fbpx

Dawn of Demise og Artillery spiller til VinterMetal 2016

Dawn of Demise og Artillery spiller til VinterMetal 2016

Aalborg arrangementet VinterMetal vender stærkt tilbage til januar 2016.

Arrangørene på Skråen i Nordkraft, har tidligere offentliggjort Artillery og lokale 9000 John Doe. Og nu tilføjes de sidste 2 bands på programmet, nemlig de tunge drenge i døds metal bandet Dawn of Demise og københavnske Evra, som er albumaktuel med deres debut ”Lightbearer”.

VinterMetal finder sted sted den 23. januar på Skråen i Aalborg.


Arrangørene skriver følgende:
”Så kan VinterMetals program for 2016 offentliggøres.

Først og fremmest er vi rigtig glade for at kunne præsentere noget nyt og spændende der kommer til Skråen, i form af et ungt, energisk upcoming band ved navn: EVRA

Efter kun 2 års eksistens har den ambitiøse kvintet EVRA fra København i år udgivet deres første album ”LIGHTBEARER” via pladeselskabet prime collective. Pladen er indspillet i Southampton, England i samarbejde med Lewis Johns i The Ranch Production House, og har været til mastering hos Brad Boatwright i Audio Siege i Portland, Oregon, USA.

EVRA går efter et stærkt og let genkendeligt udtryk, og i modsætningen til den ellers ofte traditionsbundne danske metal scene, ønsker bandets at bygge stilistisk bro mellem to genrer – stoner og hardcore – hvor den ene har haft et nyt forår i undergrunden den seneste tid, er den anden blevet mere og mere udbredt på verdensplan iblandt især det yngre publikum for tung musik. Med inspirationskilder som Black Sabbath, Pallbearer og Graveyard mødes energien fra grupper som Gallows, Every Time I Die og While She Sleeps, i en lyd der kaster tunge, groovy riffs ind i en verden fyldt med vildt tempo og hårdtslående, kaotisk energi. Kort sagt det bliver vildt…

 

Det sidste band og Vintermetals headliner bliver uden at genere nogen, i den noget tungere ende. Vi er begejstret (og en smule nervøse) for at invitere den rendyrkede ondskab til Aalborg, i form af Dawn Of Demise.

Dawn Of Demise er et silkeborggensisk death metal band, der har fundet inspiration i den amerikanske scene; dette værende både lyden, der kom fra Florida i +starthalvfemserne og den bølge af bands fra New York-området, der spillede den tungere version af genren.

Med 12 år på bagen, over 100 koncerter i DK samt fire pladeudgivelser på diverse amerikanske pladeselskaber, er bandet ved at være et af de mere rutinerede death metal bands fra Danmark.
Liveoptrædener er noget, som bandet er mest kendt for - f.eks. kan nævnes prisen for bedste liveband ved Danish Metal Awards, hvor bandet var nomineret sammen med bands som: Volbeat, Hatesphere og Mercenary.

Bandet har lige været i AntFARM(studio) med Tue Madsen bag roret og de udgiver deres fjerde album på amerikanske Unique Leader Records i foråret 2016.

Vi glæder os til at det bliver vinter, så der igen kan komme metal på Skråen.

Afslutningsvis er vi også glade for igen at lave sponsoraftale med Danmarks gladeste metalblog Blastbeast.dk og for første gang have en sposnor deal med Skandinaviens ældste og hårdeste metalmagasin på dansk Metalized.

Vi ses på Skråen til VinterMetal d. 23/1-16.
\m/”

 

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.