fbpx

Jupid Oak indspiller album

Rockbandet Jupid Oak indspiller deres første album på scenen ”An Evening in Shangri-La” er navnet på den kommende begivenhed, som skal forene musikken og publikummet på Jupid Oak´s kommende debutalbum....
Rockbandet Jupid Oak indspiller deres første album på scenen ”An Evening in Shangri-La” er navnet på den kommende begivenhed, som skal forene musikken og publikummet på Jupid Oak´s kommende debutalbum.

De ambitiøse rockmusikere fra bandet Jupid Oak, som længe har stået inde for den levende musik, vil med et arrangement i hjertet af København invitere alle ind i deres univers. Her bydes velkommen til en særlig aften, hvor publikummet får chancen for at sætte sit aftryk på Jupid Oak´s kommende debut album. Hele aften vil blive foreviget på både lyd og video, og disse optagelser vil blive udgivet i starten af 2013.

At albummet bliver indspillet på denne måde kan for nogen virke naivt, men for Jupid Oak er dette helt efter deres filosofi. Jonathan Klem, forsanger i Jupid Oak, uddyber; ”Autenciteten ved mennesker der leverer og udfører musik for mennesker, er hele baggrunden for vores idé, og det skal gerne ende med en rock ´n roll plade der lyder levende...”
Jupid Oak udgav i september singlen ”Our Time” og fornyligt en musikvideo til sangen ”Refugee”. Begge er numre, som vil blive indspillet live d. 27 december. Bandet spiller energisk rockmusik og henter inspiration helt fra 70´ernes liveånd til 90´ernes upolerede grunge-lyd. Med den gode sang som omdrejningspunktet, smitter gruppen sit publikum med deres energi og dynamik. ”… det er meningen at folk skal gå fra Råhuset med en følelse af at have deltaget med mere end at lytte. Vi vil drage publikum med ind i vores univers!”

An Evening in Shangri-La er stablet på benene af bandet selv og vil samtidig være kulminationen på 3 års hårdt arbejde for de fem bandmedlemmer. Dette er startskuddet, der skal føre dem ud på de internationale scener. Arrangementet vil i høj grad stå i musikkens tegn, men der er også inviteret til fest. Forskellige gæstemusikere vil undervejs levere overraskelser fordelt udover aftenen og til opvarmning er rockbandet Devil’s Coach Horse inviteret til at sparke musikken i gang.

Til at indspille albummet får Jupid Oak hjælp af Paw Koch, fra Huligennem.nu lydstudiet. Paw Koch ser den levende og luksuriøse vellyd som sit varemærke og har ved flere lejligheder samarbejdet med Jupid Oak.

Praktisk
An Evening in Shangri-La d. 27 december 2012 på Råhuset: Onkel Dannys Plads 7, 1711 Kbh. Dørene åbner kl. 20.00 (Happy Hour i baren fra 20-21). Kl. 21.00 er der opvarmning med Devil´s Coach Horse og kl. 22.00 vil Jupid Oak gå på. Derefter vil der være afterparty med gæsteoptrædener på scenen.

Yderligere information

  • Gamle nyheder: Vi beklager, at oprettelsesdato ikke stemmer overens med nyhedens indhold.

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.