fbpx

Ghost Iris er klar med deres debut

Ghost Iris er klar med deres debut

Det progressive metalcore band Ghost Iris fra København, udgiver deres debut album "Anecdotes of Science & Soul" den 23. februar 2015 i Danmark og Europa via Prime Collective.

For at fejre udgivelsen afholder bandet releasefest for udgivelsen på KB18 i København den 20. februar.

 

Prime Collective skriver følgende:
”Mens stadig større dele af den internationale metalscene er opmærksomme på bands der i højere grad spiller teknisk og tænker fremad, byder københavnske GHOST IRIS nu ind med et usædvanligt, moderne dansk tag på genren, i form af deres debut album "ANECDOTES OF SCIENCE & SOUL". Medlemmerne har på forhånd gjort sig erfaringer i populære lokale bands såsom AS WE FIGHT, ROAD TO MANILA, SHAPED LIKE SWANS og A SHELTERING SKY, og sammen kombinerer de elementer fra genrerne metalcore og progressivt metal i en lyd der balancerer kompleks og kraftfuld tyngde med ambitiøse og teknisk udfordrende melodier.

Albummet tager udgangspunkt der hvor genrepionerer som TESSERACT, PERIPHERY, ERRA og VOLUMES har ført genren til, og leverer 10 sange med bemærkelsesværdige melodiske sangstykker samt fleksible growls, der tilsammen skaber en kontrast der afspejler sangenes indhold. Med et lyrisk fokus på kampen med identitet, drømme og selv- bedrag udforsker albummet et bredt spektrum af stemninger, og stræber efter at skabe en lytteroplevelse der er catchy og varieret samtidig med at der spilles tungt og hårdt.

"ANECDOTES OF SCIENCE & SOUL" er indspillet i samarbejde med producer JEPPE ANDERSSON, som er kendt for sit arbejde med fremtrædne navne som AMARANTHE, RAUNCHY, MEW, VOLBEAT, COLD NIGHT FOR ALLIGATORS, INVISIUS og SCARRED BY BEAUTY.

De tre første singler på "ANECDOTES OF SCIENCE & SOUL": "Dreamless State", "Phalanx" and "Everlasting Bliss" er allerede udgivet online, hvor de har høstet positiv respons på social medier fra fans bosiddende i mange forskellige lande rundt omkring i verden.”

 

Artworket til albummet kan ses nedenfor og tracklisten ser ud som følgende:

1. Dreamless State
2. Influx
3. Phalanx
4. Immaculate
5. Dream Catching A Nightmare
6. Magenta Pt. 1: Perfect Symbiosis
7. Magenta Pt. 2: Astral Projection (Feat. Mirza Radonjica)
8. Parallel Passage
9. Euphoric State
10. Everlasting Bliss

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.