove internetfænomener, blev man allerede underholdt imens scenen var tom.
Og som ventet kom Devin Townsend og resten af hans projekt på scenen, og startede med at spille Supercrush! fra Addicted albummet, der på kort tid er blevet en klassiker, trods det at albummet kun er 3 år gammelt. Fortsatte med Kingdom, der er en gammel Devin Townsend sang fra Physicist fra 2000 men er blevet gen-indspillet på det nyudgivet album Epicloud. dog endnu mere nostalgisk bliver det med Regulator fra Ocean Machine, fra 1997.
Men alle de små formaliteter til side erklæres der, at legenden præcist lullede publikum ind i en ekstase af ren blasfemisk fascination, for med hans syngen, kan han kun være den eneste tilbage, der er i familie med sirener fra de gamle græske myter. Han sætter folk under en fortryllelse, som han fortsætter videre, fortæller smilfremkaldende jokes, og iværksætter Planet of The Apes, et ti minutters lang udpluk fra albummet Deconstruction. Man kan med lethed også mærke, at sangen har hentet inspirationer fra Meshuggah, og dette er den gudelige skikkelse ikke bange for at tilstå, for blot omkring halvvejs igennem sangen konstateres det lyrisk med: “While we all have lots of bands who influence still…we all rip off Meshuggah!”. Man lægger også mærke til den tunge stil, der spiles på hans Flying V syv strengs guitar, der ligesom alle andre af hans guitarer har et Devin Townsend signatur mærke placeret midt i gribebrættet, lysende i blåt.
Efter et energifyldt lang episk udpluk af en fantastisk fortælling, spilles en sjæler fra det nye Epicloud, Where We Belong, hvor der blev tændt lightere, for hvad ellers skulle man gøre når Devin Townsend befaler det?
Man kan virkelig mærke at Devin Townsend er en erfaren entertainer, og til trods for at det muligvis var punktligt arrangeret til mindste detalje, havde han en enestående evne til at gøre oplevelsen og følelsen, at det er spontant, drømmende og ekstraordinært, og som showet kørte videre med War og Colonial Boy fra Infinity albummet fra 1998, yderligere underholdt; ikke kun af manden med magten, men også af projektoren, der under næste sang, klassiske Vampira, afspillede sangens musikvideo. Det kan jo være et risikabelt spil, for hvis blot man laver småfejl eller spiller enten for hurtigt eller langsomt tempo, kan det hele jo gå ud og være asynkront. Men med bandets yderst talentfulde spil, kørte det hele overbevisende synkront. Næste sang, Lucky Animals, er et bevis på Townsends skøre humor, for med de levende billeder på scenen af dansende dyr samt en person i et gorilla kostume, kan man ikke andet end elske hans personlighed, når han er på scenen. Juular, næstsidste sang på setlisten, en temperamentsfuld sang fra Deconstruction, musikvideo i baggrunden, og som altid, lige meget hvor hen man ser, er der altid underholding i topklasse. Sidste sang på aftenen, Grace fra det nyeste album Epicloud, kom med kunstneriske leveringsevner i særklasse. Storhedsvanvid føles som drømme, der bliver til virkelighed. en sand episk kunstner, der kan sit kram og underholde masserne, med både humor, en smule seriøsitet og musik i verdensklasse.

Ærlig talt kan jeg intet negativt sige om manden, eller hans band, udover at jeg er misundelig på hans virtuose talenter. Men der var få ting der manglede, og dette er blot små hjertetætte ønsker, som alle der kender til hans album Addicted! lyster efter. For ønsket om at den skønne Anneke van Giersbergen også mødte op og sang med på sangene Supercrush, Kingdom og Grace. Men derimod har Devin Townsend selv udfyldt pladsen med pragt, og her fortjener han og hans band, seks ud af seks stjerner for en oplevelse, der helt igennem er memorabilia, noget der er værd at huske, og noget man fortæller sine børnebørn, når de er gamle nok til at høre om de gode gamle dage.
Karakter: 6/6

Lørdag

Caro (MetalMorfar)
Ved sommerens udgave af Day of Decay festivalen hørte jeg for første gang Caro, som dengang imponerede med frisk og fremadstormende Thrash. Derfor så jeg frem til at skulle høre og se de 5 ungersvende igen, og det var jeg ikke ene om; salen var pænt fyldt af lokale supportere, da Caro entrede scenen.
Og så gik det ellers derudaf i velkendt stil, hvor det ikke kun imponerede hvor sikkert numrene blev spillet, men endnu mere hvor meget spilleglæde, der strømmede ud fra scenen. Caro holdt simpelthen en fest, som vi andre fik lov at være en del af – det var stærkt! Samtidig udstrålede bandet stort overskud, ikke mindst til slut: Her byggede man stort op til et Napalm Death - cover for derefter at spille ”You Suffer”, som nok er verdenshistoriens korteste nummer. Det er ikke blot udmærket festivalhumor, men også afslutning på en koncert, der til fulde levede op til mine forventninger og understregede, at det kan betale sig at holde øje med Caro.
Karakter: 4/6

Dyscarnate (Kev)
De engelske unge knejter fra Dyscarnate havde fået 45 minutter til at overbevise om deres egenskaber. Da jeg så dem tidligere på året, var jeg alt andet end imponeret, men der var sgu noget ved deres optræden denne aften, der ramte mig. Bandet er en trio, og det giver jo sine helt naturlige begrænsninger, men det gjorde absolut intet, for Dyscarnate gik uimponeret til værks og serverede en af de fem bedste koncerter på dette års festival. Stramt death metal med dobbelt-vokal, god lyd og fed attitude på scenen.
Jeg kender ingen af numrene, men fik da vækket min interesse, da bandet fremstod engagerede og leverede varen til det publikum, der dog nok senere på aftenen skulle få stillet deres døds-tørst.
Karakter: 4/6

Dawn of Demise (Kev)
Det er efterhånden en rum tid siden jeg sidst så Dawn of Demise. I mellemtiden har de skiftet trommeslager og har smidt et album på gaden, så der var flere ting på spil denne eftermiddag.
Simon, den nye trommeslager, er bestemt et bekendtskab værdigt. Jeg synes han fik spillet de gamle numre på en måde, således at man ikke manglede nogle af de fede detaljer, men han fik også sat sit eget præg på dem. Mere end godkendt!
Setlisten blandede på meget fornuftig vis det gamle med det nye, og selvom man altid mangler et enkelt nummer eller to, var undertegnede godt tilfreds. Det var dog fedt, at de lagde ud med ”Extinction Seems Imminent”… overraskende at de også sluttede med ”Beyond Murder.
Som altid var Scott god for en håndfuld guldkorn og en bar mave. Det bliver aldrig kedeligt, og Dawn of Demise er stadigt et særdeles vitalt liveband med godt styr på at please deres fans. De har endnu ikke skuffet mig live!
Karakter: 4,5/6

Saturnus (KHS)
Det danske doom-metal band "Saturnus" var måske den mest alternative, men omend gode booking fra festivalens side i år. På en dag der ellers osede af brutalitet i form af trash og død, var det et skønt pust med doom halvvejs inde i dagen. Og muligvis et sats fra festivalens side. Men en ros skal der lyde for at booke et band fra en nichegenre iblandt trash og dødsmetal bølgen herhjemme.
"Saturnus" fejrer i år 20 års jubilæum, og udgiver samtidigt til december deres kun 4 udgivelse. Dette endda med et nyt line-up. Det var derfor spændende, at se hvordan et doom-band ville begå sig på en festival med masser af brutal metal.
Lad det være sagt med det samme: "Saturnus" koncerten blev et af festivalens absolutte højdepunkter for undertegnede. Genren fanger mig som ingen anden. Det kan være nok så rart at headbange, men "Saturnus" giver metalmusikken et liv, som sjældent opleves. Bandet skaber enorme lydbilleder og dybe stemninger. Forsanger Thomas A.G. Jensen sagde i et interview til Sort Søndag tidligere på dagen, at en god koncert for dem var, hvor publikum gik ind i musikken, ind i en trancelignende tilstand. Og netop muligheden for dette formåede bandet at skabe denne dag.
Flere gange stod undertegnede med lukkede øjne og oplevede det enorme, spændende og melodiske lydunivers, som "Saturnus" leverede. På en dag, som ellers var fyldt med trash, død og grindcore var det intet mindre end fantastisk at kunne læne sig tilbage og forsvinde ind i en anden verden for en lille times tid.
En storslået og stemningsfyldt koncert med dystre elementer. En times stemningspræget doom på en ellers aggressiv og brutal dag faldt i intet mindre end god jord.
Karakter: 5/6

Rotten Sound (Kev)
Finske Rotten Sound var et af de bands jeg havde set mest frem til, da deres crustede grindcore går lige i mine lunger!
Rotten Sound spillede i godt en time og fik serveret rigtig mange frontalangreb på publikum, der dog i starten virkede en kende ”døde”. Som koncerten skred frem fik de dog blod på tanden, og et lille circlepit kom på benene. Det var måske en smule svært at skelne numrene fra hinanden, da de tit kom i klaser på to eller tre. Dog fejlede energien absolut intet, og selvom guitaren på et tidspunkt ville være lidt på tværs, kan det ikke ødelægge eller pille ved, at Rotten Sound spillede et brag af en koncert – Det var i hvert fald ikke til at mærke, at det var fire måneder siden, de sidst havde spillet et show.
Denne koncert lover godt for det album, der meget gerne snart må komme!
Karakter: 4,5/6

Decapitated (Kev)
Dette er anden gang på godt et halvt år, at jeg skal se Decapitated live. Det band der har været så meget skidt igennem. Denne gang med en ny trommeslager og bassist i forhold til april måned i Århus.
Jeg er en af dem der klart foretrækker Decapitateds gamle materiale, og jeg må indrømme at jeg måske var en anelse skuffet over denne koncert. De spillede godt nok ”Spheres of Madness” og ”Day 69” men det virkede bare ikke helt til, at det hang sammen for dem denne aften. Jeg synes at guitaristen havde meget travlt med at spille nogle lange leads, der ikke gjorde noget godt for bandet. Vist er de dygtige og alt det der jazz, men jeg synes sgu det virkede til at de trådte vande i alt for lang tid, fra tid til anden.
Jeg er dog tilbøjelig til at tage i mente, at Decapitated er et class-act, og at deres næste album nok skal dræbe. Denne koncert var bare en anelse under par.
Karakter: 3/6

Gojira (Kev)
Ingen tvivl om at Gojira er det første band på Aalborg Metal Festival i mange år, der for alvor har gjort krav på tronen som ”headliner”, og er sluppet bedst fra det. Alt ved denne koncert blev leveret med en sådan professionalisme, at alle folk der kiggede på, har fået fuld valuta for deres penge. Udover det, var frontmand Joe Duplantier virkelig i sit es, så der var en del interaktion mellem band og publikum.
Gojira har efterhånden et stort bagkatalog at plukke af, og jeg er sikker på, at de numre der blev leveret denne aften tilfredsstillede langt de fleste, om end man godt kunne have brugt nogle flere/andre numre… Den vante sang, når et band har lavet mere end to plader.
Denne aften blev der budt på blandt andet: ”Vacuity”, ”Heaviest Matter of the Universe”, ”Backbone” og ”L’enfant Sauvage”, og de blev leveret med en energi der sjældent er set. Her tager Mario bag kedlerne altså præmien – Hold da kæft en magtdemonstration!
Når alt er sagt, så leverede Gojira det, der bliver forventet af et headlinerband og jeg tvivler på, at nogen i salen manglede noget i engagement, tekniske kundskaber og igen – professionalisme. Ligeledes er presset nu lagt på næste års headliner(e)… (host*MardukSylosis*host)
Karakter: 5/6

 

Alt i alt var dette års festival en succes, og man mærkede næsten ikke fraværet af de først-udnævnte headlinere, Marduk. Men når alt er sagt, så kunne det være sjovt at tænke i, hvordan festivalen kunne have artet sig, hvis ikke Marduk, Melechesh og især Sylosis havde aflyst…
Hvorom alting er, så var vi nogle glade metalhoveder, der lagde hovedet på puden lørdag nat – Tak for i år…. Ses helt klart næste år!!!

 

Artiklen er skrevet af: Kev, KHS, MetalMorfar og Rune

 

  • AaMF2012_15
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • AaMF2012_5
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • AaMF2012_10
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed