fbpx

Roskilde Festival 2018: Descendents

Så har vi legender i huset, og denne gang er der tale om pop-punk-rockerne Descendents. Dannet i slutningen af 70’erne har de været inspiration for et flercifret antal punkbands igennem tiden. De har været opløst i ikke mindre end 21 år og nu (for første gang?) at finde på dansk jord. Der bliver ofte klaget over, at der ikke bookes punk på Roskilde, så dette må siges at være et glimrende valg.En giraf er det dog, det kan man ikke komme udenom. Og selvom det…

Roskilde Festival 2018: Dead Cross

Hvad er det værste en supergruppe kan gøre? To ting, umiddelbart. 1) at forfalde til en overflod af sange fra de respektive medlemmers andre musikalske projekter2) ikke have nok originalt materiale, og derfor benytte sig af covers i for høj gradDen første faldgruppe undgår de uden problemer. Den næste falder de i med hals og hoved. Med fem ud af 15 sange værende covers over Beatles til Dead Kennedys. Det starter ellers befriende enkelt: de første fire sange er originale, og med den skøre og…

Roskilde Festival 2018: Skeletonwitch

Hvilket bedre end hårdtslående døds-black-thrashmetal til at starte fredagen på? Alt andet, skulle det vise sig. I teorien er det en god plan og igennem tiden har mange habile bands da også fået fornøjelsen af, at vække halvtrætte publikummer op godt inde i Roskilde-dagene. Skeletonwitch er dog ikke et af dem: det døsige publikum lader sig ikke overtale det mindste denne gang.Der er ellers godt fyldt op på Pavilion, men med en dræbende passivitet hængende over de forsamlede. Selv helt oppe foran er der kun…

Roskilde Festival 2018: Stone Sour

Det store samlende rock/metalnavn i år, dvs. foruden Nick Cave, ja den ære må uden diskussion gå til Stone Sour. På Roskildes vegne forventede jeg nu lidt mere. Som én med nu 10 år på Roskilde bag sig, hvor festivalen stort set hvert år har formået at fange de der mindre rock- og metalbands på det helt rigtige tidspunkt, så virker Stone Sour som et underligt og, ærligt, lidt for sikkert valg. Det er vigtigt at understrege, at jeg ikke har noget imod bandet, faktisk…

Roskilde Festival 2018: Clutch

Det er 10 år siden jeg sidst var på Roskilde – og 10 år siden jeg sidst så Clutch. Det var sjovt nok også på Roskilde Festival, tilbage i 2008 på den hedengangne Odeon-scene. På flere måder passer det jo derfor perfekt, at jeg slog forbi dem her på Avalon som noget af det første om onsdagen – og så det faktum, at det var det mest relevante udover Dark Tranquillity (som jeg missede ligesom de vel 100.000 andre der skulle se Eminem). Det er…

Copenhell Festival 2018: Igorrr

”Har de mon et helt band med?”. Det er det første jeg spørger mig selv om inden en operasanger kommer til syne sammen med en trommeslager og manden bag Igorrr selv, Gautier Serre, der tager plads bag en DJ-pult. Så kommer en mandlig growler ind, der modsat de andre er krigsmalet – alligevel er det hurtigt den kvindelig operasangerinde der stjæler showet med hendes dyriske, vanvittige og ustoppelige bevægelser. Hun er et syn i sig selv når der nu hverken er en guitarist, violinist, pianist,…

Copenhell Festival 2018: Kellermensch

“Hvordan vil Copenhells publikum tage imod kældermenneskerne?”. Det er det gode spørgsmål, da alt andet er mere eller mindre udtømt for to uger siden på NorthsideElement Selection. Og lad det være sagt med det samme: det gør de desværre ikke, foruden de forreste rækker som er en lille smule mere bevægelige end på Northside. Modsat bliver lyden til gengæld kastet noget rundt, så de to ting går vist lige op.Men om det så er pga. Copenhells kun moderat interesserede publikum eller bandet der ikke lige…

Copenhell Festival 2018: Steel Panther

Jeg kunne egentlig blot indsætte et link til Steel Panthers sidste show i Vega for et halvt års tid siden, og så ellers nævne, at koncerten i dag er identisk på alle leder og kanter foruden kortere spilletid – og så er ”Copenhell” og ”festival” indsat i stedet for ”Vega” og ”spillested”. Hermed gjort.Opbygningen er den samme: spil to sange, snak en masse lort (der er længere end begge sange kombineret) hvoraf langt det meste er helt det samme og inkluderer ”han har en lille…

Copenhell Festival 2018: Nothing More

Nothing More endte med at aflyse sidste år på Copenhell, men fik heldigvis en chance mere da de tog over for While She Sleeps, der beklageligvis (også) aflyste – men med på et afbud eller ej, så er de klar til at give den fuld gas. Bare tag introen, som er af elektronisk karakter kombineret med lidt trommelir på det opstillede grej de har med – det samme monstrum som vi sidst så i Pumpehuset.”Do You Really Want It?” og ”Don’t Stop” åbner derefter på…

Copenhell Festival 2018: Ozzy Osbourne

En video-seance af diverse overskrifter om Ozzys vilde liv, vampyr-billeder og des lige, samt en grande intro inden mørkets prins kommer til syne – eller sagt på en anden måde: ”jeg dør aldrig!”. Så er showet i gang. Men Ozzy... kan du stadig noget? Al respekt og ære for din historie, og ikke mindst indflydelsen fra Black Sabbath til metalmiljøet – men det er nok tid til at trække stikket nu.At begynde det hele med ovenstående, for så bagefter at tale næsten søvndyssigt til publikum...…