fbpx

Nyt album fra Savage Machine

Nyt album fra Savage Machine

Efter længere tids pause er Savage Machine igen klar og bevæbnet til tænderne, for at genoptage deres Heavy Metal korstog. Den 19. januar 2018 kan metalhoveder fra hele verdenen, se frem til at komme under heftig bombardement, når det nye materiale endelig ser dagens lys!

I over et år har bandet arbejdet hårdt sammen med Tommy Hansen fra Jailhouse Studios, der tidligere har arbejdet med legender som Helloween, Jorn og Pretty Maids.

Resultatet er et ambitiøst album i fuld længde med tunge men dog legesyge riffs, kraftige vokaler og en bund-solid rytmesektion, hvis eneste formål er at omvende din hedenske sjæl til en ægte headbanger.

Tag med på rejsen når Savage Machine ‘Abandon Earth’, med et album der tager dig ud i en dyster fremtid af post-apokalyptisk fortvivlelse, hvor krigen mellem menneske og maskine raser. Jorden er død og de sidste ressourcer er brugt. Den eneste frelse for menneskeheden ligger blandt stjernerne, men hvem får lov til at rejse, hvem fortjener at rejse? Er der andet end mørke derude?

Al artwork er lavet af Mario Lopez og harmonerer perfekt med sangskrivningen og produktionen af albummet; Råt omkring kanterne men dog fuld af detaljer og dybde.

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.