fbpx

No Consequence - IO

No Consequence er ikke ligefrem en ukendt spiller inden for den formøse djent påvirkede progressive metal scene. Bandet udgav i 2009 deres debut “In The Shadow Of Gods”, som bragte bandet på tour med et par af genrens helt store navne; Tesseract, Uneven Structure og Monuments. Man kan derfor ikke være helt upåvirket i forhold til forventninger til dette andet udspil, kaldet IO. 
 
Det være sagt, er der rigtig mange bands der forsøger sig inden for denne djent soundede genre – Nogle bands har klaret det godt, ovenstående navne inkluderet, andre har fortabt sig i ambiente lydflader og intetsigende kompositioner. Er IO så et album der kan placeres i den ene eller anden kategori? 
 
Der kan ikke gives et direkte ja/nej. No Consequence spiller teknisk dygtigt, teknikaliteterne er på plads og Kaan Tasan leverer en gennemført såvel hård som clean vokal. Største problem er, at bandet ikke formår at omsætte disse positive elementer til velgennemførte kompositioner. I stedet får man som lytter serveret en række ok kompositioner, der fungerer, men som man aldrig helt kommer op at ringe over. ”So Close to Nowhere” starter fint ud, med et lækkert riff og masser af aggressivitet. Massere af teknisk lir til øret og en fint omkvæd – men som resten af albummet hænger det ikke rigtig ved. Det er svært at modsige sig kvaliteten, det sidste mangler bare.
 
”All That’s Left” følger godt op, ligeledes med et lækkert guitar, hvor de ambiente flader står rigtig godt over for Tasans rå vokal. Reelt er der faktisk ikke et nummer, der er decideret dårligt. Alle numrene har kvalitet, men der er så i pendant heller ikke et eneste nummer, der er perfekt. Herved ender No Consequence op et sted, hvor det hele er godtaget, men ikke gennemført. Der er ingen tvivl om, at IO er et album der kræver tid og som vinder meget ved flere gennemlytninger. Der er mange detaljer og lækkerier gemt i de tekniske tunge numre, det kræver bare lidt tålmodighed at finde dem. 4,5 ud af 6 til IO.
 
Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed