fbpx

Support Our Scene Fest 2017

Support Our Scene Fest 2017

Support Our Scene Fest beviser at den danske hardcore-scene lever endnu.

5. august danner Container-byen (C-byen i daglig tale) i Fredericia rammen for tredje udgave af Support Our Scene Fest, som dermed fastholder byens rolle som anerkendt festivalby indenfor de tungere musikgenrer.

Arrangørene har følgende at sige om årets program:

"På dagen vil 12 bands lade sprøde, tunge toner runge fra container-scenen, mens lokale erhvervsdrivende støtter op ved at tage sig af udskænkning til gæster og særlige madtilbud, is, snacks og toiletfaciliteter. Første optrædende på dagen er århusianske Bulldog Mentality, der som de eneste optræder på Support Our Scene Fest hvert år – og med god grund, for de forstår at få sat festen i gang. Programmet dækker derudover over et af de største europæiske navne for tiden, Nasty, det australske band Crowned Kings og et eksklusivt show med finske .45 Stainless, som flyver ind kun for denne ene optræden. Både geografisk og musikmæssigt er der stor spredning med repræsentanter for Danmark, Tyskland, Belgien, Frankrig, Australien, Finland og Tjekkiet med genrer der varierer fra punk/post-hardcore til beatdown og metalinspireret, tung hardcore og til det mere ”dansevenlige” tempofyldte hardcore.

Håbet er at kunne tiltrække publikum fra både ind- og udland til Fredericia for også at vise, at byen har så meget at byde på både i form af musikken på dagen, men også de skønne omgivelser i C-byen, midtbyen, på stranden og volden, for der er meget at sætte pris på og vise frem for gæsterne som fredericianske ildsjæle med egen festival."

 

Info:

Support Our Scene Fest 2017, 5. august. C-byen, Oldenborggade 40, Fredericia, Denmark.

Dørene åbner kl. 13.00, første band kl. 14.30, pris: 200,-

Læs mere på arrangementets facebook event her.

Camping er muligt og detaljer omkring det bliver snart offentliggjort på begivenheden på Facebook.

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.