fbpx

Caro - Royal Metal Fest 2016

Inde på Voxhall er festen officielt gået i gang. For netop en fest er aalborgensiske Caro nemlig yderst kompetente til at kickstarte, hvad de beviste for mig på Mono Goes Metal i fjor. I aften fastcementerer de indtrykket.

Indrømmet: Det er lidt svært for mig at se, hvad Caro reelt har at byde på rent musikalsk. De laver intet som helst, som hverken Hatesphere eller Illdisposed ikke har lavet for længst. Et af de tunge, langsomme numre lyder fuldstændig, som om det bare er det forudgående nummer, der fortsætter. Og især aftenens tredjesidste nummer lyder som noget, der burde have befundet sig på en vis 19-årig skive med titlen “There’s Something Rotten in the State of Denmark”. Måske burde jeg i virkeligheden slet ikke give Caro mere end en middelmådig bedømmelse.

Men alligevel er det umuligt for mig ikke at nære en varm affektion for de friske nordjyder. De er faktisk pissegode til det, de gør, - jeg vil sågar tro, at de er det tightest spillende danske band på hele festivalen. Men en anden ting er, at de unge gutter udstråler en sælsomt smittende, positiv energi og virker helt enormt sympatiske. Sidstnævnte faktor skyldes dog i højeste grad særligt bandets altoverskyggende trumfkort, frontmand Michael Olsson, som jeg ikke vil tøve med at sammenligne med Jacob Bredahl. Somme tider er denne lighed dog måske lige lovligt slående, men hey: Lortet virker. Knægten har krudt i røven; han jorder rundt med mere energi end Bruce Dickinson, griner, fyrer jokes af og er i det hele taget et prægtigt livstykke at overvære. Det breder sig som en steppebrand blandt publikum, og dem er jeg jo altså en del af. Bare rolig: Jeg er overbevist.

Caro kan drive det vidt, hvis de satser på at ryste sangskrivningsposen lidt og tilføje nogle nye idéer til den efterhånden temmeligt stagnerende 21st century-dødsthrash. Men under alle omstændigheder kan de fandengaleme holde en fest af den type, der aldrig bliver mindre hyggelig, selvom temaet for længst er tried-and-tested og dets potentiale for længst afdækket og udtømt.

 

Tak til Michael B Nielsen/mbn-foto.dk for de fantastiske billeder!

Læs mere...

4 nye bands tilføjet Royal Metal Fest’s program

Foreningen Metal Royale føjer 4 nye navne på programmet til Royal Metal Fest.

”Råt skandinavisk & eksperimenter fra udlandet”, sådan beskriver arrangørene de 4 nye navne som består af lokale Crocell og nordjyske Caro, samt døds metal bandet Nero Di Mare fra Italien og det instrumentale rock og metal band Dysrhythmia fra USA.

Royal Metal Fest finder sted på Voxhall & Atlas i Aarhus, den 8.-9. april 2016. Begge dage vil musikken blæse derudaf på begge spillesteder.

Programmet består indtil videre af følgende bands: Gorguts, Psycroptic, Destroyer 666, BÖLZER, Nero di Marte, Dysrhythmia, Trepaneringsritualen, Crocell, Caro.


Metal Royale beskriver de 4 bands som følgende:
”Første danske navn på programmet er Crocell. Crocell leverer til stadighed Death/Black metal med masser af rå, skandinavisk kraft, og på bandets fjerde fuldlængde, ”Prophet’s Breath”, er denne beskrivelse mere passende end nogensinde før. ”Prophet’s Breath” er det første album med Crocells nuværende line-up, og det giver sig udslag i et mørkere og mere intenst album. Det kan f.eks. høres på det aggressive titelnummer, den monumentale ”Kingdom of Corruption” eller den næsten hypnotiske ”Contagious Purity”, som byder på gæstevokal af S fra Horned Almighty. Med mange års liveerfaring er der lagt i ovnen til et sublimt dødsmetalshow!

 

De hedder Caro, og de spiller nordjysk thrash fra Frederikshavn. Den opskrift har vi hørt før hos genrebrødrene Essence, som i øvrigt har hentet Caros bassist ind i egen fold. Caro er også ved at skabe momentum i undergrunden. De har bl.a. deltaget i W:O:A Metal Battle i 2012, hvor de imponerede mange med deres blanding af thrash og dødsmetal. De startede med at hedde Omen i 2007, men skiftede senere til Caro. I april måned 2012 udsendte de så deres debutplade ‘Alpha’, hvorfra nummeret ‘Shittalker’ stammer. Bandet gæstede Royal Metal Fest i 2013, og vi ser stærkt frem til gensynet!

 

Italienske Nero di Marte spiller dødsmetal, og er ikke bange for at eksperimentere med musikken. Det er nok en af grundene til at de er inviteret med på tourné af Gorguts, som også gæster festivalen. Nero di Martes musik er tidligere blevet beskrevet som mørkt, atmosfærisk, klaustrofobisk og ekspansiv, men bandet foretrækker at lade musikken tale for sig selv. Publikum kan vente sig en oplevelse, hvor man bliver bragt igennem mange forskellige nuancer af metallens univers!

 

Er man til de lidt mere skæve toner, så er Amerikanske Dysrhythmia noget der skal opleves. Det instrumentale rock/metalband har fået mange rosende ord med på vejen siden dannelsen i 1998, hvor bl.a. Metal Hammer i 2003 udnævnte albummet ”Pretest” som et af de 10 essentielle Mathcore albums nogensinde. Dysrhythmia har tidligere tournéret med bands som Mastodon, The Dillinger Escape Plan, og Clutch. Avant-garde rockmusik og jazz møder heavy metal. Det bliver et show hvor tungen skal holdes lige i munden, for at følge med i hvad der foregår!"

 

 

Læs mere...

De første 10 bands offentliggjort til Dark Mental Festival 2016

  • Udgivet i Nyheder

Dark Mental Festival har annonceret at de vender tilbage med endnu en omgang metal fest til april!

Festivalen har offentliggjort at de 10 første bands som skal spille til foråret, her er plads til et væld af danske bands som Caro, Dirt Forge og Eciton, samt udenlandske navne som svenske Valkyrja og Dark.

Her kan du læse festivalens offentliggørelse:

”Så er vi klar til at offentliggøre de første 10 navne til næste års Dark Mental Festival!

Vi er meget stolte af at kunne præsentere:

Valkyrja (SE), Genfærd (DK), Cruelty's Heart (DK), Caro (DK), Abscission(DK), DARK (SE), Dirt Forge (DK), Beyond the 9th (DK), Eciton (DK) &Ironguard (DK)

Som udmeldt har vi igen i år valgt at sætte et begrænset antal ”Early Bird” 3-dags billetter til salg. Salget starter i morgen d.1. december og kan købes via Paypal og Mobilepay.

De kommer som altid til at koste 280 kr. Der bliver KUN sat 40 af disse til salg så vær hurtige

Praktisk info til køb af billetter følger i morgen.”

 

Dark Mental Festival finder sted den 21 til 23 april på Kraftwerket i Valby.

Læs mere...

Dansk black metal på Viborg Metal Festival 2016

  • Udgivet i Nyheder

Viborg Metal Festival har i dag offentliggjort yderlige 2 navne til næste og tredje udgave af festivalen.

Denne gang bliver det de to onde danske bands Horned Almighty og Satanic Assault Divison som tilføjes programmet.

Festivalen har skrevet følgende:
”I år har vi fået fat i en lille pakke til jer med black. Om fredagen kan man opleve Satanic Assault Division. De har to skiver på CV’et og har arbejdet og spillet med store black navne. Vi er sikre på at I vil tage godt imod SAD

Det ondt, det er mørkt og de er kendte for at skabe en helt unik liveoplevelse. Vi glæder os til at blive forført i deres sorte univers. Raise your horns for Horned Almighty.”

 

 

Viborg Metal Festival afholdes endnu engang på Paletten i Viborg og denne gang udvides festivalen med endnu en dag og er flyttet til marts måned, helt præcis den 11. og 12. marts.

Festival’s arrangører har samtidig givet et fingerpeg til hvad årets program vil bestå af i form af denne opstilling:

Fredag:
Headline
Mellemstort navn x3
Satanic Assault Division
Upcoming

Lørdag:
Vader
Stort Navn
Horned Almighty
Caro
Mellemstort navn x2
The World State
Upcoming x1

 

Læs mere...

Vader headliner Viborg Metal Festival 2016

  • Udgivet i Nyheder

Viborg Metal Festival har netop offentliggjort deres headliner til næste og tredje udgave af festivalen.

Det bliver det polske death metal band Vader, som er aktuel med albummet "Tibi Et Igni".

Festivalen har skrevet følgende:
”Ladies and Gentlemen we are so very proud to announce the headlining act for next years VMF. Direct form Poland they do not need any introduction. We give you: Vader

Sammen med denne fantastiske nyhed om Vader til ‪#‎VMF16‬. Kan vi nu fortælle at billetter kommer til salg på fredag 27/11. '
Prisen for begge dage i forsalg KUN: 250 kr.

 

Mere info og links følger.”

 

Viborg Metal Festival afholdes endnu engang på Paletten i Viborg og denne gang udvides festivalen med endnu en dag og er flyttet til marts måned, helt præcis den 11. og 12. marts.

Festival’s arrangører har samtidig givet et fingerpeg til hvad årets program vil bestå af i form af denne opstilling:

Fredag:
Headline
Mellemstort navn x3
Upcoming x2

Lørdag:
Vader
Stort Navn x2
Caro
Mellemstort navn x2
The World State
Upcoming x1

 

Læs mere...

Første bands offentliggjort til Viborg Metal Festival 2016

  • Udgivet i Nyheder

Til marts åbner Paletten i Viborg for endnu en omgang metal i form af den årlige Viborg Metal Festival, som løber af stablen for tredje gang.

Denne gang udvides festivalen med endnu en dag og er flyttet til marts måned, helt præcis den 11. og 12. marts.

I dag har arrangørene offentliggjort de første 2 navne:

”Tiden er inde til det første navn: De trådte til med få timers varsel da vi fik afbrud på den første VMF. Derfor er det på sin plads, at de er det første navn på plakatten.

De har udgivet en super fed ny EP som vi glæder os at høre live. Velkommen tilbage til Caro.

 

Det andet band på programmet beskriver sig selv som Episk Rock. De har allerede spillet på de fleste større festivaler og vi er sikre på at deres dragende doomish stil bliver et hit.

Tager godt imod The World State”

 

Festival’s arrangører har samtidig givet et fingerpeg til hvad årets program vil bestå af i form af denne opstilling:

Fredag:
Headline
Mellemstort navn x3
Upcoming x2

Lørdag:
Headine
Stort Navn x2
Caro
Mellemstort navn x2
The World State
Upcoming x1

Læs mere...

Caro - Sever the 6th Head

Fra deres base i det nordligste Jylland har Caro benyttet den danske sommer til at udsende nyt materiale; under titlen ”Sever the 6th head” har de samlet 5 numre.
Om det er blevet til en EP i stedet for et album skyldes, at man ikke har kunnet vente til man havde tilstrækkeligt materiale, ved jeg ikke – men man kunne let få tanken, når man lytter numrene igennem. Jeg sad flere gange med fornemmelsen af, at bandet virkelig brænder for at komme ud med musikken, så Caro viser sig i absolut topform – lige fra vokalen i front over strengeinstrumenter til trommerne.

Det kører specielt godt i åbneren ”Manufactured Suicide”, som både har power, drive og dynamik. Stilmæssigt er det mere Thrash end Død, der står på menuen, og den stil fastholdes igennem alle numre. Det betyder selvsagt fart og tempo, som suppleres med forskellige guitarsekvenser eller de messende kor, som optræder i starten af ”The event of revolt”. Det giver numrene lidt varierende udtryk, men netop variation er et lidt ømt punkt på udgivelsen. Eller rettere sagt mangel på samme, for det havde ikke skadet med lidt flere ideer på dét punkt.

Til et helt album havde det været et problem, men på en EP er det okay; specielt når materialet afleveres med så stor spilleglæde, som Caro gør det her.

Tracklist:
1. Manufactured Suicide
2. Life
3. Sever the 6th head
4. The event of revolt
5. Escape the night
Samlet spilletid: 20:31

 

Læs mere...

Aalborg Metal Festival offentliggør Marduk, Solbrud, Caro m.fl.

Aalborg Metal Festival følger op på sidste uges offentliggørelse af bl.a. Entombed A.D. med yderlige 6 bands, denne gang er det tale om black metal bandet Marduk, samt de danske bands Solbrud, Caro, Death Comes Pale, E’nemia og Monkey Okay. Aalborg Metal Festival skriver følgende:

“We are very proud to announce the latest additions to the Aalborg Metal Festival. Please give a cold black metal hail to MARDUK!! And more black metal from Denmark from SOLBRUD, death thrash from fishermen CARO, death metal from A DEATH COMES PALE and kick ass rock’n’roll from ENEMIA & MONKEY OKAY! See you in November??”

 

Foruden de førnævnte bands kan man opleve Cannibal Corpse, Hatebreed, The Black Dahlia Murder, Dark Tranquillity, Entombed A.D., Revocation, Aeon, Blood Label, Illdisposed, Huldre, Malrun, Corpus Mortale, Hidious Divinity, Contrastic og Brutally Deceased.

Aalborg Metal Festival finder som altid sted på Studenterhuset i Aalborg og vil i år blive afholdt fra den 6. til og med den 8. november.

MARDUK - Souls For Belial

Solbrud - Sortedøden [Live at Roskilde Festival '13]

Death Comes Pale - World Grave

Caro - Like a sickness

MONKEY OKAY - Fire Inside

E'nemia - Ghost

art

Læs mere...

Viborg Metal Festival annoncerer aflysning samt erstatning

Viborg Metal Festival løber af stablen på lørdag, den 3. maj, på Paletten i Viborg. Nu blot få dage før festivalen, må festivalen melde ud at åbnings bandet Against the Hollow har måtte aflyse deres optrædende.

Bandet skriver:

”Der er opstået nogle pludselige interne problemer, der desværre gør at det ikke er muligt for os at gennemføre koncerter over det næste stykke tid og desværre heller ikke lørdag....”

 

Against the Hollow erstattes derfor med meget kort varsel af det nordjyske band Caro. Viborg Metal Festival skriver:

”VMF er meget stolte at kunne præsentere Caro som åbner festivalen i morgen. Caro er uden tvivl et af de mest talentfulde danske bands. Trommeslageren har et lille side projekt kaldet Iron Fire og forsangeren kan bl.a. høres på årets Copenhell i hans "fritids band" Blood Eagle og resten af drengene er mindst ligeså tjekkede.

Vi kan ikke forestille os en bedre start på festivalen og mener at vores lineup er blevet styrket.Nu er der i hvert fald ingen undskyldninger for ikke at møde op fra starten når Caro går på scenen lidt efter kl. 14 i morgen”

 

Udover Caro, kan man også opleve følgende bands: Dawn of Demise, Corpus Mortale, Malrun, Vanir, Ferocity, Deus Otiosus, E’nemia, Velociter og Beyond the 9th.

 

CARO Letchworth Village

 

Læs mere...

Mono Goes Metal 2014 - Fredag

Det er højt, det er hårdt, og det er hurtigt. Men det er frem for alt hyggeligt.

Til de læsere, der ikke måtte vide det, er Mono Goes Metal en årligt tilbagevendende begivenhed, der finder sted i øvelokalekomplekset Monorama lidt uden for Aarhus. Og lad det endelig være sagt med det samme, at dette mit andet besøg på landets vel nok mindste metalfestival absolut ikke bliver det sidste.

Se, selvom den gæve arrangør Leifur Nielsen gang på gang faktisk formår at sammensætte et både spændende, vidtfavnende og mættende program, er musikken på Mono Goes Metal ikke nødvendigvis den primære årsag til at deltage - heller ikke for mit eget vedkommende. For med sin beskedne kapacitet på kun, hvad, 2-300 mennesker, har arrangementet i mindst lige så høj grad, som det er en festival, karakter af at være en regulær fest. Der snakkes, drikkes, grines, krammes og rockes. Gamle ven- og bekendtskaber plejes; nye opstår. Og alt dét er mindst lige så vigtigt og vitalt som selve musikken.

Men hvorom alting er, har jeg trods alt tiltusket mig et reportergig, så naturligvis skal der anmeldes bands til en værdi af de dermed sparede 150 bobs.
Fredagens program følger hér:

 

Bersærk
Det fede ved sådan et arrangement, hvis formål er at pleje den danske græsrodsscene, er de musikalske overraskelser. Bands, man aldrig har hørt om, men som så meget desto mere ta'r røven på én. Sidste år blev jeg således helt blæst omkuld af den unge doom-trio Woebegone Obscured, og i denne omgang tilfalder æren som årets overraskelse bestemt fredagens første band, Bersærk.

Bersærk spiller noget så eksotisk som dansksproget stoner-metal. Der er klare, konkrete tråde til Queens of the Stone Age, men selve musikkens fundament er mere hen ad det gamle, rockede Cathedral. Forsanger Casper Roland Popp minder mig da også lidt om en yngre Lee Dorian. Med sin utroligt selvsikre attitude, karismatiske stage prescence og ræsonnerende whiskystemme er han bandets absolutte midtpunkt i så høj en grad, at jeg gerne ser imellem fingre med den manglende headbanging, der ellers havde været så oplagt med hans velvoksne manke og musikkens rockende tyngde.

En mindst lige så stor del af bandets personlighed består dog i de danske tekster. Det er et moment, der meget nemt kunne have været faldet til jorden, men så meget mere overbevisende er det kun. Lortet fungerer simpelthen vanvittigt godt. Guitarist og tekstforfatter Lars Evers har tilsyneladende en helt naturlig fornemmelse for fonetik; ordene klinger simpelthen sejt. Og selvom sangenes tematikker, så vidt jeg kan fornemme, gerne er centreret om okkultisme og mysticisme, er der stadig overskud til tekstlig variation numrene imellem. Hvor er det fantastisk, at man kan være så gode til noget, som ingen andre laver, og hvor er det opsigtsvækkende, at et dansksproget undergrundsband af denne beskaffenhed kan have så meget mere starquality end hele den nuværende bølge af dansksproget reggae og dancehall tilsammen.

Ca. halvvejs er bandet plaget af lidt sløvhed, og generelt kunne jeg godt savne noget mere nærvær og live-energi fra rytmegruppen. Men hold kæft, hvor har de hér gutter dog potentiale, og hold kæft, hvor jeg dog gerne så dem blive den næste store ting. Den danske metalscene kunne efter min mening netop godt trænge til en saltvandsindsprøjtning af lige præcis denne kaliber.
5/6

 

Caro
Det næste band, Caro, (er det ikke noget, man døber en golden retriever?), spiller dødsthrash af den yngre skole. Bandets gennemsnitalder ser ikke ud til at transcendere midten af 20'erne, og dét taget i betragtning er de enormt overbevisende. Energien er oppe i det røde felt fra start til slut, lyden er knivskarp, og der er vindmøller af garn på begge sider af scenekanten. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Hatesphere i deres velmagtsdage med Jacob Bredahl i front, og det skyldes ikke mindst den forfriskende kække og sympatiske vokalist Michael Olsson, hvis rent tekniske evne til afveksling ydermere er imponerende. Han growler fandme fedt.

Måske virker Caro i virkeligheden lidt for professionelle. Somme tider synes den nærmest synkrone headbanging næsten instuderet, og der spekuleres så meget i de for genren allestedsnærværende half-time-stykker, at numrene til tider tenderer stiløvelser. Jeg kunne godt tænke mig at høre bandet inkorporere noget mere variation og dynamik i deres sange.
Men den hidsige riffing kører på alt andet end automatpilot, og alt i alt hænger lortet upåklageligt sammen og får losset godt gang i publikum.
4/6

 

The Surfing Henchmen
Førnævnte arrangør Leifur Nielsen spiller selv bas i konceptbandet The Surfing Henchmen, hvis genre bedst kan betegnes som instrumental, surf-baseret hård rock'n'roll. Det er svært at beskrive deres musik mere præcist end dét, og under alle omstændigheder vil jeg gerne tale for at se dem live, når muligheden en sjælden gang imellem byder sig. De er nemlig et mægtigt underholdende liveband, der har godt fat i dén klassiske, uhøjtidelige ånd, som selveste rock'n'roll'en i høj grad er funderet på.

Netop det, at musikken er så godt som rent instrumental, er dog efter min mening desværre også bandets akilleshæl. Ikke forstået på den måde at medlemmerne ikke spiller ordentligt, men fordi jeg i dén grad savner noget vokal. Det ville virkelig være fedt at høre, hvad bandet kunne udrette med den rette stemme til at komplementere og fuldende udtrykket. Som det er nu, virker det somme tider amputeret. Ihvertfald for mig at høre.

Men alt andet lige er The Surfing Henchmen som sagt enormt entusiastiske, og alene deres sceneshow og spilleglæde smitter af på publikum. Også på mig selv, selvom jeg fortsat kan høre mere kuriositet end decideret kvalitet. Jeg kan på godt og ondt ikke få mig selv til at give bandet en middelmådig karakter, så det vil jeg helt undlade. De er nemlig nogle pisseflinke gutter. Og så kan jeg jo bruge som undskyldning for manglende bedømmelse, at jeg netop kender dem personligt. - For det er jo sjovt nok overhovedet ikke tilfældet med et eneste andet band på dennehér festival...
[ingen karakter]

 

Bone
Iflg. plakaten for dette års festival spiller fredericianske Bone speed metal. Og selvom denne genrebetegnelse ligesom bandets musik er af den gamle, sande skole, tænker jeg selv, at det måske er det hersens "blackened thrash", vi er ude i.
Det går stærkt, mand. Og frem for alt er det bistert og profant som ind i helvede; det kan man høre, selvom man ikke nødvendigvis fatter et eneste ord af den snerrende, vrængende vokal.

Bone lyder som en rundsav i en massiv stålplade. "Your worst fucking metal nightmare", skriver bandet selv på deres Facebook-profil, og det er ikke meget galt. Ordet "sygt" går igen adskillige gange i mit noteshæfte under Bone, både i forskellige konkrete sammenhænge og om musikken og udtrykket helt generelt. Bandet har bevidst skrevet sig ind i en niche, der for så vidt faktisk både er ganske original og personlig, men som på den anden side ikke nødvendigvis levner dem de helt store variationsmuligheder. Men det, de gør, gør de forbandet overbevisende, og selvom tempoet gerne er højt, er de også i stand til at spille hamrende tungt. Og med aftenens første relle moshpit er de fremmødte endegyldigt overbevist - ikke mindst jeg selv, der endnu har haft til gode at opleve bandet live. Føj for en svovldunstende helvedesild, hvor er det dog fedt, mand.
5/6

 

Unspoken
For at være ganske ærlig har jeg aldrig så meget som hørt om fredag aftens hovednavn, norske Unspoken. Men de er aftenens absolut mest professionelle act, både hvad angår lyd og performance, og de formår at overraske mig ret positivt med deres dødsmetal, selvom man ikke ligefrem kan kalde den original.
Nu jeg er i gang med at være ærlig, vil jeg også hjertens gerne indrømme, at min mentale forfatning på dette tidspunkt er mere i "øl-og-headbanging"-modus end i "stå-og-koncentrere-sig"-modus, og mine ganske få noter fra Unspoken er derefter. Men blandt alle de komplet ubrugelige fuldemandskruseduller kan jeg lige nøjagtigt tyde et "JAAAA!" og et "4/6?", så dén karakter får de da bare.
4/6?

 

Ja, det er ikke altid lige taknemmeligt at være reporter. Især ikke når der kan fås fadøl og white russians til 25,- kr. og der render 200 feststemte metalheads rundt og skåler med én hele tiden. Men sådan er Mono som sagt: Stemningen er hjertelig; humøret højt og vennerne talrige. Det er sgu egentlig ret utroligt, at det er sådan noget ondt, ekstremt og brutalt noget, vi forenes om. Men det er en helt anden diskussion.

Nå. Efter en god gang backstagehygge (ja, det lød knapt så forkert, inden jeg skrev det ned), vælger jeg i et overraskende fornuftigt øjeblik at tage relativt tidligt hjemad. Der er hele syv bands på plakaten i morgen; det kan ikke nytte noget at drikke hele natten.
Som sagt: Det er ikke altid lige taknemmeligt at være reporter.

 

Fortsættelse følger... læs vores reportage fra lørdag her.

 

Hvad var din bedste oplevelser fredag aften på Mono Goes Metal? Kommentere nedenfor.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed