fbpx

Royal Metal Fest 2015 offentliggør endnu et navn

Royal Metal Fest 2015 offentliggør endnu et navn

Royal Metal Fest 2015 tilføjer endnu et band til forårets koncert på Voxhall og Atlas i Aarhus. Denne gang er der tale om det amerikanske death metal band Internal Bleeding, som føjes til et program som allerede består af tyske Destruction og amerikanske Broken Hope.

Royal Metal Fest 2015, som arrangeres af den frivillige forening Metal Royale, løber af stablen for ottende gang den 10. og 11. april. Begge dage vil være spækket med musik på Voxhall samt biergarten og metalmarked på Atlas.

 

Metal Royale skriver følgende:
”Vi kan ikke få nok af death metal, og er glade for at kunne præsentere amerikanske Internal Bleeding! Med udgivelsen af deres seneste plade Imperium, der som den femte i rækken udkom i september 2014, er bandet tilbage på den internationale scene. Gruppen blev dannet i 1991, og den første fuldlængde kom på gaden i 1995 efter udgivelsen af tre demooptagelser. Der bliver med andre ord gode chancer for at høre både nyt og gammelt New Yorker Slam Death Metal!”

 

 

Billetter kan købes online via Voxhalls hjemmeside: fondenvoxhall.dk
Fredagsbillet: 195,- / Lørdagsbillet: 295,- / Partoutbillet: 395,- . Alle billetpriser er ekskl. gebyr.

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.