fbpx

The Kooks

The Kooks

Nu har jeg set Arctic Monkeys, jeg har set Franz Ferdinand og jeg har set The Strokes (okay, de er ikke fra Storbritannien, men stadig). Hvorfor så ikke også tjekke The Kooks ud? Endnu et indie/rock band der kan streges af listen. Jo, jeg har da hørt et par sange, men modsat førnævnte bands der for mit vedkommende var et hit dengang i 8. og 9. klasse, så har The Kooks aldrig fået den samme slags opmærksomhed. Før vi når til hovednavnet skal der dog nævnes nogle ord omkring opvarmningen.

Johnny Lloyd
Egentlig er der ikke den store grund til at berette om Johnny Lloyd, da det genremæssigt - som singer/songwriter - ligger et helt andet sted end hvad Revolution Music begår sig i.Hvad der derimod er værd at berette om, er hvordan folk flipper fuldstændigt ud så snart de 2 mænd "Johnny Lloyd" består af går på scenen - hvorefter publikum lige så stille finder ud af at det slet ikke er The Kooks. En pige vender sig endda om og spørger mig, bare lige for en sikkerheds skyld, om det nu engang er hovednavnet der er gået i gang. Dertil må jeg svare nej, og da folk erkender at det slet ikke er de rigtige personer på scenen, begynder småsnakken for alvor at indfinde sig, selv på de forreste rækker. Det sker faktisk i en sådan grad at Rockfreaks' udsendte tyr til at tysse på dem (og det virkede rent faktisk). Omvendt er det også en skrækkeligt malplaceret opvarmning, og nu er jeg ingen ekspert i genren, men det er godt nok kedeligt...
Nå, videre!

The Kooks
Det britiske indie, britpop og til dels funk-rock bandet The Kooks stammer fra Brighton i England. Her har de huseret i godt og vel 10 år. Det hele begyndte i 2004, hvor de blev signeret af Virgin Records allerede 3 måneder efter de startede. 2 år senere udkom deres debutalbum "Inside In/Inside Out" der solidt satte dem på mainstream "listen". "Konk" udkom 2 år senere, og var også vældigt populær. I 2011 smed de så "Junk Of The Heart" på gaden, men den blev af både anmeldere og fans generelt kritiseret for at være uinteressant. Efter et par år uden den store aktivitet er The Kooks nu tilbage, og deres 4. album - navngivet "Listen" - skulle efter sigende være klar den 1. september.

Det første der slår mig, er at det ikke er nær så mange der er mødt op som jeg regnede med. Nu skal jeg ikke gøre mig klog i hvorfor billetprisen er som den nu engang er, men jeg forstår udmærket at folk tøver til en pris af 320 kroner - det er sgu mange penge, især når vi nærmer os festivalsæsonen. Store Vega er vel 60 - 70 % fyldt, balkonen er lukket, og det er langtfra alle steder hvor publikum ser ud til at stå sammenklemt. På de 5 - 6 forreste rækker er der derimod et hav af mennesker.

Hvad end det nøjagtige antal af publikummer ligger på, går The Kooks på til et stort jubelbrøl fra stort set samtlige fremmødte. De lægger vovet ud med det nye nummer "Down" der er at finde på bandets kommende udgivelse. Set i bakspejlet er det nok denne skæring jeg finder mest interessant med The Kooks. Naturligvis slår de nye toner noget af begejstringen væk iblandt mængden, men vi skal ikke længere hen end næste sang ("Ooh La") før den er tilbage igen.

The Kooks har i sin fold den mest charmerende forsanger jeg har set i længere tid. Han er ultra cool, lidt drenget at se på, og alligevel fremstår han til tider lidt som en douchebag pga. al indøvetheden. Hans gåpåmod og smittende energi kan man ikke tage fra ham, men den ser ikke ud til at berøre de 4 andre bandmedlemmer det fjerneste. Jeg mener at have set 2 af dem smile én enkelt gang i løbet af koncerten, men resten af tiden er de fuldstændigt anonyme, og alt, alt for stillestående i forhold til forsangeren. Her kunne der sagtens have været mere intern kommunikation iblandt dem, så det ikke fremstår som et one-man show + band.

Store Vega leverer endnu engang en sublim lyd, og jeg kan svært sætte en finger på noget som helst. Det skulle måske være volumen der føles bare en lillebitte smule for høj, men det er faktisk først hen imod afslutningen. Lysshowet er også skruet godt sammen, så det er heftigt i de uptempo passager, stemningsskabende i de 2 akustiske sange (som er ganske gode) og ganske udmærket resten af tiden. Tilmed har The Kooks placeret 3 videoskærme på scenen, men da 2 af medlemmerne står direkte foran dem er det sgu svært at blive klog på hvad de egentlig havde tænkt sig. De få gange jeg får et ordentligt glimt ser billederne heller ikke ud til rigtigt at følge musikken. De bør enten have droppet dem helt eller have placeret den ene af skærmene lidt højere oppe mod loftet - muligvis bare have haft én stor skærm.

Imellem publikum, i hvert fald fra hvor jeg står (godt foran og i venstre side af salen), er det en sand folkefest. Det er også en sætliste der favoriserer de gamle "klassikere". Her er fællessang, hænder i vejret, skrig, råb og pigehvin - også hoppes der igennem inde fra midten, så man kunne være bekymret for gulvets holdbarhed. Publikummet i aften er ganske vidst også forholdsvist unge, og jeg kunne godt mistænke en del for at være helt grønne omkring den gængse og uskrevne høflighed til koncerter. Her tænker jeg f.eks. på ikke at småsnakke igennem størstedelen af showet (der er jo for fanden 2 barer udenfor salen til formålet), og ikke at stille sig lige foran personer der er lavere end én selv. Lad lige være med det.

Igennem den næste time og 20 minutter bliver vi ført igennem størstedelen af The Kooks første udgivelse, en lille del fra den anden og naturligvis ganske meget fra den kommende plade - det er akkurat hvad folk gerne vil have. Til gengæld bliver der kun plads til 2 sange fra gruppens 3. album "Junk Of The Heart", men den blev på den anden side heller ikke så godt modtaget. Hvad jeg savner er noget mere personlighed fra bandet (forsangeren inklusiv), og langt, langt mindre rutine. For mig blev det aldrig noget særligt vedkommende, da de 21 sange mere eller mindre blev spillet i rap. Der var ingen små anekdoter, ingen impulsive kommentarer. Det var rutine, lidt klichétricks som klap-i-takt, og "thank you Copenhagen, we will be back soon" og lignende udsagn. Jeg tænker at The Kooks da må have nogle historier bag disse sange? At de betyder noget? Dét savnede jeg i den grad, en mening bag det hele. Det var stadig godt, men noget specielt blev det aldrig.
4/6 stjerner.

Sætliste:
1) - Down
2) - Ooh La
3) - Always Where I Need To Be
4) - See The World
5) - It Was London
6) - She Moves In Her Own Way
7) - Eddie's Gun
8) - Around Town
9) - Melody Maker
10) - Seaside
11) - Westside
12) - Sway
13) - You Don't Love Me
14) - Bad Habit
15) - See The Sun
16) - Forgive & Forget
17) - Runaway
18) - Sofa Song
19) - Do You Wanna
Encore:
20) - Junk Of The Heart (Happy)
21) - Naïve
Kilde: www.setlist.fm

Yderligere information

  • Band/Kunstner/Tour: The Kooks
  • Karakter: Karakter: 4.0
  • Koncert dato: Torsdag, 19 Juni 2014
  • Koncert sted: Store Vega
  • By: København
  • Genre: Indie Rock
Mere i denne kategori: « Joe Satriani Dropkick Murphys »

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.