fbpx

Royal Metal Fest 2015 - Fredag

Nu var det endelig blevet tid til den årlige Metalmesse i Århus, nemlig Royal Metal Fest. Jeg var lidt skeptisk om jeg overhovedet ville tage af sted i år, da sidste år havde lidt af et sølle line-up i forhold til de seneste år. Men i år må man virkelig give ros til foreningen og konstatere, at de har oppet sig. Alt fra Týr til Destruction og Broken Hope til Anaal Nathrakh. Der var noget for alle fans under den store Heavy Metal paraply. Lad os komme i gang med anmeldelserne.


When Water Runs Deep
Første band på Voxhall i aften var When Water Runs Deep. På grund af trafikken i Århus, endte vi med at være en anelse forsinkede. Deres genre kan beskrives som Progressiv Metal/Groove Metal, som fungerede ganske udmærket. Forsanger Jonas Viuff var energisk og kommanderende på scenen, og det passede perfekt ind i musikken. When Water Runs Deep spillede en fin koncert, som jeg ville have ønsket, at jeg havde oplevet mere af.
Karakter: 3 ud af 6


Diamond Drive
Diamond Drive er et navn som springer op hele tiden, og jeg kan huske det som det var i går, da jeg fik stukket deres EP ”Reset-Press-Play” i hånden tilbage i 2012. Jeg har aldrig set Diamond Drive live før, som nok var lidt af en fejl for mit vedkommende. Bandet var tændt, og der var spækket med energi i lokalet. Der var ikke mange mennesker i lokalet, men alligevel var der nogle få headbangere imellem folk. Lyden var god, og det hele kunne høres tydeligt. Jeg hyggede mig gevaldigt under deres koncert, og deres entusiasme smittede af på resten af publikum. Diamond Drive gav os en fed opvisning i melodisk groove metal og alle forlod salen med et smil på læben.
Karakter: 3½ ud af 6

 


Diamond Drive Metal Royale 10 04 2015   048
Diamond Drive - Foto: koncertfotoaarhus.dk

 

Atlas havde arrangeret gratis øl i forbindelse med Den Tunge Radio, som nu er gået til 24 timers streaming. Det skulle selvfølgelig fejres med øl og at mødes med en masse bekendte fra det Århusianske metal miljø, så på grund af jeg ikke fik holdt øje med tiden, så missede jeg desværre The Pentulant, hvilket betyder at der ikke kommer nogen anmeldelse af deres show.


Destruction
De tyske Thrash helte i Destruction var kommet for at spille gammeldags Thrash med 80'er manérer. Bandet kom på scenen til en halvfyldt sal og lagde ud med ”Thrash Till' Death”. Energien var intens, og der blev både moshet og headbanget til højre og venstre. Da ”Nailed To The cross” blev spillet, var det et et højdepunkt for mit vedkommende, da det er mit favorit nummer med bandet. Derefter synes jeg energien gik lidt tabt, og det blev en anelse kedeligt meget hurtigt. Igen har det måske noget at gøre med at Destruction aldrig har været det band, som jeg har dyrket særlig meget. Efter noget tid begyndte mig og mine kammerater så småt at kede os under deres show, og vi valgte at forlade showet tidligt. Det var noget af en skam, men måske var mine forventninger sat alt for højt, men nu var der kun et band tilbage for i aften.
Karakter: 2½ ud af 6

 

Tyr Metal Royale
Týr - Foto: koncertfotoaarhus.dk

 

Týr
Mig og Týr har det tilfælles at vi er fra Færøerne, så Týr har spillet en stor rolle i mit liv. Jeg har alligevel en stor respekt for Týr, men alligevel er deres liveshows virkelig uforudsigelige. Jeg har oplevet Týr tre gange, og de har været alt fra fantastisk godt til ekstremt dårligt og så middelmådigt til at runde det hele af. Jeg havde ikke så høje forventninger til showet, men alligevel viste det sig, at vi var godt i gang ret hurtigt. Numre som ”Grindavisen” og ”Blood Of Heroes” satte en høj standard, og jeg morede mig for vildt imellem publikum med masser af øl og den gode stemning var helt i top. Mine personlige højdepunkter var numre som ”Tróndur Ì Gøtu” ”Sinklars Visa” og den evige fede ”Hold The Heathen Hammer High”. Det var mod slutningen af aftenen, og vi fik ”Ramund Hin Unge” smidt i fjæset og der gik ren fællessang i hele Voxhall. Det var et fedt gensyn med Týr og at få lov til at synge sine folkeviser igen var også super fedt. Den eneste kritik jeg kan komme med er nok, at der var alt for meget at deres nyere materiale som blev spillet, da jeg er mere tilhænger af deres gamle materiale, men tak for denne gang Týr, og kom snart tilbage!
Karakter: 4 ud af 6

 

Se lørdagens reportage her!

Læs mere...

Royal Metal Fest 2015 - Lokale helte og sjællandsk roll

  • Udgivet i Nyheder

Over de sidste uger har Metal Royale præsenteret større udenlandske navne på festivalen, men ingen Royal Metal Fest uden danske bands.

Metal Royale udtaler:
”Vi skal ha’ thrash, vi skal ha’ melodisk aggresivitet, og vi skal ha’ rock som skudt ud af udstødningen på en lastbil. Der er lagt op til dansk hyldest af metal!

 

Thrash som mor kan lide det
De lokale thrash-helte i Hell’s Domain er garanti for et fedt show. Det Aarhus-baserede band, som består af tidligere medlemmer fra Hatesphere, Exmortem, Grope, Artillery og Koldborn, blev dannet i 2007, men fik først det endelige line-up på plads i 2011. Der bliver spillet musik som ligeså godt kunne have været lavet i 80’ernes San Fransisco Bay Area. Det er energisk, catchy og der er fart over feltet. Den selvbetitlede debutplade udkom i 2013, og har fået flere gode anmeldelser. Devilution.dk skriver: ”Hell's Domain siger selv, at de har søgt efter det catchy, og det er lykkedes. Sjældent har en dansk skive haft så mange fængende omkvæd”. Med medlemmernes 300+ koncerter til sammen er der lagt op til et stabilt thrash-show!

 

Melodisk genremix
Endnu et band med aarhusianske rødder har fundet vej til årets festival. Der er tale om Diamond Drive som er synonym med velspillet og udadvendt metal, der giver associationer til DevilDriver, såvel som Alice in Chains. Uden at lade sig begrænse af genrer, har Diamond Drive siden 2007 udgivet 3 anmelderroste EP'er og senest albummet "Temporality" fra 2013, der ligeledes høstede store roser fra diverse danske og udenlandske medier. Bandet kommer i foråret 2015 med en ny udgivelse, hvor den kompromisløse stil videreudvikles.

 

Chopperrock
København anno 2014. Fire erfarne musikere ville spille rock. Det begyndte de på, og Swindler blev dannet. Med to nuværende medlemmer i thrashbandet Hatesphere, samt tidligere medlemmer i Rock Hard Power Spray og Surfact, er der tale om yderst kompetente kræfter. Stilen er gedigen rock med skrald på guitarerne, bund i bassen, smæk på trommerne og rasp på vokalen. Sangskrivningen er i top, og der lægges tydelig vægt på det fede riff og det fængende omkvæd. Rytmegruppen svinger bundsolidt, og de overlegne soli er kronen på rockværket. Dette jernfirkløver kan nemt blive en magtfaktor på den danske rockscene i de kommende år.”

 

Den ottende Royal Metal Fest afholdes på Aarhus’ fineste spillesteder; Atlas & VoxHall d. 10.-11. april 2015. Programmet byder desuden på bl.a. whiskysmagning, biergarten, metalmarked, promo-events samt koncerter med Anaal Nathrakh (UK), Týr (FO), Destruction (DE), Belphegor (AT), Broken Hope (US), Internal Bleeding (US), The Walking Dead Orchestra (FR), When Water Runs Deep (DK) & The Petulant (DK), samt andre endnu-ikke-offentliggjorte artister.”

 

Pris (ekskl. gebyr):
Fredagsbillet 295,-/ Lørdagsbillet 295,-/ Partoutbillet 395,-/ Whiskysmagning +290,-

Læs mere...

The Interbeing vender tilbage på scenen med nyt materiale

I over et års tid, har københavnske The Interbeing gået stille med dørene, og nu efter længe venten vender bandet nu tilbage på metalscenen, hvor de spiller 2 koncerter i hhv. København og Aarhus, her vil man for første gang kunne opleve materiale fra det ventede andet album.

 

Pressemeddelelsen lyder således:

”Det københavnske industrial-metalband The Interbeing cementerede deres position på den europæiske metalscene i 2011 med debutalbummet "Edge of the Obscure".

The Interbeing er snart klar til at følge op på succesen med det endnu unavngivne andet album, som forventes færdigindspillet i løbet af 2014. Allerede til april vil man kunne få smagsprøver på helt nye numre fra det kommende album, d. 4. april på Radar i Århus og d. 12. april Beta i København. På Radar vil det aarhusianske groove metal band Diamond Drive supporte, mens anmelderroste stoner rock/metal band Black Book Lodge sparker showet på Beta igang.
Modtagelse af første album
"Edge of the Obscure" blev modtaget med stor ros fra både anmeldere og publikum, bl.a. kvitterede Gaffas anmelder Keld Rud med 5/6 stjerner og kommentaren: "'Edge of the Obscure' er uden tvivl det bedste danske metalalbum, jeg har hørt i år".

Pladen endte med at ligge nummer 1 på Ruds liste over bedste albums i 2011. I udlandet blev albummet ligeledes blevet rost til skyerne i de største europæiske metalmedier. Bl.a. gav Metal Hammer UK karakteren 8/10. Dette medførte også, at det verdenskendte metalmagasin håndplukkede bandet til at deltage i deres showcase på den internationale branchefestival South by Southwest i Austin, USA. Metal Hammers redaktør Alexander Milas udtalte i den anledning: "We have deemed them
to be of immense international import."
"Edge of the Obscure" blev efterfølgende genoptrykt i Japan i 2012.

Efter heftig touraktivitet i ind- og udland i perioden 2011-2012, headlinede The Interbeing Pandæmonium-scenen på Copenhell i sommeren 2012, og spillede samme år support for Stone Sour i Store Vega.”

 

THE INTERBEING LIVE

4 April @ Radar, Århus + Support: Diamond Drive
12 April @ Beta, København + Support: Black Book Lodge

 

"Shadow Drift" fra "Edge of the Obscure"

Læs mere...

Raunchy, But We Try It, Diamond Drive

Lørdag aften er vel den ideelle aften for en livekoncert? Lørdag d. 5. oktober, var der i hvert fald rig mulighed for at komme ud og nyde nogle gode toner. Med koncerter rundt i hele byen, havde denne anmelder indfundet sig på KB18 i Kødbyen, hvor danske Raunchy spillede op til fest. Ingen fest uden nogen at fest med og Raunchy havde gjort sig selskab af tyske But We Try It samt danske Diamond Drive. Svenske Nuclear Salvation, skulle ligeledes have været del af festen, men havde desværre været nød til at sløjfe denne del af touren. 

 

Diamond Drive

Kort om Diamond Drive; Bandet har eksisteret siden 2007. Siden dannelse, har bandet haft et par udskiftninger, hvor såvel trommer som vokal er skiftet. Genren er alternativ metal med et hint af nu-metal. Sidste år udkom bandets fuldlængde debut, Temporality, og siden da er det så bl.a. blevet til tour med Raunchy.

 

Sandsynligvis grundet svenskernes afbud, gik den århusianske kvintet først på scenen en halv time efter annonceret på KB18 hjemmeside. Heldigvis, fristes man nærmest til at sige, da det var utroligt få, der havde valgt at møde op fra start. 20:45, havde lidt flere heldigvis fundet vej, og en lille forsamling på 20 personer, havde ligefrem fundet vej helt frem til scenen! Et forfærdeligt sløjt fremmøde, men heldigvis ikke noget der decideret påvirkede århusianerne. 

 

Til gengæld blev leveret en ganske fin opvarmning, der faldt fint i tråd med aftenens to andre navne. Det lykkedes for bandet, at få spillet publikum ind i salen, hvor tilskuerantallet gennem koncerten blev fordoblet. Lydforholdene i KB18 er bare ikke fantastiske og med en tromme, der bragede igennem og en guitar, der lå for lavt i lydbillede, blev hele koncerten en smule mudret. Til gengæld var der ikke andet end smil at se på scenen. Bandet spillede energisk og entusiastisk og lod til at nyde aftenen.

 

En god start, der dog lydmæssigt bliver trukket lidt ned. 4 u af 5 til Diamond Drive.

 

But We Try It

Tyske But We Try It har eksisteret siden 2008. I 2010 udgav bandet deres fuldlængde debut, Dead Lights. Sidste år udkom bandet så med deres anden udgivelse, A Twisted Sanctuary, og således kom vi hurtigt over historien bag det tyske band. 

 

Til trods for at tyskerne gjorde deres for at få publikum ind i salen, var det endnu en gang forsvindende få, der havde fundet vej ved koncertstart. Lidt sløvt set i relation til at baren ellers blev hyppigt frekventeret. Det lod heldigvis ikke at påvirke But We Try It, og som Diamond Drive, leverede tyskerne en energisk koncert, selvom forsanger Jörn til tider virkede lidt modløs. Bandet tronede ellers frem på fornem vis i stort set ens uniformer, med Zach Galifianakis look-aliken Jörn centraliseret som styrmand midt på scenen. But We Try It spillede og forsøgte at få publikum med, men med mindre succes. Lyden var stadig ikke fantastisk og specielt de elektroniske elementer havde det med at drukne i trommer. Ærgerligt, da de elektroniske elementer ellers giver But We Try It’s numre kant og mere indhold end normalen. 

 

Bandet leverede fint men uden at imponere. Undervejs blev det til numre som ”Iron Reign” og ”The Great Disaster”, inden der blev lukket ned med et hurtigt ”Master Of Puppets” medly. But We Try It ville gerne, men det lykkedes heller ikke rigtig for dem, at få publikum med. 4 ud af 6.

 

Raunchy

Det er ved at være noget tid siden jeg sidste har set Raunchy. Som jeg husker det var det i Pumpehuset, hvor bandet spillede en håbløst kedelig koncert. Fjollet og useriøs. Siden da er der sket en del. Vigtigst af alt, bør fremhæves, at bandet har skifte forsanger Kasper Thomsen ud til fordel for Mike Semesky, der tidligere lagde vokal til britiske The HAARP Machine. Et interessant skifte, der om noget burde give et boost til det danske band. Det store spørgsmål var så, om det var til at mærke ved aftenens koncert?

 

Det korte svar er ja. Raunchy virkede som et nydannet band, med et fantastisk bagkatalog. Energi og nerve var tilbage på scenen. Kombineret med en ny forsanger der performede med attitude og aggressivitet, fremstod hele bandet langt bedre end de seneste ganges liveperformance. ”Nght Prty” startede festen og blev leveret med en nerve og intensitet, hvorved bandet fra start fremstod på og ikke mindst engagerede. Herefter rullede Raunchy ud i vanelig stil og leverede på bedste vis. 

 

Mike Semesky fremstod hele koncerten igennem tændt og virkede som om han altid havde været del af Raunchy. Til trods for problemer med at huske setlisten, blev der leveret og eksekveret med troværdighed. Vokalmæssigt virker Semesky også langt stærkere end forgængerne. Der er autoritet og dybde i vokal og det faktum, at han både kan levere rå vokal som skønsang, fungerede vellykket i kombination med Jeppe Christensen. 

 

Lydmæssigt fungerede det lidt bedre for Raunchy end de to tidligere bands, men samlet set, må det nok bare konstateres, at KB18 ikke er det bedste live-spillested. De elektroniske elementer havde det med at drukne fra tid til anden, mens specielt trommer bragede rundt i lokalet. Publikum virkede ligesom bandet på og engagerede. Der blev moshet som det kunne forventes, hvilket højnede intensiteten og naturligvis bidragede til at skabe vellykkede rammer. 

 

Efter en times tid lukkede og slukkede Raunchy for aftenens koncert. En koncert der må betegnes som en succes. Det var en fornøjelse at se bandet med fornyet energi og inspiration. Forventningerne til en kommende udgivelse er ikke blevet mindre efter denne aften. 5 ud af 6 til Raunchy.

 

Og så skal jeg for resten undskylde billedet benyttet til anmeldelsen – nød lærer 30 årig mand at google

 

Læs mere...

Diamond Drive - Temporality

Efter 3 demo-EPer er det blevet tid til det første rigtige album for Diamond Drive, og bandet fra Århus har sikret sig gode rammer for opgaven, idet optagelserne er produceret af Jacob Bredahl og mastered af Tue Madsen.

Pladeselskabet angiver genrebetegnelsen som Metalcore, og det er da heller ikke helt ved siden af, men den fortæller ikke hele sandheden. Numrene følger ikke slavisk den gængse opskrift herfor, så Melodisk Metal er generelt mere dækkende. At de også kan andet, vises i åbningsnummeret, som ikke kun byder på aggressiv Thrash Metal, men også en fint twistet titel. I det hele taget er det lykkedes for Diamond Drive at udstyre deres numre med meget mundrette tekster, hvor især de melodiske dele klarer sig godt. Et godt eksempel er omkvædet ”Do you even feel alive?” fra ”Shadow of a Ghost”, som virkelig bliver hængende i baghovedet.

Melodi alene gør det ikke, og der suppleres da også med masser af Metal-punch, som ikke er der for sjovs skyld, men virkelig holder gang i nakkemusklerne. De to hovedelementer matcher hinanden virkelig godt, og i de tilfælde, hvor balancen tipper, sker det i retning af Metal – trods meget fine vokaler bliver det aldrig for pænt.

Albummet har over tid arbejdet sig ind hos mig, og markerer et stort skridt fremad i forhold til, hvad jeg før har hørt fra bandet. Det er bygget op af kendte elementer, men Diamond Drive har sammensat en stribe stærke numre, som udgør en meget solid debut. Flot!

 

Tracklist:

1. Nineteen Eighty-Fear

2. Hopeful Cynic

3. Soaking Wet Sun

4. Deceiving

5. Five Stages

6. The Process

7. Clarity

8. Down the Drain

9. Age of Reason

10. Human

11. Shadow of a Ghost

12. Breached

 

Samlet spilletid: 52:46

 

Diamond Drive - Shadow of a Ghost

Læs mere...

Diamond Drive

Det århusianske hard rock / metal band Diamond Drive udgiver på fredag, den 7. juni, deres debut album ”Temporality” igennem det østrigske pladeselskab Noisehead Records. Vi har taget en snak med trommeslageren Nikolaj Jensen om det nye album

Læs mere...

Royal Metal Fest 2013 offentliggør tidsplan

Som vi skrev forleden, er det i weekenden der er kæmpe metal fest i Aarhus, nå Royal Metal Fest 2013 løber af stablen fredag den 12. og 13. april på hhv. Voxhall og Atlas.

Nu er tidsplanen for arrangementet offentliggjort og man kan få et overblik over hvornår de forskellige bands optræder samt andre spændende aktiviteter:

Læs mere...

Diamond Drive skriver kontrakt med Noisehead Records

Det århusianske hard rock / metal band Diamond Drive har skrevet kontrakt med det østriske pladeselskab Noisehead Records, hvor igennem bandet til juni vil udgive deres debut album ”Temporality”. Bandet har givet følgende kommentar:

“We're thrilled and finally able to announce that we've signed with Austrian label Noiseheadrecords for the release of our first full-length album, 'TEMPORALITY'. The album will be out in Europe in June 2013. More info on the release coming soon!”

 

Desuden har bandet for nyligt annonceret at de vil spille support for Fear Factory den 6. august på Atlas i Århus, bandet har givet følgende kommentar og info:

”We are very pleased to announce that we are supporting the mighty FEAR FACTORY (US) this summer at Atlas in Aarhus. It is an honor for us to share stage with one of our greatest inspirations and truly some of the most talented guys within metal music!

Date: 6th August 2013
Doors: 7:00
Show: 8:00
Price: 180,- DKK

Stay tuned for more exciting news in the near future.

Have a nice weekend!”

Læs mere...

Royal Metal Fest 2012

Pariah Syndicate
Kev: (3 / 6)
Jeg har altid troet, at Pariah Syndicate spillede goth/black metal, så da brutal death metal ramte mine øregange med 200 i timen, var det dog alligevel en positiv overraskelse. God energi fra scenen smittede af på publikum, og jeg må sige, at jeg nok sjældent har oplevet et mere overbevisende åbningsband på MRF end Pariah Syndicate. Dog sneg ensformigheden sig ind på mig, og efter 20 minutter havde jeg vist fået det ud af århusianerne, som var muligt. Dette laver dog ikke om på, at det var en meget fin åbningskoncert, som det unge band diskede op med.

By the Patient
Kev: ( 4/ 6)
Sidste gang jeg hørte By the Patient live, var det en ualmindelig kedelig omgang. Ingen scenetække og musikken virkede til at flyde sammen. Denne aften var dog en helt anden historie: By the Patient overbeviste mig med deres kraftfulde guitarløb, energiske temposkift og noget mere aktivitet på scenen. Dog kan der sagtens flettes lidt flere eskapader ind i drengenes optræden.
Nuvel… Der blev spillet til fra start, og de gæve bornholmere så sig ikke tilbage. De er dejligt brutale i udtryk, om end jeg synes, vokalen bliver lidt ensformig, så blev det altså til noget godt, det som BTP leverede. ”Luke 18:15 – 17” (Blot præsenteret som ”Luke”) var umiddelbart højdepunktet, men der var mange steder, hvor det virkeligt fungerede, så thumbs up… Og få så det album gjort færdigt!

HelHorse
Kev: ( 4/ 6)
Bandet, der førhen hed Dødning, opererer nu under banneret Helhorse. De har et orgel med på scenen og to sangere, der fiser rundt og går i vejen for hinanden. En overtatoveret guitarist med attitude og en bassist der minder om en buttet udgave af forsangeren fra Weezer… Men fuck hvor var det fedt!! Man kan snakke om, hvorvidt Helhorse (der kom med på et afbud) var malplaceret eller ej, men længe leve mangfoldigheden siger jeg! Deres sydstats-inspirerede tråd gik rent ind, og selvom jeg ikke kendte numrene, var det nemt at lytte med på. Klart et band der skal følges!

Saturnus
Kev: (4,5 / 6)
De gode gamle doom-rockere i Saturnus var vel årets overraskelse, for undertegnede, at se på plakaten. Jeg troede faktisk ikke, at de spillede længere, men hey…. Man kan ikke vide alt.
Grundet spisning kom jeg først ind i Saturnus’ set ca. halvvejs, men jeg nåede i høj grad at blive smittet af stemningen. Fuck, hvor gjorde de det godt! Jo vist så er tempoet til at falde i søvn over, og udtrykket er altså meget det samme, men det blev særdeles overbevisende leveret… Selv de der ”spoken-word-passager” som Saturnus ALTID har praktiseret, virkede ok på mig denne aften.
Der blev vist serveret et nyt nummer, og man kan vist vente sig en ny skive i løbet af 2012… Efter denne koncert, er jeg på!

Mercenary
Kev: (3,5 / 6)
Mercenary har aldrig 100 % været mig. Efter de har mistet deres signatur, har jeg helt og aldeles undgået dem. Det kunne jeg dog ikke denne aften, da jeg var eneste anmelder på posten:
Jeg blev faktisk noget overrasket, for det lyder til, at Mercenary har fået større nosser end nogensinde. Rene er virkeligt vokset med opgaven som sanger. Han når nok aldrig forgængerens højde, men han er sgu godt deroppe af!
Mercenary’s kundskaber kan der slet ikke sættes spørgsmålstegn ved, men jeg kommer altså til at kede mig bravt. Numrene flyder sgu en anelse sammen, og jeg synes, det hele virker meget ensformigt. Beklager drenge, men I gjorde/gør det bare ikke for mig.

Decapitated
Kev: (5 / 6)
Det polske band, der har været et og andet igennem, kunne igen få lov til at spille på festivalen. Halvdelen af bandet røg jo på en højst uheldig måde, men de nye folk synes at varetage hver deres position på glimrende vis. Især forsangeren er en energibombe af rang. Med dreadlocks ned til under røven er han et syn for sig, når han banger på scenen, men hans vokale præstation er der INTET at sætte på. Faktisk er det sådan hele vejen rundt, at Decapitated er brilliante musikere, der har et nærmest ekvilibristisk tag på instrumenterne. De havde også publikum i deres hule hånd, og man kan diskutere, om det havde været bedre at have polakkerne som hovednavn fredag…?
Long story short: Decapitated var det fedeste band fredag, og selvom deres nyeste plade har fået lidt heat fra anmelderne, så er det altså et superfedt liveband, som ikke holder sig tilbage!

Evergrey
Kev: (2,5 / 6)
Om det var fordi Decapitated havde suget al energi ud af publikum, eller om Evergrey simpelthen ikke har flere fans, vil jeg lade være usagt. Faktum var dog, at Evergrey spillede for en tredjedel af det publikum, der så Decapitated… Og det var sgu lidt synd. Personligt er jeg overhovedet ikke fan af Evergrey, men det er en krank skæbne at lide som hovednavn. Musikken var en omgang tynd power/prog metal, og bandet virkede noget fortørnede over det ringe fremmøde. Personligt blev det ingen åbenbaring for undertegnede, der tog sig selv i ofte at kigge på klokken… Det siger vist det hele.

Diamond Drive
MetalMorfar: (4 / 6)
Lørdagen startede dystert, for ved ankomst til Voxhall blev publikum mødt af et stort politiopbud, som skulle søge at sikre en fredelig demonstration i Mølleparken lige overfor Voxhall. Begivenhederne i den forbindelse fik indflydelse på bevægelsesfriheden for festivalens gæster, men i sidste ende var det primært folk med rygetrang, som led under dette. Indenfor startede Diamond Drive andendagen en smule nervøst, men da nerverne efter det første nummer var på plads, spillede bandet et set, som var både spændende, varieret og velspillet. Stilen indeholder både hårdtslående, groovy og melodiske elementer, og alle facetter blev håndteret rigtig godt. Jeg er især imponeret af sangeren Troels, som ikke bare synger fantastisk godt, men også skaber et energifyldt sceneshow. I det hele taget gjorde Diamond Drive en virkelig go´ figur og fik ikke blot givet dagen en super start, men også markeret sig som et band, man bør holde øje med.

Mordax
MetalMorfar: (3 / 6)
Næste band var Mordax, som var kommet til Aarhus fra hovedstaden. De 5 medlemmer spiller en stil, som falder i to kategorier; enten spiller de Death- eller også spiller de Thrash Metal. Førstnævnte er ret tungt, men ikke særligt varieret og bliver derfor ret hurtigt for monotont og uinteressant efter min smag. Det går meget bedre, når Mordax spiller Thrash; bandet lader til at befinde sig bedre i selskab med det høje tempo. Frontmanden Asbjørn leverede en energisk indsats, men alligevel lykkedes det ikke rigtigt at få salen med før det næstsidste nummer ”Treachery”, som er rigtig fedt. Afslutningen skete med Metallicas ”Ride The Lightning”, som blev fyret af i en okay version. Her havde jeg hellere hørt mere til bandets eget materiale som afrunding af et set, som samlet set var på det jævne.

Slow Death Factory
Kev: (3,5 / 6)
Denne koncert skulle have været beviset for Dødsfabrikkens tilbagekomst til de skrå brædder. Bandet gjorde da også fin figur, hvis man havde set dem uden lyd. Lyden var derimod helt horribel. Guitarerne lød mærkeligt forvrængede, trommerne var ultratynde og bassen var meget lav. Vokalen var nok det indslag, der havde den bedste lyd, men den var altså heller ikke helt god. Denne koncert går nok ikke over i historien som en af de fede. Tværtimod går den nok over i historien som skrækeksemplet over dem alle.
Numrene er der dog ingen, der kan tage fra Gilsted og Co. Riffs af høj klasse og groovyness over alt er det, han står for, og det kunne man trods alt godt fornemme. De tre nye numre, der blev præsenteret, virkede en anelse mere afdæmpede og meget mere vokalbaseret end tidligere. Lidt modigt var det, at det mest ”stille” nummer blev spillet som det næstsidste… Folk var dog på og med et lille gimmick i slutningen af koncerten, var humoren i hvert fald intakt. Efter en snak med Onkel Morten, er jeg dog overbevist om, at vi snart hører og ser mere fra Slow Death Factory.

Crocell
MetalMorfar: (3½ / 6)
Det skader aldrig at spille på hjemmebane, og salen var da også pænt fyldt op, da turen var kommet til Århus-bandet Crocell. Og de forstod at udnytte hjemmebanefordelen i en performance, som var mere målrettet, sejt og stramt spillet, end det var tilfældet de andre gange, jeg har hørt dem. Samtidig var settet pænt varieret, så der både blev plads til de helt tunge sager og de mere tempofyldte numre. Hjemmebanefordel eller ej; publikum i salen kunne li´ det, de fik serveret, og jeg må sige, at det var den bedste præstation fra Crocell, jeg endnu har oplevet.

H.O.T.E.L.
MetalMorfar: -
Så var det tid til en pause fra musikken, for kl 18 blev scenen indtaget af den lokale dansegruppe House Of The Eternal Life. Gruppen består af 5 piger, som klædt i læderjakker dansede til et mix af Rock og Metal. Ingen tvivl om at det var seriøst sat op og meget koncentreret fremført, men jeg synes alligevel, at det var malplaceret til en Metal festival. At jeg ikke er helt alene om den opfattelse kan tolkes af reaktionerne i salen, som forholdt sig passiv.

Endstille
MetalMorfar: (4½ / 6)
Det passive blev hurtigt blæst væk, da Endstille indtog scenen: Inden den første tone havde lydt, varslede bandets corpse paint, at vi skulle tage hul på aftenens første afstikker til den Sorte Metal. I forhold til bandets optræden på Aalborg Metal Festival for et par år siden, hvor jeg ikke var imponeret, var det et Endstille i helt anderledes form, der var på scenen denne lørdag. Tempoet var virkelig højt, og der blev hamret løs på instrumenterne, så publikum ubønhørligt blev ramt af en strøm af koncentreret Mørke. Anført af en vokal der skar gennem marv og ben, var settet ikke særligt varieret. Alligevel var det meget fascinerende at opleve, og det faldt i go´ jord hos publikum; flere gange mellem numrene lød råbene ”Endstille, Endstille” gennem salen, og da slutnummeret ”Navigator” døde ud, havde Endstille præsteret dagens foreløbige højdepunkt.

AEON
Kev: (4,5 / 6)
Aeons plads på death metal-scenen kan ikke fornægtes. De spiller superfedt, og så synger de om satan, altså en strammere udgave af Deicide. Hvad mere kan man ønske sig?!
Den koncert, de spillede på dette års festival, var noget federe end den, de sidste gang fyrede af, og tak for det… Men hvor fanden var ”There Will Be No Heaven For Me”?! Hvorom alting er, så er Aeon en flok dygtige musikere, hvor jeg især lige bed mærke i bassisten, der spillede noget hurtigt, men som også bangede med sit skæg. Imponerende! Tommy på vokalen er heller ikke helt ilde. Han kan lidt af hvert med stemmen og har også lidt humor på scenen. Blandt andet blev den mikrofon der lige pludselig satte ud, beskyldt for at være ”a christian microphone”.
Koncerten blev efter min ringe mening dog spillet for tidligt på aftenen, men fede var de. Death metal med kant og satan… Jeg kunne godt have brugt en halv time mere i selskab med de sataniske svenskere.

Taake
MetalMorfar: (5 / 6)
Taake var det navn, jeg havde glædet mig mest til at se på årets festival; ganske vist var albummet ”Taake” fra 2008 ret ordinært, men det nye udspil ”Noregs Vaapen” har indbragt priser og meget rosende omtale, ikke mindst i hjemlandet Norge. Ret beset er Taake kun et band i live-sammenhæng, ellers er der tale om et enkeltmandsprojekt for sangeren og musikeren Høst. Han satte sig fra start i centrum med en optræden, hvor han konstant udlevede numrene via sin vokal, mens han bevægede sig truende rundt på scenen. Sette havde lighedspunkter med Endstille, men Taake var på alle områder lige en tand bedre: Corpse paintet var lidt mere gennemført, musikken lidt sejere og hele sceneshowet lidt mere teatralsk. Det fungerede virkelig godt, og selvom musikken indeholdt overraskende lange passager, som var lige dele Rock og Metal, var der ingen mangel på power. Det var en opvisning i, hvordan Black Metal skal serveres og min absolutte favorit på festivalen.

Keep of Kalessin
MetalMorfar: (4 / 6)
Hvor mine forventninger til Endstille var ret små, baseret på bandets optræden i Aalborg, forholdt det sig stik modsat med Keep of Kalessin; deres sidste optræden i det nordlige Jylland stod stadig som super i min hukommelse, da bandet som aftenens næstsidste act stod på Voxhalls scene. Lige umiddelbart blev jeg overrasket over kvaliteten af de flerstemmige vokaler, disse var langt flottere end tidligere oplevet. Samtidig var det imponerende så flot og frem for alt fyldigt et lydbillede, bandet fik skabt med kun en enkelt guitar i spil. Til gengæld var det som om, at rammerne fratog musikken noget af sin vildskab og styrke. Vi fik den ventede blanding af Black- og Death Metal, men et eller andet sted virkede det for pænt og en smule ufarligt. Præstationen var på ingen måde dårlig, men i min bog leverede Keep of Kalessin det svageste bidrag til salens Black fans denne lørdag.

Pretty Maids
MetalMorfar: (5 / 6)
I 2009 spillede Pretty Maids et forrygende set på det års RMF, men i år var Horsens-bandet avanceret til hovednavn – det skruede naturligt publikums forventninger i vejret. Settets første del var præget af numre hentet fra den nyere del af bandets produktion, hvor især det seneste studiealbum ”Pandemonium” leverede flere smagsprøver. Jeg er ikke ret godt hjemme i den del af bagkataloget; måske er det grunden til, at numrene her ikke rigtigt fangede mig. I anden del kom der skæringer tilbage fra bandets tidligste materiale, og så begyndte tingene at rykke! Jeg ville godt have haft flere numre fra bandets Metal-skuffe og kunne sagtens have undværet den slidte ”Please don´t leave me” ballade – den blev til gengæld virkelig godt modtaget af publikum i salen. Det hele blev afsluttet med ekstranumre, som kulminerede i en lækker udgave af ”Red Hot and Heavy”, som Ken Hammer piftede op med lidt ”Smoke on the water” – cool performance. Skulle jeg vurdere koncerten 100% objektivt, burde Pretty Maids kun have 4 stjerner, men når jeg alligevel smider en ekstra oveni skyldes det, at bandet via suveræn kontakt til publikum formåede at afslutte årets RMF med en rigtig fest – en samlet præstation, som er et hovednavn værdigt.

Igen var det superfedt at opleve hvordan folk med forskellig alder, køn, livsholdninger og udseende kan samles fredeligt omkring en fælles glæde til Metal – en stor kontrast til de snæversynede konfrontationer udenfor, som krævede store politistyrker for at kunne løses. At begivenhederne ikke fik synderlig indflydelse på årets festival, skyldes både professionel håndtering af situationen fra arrangører og vagters side og publikums efterlevelse af de givne anvisninger. Men selvfølgelig ser vi frem til næste års udgave, hvor vi forhåbentlig kan koncentrere os 100% om det, det hele handler om, nemlig Metal!

 

Artiklen er skrevet af: Kev / MetalMorfar

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed