fbpx

Prime Collective præsentere nyt tourkoncept

Prime Collective præsentere nyt tourkoncept

Prime Is Coming er et nyt tourkoncept, der henover tre intense dage kører tværs over landet med det bedste den danske moderne rock og metal scene har at byde på pt. Visionen er at skabe opmærksomhed på genren, med et originalt koncept, mens man samler ind til et godt formål.
Henover tre dage samles den alternative rock og metal scene på en helt ny og original måde i tre forskellige byer, med to scener på hvert spillested samt korte og intense koncerter. Målet er at samle og præsentere kernen af alternativ hardrock og metal for det brede danske publikum. Det er et koncept der allerede i 2018 vil blive udvidet til 8-10 spillesteder fordelt ud over en hel måned.

“Vi har hårde betingelser i mediebilledet i Danmark, og det er jo hvad det er. Derfor er det vigtigt for os ikke at lade stå til, og græde snot over det. Hele Prime holdet arbejder stenhårdt på at holde os proaktive, og skabe projekter der kan åbne øjnene på for den danske rock og metal. I sommers var det en kæmpefest på distortion, til vinter pakker vi en turistbus med 10 bands og noget presse der normalt ikke kigger vores vej. Vi glæder os.” udtaler Mirza Radonjica, ejer af Prime Collective.

Prime Is Coming giver et evt. overskud til Børnecancer Fonden. I debutåret ligger touren vejen forbi Posten, Odense d. 12 januar, V58 d. 13 Januar samt HusetKBH d. 14. januar. Der offentliggøres 10 navne til Prime Is Coming. Allerede nu kan følgende navne offentliggøres til den første version af Prime Is Coming:

Siamese
CABAL
Cold Night For Alligators
Sons Of Death Valley

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.