Midwinter Meltdown Festival er klar med program

Midwinter Meltdown Festival er klar med program

Midwinter Meltdown Festival indtager igen i år Turbinen efter sidste års store succes.

Midwinter Meltdown Festival som sidste år blev afholdt i Turbinen for første gang, blev en kæmpe succes. Med en publikumsrekord for hele festivalens 14 årige levetid og med en helt igennem tilfreds publikumskare er samarbejdet med Turbinen nu slået helt fast.

“Vi har ikke før oplevet et så gennemført arrangement, både koncertoplevelsen og bestemt også med Turbinens kompetente tekniske set-up. Alt gik efter planen og vi kunne afvikle en festival, som har været den bedste i festivalens historie,” udtaler Morten Madsen, festivalens talsmand og indehaver af Popshit Records.

"Iår er det 14ende gang der afholdes MWM, og med nok det mest ambitiøse program til dato. Igen iår afholder vi det i de fede lokaler på det regionale spillested i Randers: TURBINEN.

Headliner acts er 2 Internationale navne EVIL INVADERS og THE SIXPOUNDER som nok skal få festivallen på kogepunktet. EVIL INVADERS spiller sin old school Party Thrash med milimeter thigthed og et tempo der kræver publikums tilstedeværelse helt oppe i pitten.

THE SIXPOUNDERs Metal-mix vil tilgodese de fleste metalheads fra voldsomt til følsomt og til explotioner. Festivallens lokale headliner er Randers egne stonerrockere EMBRYO, som helt sikkert i vanlig stil vil give os en tur rundt i deres helt eget unikke univers. LIVLØS som efterhånden er ved at være et af de største upcomming navne i DK. GHOST IRIS er et af de mest spændende nye bands som allerede turnerer i udlandet, og ikke mindst i Østen, og giver deres helt egen fusion Metal . FEARS UNFOLDING får æren af at sparke festivallen godt igang, og giver en gang old school heavy metal.

Så mød op i Randers, støt op om metal-musikken og sving garnet til "fee" tråd!"

Arrangementet finder sted den 10. februar 2018 i Turbinen, Randers. Dørene åbner kl. 16:30 og lukker ca. 01:00. Billetprisen er 170,- + gebyr og kan købes via Turbinen.dk

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.