fbpx

Uncle Acid And The Deadbeats-Voxhall

Uncle Acid And The Deadbeats-Voxhall
Uncle Acid And The Deadbeats er et band vi kan kalde stamgæster I Danmark, men det er alligevel er det nu fem år siden bandet sidst gæstede Voxhall, og gav det jyske publikum en mesterlig opvisning i okkult rock af den højeste kaliber. Jeg har været kæmpe fan af bandet lige siden den koncert på Voxhall og hver koncert jeg har set med dem siden, har været intet mindre en fantastisk, så mine forventninger var skyhøje.
 
RAL
 
Første band på scenen i aften var lokale RAL. Endnu et uskrevet blad på den danske rockscene. Det første og eneste supportnavn for i aften, og ovenpå at det var søndag var man bange for, om mennesker overhoved ville dukke op, men heldigvis var der dukket en god håndfuld mennesker op. Genren vi er ude i kan måske bedste betegnes som Grunge (?) med små spor af Stoner Rock. Spilleglæden var i hvert fald til stede, men distancen imellem publikum og scene var gevaldig. Efter noget tid rykkede publikum tættere på. Musikmæssigt genopfinder RAL ikke Rock genren, også det at ordet ”Rock” kan betyde mange ting og her bliver de anelse identitetsløse. De virkede en anelse malplacerede i forhold, til aftenens hovednavn og musikken blev en anelse for forudsigelig i længden. Der manglede Der var nogle rimelig fede riffs hist og pist men det nåede aldrig helt op på en mindeværdig plan. Ikke helt den bedste start på aftenen.
Karakter
2 ud af 6
 
Uncle Acid And The Deadbeats
 
Publikum tallet var vokset utrolig meget, og nu stod bandet endelig klar til at sende Århus ind i en psykedelisk/seriemorderisk trance. I See Through You og Waiting For Blood satte ballet i gang og allerede fra start sad lyden totalt i skabet. Det var super højt og ingenting var for højt eller for lavt, sådan lydmand! Gamle skæringer som M.t Abraxis og Mind Crawler sendte publikum ud på den førnævnte trance, og endda virkede frontmand K.R Starrs til at være i godt humør. Han har alle de gange jeg har set dem lade musikken snakke i stedet for, at snakke under koncerten, men i aften var der alligevel plads til at spørge os hvordan vi havde det, og at det var fedt at være tilbage i Århus. Koncerten fortsatte med et set der spreder sig over alle hele bandets diskografi, men sættet bestod hovedsageligt at sange fra deres seneste udspil. Alligevel var det sange som Death’s Door, 13 Candles og I’ll Cut You Down der fik den største respons. Deres trommelager Jon Rice der tidligere har spillet i bands som Job For A Cowboy, 1349 og Behemoth viste sig i aften som en af de meste alsidige trommeslager jeg har set længe. Ikke kun blastbeats og super hurtigt dobbeltstortromme, men det at han spillede langsomt og groovy var et show i sig selv. Bandet sluttede af med Melody Lane og No Return. Det var lidt over en time, og selvom nogle ville mene at det ikke var en lang nok koncert, så synes jeg at den sad i skabet. Fantastisk koncert, og fantastisk stemning igennem hele vejen igennem. Femte gang jeg så Uncle Acid og de beviser at de er et af de bedste livebands derude.
Karakter
6 ud af 6
 

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: Uncle Acid And The Deadbeats European Tour
  • Karakter: Karakter: 5.0
  • Koncert dato: Søndag, 02 Juni 2019
  • Koncert sted: Voxhall
  • By: Aarhus
  • Genre: Stoner Rock
  • Samarbejdspartner: Fonden Voxhall
Mere i denne kategori: « A Colossal Weekend, Lørdag

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.