fbpx

Circles – Infintas

Circles kræver muligvis en kort præsentation: Med kænguruer i baghaven kommer det fem mands store progressive metal/djent band fra Australien. I 2010 udgav de deres første demo, Prelude, der bl.a. indeholdt nummeret ”The Frontline”, som fik en del opmærksomhed. Året efter udkom bandets første EP, The Compas, og nu er de altså 2 år senere parat med deres første fuldlængde album, Infinitas.

Nuvel så er vi opdaterede på den front. Lyden er efterhånden ganske velkendt. Bandet kom frem samtidig med bands som Tesseract, Uneven Structure og des lige. Men havde ikke dengang, og har stadig ikke, en lyd, der er speciel på samme måde som førnævnte bands. Det er sandsynligvis også årsagen til, at Circels først nu udgiver deres første fuldlængde skive. Lyden lægger sig mest op ad bands som Monuments, med den let genkendelige lyd, og ren vokal kombineret med rå. 

Jeg har efterhånden haft en del af disse djent/progressive metal udgivelser henne over mit bord og kan konstatere, at der efterhånden er gået mainstream i lortet. Det er altså ikke nok at riffe af sted med en specifik sound og smide et melodisk baggrundstykke på. Der skal talent til for at gå hele vejen. Nuvel, Circles har uden tvivl talent. Musikalsk er materialet velkomponeret og fint fremført, men… Ja, der er et stort men, og det er det samme men, der så ofte gøre sig gældende. Det er pisse uoriginalt, og kompositionerne er trods kvaliteten ikke noget der huskes. Det er hørt før i bedre versioner og det lykkes ikke for Circles at brænde igennem og blive husket blandt de mange bandes, der forsøger sig inden for denne genre. 

Ud over at kompositionerne ikke er specielt mindeværdige, må jeg blankt erkende, at jeg finder vokalen utrolig kedelig og intetsigende. Det står altså ikke så godt til for Circles. De forsøger ellers at skille sig ud fra masserne ved at bruge en række elektroniske elementer – hvilket reelt lykkes ganske fint for bandet. Det bidrager blandt andet med et fantastisk c-stykke på den ellers småkedelige single ”Another Me”. Det er bare ikke nok til at fange undertegnede. Vi lander et sted lidt over middel. Talentet er der, kompositionerne har et ok niveau, men det bliver aldrig rigtig godt og vokalarbejdet er røvkedeligt. 4 ud af 6 til Circles. 

Tracklist:

1.Erased
2.On My Way
3.As It Is Above
4.So It Is Below
5.Another Me
6.Ground Shift
7.Responses
8.Visions
9.Radiant
10.Wheels In Motion
11.The Signal
12.Verum Infiniti

Læs mere...

ACT - World's A Stage

Det sker ikke så tit, at jeg bliver præsenteret for tyrkiske bands. Ikke desto mindre er ACT altså tyrkiske og de kommer til at sætte Tyrkiet på ”metal verdenskortet”, ifølge deres pressemateriale. Det fem mand store band har eksisteret i mindre end to år og det er derfor helt friske og grønne musikere, der står bag denne debutplade ”World’s A Stage.” Store ambitioner er der nok af og forbillederne hedder Meshuggah og Dark Tranquility. Og det kan man høre fra første sekund.

At der skal finpudses og justeres lidt på ACT’s egen lyd, det kommer jeg ikke udenom at nævne. Men sådan er det og det er en kendsgerning, der går igen på næsten alle debutalbums. Så at denne plade lyder utrolig meget – måske lidt for meget – som noget der kunne være indspillet af nogle af ACT’s forbilleder, behøver jeg ikke bruge mere tid på at skrive om. De spiller nu også godt. Og der er flere numre, hvor de virkelig brillerer i små bidder hist og her med lækre guitarsoloer – både på elektrisk og akustisk guitar – flot trommespil og lidt orientalske elementer, der giver dem en snert af personlighed. Der er desværre ikke så meget personlighed at spore på albummets 11 numre. Der er fuld gas på growl’en og den hårde metal, men mens jeg lytter til pladen, tager jeg flere gange mig selv i at glemme at høre efter. Det er sgu lidt for kedeligt. Der er dog et par nævneværdige numre på skiven. ”Walking On the Path” kan jeg faktisk rigtig godt lide. Fed melodi og fine temposkift får nummeret til at skille sig ud. Også skæring nummer seks, "Civil Clash", er rigtig fint skruet sammen. Albummets absolut fedeste nummer er helt sikkert ”Fraticidal Quarrel”, der er meget anderledes og  i sig selv virker langt mere gennemført og helstøbt, end hele pladen gør i det store hele. Jeg ville rigtig gerne se lidt mere af den energi fra ACT, desværre er det ikke noget jeg får på denne udgivelse.

Hvis verden er en scene, så må jeg nok sige at ACT i denne omgang kun kommer til at indtage den som ”pausefisk”, for et hovednavn er de på ingen måde endnu.  Der skal efter min mening lige strammes op og arbejdes lidt med melodierne og bandets udtryk, før det her bliver rigtig godt.

 

Tracklist:

1.       The Solution
2.       Walking On The Path
3.       Trapped Nation
4.       No Way
5.       Fratricidal Quarrel
6.       Civil Clash
7.       You Owe Us Blood
8.       Sanguine
9.       It Makes You Right
10.   But I Stare
11.   The Shattered

Samlet spilletid: 42:00

Læs mere...

The Safety Fire - Mouth Of Swords

Engelske The Safety Fire er stadig et forholdsvis ung band på den progressive metal scene. Dannet i 2006 og med udgivelse af debutalbummet, Grind The Ocean, i 2012, har bandet trykket speederen i bund og er nu, kun et år efter debutudgivelsen, parat med opfølgeren. Ud over udgivelse af debuten, bød 2012 ligeledes på tour med ingen mindre end Between The Buried And Me og Periphery. En tour der blandt andet bragte dem forbi København.

Bandets nye album har fået titlen Mouth Of Swords og er, uden yderligere indpakning, en værdig opfølger til debuten. Der er stadig dømt enorme mængder af lækkert guitarlir, overskæg og finurlige kompositioner. Det er to skridt frem, men så alligevel også et halvt tilbage. Melodierne er i min optik bedre, mere sammenhængende og med god lyrik. Desværre er det hele stadig en lille smule for nørdet, ofte på bekostning af den velpolerede melodi. Nørderiet har dog sine grænser og langt hen ad vejen er Mouth Of Swords en rigtig fed plade. Albummet lægger ud med titelnummeret, som er et ganske fint nummer, der dog ikke imponerer. Det gør den efterfølgende ”Glass Crush” til gengæld. Et velskrevet nummer med en guitar der lyder, som om den er taget ud af Mastodons Blood Mountain. ”Yellowism” følger rigtig godt op, før den fede ”Beware The Leopard (Jagwar)” tonser igennem. Med Tommy Giles Rogers fra BTBAM på gæstevokal kan det heller ikke gå helt galt, og netop spillet mellem de to vokaler giver nummeret en rigtig fed sound. For lige at holde fast i vokalarbejdet, ligger Sean McWeeney’s vokal generelt i et meget høj leje på samtlige numre. En flot vokal, der kan bære de til tider skingre toner. Samtidig er den en vokal, der langt hen ad vejen skaber modvægt til de tunge riffs. Et stort skridt fremad fra debuten, selvom det til tider kammer lidt over.

Generelt er de fleste numre ganske vellykkede og bandet har formået at skubbe hele universet omkring The Safety Fire et godt hak fremad. Det hele fungerer bedre, selvom der også bliver lånt godt til tider. Ud over førnævnte ”Glass Crush”, bør nævnes den tunge og velspillede ”The Ghost That Wait For Spring”, hvor det er ret tydeligt at bandet også har fået lidt fransk inspiration (læs: Gojira). ”Old Souls” lukker og slukker for pladen med manér. Det er absolut et af de bedste numre på skiven, og det værende ud af mange gode. En værdig afslutning på en flot plade. I det hele taget er Mouth Of Swords en plade, man bør give et lyt, især hvis man er til genren. Som nævnt er det ikke en fuldstændig sejr, men det er et godt skridt fremad mod det. Ikke overraskende kræver albummet en god del lyttetid, før det rigtig åbner sig, men så er der også rigeligt med lir og dejlige teknikaliteter i herlig metalsovs. En klar anbefaling og velfortjente 5 ud af 6 herfra. 

 

Tracklist:

1. Mouth of Swords

2. Glass Crush

3. Yellowism

4. Beware The Leopard (Jagwar)

5. Red Hatchet

6. Wise Hands

7. The Ghosts That Wait For Spring

8. I Am Time, The Destroyer

9. Old Souls

Læs mere...

Stream hele The Safety Fires nye album her!

De britisker nørder fra The Safety Fire, alle udstyret med særdeles flot overskæg, er efterhånden ved at være parat til at udgive deres andet album - Mouth Of Swords. I den forbindelse har bandet, til stor glæde for alle os, gjorde det muligt at streame hele skiven før den udkommer. Se nedenfor.

 

The Safety Fire har eksisteret 2006 og udgav i 2012 deres debut Grind The Ocean. Med deres teknisk dygtigt leverede progressive metal, har bandet siden været på tour, blandt andet med Between The Buried And Me og Periphery. En tour der også bragte dem til Danmark. Den 2. september udgiver bandet altså deres andet album, men allerede nu kan vi tage et lyt til Mooth Of Swords – og det kan anbefales:

 

 

Læs mere...

Born Of Osiris smider video til ”Machine” – Se den her!

Det amerikanske progessive metal band Born Of Osiris udgav for nylig deres 3 fuldlængde udgivelse –Tomorrow We Die Alive, via Sumerian. Herfra har bandet valgt at lave video til åbningsnummeret ”Machine". Se den nedenfor.

 

Born Of Osiris har eksisteret siden 2003, men måtte igennem en del navneskift (Diminished, Your Heart Engraved og Rosecrance) før Born Of Osiris blev valgt. Første fuldlængdeudgivelse, A Higher Place, udkom i 2009, mens bandets andet album, The Discovery, fulgte i 2011. Med endnu to års mellemrum er bandet nu parat med tredje skive, hvorfra vi altså får video til ”Machine”.

 

 

Læs mere...

Sleepers Awake udgiver video til The Fulcrum – Se den her!

Det amerikanske progressive metal band Sleepers Awake udsendte d. 8. juli albummet Transcension. Herfra kommer nu første video. Det er nummeret The Fulcrum, der er kommet en tur gennem videomaskinen. Resultatet kan ses nedenfor. 

 

Sleepers Awake blev dannet i 2005 og året efter udgav bandet deres første EP, Werdegang. Herefter er det blevet til Priests Of Fire (2009) og nu altså Transcension. Trommeslager Chris Burnside forklarer her ideen og konceptet bag nummeret og videoen til ”The Fulcrum”:

 

“The Fulcrum is about becoming the thing you strive against. In the song, our character wants to remove the oppressors but then wonders if anyone else would rule differently. We wanted to explore the concepts that regimes are continuous and cyclical, and how power inevitably corrupts.”

 

 

Læs mere...

Born Of The Jackal - Selftitled

Jeg får tilsendt denne EP direkte fra Born Of The Jackal selv, efter at en veninde præsenterer mig for dem. Og efter at have lyttet til den mere end et par gange, må jeg sige at de er blevet mig et virkelig rart bekendtskab. For det her er en af de bedste EP’er jeg har hørt meget, meget længe! Den indeholder fire numre, varer under et kvarter og jeg sidder bare tilbage og vil have mere!

Det Britiske metalband har kun eksisteret et års tid, men har allerede spillet en del koncerten rundt omkring i hjemlandet og i USA. Født fra kærligheden til den rå og ægte metal musik, kommer Born Of the Jackal nu med det første lille udspil fra deres side. Og det er både meget ægte og meget råt, det man bliver præsenteret for her. Første nummer ”Bleed The Demon” åbner denne lille perle af en EP, lige på og hårdt. Nummeret starter med en sprød guitarintro og fortsætter i 3 minutter, hvor forsanger Paul Gibbs – også kaldet Gibzzy - allerede her viser sit store talent som vokalist. Han kan både synge og growle, og begge dele gør han rigtig godt. Jeg er i hvertfald vild med hans vokal! Sang nummer to ”Cult Of Anubis” er lidt i samme stil som første nummer, det ligger sig måske lige en tand for tæt op af det, synes jeg. Men igen, et rigtig lækkert nummer, lidt mere slow tempomæssigt men med mindst ligeså god energi. ”Know Your Place” afløser skæring nummer to og her er der virkelig smæk på. Det er hårdt, det er hurtigt, det er pissegodt skruet sammen. Det er nogle seriøse stykker med trommesolo, der bliver leveret på det her nummer. Dette og så skæring nummer fire ”Hellbent On Revenge” er helt klart mine favoritnumre på EP'en. På dem begge er Gibzzy så grusom at høre på – på den absolut fede måde! Trommerne lever på de her numre, de får lov at fylde og det lyder fænomenalt. Et par fede guitarsoloer er også lige med til at give de to numre noget ekstra.

Stilmæssigt minder Born Of the Jackal om bands som Devildriver, Lamb Of God og danske Mnemic. Det er eksplosiv, lækker metal og meget velskrevet, ved det at der rent faktisk er nogle rigtig gode melodier at finde i deres materiale. Jeg kan godt lide metal, og jeg kan godt lide hård metal, men jeg kan samtidig godt lide når bands viser lidt talent for sangskrivning og melodier, og ikke bare er hårde for at være det. Og det er Born Of the Jackal bestemt ikke. Som nævnt tidligere synes jeg måske nogle af numrene minder lidt meget om hinanden i deres opbygning. Men jeg synes virkelig det her er en kanon lækker EP fra et så ungt band! Og jeg kan kun sige, at jeg glæder mig helt sindsygt til der kommer et album i fuld længde fra de her drenge, for de har virkelig fat i den lange ende med det de har gang i her. Brug 14 minutter af dit liv på at lytte til de her fyre – det vil du ikke fortryde!

Track list:

$11.       Bleed The Demon

$12.       Cult Of Anubis

$13.       Know Your Place

$14.       Hellbent On Revenge

Samlet spilletid: 13:00

Læs mere...

Circles udgiver debut album

Det australske progressive metal band Circles udgiver deres ventede debut til efteråret. Bandet har eksisteret siden 2010, hvor de også udgav deres første demo Prelude. Året efter udgav bandet deres første EP The Compas, som fik positiv kritik verden over. Nu er australierne altså parat med deres debut, der har fået navnet Infinitas. Udgivelsen skulle officielt have været udgivet i foråret, men grundet uvisse omstændigheder er udgivelsen nu rykket til efteråret, via Basick Records. Vi ser naturligvis frem til at høre australiernes debut, men mens vi venter, kan vi passende lytte lidt til Another Me:

 

Læs mere...

GrandExit - The Dead Justifies the Means

Sverige har gennem tiden fostret rigtig mange metalbands. Og GrandExit er bestemt ingen undtagelse. Bandet har eksisteret siden 2000 og deres debutalbum ”Burn With Grace” fik rigtig megen god omtale i hele Skandinavien. Efter 2 år, hvor bandet har tourneret Europa tyndt, skrev de kontrakt med Lifeforce Records og er nu klar med deres andet album.

Og ”The Dead Justifies the Means” er vel egentlig en hæderlig skive. GrandExit spiller progressiv metal med inspiration fra tunge drenge som Opeth, Mastodon og Pantera. Og selvom man tydeligt kan høre inspirationen, så synes jeg alligevel at bandet får skilt sig lidt ud og jeg kan virkelig godt lide deres lyd. Når det er sagt, må jeg nok også sige, at de desværre ikke formår at gøre de knap 40 minutter deres album spiller, til særligt mindeværdige minutter. Der er nogle virkelige fede tracks, men efter første halvdel af albummet er det, som om det hele bliver lidt for meget det samme igen og igen. Albummet åbner med en kort, eksplosiv intro der leder videre til ”Lost At Sea”, et super lækkert metalnummer! Jeg er vild med den slow-tempo opbygning, der fører videre over i et mere hårdt omkvæd. Også efterfølgende nummer ”Judgement Of the Wicked ” er en af mine favoritter. Med sit religiøse teksttema om hvordan den kristne gud er død og mørket vil sænke sig over verden og den næsten salmeagtige skønsang på omkvædet, har det en sindssygt fed morbid stemning som er lige i øjet! ”Buried” forstsætter temaet og er et godt varieret nummer med nogle lækre temposkift og fed guitarsolo. ”Kingdom Of Emptiness” er også udmærket. Her er der virkelig guitar for alle pengene, og jeg kan godt lide den rene vokal, der får lov at dukke op sidst i nummeret. Men så er det, som om det hele skifter lidt. For resten af albummet er ikke voldsomt interessant at lytte til. Det flyder egentlig ret meget sammen og det er svært at kende numrene fra hinanden. Det er rigtig ærgeligt, for det lyder, som om GrandExit sagtens kan skrive sange. Sangene på anden halvdel af pladen er bare utroligt kedelige.

Måske mistede drengene deres motivation lidt, måske skulle det her album bare laves færdigt….jeg ved det ikke, men det lyder unægteligt, som om det gjorde sig gældende. De spiller godt og der er meget der er godt. Men selvom de har spillet sammen i 13 år, virker musikken nogle steder en smule hovedløs og rodet, som om de ikke helt kunne blive enige om hvad de ville. ”The Dead Justifies the Means” får 3 stjerner for sin gode første halvdel. Jeg tror desværre ikke, at det bliver en plade der vil blive husket ret længe.

 

Tracklist:

1.       The Striven
2.       Lost At Sea
3.       Judgement Of the Wicked
4.       Buried
5.       Kingdom Of Emptiness
6.       Box Of Glass
7.       Genetic Greed
8.       Obstacle Run
9.       Are You Even Alive?
10.   The Superior Arrival

Samlet spilletid: 38:00

Læs mere...

Copenhell 2013: Between The Buried And Me

Første band på Hades-skranken fredag var det amerikanske progressive metalband Between The Buried And Me. Henvist til den lille hovedscene havde det amerikanske band fået den utaknemmelige opgave at opvarme et halvrustent fremmødt publikum. Som om de ikke var en svær opgave i sig selv, måtte bandet samtidig lide med en utrolig kedelig lyd. Specielt foran scenen druknede de mange detaljer i bandets overflødighedshorn af teknikaliteter. Hertil var det utroligt svært at høre forsanger Tommy Giles Rogers vokal på de rene stykker.

Det var altså ikke den optimale koncertoplevelse der bød de ventende publikum i møde. Heldigvis er der ingen tvivl om at bandet har en professionel performance og heller ikke at de forsøgte at skabe en fest, selvom progressive metal, bare ikke er så stor en partystarter som mange andre genre. I løbet af de tre kvarters tid bandet stod på scenen fik vi leveret numre som ”Astral Body”, Ants Of The Sky”, ”Prequal To the Sequal” og den svine fede ”Telos”. Herefter var det slut og bandet forlod scenen og efterlod publikum med en noget indifferent oplevelse.

Folk kom og gik som det passede dem og lod ikke rigtig til at blive fanget af hvad der skete på scenen. Det er efterhånden 5 gang jeg ser bandet og det her var uden tvivl dem dårligste oplevelse jeg har haft med Between The Buried And Me. Det var ikke ren elendighed, men bandet passede bare ikke ind og der var alt for meget rod med lyden. Så kan det være nok så professionelt, men det bliver ikke til mere end 3,5 ud af 6.

 

Se billeder fra fredagens koncerter her

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed