fbpx

Danske Anti Ritual udgiver EP - hør den her

Danske Anti Ritual udgiver EP - hør den her

Anti Ritual, et nyt dansk hardcore/sludge/black metal band fra København, udgiver debut EP den 28. april via danske Indisciplinarian og tyske Vendetta Records.

EP udkommer 12” vinyl i to forskellige tryk, 350 kopier I sort vinyl og 150 kopier I hvid limiteret vinyl, begge med heavy inner sleeve – samt i digitalt format via Bandcamp og alle relevante digitale udbydere.

Indisciplinarian og Vendetta Records har i samarbejde med CVLT Nation gjort det muligt at streame sangen i sin helhed. Hør den via Soundcloud afspilleren nedenfor. 

 

Indisciplinarian skriver følgende i deres pressemeddelelse:

”Med et rasende frontalangreb af hardcore, sludge og black metal ledsaget af antagonistiske lyriske temaer debuterer ANTI RITUAL med deres selvbetitlede EP via INDISCIPLINARIAN og tyske VENDETTA RECORDS. EP’en streames nu I sin helhed via CVLT NATION.

ANTI RITUAL er et nyt band bestående af af fire erfarne musikere med rødder i den københavnske hardcore- og metalscene. De 16 minutters musik på bandets selvbetitlede debut EP kan beskrives som en bastard af hardcore, sludge og black metal, der antager sin egen form hensides genrekonventioner i sin formidling af aggression og negative følelser i musikalsk form.

“Anti Ritual” er indspillet og produceret af bandet selv, mixet af Jakob Reichert Nielsen (Rising, Lack m.fl.) og masteret af Brad Boatright (Nails, Sleep, From Ashes Rise m.fl.). De seks numre på EP’en er leveret med gnistrende vrede og sammensmelter på naturligvis hardcore, metal og D-beats til et frontalt sonisk angreb ledsaget af tekster og temaer, der efterlader lytteren uden nogen tvivl om sit sigte: En harsk kritik af samfundsstrukturer, ideologi og religion.”

 

 

Anti Ritual - Artwork

Anti Ritual - Artwork

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.