fbpx

Refused - Lille Vega

Årets sidste koncert for mit vedkommende, og i selskab med ingen ringere end Hardcore Punk legenderne i Refused. Refused er et band der betyder rigtig meget for mig, og specielt deres legendariske album The Shape Of Punk To Come er på min top tyve favorit albums nogensinde. Jeg har førhen kun set bandet på festivaler, men det var ubeskrivelig meget mødepligt, da bandet startede deres tour på Vega. Lad os se hvordan aftenen udviklede sig.

 

Rome Is Not A Town

Første band på scenen i aften, var svenske Rome Is Not A Town. Bandet kom ud på scenen og man kan sige det var noget af en kontrast af hvad aftenens hovednavn er. Det var meget mere Noise-rock/Post-Punk end det var ren og skær Hardcore. Jeg har altid været glad for bands der tager bands, som ikke minder om hinanden på tour. Rome Is Not A Town’s musik er måske ikke helt det mest nyskabende men det er nødvendigvis ikke nogen dårlig ting. Sangene var velspillede og lyden var god inde i salen. De lagde meget fokus på det støjende element, hvor de ofte pegede guitarene op af forstærkerne, for at feede og de legede ofte med pedalerne. Et rent helvede for folk med tinnitus.  En overraskende fyldt sal i aften og de takkede det fremmødte publikum og efter en halv time havde de varmet publikum godt og grundigt op. Ganske fin start på aftenen.

Karakter 4 ud af 6

 

Refused

Nu var det blevet tid til aftenens hovednavn, og jeg kunne dårligt nok bevæge mig, da lyset dæmpede sig inde i salen. Bandet gik på til lyden af Blood Red fra deres seneste udspil, efterfulgt af den evigt fede Worms Of The Senses/Faculties Of The Skull men publikum var lidt stillestående, og udover nogle der headbangede og sang med, så skete der sgu ikke så meget. Elektra fik dog endelig sparket gang i publikum og der var endda en moshpit længere foran mig, så er vi sgu i gang. Der blev luftet en masse sange fra deres seneste album, hvor sange som I Wanna Watch The World Burn og Violent Reaction, som gik ind hos det energiske publikum, men Dennis Lyzxén hoppede ned til publikum da vi fik den evigt fede Rather Be Dead, hvor det eneste logiske var at hoppe ind i pitten og deltage i galskaben. Coup d'état fortsatte med at smadre publikum sonisk, og vi fik endda en hyldest til nyligt pensionerede Slayer, da bandet spillede introen til Rainning Blood blandet sammen med The Deadly Rhythm. Lyxzén brugte nogle øjeblikke imellem sangene for at snakke om vigtigheden om punk og sammenhold i disse tiders politiske klima. Og da introriffet i New Noise gik i gang begyndte salen at koge fuldstændig over, og da sangen for alvor sprængte det hele i luften. Bandet stoppede i den sidste halvdel af sangen for at sige tak til Rome Is Not A Town, og så efter den korte meddelelse fortsatte galskaben. Fuldstændig sindssyg koncert. Intet mere er der at sige.

Karakter 6 ud af 6

Sætliste:
Blood Red
Worms of the Senses / Faculties of the Skull
Elektra
I Wanna Watch the World Burn
Violent Reaction
Rather Be Dead
Coup d'état
Malfire
The Shape of Punk to Come
The Deadly Rhythm
Damaged III
Economy of Death
New Noise

Læs mere...

Dækning af Northside 2016

Vi er i fuld gang med årets festivals sæson, i disse dage er det Copenhell og Tinderbox som brager løs i henholdsvis København og Odense.

Men i den forgående weekend var det i Aarhus festen var på sit højeste med årets udgave af Northside.

Vores skribent Gabriel var med for at dække festivalens hårdere ende af programmet og det blev derfor til 6 flotte anmeldelser.

Læs om hans oplevelser af Deftones, Refused, Iggy Pop, Puscifer, Sigur Rós og Bloc Party

Læs mere...

Northside Festival 2016: Refused

Refused skider på intro – det er ikke punk. To mænd i rødt, tre i sort, en to tre, og så er vi over stepperne. Meget kan siges om lige præcist dette band og deres historie, og om det giver mening at være blevet gendannet. Protesten de gennemførte mod at blive det selvsamme de kæmpede imod, nemlig underholdning som en kapitalistisk vare, var bl.a. grunden til deres ophør. Men hvorfor så returnere på en åbenlyst kommerciel festival, hvor folk netop er kommet for at blive, ja, underholdt? Dét kan man diskutere, men ubestridt står det faktum tilbage, at Refused gav en solid opvisning.

Dette skyldes ikke mindst den dansende, hoppende og mikrofon-svingende forsanger. Skidt med at lyden til en begyndelse er rent ud sagt forfærdelig (den bliver en del bedre!), det sender kun tankerne tilbage til punk i de dystre lokaler i Ungdomshuset der gav en fuck for konceptet ”perfekte rammer”. De bedste koncerter var langt fra dem med glimrende lyd og lys: det var der hvor bandet og publikum skabte noget i fællesskab. Okay, nu skal vi heller ikke længere ud af den tangent…

Det er ikke alverden der er mødt op, men det går nu ikke Refused på, og allerede i ”Rather Be Dead” er forsangeren ude i midten af forsamlingen, og hvor der derfra og de resterende tre kvarter dannes små moshpits, af og til i halvstore formater. Jeg er usikker om det før er set på Northside.
Der italesættes efterfølgende fra bandets side selv dilemmaet i den første paragraf, men uden at det bliver en undskyldning eller forklaring. I stedet bliver det en afdæmpet ”tingene var sådan her engang, men nu er vi nået hertil, så lad os bare have en fest” – dét kan jeg sagtens leve med, inden Refused endnu engang dykker ned i det famøse ”The Shape Of Punk To Come”, der fylder mest at sætlisten, selvom det nyeste opus ”Freedom” også får hele fire numre, der dog ikke høster den helt samme anerkendelse fra de fremmødte. Dertil er ”The Shape…” simpelthen for speciel. Hen mod slutningen begynder det at gå en smule i tomgang, men så dukker ”New Noise” op og redder dagen.

Og… Ingen Refused uden trods: at Northside lige præcis på den pågældende dag ikke har nogen kvindelige artister kan åbenbart få pisset i kog hos svenskerne, så det skal vi da naturligvis høre for. Om Refused bevidst undlod at forholde sig til det faktum at der de andre dage er kvindelige artister, eller at et af hovednavnene (Beach House) bl.a. har en af hunkøn med, skal jeg ikke kunne sige, men det virker som et umådeligt billigt trick at tage i brug. Hvorfor, kunne man provokerende spørge, har I så sagt ja til selv at spille her? Afviste Northside jeres eventuelle ønske om at skulle optræde en dag med kvindelige artister (har I overhovedet prøvet at forhandle?)? Hvordan kan det være I ikke selv udligner kønsforskellen i egen baghave? Topmålet af ”vi er et politisk band, se os!” må dog være da forsangeren i samme omgang anekdoterer (ja, jeg opfandt et helt nyt ord til denne lejlighed) at patriarkatet stadig regerer verden over, så for at kvinder kan leve i tryghed må mænd ”get [deres] shit together”. Jamen, tak skal du have, nu blev jeg vildt klogere på hvad jeg kan gøre for at forandre verden. Hør, det er en relevant diskussion, men ingen vinder noget som helst på at sige to sætninger, hvoraf den ene anklager halvdelen af klodens befolkning for (in)direkte at være skyld i den anden halvdels ulykke – og så ikke engang foreslå en løsning eller en ny måde at tænke på, og det ved Refused altså godt. Det håber jeg i hvert fald.

Politiske opråb, god lyd eller ej, så vil jeg stadig hævde Refused hører til under intime og indendørs rammer, men med det sagt gjorde de det godt på Northside – også selvom de fleste nok blev mere underholdt end oplyst. Hvis Refused kan leve med det, og det virker det til at de kan, så kan jeg kun opfordre til at dukke op næste gang de svinger forbi. Tak for dansen!

Sætliste:
1) – Elektra
2) – The Shape Of Punk To Come
3) – Rather Be Dead
4) – Dawkins Christ
5) – The Deadly Rhythm
6) – Destroy The Man
7) – Coup d'état
8) – Refused Are Fucking Dead
9) – Servants Of Death
10) – Worms Of The Senses / Faculties Of The Skull
11) – New Noise
Kilde: www.setlist.fm

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed