fbpx

Dansk rock band udgiver ny demo

Dansk rock band udgiver ny demo

Det danske rock band De Frigjorte, med tidligere medlemmer fra de to metalbands Memorial og Dirtwrench samt det danske rock band Blank, har netop løftet sløret for deres første koncerter i 2017 og 2 nye demo sange.

Det drejer sig om sangene "Intet At Vinde" og "Fuck det pis, de viser på TV". Begge sange er, ligesom bandets tidligere demo-materiale, indspillet hos Christian Bonde (Whores & Thives).

Om de nye indspilninger udtaler sanger og guitarist Kurt:

"Det gik rigtig godt. Vi var velforberedte og enige om at der skulle bruges lidt længere tid på vokal. Det er klart bandets svage side og det vidste vi godt. Jeg synger af røv, men syntes det er blevet lidt bedre end sidste år. Så vi ønskede at bruge lidt mere tid på det denne gang og Bonde var en kæmpe hjælp.

Især en sang som "Fuck det pis, de viser på TV" krævede lidt ekstra arbejde, men jeg syntes resultatet er godt. Vi ville gerne, unden at opfinde en ny tallerken eller noget, bevæge os lidt væk fra den "det minder lidt om Red Warszawa"-tåge der har lagt sig lidt over os. Jeg elsker Red Warszawa og har mange gode, halv-glemte minder om at skyde den af i en røg af kirsebærvin og ja-hat, til deres koncerter. Så ikke èt ondt ord om Red Warszawa herfra...men vi vil gerne noget andet.

Jeg syntes der er mere rock over det vi laver i dag og lidt mindre metal og selv om teksterne måske, af nogen kan opfattes som "sjove", "dumme" eller "platte" - er det ikke hensigten at teksterne skal være sjove. Jeg forsøger bare at skrive frit fra leveren og forsøger at ramme den stemning jeg syntes sangen har. Plus når jeg er i de danske tekster, så læner jeg mig op af ord-smede som Larsen, Clausen, Balling og Olsen. De mestre sproget så fantastiskt at jeg ikke kan andet end at lade mig inspirere. At nogen kan høre de tekster jeg skriver, som "platte", det er fint. Det er ikke min intention, men får folk det ud af dem - så fint. Der er ingen krav. Men syntes sgu vi er kommet godt i gang!"

Begge sange, samt de tre gamle fra april måned (2016), kan høres på bandets Royal Beer side.

 

Bandet er i gang med at offentliggøre forårets og sommerens koncerter. Indtil videre kan bandet opleves live:

03/03/17 - Det Gule Pakhus, Horsens
31/03/17 - Værket, Vejle
31/03/17 - Tøjhuset, Frederecia
21/07/17 - Scavenius træf 2017, Skagen
19/08/17 - TBA

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.