fbpx

Stream debutalbum fra danske Piss Vortex

Stream debutalbum fra danske Piss Vortex

De danske grinderne i Piss Vortex har gjort det muligt at streame deres debutalbum via Invisible Oranges og annoncerer samtidig releaseparty og december-show.

Pladeselskabet Indisciplinarian skriver følgende:

”Med 23 minutters destruktiv, nyskabende og dissonant next-level grindcore er PISS VORTEX’ sevbetitlede debutalbum en hektisk opvisning i uhæmmet kreativitet, utøjlet aggression og musiceren på højt niveau. Albummet udkommer på LP/Digital via Indisciplinarian d. 3. November, og hele den svinske herlighed kan nu streames via den aldeles anerkendte amerikanske metalblog INVISIBLE ORANGES – lige HER.

“Piss Vortex” 12” LP’en udsendes i to versioner, 350 sorte og 150 pisgule eksemplarer, og de kan bestilles på INDISCIPLINARIANs webshop HER.

Nogle dage efter udgivelsen, nærmere bestemt lørdag d. 8. November holder PISS VORTEX releasefest på den københavnske metalbar Escobar. Fra kl. 20 er der gratis øl, herefter billige øl til kl. 22, man kan høre pladen og købe den til en god releasefest-pris.Ydermere spiller PISS VORTEX til mini-festivalen KBH HARDCORE på KB18 I København d. 19. december sammen med bands som Eglise, Llnn, Whorls og No Fealty, alle fra Københavns særdeles vitale hardcore- og sludge-scene.”

 

PISS VORTEX Datoer 2014:

08.11.2014 – Escobar, København - release/listening party (DK)
19.12.2014 - KBH Hardcore, KB18, København (DK)

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.