fbpx

Marko Hietala - Pyre Of The Black Heart

Ideen til at lave et soloalbum har Marko Hietala gået rundt med i mange år, men forpligtelserne som bassist i Nightwish kom hele tiden i vejen for at gøre alvor af det. Da det finske verdensnavn i 2017 holdt en længere pause, fokuserede Hietala på sit eget projekt, og resultatet foreligger i form af ”Pyre Of The Black Heart”.
Målet var at skabe et album på egne præmisser, og den del kan hurtigt krydses af som opfyldt – Hietala koger ikke bare suppe på ideer til Nightwish, for selv om der er ligheder, så søger han sit eget udtryk. Og det er noget mindre bombastisk, hvilket illustreres fint i de to startnumre. Her står den på nedtonet Rock med melodien i centrum, og netop det melodiske fokus går igen hen gennem albummet.
I Nightwish bruges keyboardet ofte til at skabe store, symfoniske opsætninger, men hos Hietala spiller de en anden rolle: I ”Dead God's Son” og ”I Am The Way” bruges de mere moderne til at skabe en mørk stemning og samtidig tilføre drive. Det sidste er en god ide, for numrene sprudler ikke ligefrem af fremdrift. Og det er ikke fordi hverken produktionen eller indsatsen fejler noget; lyden er virkelig god, og især vokalen står stærkt i de enkelte numre. I ”For You” er Hietals indlevelse og nærvær stærkt medvirkende til, at nummeret er albummets højdepunkt.
“Pyre Of The Black Heart” viser Marko Hietala som andet og mere end ”bare” bassisten fra Nightwish, men det understreger også, at han i sit hovedband er en del af noget meget større, end han skaber på egen hånd.

Tracklist:
1. Stones
2. The Voice of My Father
3. Star, Sand and Shadow
4. Dead God's Son
5. For You
6. I Am The Way
7. Runner of the Railways
8. Death March for Freedom
9. I Dream
10. Truth Shall Set You Free
Samlet spilletid: 52:03

Læs mere...

Redeem - Awake

Redeem er en trio fra Schweiz, og ”Awake” er deres tredje album, som efterfølger ”Eleven” (2006) og ”999” (2011). Bandet opererer fortrinsvist i den tysktalende del af Europa, hvilket undskylder mit manglende kendskab til dem.

Selv om bandet havde gjort væsen af sig på vore breddegrader, er det højst tvivlsomt, at de ville have opnået spilletid hjemme hos mig. Redeem befinder sig nemlig i den del af det musikalske verdenskort, hvor det er vigtigere at have det rigtige look og den rigtige scorereplik end dybsindigt indhold. Mere konkret er der tale om et nøje tilrettelagt produkt, hvor alt er lagt an på at ramme det helt rigtige mix af iørefaldende popmelodier, synge-med omkvæd og en smule gang i guitaren – det sidste tjener mest som undskyldning for at gå i læderjakke.

Sangeren Stefano Paolucci synger flot og rent, arrangementerne er omhyggelige og produktionen i det hele taget gennemført. Alt er meget iørefaldende, men også uhyre forudsigeligt. Som ”La Luna”, der sikrer, at man også kan krydse feltet ”italienskproget sang” af…

Lidt positivt er der dog, for ”Alter Ego” og “No Judgement Day” byder på tilstrækkeligt med guitarer og bid til, at det hæver den samlede karakter med et halvt point, men som så ofte før er der tale om too little, too late.

Det er derfor heldigt, at Schweiz er kendt for fineste urmagerkunst og lækker chokolade Toblerone, så vi ikke skal forbinde landet med Redeem. Vil du bruge dine penge på noget derfra, og det ikke helt rækker til et ur (det gør det for de færreste), så køb chokoladen – du skal i hvert fald ikke spilde dem på denne skive!

Tracklist:
1. Insanity
2. Chanson D'amour
3. The Last Goodbye
4. Guilty
5. Awake
6. Beautiful Day
7. La Luna
8. The Riddle
9. Borderline
10. Alter Ego
11. No Judgement Day
12. The Last Goodbye (Acoustic Version)
Samlet spilletid: 44:38

 

Læs mere...

Sólstafir - Copenhell 2016

Puha, det er tidligt… Den første dag gik ikke stille for sig, og ikke så mærkværdigt er fremmødet til første band på Hades, de islandske mørkerockere i Sólstafir, derfor i den lavere ende – men alligevel højere end forventet. Da ensemblet kun har spillet i Danmark to gange tidligere er det ikke noget man lige kan se hver anden dag, så muligvis er dét grunden. Desuden kommer der hele tiden flere til som tiden forløber, så til slut er der fint fyldt.

Sólstafir har alle dage været introverte, men derfor ikke nødvendigvis uengagerede. Det kan være svært at komme ind i repertoiret, siden det foregår på deres modersmål, men til gengæld sikrer en glimrende lyd og et velspillende band, at man kan følge med, og efter et par skæringer hives en banjo ind, og så er det som om det for alvor spiller. Det er i det hele taget lidt et sats at sætte denne type dystre rock på så tidligt, og så endda udendørs og i solskin, men det fungerer. Sólstafir har muligvis også selv fanget at, modsat indendørs, kan man ikke have for mange af de langsomme eller teknisk krævende sange på sætlisten, for så forsvinder folks opmærksomhed. Modsat deres seneste show i Pumpehuset er der derfor her et større fokus på sange der er mere oppe i tempo, og publikums engagement roses helt tydeligt fra bandets side, og Sólstafir viser at dette ikke nødvendigvis behøver foregå verbalt.

Et par af de sløvere sange kan vi dog ikke undgå, og foruden de få hårdkogte fans (især er der tre mennesker oppe ved hegnet der bare ikke ser ud til at kede sig ét sekund), dykker folks engagement et lille stykke heri. Dette reddes dog glimrende på målstregen, sidste nummer, hvor forsangeren smider guitaren og ender nede hos publikum. Her krammes der, gives highfives og lignende – og han får endda et svensk flag stukket i hånden han naturligvis ikke aner hvad han skal stille op med. Det hele bygges op over mange minutter, hvoraf forsangeren endelig vender tilbage til sin guitar, og lige da det skal til at kulminere… Ja, så ryger lyden. Noget af et antiklimaks, men også ufrivilligt sjovt, da bandets ellers forholdsvist alvorlige attitude krakelerer under forundring og derefter smil og grin, især henvendt til publikum, der omvendt ikke synes parate til at gå. 
Det bliver derfor en ganske fin oplevelse i sidste ende. Jeg havde frygtet langt, langt værre.

 

Liste over hele vores dækning af Copenhell 2016!

  • ARTILLERY_1
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • KING DIAMOND_5
  • Forfatter: Thomas Schlein
  • BEARTOOTH_2
  • Forfatter: Thomas Schlein

Se hele galleriet fra Copenhell 2016!

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed