Crocell udgiver deres femte album

Crocell udgiver deres femte album

Det århusianske death/black metal band Crocell udgiver deres femte album, "Relics", den 16. marts 2018 gennem LongLife Records.

Albummet er indspillet i JBO Sound (Hatesphere, Panzerchrist, Corpus Mortale...) i løbet af Crocells 10-års-jubilæum i 2017, og vil være tilgængeligt på CD, LP og digital download.

Albummet kan forudbestilles på Crocells Bandcamp-profil her.

Guitarist Rasmus Hexen Henriksen udtaler følgende om albummet:
"Efter ti års eksistens er Crocell stadig under udvikling, og efterhånden som medlemmerne bliver ældre, træder foragten, verdensleden og systemkritikken tydeligere frem. Fra de første linjer ("complete obliteration") over det morbide artwork, til ni aggressive death/black metal-numre, der er indhyllet i en massiv og rå produktion, vrænger alt på dette album ad en verden i forfald. Crocells death metal er ikke for sjov. Det er en lige højre til en verden, hvis potentiale ødelægges af magtelitens inkompetence."

"Relics" trackliste:

1. Black Death Redemption
2. Once Called Slaves
3. Conqueror's Tyranny
4. Tombworld
5. Plague Altar
6. Last Dawn Duet
7. Mammon Rise
8. Liar's Labyrinth
9. World At Its End (instrumental)

Albummets cover art er håndtegnet af BF.B, der tidligere har arbejdet med blandt andre Metal Magic Festival, Vomit Angel, Ligfaerd og Departed Souls.

 

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.