fbpx

Royal Metal Fest 2015 - Lokale helte og sjællandsk roll

Hell's Domain
Hell's Domain

Over de sidste uger har Metal Royale præsenteret større udenlandske navne på festivalen, men ingen Royal Metal Fest uden danske bands.

Metal Royale udtaler:
”Vi skal ha’ thrash, vi skal ha’ melodisk aggresivitet, og vi skal ha’ rock som skudt ud af udstødningen på en lastbil. Der er lagt op til dansk hyldest af metal!

 

Thrash som mor kan lide det
De lokale thrash-helte i Hell’s Domain er garanti for et fedt show. Det Aarhus-baserede band, som består af tidligere medlemmer fra Hatesphere, Exmortem, Grope, Artillery og Koldborn, blev dannet i 2007, men fik først det endelige line-up på plads i 2011. Der bliver spillet musik som ligeså godt kunne have været lavet i 80’ernes San Fransisco Bay Area. Det er energisk, catchy og der er fart over feltet. Den selvbetitlede debutplade udkom i 2013, og har fået flere gode anmeldelser. Devilution.dk skriver: ”Hell's Domain siger selv, at de har søgt efter det catchy, og det er lykkedes. Sjældent har en dansk skive haft så mange fængende omkvæd”. Med medlemmernes 300+ koncerter til sammen er der lagt op til et stabilt thrash-show!

 

Melodisk genremix
Endnu et band med aarhusianske rødder har fundet vej til årets festival. Der er tale om Diamond Drive som er synonym med velspillet og udadvendt metal, der giver associationer til DevilDriver, såvel som Alice in Chains. Uden at lade sig begrænse af genrer, har Diamond Drive siden 2007 udgivet 3 anmelderroste EP'er og senest albummet "Temporality" fra 2013, der ligeledes høstede store roser fra diverse danske og udenlandske medier. Bandet kommer i foråret 2015 med en ny udgivelse, hvor den kompromisløse stil videreudvikles.

 

Chopperrock
København anno 2014. Fire erfarne musikere ville spille rock. Det begyndte de på, og Swindler blev dannet. Med to nuværende medlemmer i thrashbandet Hatesphere, samt tidligere medlemmer i Rock Hard Power Spray og Surfact, er der tale om yderst kompetente kræfter. Stilen er gedigen rock med skrald på guitarerne, bund i bassen, smæk på trommerne og rasp på vokalen. Sangskrivningen er i top, og der lægges tydelig vægt på det fede riff og det fængende omkvæd. Rytmegruppen svinger bundsolidt, og de overlegne soli er kronen på rockværket. Dette jernfirkløver kan nemt blive en magtfaktor på den danske rockscene i de kommende år.”

 

Den ottende Royal Metal Fest afholdes på Aarhus’ fineste spillesteder; Atlas & VoxHall d. 10.-11. april 2015. Programmet byder desuden på bl.a. whiskysmagning, biergarten, metalmarked, promo-events samt koncerter med Anaal Nathrakh (UK), Týr (FO), Destruction (DE), Belphegor (AT), Broken Hope (US), Internal Bleeding (US), The Walking Dead Orchestra (FR), When Water Runs Deep (DK) & The Petulant (DK), samt andre endnu-ikke-offentliggjorte artister.”

 

Pris (ekskl. gebyr):
Fredagsbillet 295,-/ Lørdagsbillet 295,-/ Partoutbillet 395,-/ Whiskysmagning +290,-

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.