fbpx

U2 - Royal Arena, 29.09.18

Lige siden det dengang næsten ukendte irske band optrådte på Roskilde Festival i ’82 har bandet været en særlighed i en dansk kontekst. Vi fortæller os selv, at det var dén optræden der gjorde, at U2 blev propelleret fremad mod den berømmelse de i dag (retmæssigt) nyder. Jeg er slet ikke gammel nok til at vide om det er korrekt, eller måske en anelse overdrevet, så dén tankestrøm vil jeg ikke bevæge mig videre nedad. Det er dog sikkert og vidst, at det nu er…

Stephen O' Malley - Radar

Efter en længere pause væk fra tasterne, så var det på tide at smide anmelderhatten på igen og opleve noget i den tunge ende. Det er i den grad tungt og et kæmpe scoop, at Aarhus Festuge har fået hevet guitaristen Stephen O' Malley hele vejen til Aarhus. O' Malley er selvfølgelig kendt fra Drone Metal bandet Sunn O))), og sjovt nok er det mit ynglingsband indenfor genren, så der var mødepligt.   CR Hougaard Opvarmningen for hovednavnet i aften var Drone/Ambient musikeren CR Hougaard.…

Roskilde Festival 2018: Mogwai

Måske skal man bare indstille sig på, at årets deltagende på Roskilde ikke forstår hvad god musik er. Der er kun knapt halv fyldt til Mogwai, selv efter forsinkelsen på knap 20 minutter, og det stikker umiskendeligt en smule i hjertet. Det er usædvanligt, at koncerten er forsinket – både på Roskilde i overordnet forstand, men så lige dette band, perfektionister som de er. Men måske er det præcist derfor de forsøger så længe (det viser sig senere, at det er de fire sceneskærme der…

Roskilde Festival 2018: Nick Cave & The Bad Seeds

Mørkemanden over dem alle, velsign os små og skrøbelige mennesker endnu engang! Det er ni år siden sidst for mit vedkommende, også dengang på Orange Scene. Og manden bliver modtaget som en ny messias, i hvert fald blandt folk i de forreste pits. Det er manden, og så hans band – sådan er rollerne fastlagt. Derfor er det også helt i ånden, at han begynder alene tilnærmelsesvis som spoken word i ”Jesus Alone”. Herefter dukker The Bad Seeds op, et bredt ensemble med både en…

Roskilde Festival 2018: Scour

Endnu engang er Phil Anselmo på Roskilde og denne gang med Scour, et nyt blackmetal band han har stablet på benene. Ét projekt mere og vi har en tradition. Men om han bliver inviteret tilbage, tjo okay, det gør han nok (nazi-kontroverser til side), men så er det mere pga. personen end musikken – Scour er bare ikke synderligt interessant, ej heller var hans soloprojekt The Illegals.Ligesom Dead Cross har Scour en opgave foran sig i form af, at skulle overbevise et publikum der sandsynligvis…

Roskilde Festival 2018: Descendents

Så har vi legender i huset, og denne gang er der tale om pop-punk-rockerne Descendents. Dannet i slutningen af 70’erne har de været inspiration for et flercifret antal punkbands igennem tiden. De har været opløst i ikke mindre end 21 år og nu (for første gang?) at finde på dansk jord. Der bliver ofte klaget over, at der ikke bookes punk på Roskilde, så dette må siges at være et glimrende valg.En giraf er det dog, det kan man ikke komme udenom. Og selvom det…

Roskilde Festival 2018: Dead Cross

Hvad er det værste en supergruppe kan gøre? To ting, umiddelbart. 1) at forfalde til en overflod af sange fra de respektive medlemmers andre musikalske projekter2) ikke have nok originalt materiale, og derfor benytte sig af covers i for høj gradDen første faldgruppe undgår de uden problemer. Den næste falder de i med hals og hoved. Med fem ud af 15 sange værende covers over Beatles til Dead Kennedys. Det starter ellers befriende enkelt: de første fire sange er originale, og med den skøre og…

Roskilde Festival 2018: Skeletonwitch

Hvilket bedre end hårdtslående døds-black-thrashmetal til at starte fredagen på? Alt andet, skulle det vise sig. I teorien er det en god plan og igennem tiden har mange habile bands da også fået fornøjelsen af, at vække halvtrætte publikummer op godt inde i Roskilde-dagene. Skeletonwitch er dog ikke et af dem: det døsige publikum lader sig ikke overtale det mindste denne gang.Der er ellers godt fyldt op på Pavilion, men med en dræbende passivitet hængende over de forsamlede. Selv helt oppe foran er der kun…

Roskilde Festival 2018: Stone Sour

Det store samlende rock/metalnavn i år, dvs. foruden Nick Cave, ja den ære må uden diskussion gå til Stone Sour. På Roskildes vegne forventede jeg nu lidt mere. Som én med nu 10 år på Roskilde bag sig, hvor festivalen stort set hvert år har formået at fange de der mindre rock- og metalbands på det helt rigtige tidspunkt, så virker Stone Sour som et underligt og, ærligt, lidt for sikkert valg. Det er vigtigt at understrege, at jeg ikke har noget imod bandet, faktisk…

Roskilde Festival 2018: Clutch

Det er 10 år siden jeg sidst var på Roskilde – og 10 år siden jeg sidst så Clutch. Det var sjovt nok også på Roskilde Festival, tilbage i 2008 på den hedengangne Odeon-scene. På flere måder passer det jo derfor perfekt, at jeg slog forbi dem her på Avalon som noget af det første om onsdagen – og så det faktum, at det var det mest relevante udover Dark Tranquillity (som jeg missede ligesom de vel 100.000 andre der skulle se Eminem). Det er…