fbpx
Advarsel
  • JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 53

Abnormal Thought Patterns - Manipulation Under Anesthesia

Instrumentalt metal fra den amerikanske solskinsstat Californien. Det er Abnormal Thought Patterns, der består af tvillingebrødrene Jason og Troy Tipton og deres trommeslager Mike Guy. De har spillet sammen siden 2008 og kommer nu med deres debutalbum ”Manipulation Under Anesthesia.” Og denne titel er mere passende, end de måske har tænkt over. For den verden, Abnormal Thought Patterns’ musik tager dig ind i, er lidt som en drøm, som at være bedøvet mens man svæver ind i et andet univers. For det er faktisk ualmindeligt lækkert at høre på!

Det er svært at beskrive, hvad det er, de her gutter kan. Det kan ikke siges kort og præcist. For den her musik er kompleks, men bestemt på den fede måde. Det her er ikke bare musik. Det er ikke bare metal. Det er ægte, rendyrket teknisk snilde og talent, der sidder helt inde i sjælene på de tre fyre her! Og det er muligvis meget store ord, men for fanden, det her er godt! Albummets fire første skæringer er en lille serie af numre, der tydeligvis hænger sammen og har et helt lille univers for sig selv. Specielt ”Velocity And Acceleration Movement 6” er jeg vild med. Efter den første del kommer ”Calculating Patterns”, der minder mig lidt om nogle af Opeth’s instrumentale stykker, og er virkelig smukt. ”4 String Lullaby” varer ikke engang et minut, men er en lille og fin guitarperle. ”Harmonic Oscillators” er lidt mere tung, og er båret af en virkelig lækker basgang, noget man hører alt for sjældent. ”Autumn” leger med nogle få små elektroniske elementer, der efterfølges af titelnummeret og det helt fantastiske ”Electric Sun.” Albummet lukker med ”Quintessence”, der med fine guitartoner langsomt vækker mig af den drøm, jeg blev lullet ind i. Det får næsten et ”jazzet feel”, mens drengene bruger de næste 3 minutter på at lege sig igennem nummeret. Og nu siger jeg godt nok leg, men det er fandens velspillet og velorganiseret leg. Men det lyder så utrolig let og overskudsagtigt, at det næsten ikke er til at tro på. Både når drengene slår deres folder i den hårde afdeling og i den mere klassisk inspirerede, er det her altså virkelig fed musik! De er så dygtige, at det er lige før jeg græder bare ved tanken om hvor fantastiske gyldne fingre, der er skruet på brødrene Tipton. De kan ikke bare spille, de kan også skrive musik så det på intet tidspunkt bliver kedeligt.

Som sagt er det svært at beskrive det.  Det her er bare noget, man er nødt til at sætte sig ned og lytte til. Den måde, hvorpå Abnormal Thought Patterns formår at få deres indviklede og tekniske musik til at fremstå som det aller simpleste, er sindssygt blæret! Det er muligt, at man skal være en lille smule teknisk interesseret og være til instrumental musik, før ”Manipulation Under Anesthesia” vil sige en ret meget. Men jeg tror nu alligevel ikke, at der er ret mange, der ikke vil kunne få noget ud af at lytte til den her skive. For det er musik af aller fineste skuffe.

 

Tracklist:

1.       Velocity And Acceleration Movement 5

2.       Velocity And Acceleration Movement 6

3.       Velocity And Acceleration Movement 7

4.       Velocity And Acceleration Movement 8

5.       Calculating Patterns

6.       Harmonic Oscillators

7.       4 String Lullaby

8.       Autumn

9.       Manipulation Under Anesthesia

10.   Electric Sun 2.0

11.   Quintesse

 

Samlet spilletid: 41:00

Læs mere...

Nyt nummer fra Cold Night For Alligators

Nummeret "Transitions" har fundet sin vej ud på det store internet og kan nu også høres her. Nummeret er nyeste skud fra den danske progressive metal/djent gruppe Cold Night For Alligators – og det kan varmt anbefales at give det et lyt. Det lader til at bandet for nok at se til i sommeren hvor det blandt andet skal spille på den engelske Techfest, der tæller et hav af prominente navne som TesseracT og Skyharbor. Cold Night For Alligators var for nylig i battle med Deus Otiosus om at spille på Copenhell. Det blev desværre ikke i år vi får alligatoren at se på Copenhell, så skal vi ikke i stedet se at få spredt den nye single godt og grundigt og så håbe på næste år!?
 
 
Læs mere...

TesseracT - Altered State

Endelig nyt fra det engelske progressive metalband TesseracT. Der har været Djent her, djent der, djent alle vegne de seneste år. Men få bands har formået at hænge fast og skabe deres egen lyd. Et af de bands der har formået, endda i fantastisk stil, er uden tvivl TesseracT. Debuten One var en længe ventet udgivelse, der levede op til de mange forventninger, der var til bandet. Siden hen har der været lidt problemer med at finde den rette forsanger, efter Daniel Tompkins valgte at forlade bandet. Flere forskellige var inde over inden valget faldt på Ashe O'Hara.
 
Altered State tager flot fanen videre fra debuten. Ashe O’Hara leverer en udmærket vokal, der vokser på sigt mens resten af bandt leverer højt niveau som forventet. Vokal arbejdet er i højere grad fokuseret på rent vokalarbejde, og det er begrænset hvor meget hæs lyd eller skrig der rammer lytteren. Det kræver lidt tilvænning, men ellers klæder det albummet med den rene vokal. Faktisk vil jeg mene at O’Hara i langt højere grad passer TesseracT’s lydunivers end de tidligere vokalister. Der er et mere drømmende præg over vokalen, kombineret med en snigende aggressivitet. Flot smuk og veludført. Det lader til at TesseracT endelig har fundet den ideelle forsanger.
 
I det hele taget er Altered State et mere gennemført album end til debuten, der i store træk var bygget op omkring EP’en Concealing Fate + nyt. Lydmæssigt bevæger vi os i samme gade som tidligere. De aggressive riffs og drømmende lydlandskaber er endnu en gang kombineret og kogt ind til et lækkert mix, der fænger og holder lytteren fast. Kompositionerne er ikke overraskende ganske varierede, men stadig uden man mister overblik. Opdelt i 4 dele, Of Matter, Of Mind, Of reality og Of Energy, bliver man som lytter flyder igennem Altered State. ”Of Matter – Proxy” lægger stærkt ud, og herfra går det fremad i stærkt tempo med skæringer i høj klasse. ”Of Mind – Nocturne”, der i singleformat var en lidt halvfesen kop te, pryder som de andre numre albummet med en fantastisk tung guitar og c stykke. Generelt set er der tale om et meget stærkt album, og jeg er ikke bange for at sige, at dette uden tvivl er et af de albums der havner på min årsliste. Det bringer os automatisk til en karakter for albummet og som det sikker fremgår, er det ikke i den lave ende. 5,5 ud af 6 bliver det til, for en plade der kan anbefales til alle der kan lide progressive metal.
 
Der er ingen tvivl om, at det her er en plade, der vil give ligeså meget inspiration som debuten gjorde det – hvis ikke mere. TesseracT har en gang for alle fastcementeret sig selv som en meget stor spiller på denne scene. Det bliver spændende at se næste skridt – og lad os så håbe på at det snart bliver til et besøg i Danmark. 
 
Tracklist:
1. Of Matter - Proxy
2. Of Matter - Retrospect
3. Of Matter - Resist
4. Of Mind - Nocturne
5. Of Mind - Exile
6. Of Reality - Eclipse
7. Of Reality - Palingenesis
8. Of Reality - Calabi-Yau
9. Of Energy - Singularity
10. Of Energy - Embers
 
TESSERACT - Altered State (Full Album Stream)
Læs mere...

Deadly Circus Fire udgiver nyt album i næste uge

Det engelske progressive metal band Deadly Circus Fire udgiver deres første album The King And The Bishop i næste uge. Bandet har eksisteret siden 2009 og har tidligere udgivet EP’en Deadly Circus Fire. Bandets kommende debut er produceret af Phill Kinman og mastered af Andy Pearce og Matt Wortham. Skulle man have lyst til at give bandet et lyt kan man nedenfor lytte til albummets titelnummer. The King And The Bishop har fået følgende tracklist:
 
 
 
 
 
1. Through the Soil - i. Born ii. Damned iii. Requiem
2. Her Epitaph - iv. The Return
3. Nothing
4. Blackout
5. In The Kingdom of Flies
6. The King and The Bishop
7. Black Mask
8. Threnody
9. Leviathan
10. The Light Within
 
Læs mere...

Tesseract udgiver video til Singularity

Det britiske progressive metal band Tesseract har udgivet video til deres førstesingle Singularity. Her kan man se en ganske velformet kvinde, gravid med en alien – ganske normalt. Singularity er første udspil fra bandets kommende udgivelse Altered State, der allerede har modtaget flere gode anmeldelser fra udenlandet. Bandet tager i forlængelse af udgivelsen på tour i Europa. Herfra krydses der for at Danmark får mulighed for at opleve det anmelderroste band. 
 
Læs mere...

Stream hele Uneven Structures ”nye” EP

En lille uge før det franske progressive metal band Uneven Structure officielt udgiver EP’en 8, har bandet lagt den på nettet. Ep’en er en genudgivelse der er blevet genindspillet så den indeholder vokalarbejde fra Matthieu Romarin. EP’en er et 24 minutter langt nummer, bestående af 8 forskellige stykker førts udgivet i 2009. Guitarist Igor Omodei udtaler følgende om 8:
 
"8, as a collective piece is something we love to play live but the way we do now is quite different from the 2009 EP. So we decided to release this altered version by going back to the drawing board, reworking it, taking advantage of the lineup consolidation and technical progress we've been through since the original was out. This is a thank you to our fans for being so supportive and believing in us, and we really hope they will enjoy what we’ve done with it. Whilst they enjoy this, we’re busy in our batcave, working on our second album. We want to get that exactly right as it’s a concept album, the technical aspect is more engaging than on Februus and we're leaving more room for experimentation which means our writing spectrum is broad as hell.”
 
Lyt til 8 her:
 
Læs mere...

Empyrios - Zion

Da dette album dropper ind i min mailbox, er jeg ikke på forhånd bekendt med italienske Empyrios’ eksistens. ”Zion” er deres tredje album og efter at jeg første gang satte dette album på, har jeg anskaffet mig bandets to første skiver også. For jeg er blevet kæmpe fan af Empyrios og det her album er så lækkert, at jeg har svært ved at få armene ned! Det er længe siden, jeg har sat en skive på og været hooked allerede få sekunder inde i det allerførste nummer. Men det er jeg godt nok med ”Zion”!

Albummets 11 numre er bygget op omkring et tekstunivers, hvor menneskeheden vågner op til en verden, hvor tiden vi lever i er forbandet og ødelægger os alle indefra. Der er dog ikke tale om et decideret koncept album. Heldigvis. For det er noget, undertegnede tit synes kan ende med at falde fuldstændig til jorden. Men det fungerer her! Teksterne og musikken spiller 100%. Det hele åbner lige på og hårdt med ”Nescience”, et eksplosivt nummer der i den grad sætter stemningen, før vi glider over i ”Domino”, ”Masters” og ”Reverie”, der folder sig ud som tre uforlignelige, stemningsfulde perler på en snor af lækre riffs, trommer man kan mærke helt ind i sjælen og forsanger Silvio Mancini’s utrolige vokal. Den mand har en af de fedeste vokaler, jeg længe har hørt fra et metalband! Han er indehaver af et seriøst sæt lunger, det er der ingen tvivl om. Uanset om han synger eller growler, det lyder bare fedt! Den stemme skriger på at blive hørt live, og får jeg chancen, skal jeg være den første der lægger mig i kø for at komme helt op foran scenen. Og en ting er Mancini, noget andet er bandets tre andre medlemmer, der spiller røven ud af bukserne! Det er altså dygtige mennesker vi har med at gøre her og at det er et mere modent band, der kommer med "Zion" end det, der gav verden "The Glorius Sickness" i 2008, er helt igennem tydeligt. Og så er den her skive for øvrigt enormt lækkert produceret! Jeg tror faktisk ikke, at jeg har noget som helst negativt at sige om den. For det er bare et overflødighedshorn af teknisk snilde og musikalitet, der viser resultatet af fire talentfulde sangsmedes arbejde. Jeg kunne blive ved med at nævne numre, jeg simpelthen elsker, fra den her plade. Det storslåede nummer ”Renovation” med sine guitarsoli og melankolske udtryk, ”Wormhole” der følger den stemning videre og giver den gas med lækre elektroniske elementer. Og det hele rundes af med ”Madman”, hvor guitaristen Simone Mularoni virkelig får lov at lege og giver den fuld spade! Ja, der er ikke et eneste nummer som ikke er værd at nævne, hvis man spørger mig.

”Zion” er en rejse gennem fantastiske stemninger, gennem melankoli og følsomhed, tilsat tunge toner, de vildeste, lækre guitarsoli og Mancini’s stemme, der blæser en omkuld fra første sekund. Det er svært at sætte andre ord på denne udgivelse, end at det er så gennemført og lækkert, at det giver den ene ”eargasm” efter den anden. Jeg mangler sgu ord! For dette er – for nu at bruge et godt gammelt et af slagsen – et fabelagtigt album!  Og indtil videre et af de bedste jeg har hørt i 2013. 

 

 

Tracklist:

1.       Nescience

2.       Domino

3.       Masters

4.       Reverie

5.       Unplugged

6.       Renovation

7.       Wormhole

8.       Square One

9.       ZION

10.   Blackmail

11.   Madman

 

Samlet spilletid: 78:00

Læs mere...

Dark Mental Festival 2013

Festival sæsonen er så småt ved at skyde sig selv igang. Over hele Danmark popper de årlige festivaller frem fra muldjorden og giver det metal hungrende publikum noget at se frem til og ikke mindst, ondt i pengepungen.

 

Dark Mental er en relativ ny spiller på denne scene og byder på beskidt undergrunds musik, et par enkelte headliners og masser af billig øl samt hegn til masserne, for en yderst beskeden sum. Festivallen spænder vidt over forskellige genrer, men i år må der siges at have været hovedfokus på thrash, death og black metal. De tre "kæmpe store" headliners man havde valgt til dagene var da også i særklasse og håndplukket til festivallen. Morbid Saint, Iniquity og Taake er på hver deres måde yderst stærke og efterhånden vel etablerede navne og to af dem står for den mere legendariske del af treenigheden, hvor Taake jo som bekendt stadig spiller og udgiver album efter album der redefinerer black metallen.

 

Morbid Saint og Iniquity er noget af en fangst for en relativt lille festival og var da bestemt ingen skuffelse at se live. disse to titaner indenfor hver deres genre smækkede det trætte publikum i ansigtet og fik lukket torsdagen og fredagen på behørig vis. Taake leverede da også det perfekte show og markerede herved enden på en yderst vellykket "forlænget weekend".

 

I disse dage, hvor publikum har svært ved at gribe til penge pungen, hvor supporten til undergrunden er falmende og der skal mere end meget til for at lokke folk ud på nørrebro for at se noget fee' døø', så er det sku meget smukt at folkene bag Dark Mental tager teten og stabler et solidt arrangement på benene. Settingen på Nørrebro er perfekt for undergrunden. Når man bevægede sig udenfor var der masser af "autencitet" som vi "fise fornemme" anmelder folk kan lide at kalde det. Det at være i Stengade's yderst smadrede og trænge lokaler og så blive rystet igennem giver en del til oplevelsen og gør det langt mere interressant end man skulle tro. Det er ægte DIY punk ånd og det er en ting der går fint i spænd med metal i alle dens afskygninger.

 

Programmet var alsidigt, dog med meget fokus på de mere ekstreme genrer, men der var skam plads til ægte Heavy Metal i Maidens ånd og sågar symfonisk metal med violiner, cello og hele pivtøjet. Det er ikke en festival, der har sine egne interesser for øje, men nærmere en festival der vil præsentere et tværsnit af undergrunden til de fans der måske føler de får mere for pengene ved at få præsenteret hele 25 bands på tre dage. Med andre ord, Dark Mental er med til at holde liv i supporten til undergrunden, der i disse dage har lettere trænge kår. Udvalget af bands kan man ikke klandre nogen for. Der var alt lige fra den brutale dødsmetal repræsenteret af Iniquity og Defilementory blandt andre, til alt fra dystert black i form af Atius og Taake, til eksperimenterende Moonloop og sågar, for dem der var mere in the mood til symfonisk metal, Lily and the Wicked Strings. Der var noget for enhver smag og alle bands repræsenterer det ypperste indenfor deres genre. Bands som man ellers ikke ser så meget til i live miljøet men her skinnede de igennem og slog deres navn fast en gang for alle.

 

Mange af disse undergrundskoncerter har det med at blive et mødested for bands. Man kommer og støtter op om sine venner og ser hvad de laver for tiden og derefter tager man et par øl og ser hvad der ellers rører sig. Jeg vil ikke benægte, at der var mange kendte ansigter på Stengade i løbet af festivallen, men der var også enormt mange egentlige fans der her havde muligheden for at møde folkene bag musikken og lige få en sludder for en sladder. En unik mulighed for at få afmystificeret folkene bag bands som Iniquity, Defilementory, Caro osv.

 

Hele stemningen er fantastisk, det er ikke sådan en af de klassiske "du må stå her og du må ikke gå et skridt nærmere" settings som man oplever det på de store festivaller der udelukkende præsenterer store navne. Dark Mental er hyggelig; lokalernes skumle belysning, det at man ikke misser noget ved at gå i baren, det faktum at der ikke er overfyldt og så det at folkene bag selve festivallen bare vimser rundt og hygger med bands og tilskuere. Det giver en familiær følelse og gør hele oplevelsen så meget bedre.

 

Alt i alt vil jeg mene at Dark Mental er kommet for at blive. Den følelse man får af hele arrangementet er noget der er hårdt tiltrængt i det danske metal miljø og det at man kan kommer herind og lige få en sludder for en sladder med venner og bekendte, samt møde nye mennesker der alle har det til fælles at de ånder for musikken gør at man får styrket sin tro på at vores højt elskede genre nok skal klare sig og at vi sammen står stærkere end før. Udvalget af bands er foretaget nøje af folk der ved hvad de snakker om og det skuffede bestemt ikke! Eneste minus er at lyden var yderst beklagelig enkelte gange, men det er ikke noget der tager noget væk fra den samlede oplevelse, jeg kvitterer med den bedste karakter jeg har givet et stykke tid og siger, nej råber sku!.

VI SES NÆSTE ÅR !

 

Karakter: 6 ud af 6 stjerner

Læs mere...

Karnya - Coverin' Thoughts

Hvis jeg blev bedt om at nævne en håndfuld italienske metalbands, ja, så tror jeg faktisk ikke, at jeg kunne nævne nogle. Nu er jeg så blevet præsenteret for Karnya og deres debutalbum ”Coverin’ Thoughts.” Og jeg er meget positiv overfor det, jeg får serveret. Selvom der er små hints af følelsesladede, symfoniske toner, så spiller de faktisk i højere grad rigtig god klassisk metal. Bevares, de smukke toner vil da nok skræmme nogle af de allermest hardcore metal drenge væk, men det skal bestemt ikke forhindre os andre i at rocke med. Og da slet ikke, hvis man er til oldschool 70’er rock og metal, hvor bandet tydeligt har hentet inspiration.

Karnya har lavet et af de bedste debutalbums, jeg har hørt længe. Det hele virker utrolig sammenhængende og de spiller fandeme godt! ”Coverin’ Thoughts” indeholder 12 numre, der både er virkelig dybe og smukke, og samtidig rigtig gode rocknumre. De fire drenge, der udgør bandet, spiller altså røven ud af bukserne med en selvtillid, jeg sjældent ser på debutskiver.  Forsanger og guitarist Riccardo Nardocc fyrer den både af med en superlækker vokal og samtig nogle rigtigt fede soloer, hvor man virkelig kan høre 70’er inspirationen. Der er så mange fede numre, at det er svært at vælge de bedste ud og nævne dem, men i den hårde ende er numre som ”Stronger”, ”Sliver” og ”Ego’s End” virkelig fantastiske, med lækre riffs og nogle af de fedeste soloer! Og jeg tror at det er meget få, der ikke vil falde for Karnya’s mere symfoniske toner på numre som ”Fallen Angel” og den meget smukke ”Hariel.”

Bandets ide med dette album var at kombinere det bedste fra metalmusikken og klassisk musik.  Lidt af en opgave på et debutalbum, tænkte jeg, men jeg synes de klarer det virkelig, virkelig godt! ”Coverin’ Thoughts” er rigtig fint skruet sammen og lækkert produceret, og jeg synes på alle måder, at det er et album man bør give et lyt. Og så er Karnya helt sikkert et band, som metalverdenen bør holde øje med i fremtiden, for de er kommet fantastisk godt fra start og jeg kan ikke forestille mig andet, end at de i fremtiden kan komme til at være for Italien, hvad deres mad og rødvin allerede er for dem; et varemærke resten af verden vil være vilde med!

 

Tracklist:

1.       Mechanical Mixtures

2.       Flooding Blood

3.       Coverin’ Thoughts

4.       Wait 4 More

5.       Fallen Angel

6.       Stronger

7.       Where The Silence Remains¨

8.       Sliver

9.       Hariel

10.   Ego’s End

11.   A Paraphrenic Menticide

12.   Still Alive

 

Samlet spilletid: 96:00

Læs mere...

Lifeforms - Multidimensional

Når promomaterialet nævner navne som Meshuggah og Vildhjarta, bliver man sgu lidt glad. Men samtidig bliver man også nervøs, for det er nogle rimelig prominente navne der sammenlignes med. Man kan ikke lade vær med at få bange fornemmelser. Lifeforms er navnet på bandet, der er på gaden med deres fuldlængde debut  ” Multidimensional”. Lilfeforms er fra Sacramento i Californien og har tidligere udgivet de to EP’er Illusions og Synthetic. Nuvel, så langt så godt.
 
Stilen er ikke overraskende ovre i den Progressive del af spektret, med den efterhånden velkendte djentish sound. Det er tungt, det er hårdt og langt hen af vejen er det ganske vellykket. Første nummer, der går en i møde, ”Descent Into Madness”, er en ond satan, der giver et godt indblik i,hvad der er at vente fremadrettet på skiven. Forsanger Howie brøler af sted med en vokal, der passer perfekt til lydbilledet, tung og ond. Anden vokalen, leveret af guitarist Arik, er derimod ikke specielt interessant. En lysere og mere hæs version af Howie’s, som desværre skurrer i ørerne på den irriterende måde. Det være sagt spiller det stort set for Lifeforms. Numrene er velskrevne, og kombinationen af tonsertunge djentriffs og lækre ambiente flader fungerer rigtig godt. ”Digitize”, "The Ones" og  "String Theory" (første single) følger godt op, og er alle ret fede numre. ”Reflections II” byder endda på lidt clean vokal - og det fungerer desværre ikke så godt. Det er ikke elendig sang, men det er sgu heller ikke godt. Når vokalen samtidig er sovset ind i electronics ved man, at der er et problem. Ellers et godt nummer, men clean vokal fra Lifeforms: Nej tak.
 
Fremad går det over de 10 numre, der præger Multidimensional – heraf et enkelt nummer, der ganske velvalgt er navngivet ”Interlude”. Nuvel, med en samlet spilletid på lidt over en halv time, er det da ganske rart at bruge 2:57 minutter på et mellemspil. Det er sgu ikke godt nok. For lidt numre og for lidt reel spilletid. Bandet burde have skudt udgivelsen til de havde materiale nok til at smide to ekstra numre på skiven. 
 
Samlet set en godkendt udgivelse. Vokalarbejdet på skiven er varierende interessant, mens der ikke kan sættes en finger på instrumenterne. Den samlede spilletid trækker yderligere lidt ned i det samlede billede, og Lifeforms ender med 4,5 ud af 6. Lidt mere styr på vokalen og lidt flere numre, og det her band kunne godt blive interessant i fremtiden. 
 
Tracklist:
1. Descent Into Madness
2. Multidimensional
3. Illogical 
4. String Theory
5. The Ones
6. Digitize
7. Refelctions II
8. Paradox
9. Interlude
10. Home
 
Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed