fbpx

Livløs - Into Beyond

Livløs har base i Aarhus, og herfra skabte de opmærksomhed omkring sig selv med en selvbetitlet EP i 2016. Det gav spillejobs og blod på tanden, og nu kan bandet præsentere deres debutalbum, som er indspillet i Dead Rat Studio hos Jacob Bredahl.

Bandet må have haft en god gang ironi i spil, da de valgte navnet Livløs – musikalsk er der i hvert fald udmærket gang i den, hvilket alle, som har set aarhusianerne live, kan skrive under på. Men også på album er der godt med energi, ikke mindst fra sangeren Simon Olsen; han brøler mere end han growler, men han er konstant 100% på. Resten af bandet ligger lige bag ham, og supplerer med en gang Dødsmetal, som ikke kun satser på det hårdtslående, men også indeholder groove og melodi. Især det sidste fungerer godt sammen med vokalen og de hurtige rytmer, hvilket gør trekløveret ”Blood & Despair”, ”Collapse” og ”The Sleepless” til en stærk åbning på albummet.

Men balancen mellem de forskellige ingredienser er hårfin, og når tingene ikke matcher 100%, falder kvaliteten mærkbart. Det høres f.eks. i ”Sickest of Seeds”, selv om nummeret bygger på de samme principper som de ovenfor nævnte numre.

Heldigvis har Livløs også andre skud i bøssen, som min favorit, det spændende ”The Path”: Her kombineres skarpe rytmer med melodi samtidig med, at vokalen kun optræder kort, og er trukket så langt tilbage, at den virker som et instrument. Det underbygger Livløs som et spændende navn, hvis første album klart kan anbefales.

Tracklist:
1. Blood & Despair
2. Collapse
3. The Sleepless
4. Into Beyond
5. The Path
6. Sickest of Seeds
7. Before the Flood
8. At the Abyss
9. Noctum
Samlet spilletid: 46:00

Læs mere...

Royal Metal Festival - Fredag

Nu var det endelig blevet tid til det årlige Royal Metal Fest i smilets by. I år var det nemlig helt specielt, da det var ti års jubilæum, og allerede før festivalen var gået i gang var det stemt op til kæmpe fest. Jeg har været gæst på festivalen de sidste seks år, og det her skulle nok blive noget specielt. Alt var som det plejer i Århus og Royal Metal Fest. Den fantastiske stemning var der, publikummet var der og musikken var der nemlig også. Musikmæssigt var der rimelig meget delt op over de 48 timer, vi tilbragte skiftevis på Atlas og Voxhall. Om fredagen stod den rimelig meget i Black Metallens navn med navne som Inquisition, Denial Of God og Solbrud, men alligevel var der også bands som Oxx, Livløs og Fleshgod Apocalypse som spillede op til dans. Lørdagen så vi navne som Immolation, Havok, Warbringer og Benighted, hvor sidstnævnte spillede deres debutkoncert i Danmark. David Davidian, som er formand i Metal Royale foreningen, nævnte i et interview med Metal A Day, at han var meget glad for at festivalen var gået hen i en mere mørkere retning og det er bare et kæmpe plus i min bog, fordi for satan da jeg fik set nogle fede bands denne weekend. Og selvfølgelig var den rullende pølsemand tilbage, men lad os se hvordan fredagen gik.

 

Livløs - Atlas

Første band på scenen i aften var lokale Livløs. Jeg har hørt mange af mine venner snakke om dem, og har fået dem anbefalet mange gange, men jeg har desværre aldrig lige taget mig sammen til at få hørt deres musik, og hvilken bedre måde end af få det oplevet live. Bandet delte ud af lussinger af den melodiske dødsmetal skuffe, og Århus sæt blev der også delt ud imellem publikum. Energien var til stede allerede fra start og garnet blev svunget, og stemmebånd blev ødelagt. Frontmand Simon Olsen var virkelig i sit es her til aften, og fik publikum med på den. Olsen er også forsanger i det lokale dødsmetal band Baest. I Baest har Olsen en fed vokal, men i Livløs er den meget mere varieret og han får virkelig lov til at udfolde sig. Det hele fungerede fint, men alligevel hen imod midten af koncerten begyndte lyden at blive dårlig i tromme afdelingen hvor stortrommen lige pludselig blev mudret, og det satte en ret stor dæmper på oplevelsen. Livløs på trods af lydproblemer fik de givet Atlas et ordentligt spark i løgene, og det var et godt første møde med bandet.

Karakter 4½ ud af 6

 

Oxx - Voxhall

Fra melodisk dødsmetal til Avant-garde/jazz/metal/punk-ish, så havde kunne genreskiftet ikke blive større. Oxx fra Århus har fået skabt noget af et navn ud af selv, og de havde fået den ære, at de skulle åbne Voxhall på dette års Royal Metal Fest. Det er nemlig meget svært at sætte Oxx i bås, da de er lidt over det hele genremæssigt. Alt fra Miles Davis til Mastodon og fra Black Flag i deres syrede periode til Faith No More. Men en ting vi alle sammen kan blive enige om og det er, at Oxx er et utrolig intenst band. Både på plade og på scenen, og det var virkelig en oplevelse i sig selv at få lov til at se live. Der blev både blastet, spillet super dissonante guitartoner og synthesizer som lød som en pint kat, men heldigvis på den gode måde. Oxx åbnede ballet på Voxhall på den ganske fine måde, og jeg ser frem til at se dem på Tape til deres releaseparty om et par uger.

Karakter 4 ud af 6

 

Telos - Atlas

Fra Oxx til Kaotisk smadder i Telos fortsatte galskaben. Jeg entrerede Atlas, hvor der var fuldstændig dækket til med røg på scenen, blandet sammen med blåt scenelys. Genremæssigt kan man vel kalde Telos kaotisk blackned Hardcore med et atmosfærisk twist. Stemningen var ond og dyster inde i salen, men det lyden var desværre ikke på deres side i aften. Ovenpå deres bøvl med lyden, så synes jeg det blev ret ensformigt og jeg begyndte meget hurtigt at miste interessen. Det blev desværre en kort oplevelse, så efter noget tid valgte jeg at forlade Atlas. Der var nogle få øjeblikke hvor jeg synes det lød fedt, men ikke nogle som særlig står ud som noget jeg kommer til at huske.

Karakter 2 ud af 6

 

Solbrud - Voxhall

Solbrud har nu en del år på bagen, og har været omringet af en kæmpe hype de sidste par år, både deres musik og koncertmæssigt. Og det er fuldstændig forståeligt. Selvom jeg ikke har set Solbrud live i omkring to år, så har jeg set dem så mange gange, at vide at de leverer live, og Voxhall var ikke nogen undtagelse. Scenen var fuldstændig opslugt af røg og rødt lys. Og ud af det blå gik bandet i gang med at spille, og lyden var bare fuldstændig i skabet. Alt virkede som det skulle og det var ligesom, at være helt nostalgisk med numre som Øde Lagt, Klippemennesket og Dødemandsbjerget. Der var endda også plads til at få luftet et nyt nummer, som også blev modtaget vældigt fint. Solbrud leverede den bedste koncert for mit vedkommende om fredagen. Det var måske ikke den allerbedste Solbrud koncert, men fed var den i hvert fald.

Karakter 5 ud af 6

 

Inquistion - Voxhall

Jeg missede desværre Lipid, da jeg glemte at holde øje med tiden, så nu var det endelig blevet tid til det geniale black metal band Inquisition. Jeg har set bandet to gange før, hvor det bare var en magtdemonstration begge gange, så mine forventninger var tårnhøje. Jeg kom ind i salen og den okkulte energi begyndte at oversvømme salen. Det hele var bare super fedt... indtil det begyndte at blive kedeligt. Jeg forstår virkelig ikke hvad der gik galt. Alting var det som plejer at være på den fede måde. Både musikmæssigt, og stemningsmæssigt, men det føltes bare ikke at det klikke som det plejer at gøre når jeg er inde og se Inquisition. Der kan ikke helt sættes en finger på hvad der gik galt, men det begyndte sgu at blive virkelig kedeligt til sidst, og jeg endte med at blive skuffet i stedet for glad. Det ændrer selvfølgelig ikke på hvordan jeg har det bandet, da alle kan have offdays, men denne gang var det sgu ikke lige det fedeste jeg har set med Inquisition.

Karakter 3 ud af 6

 

Denial Of God - Atlas

Denial Of God har nu rimelig mange år på bagen, og deres show på dette års Royal Metal Fest var blevet nævnt som noget rigtig mange af mine venner havde glædet sig mest til at se, og med god grund. Alle de forskellige musikere, som havde laser af tøj på kroppen og corpsepaint i ansigtet, så bliver det ikke mere Black Metal af den gamle skole. Jeg har dog aldrig haft det store forhold til Denial Of God, men i aften var det faktisk ganske udmærket. Lyden var totalt katastrofal i starten, men heldigvis blev det rettet på i løbet af koncerten. Det var noget af et teatralsk sceneshow med de førnævnte ting og så de gravsten som var på scenen med hvert medlems navn på. Det kan godt være at Denial Of God er et band som jeg ikke lige kunne finde på at sætte på derhjemme, men live var det en fed oplevelse også på trods af lydproblemer.

Karakter 4 ud af 6

 

Fleshgod Apocalypse - Voxhall

Nu skulle det bare gå stærkt. De sidste par år har Fleshgod Apocalypse været noget af et vildt dødsmetal/klassisk musik/opera projekt som bare har udviklet sig til noget storslået og majestætisk. Selvom jeg ikke har lyttet til så meget af deres nyere materiale, så har jeg alligevel holdt øje med hvad der skete efterfølgende. Bandet entrede Voxhall til en fuldstændig proppet sal. Det skal lige siges, at trommeslager Francesco Paulo havde brækket anklen et par dage før, så alle dobbelt pedal stykker ville være backing track. Lidt ærgerligt, men alligevel bedre end at aflyse koncerten. Det gik hurtigt fra start til slut og det blev vedligeholdt af storslåede øjeblikke og geniale opera øjeblikke. Lyden var fed ude i salen og folk virkede glade og tilfredse. Energien fra scenen var også noget som blev sendt tilbage ud i publikum. Fleshgod Apocalypse leverede en god afslutning på den første dag på årets Royal Metal Fest.

Karakter 4½ ud af 6

Læs mere...

Livløs - Livløs EP

Livløs  er et forholdsvis nyt Dansk band, som blev grundlagt 2014 og har base i Aarhus. Bandet består af fem medlemmer: Simon Olsen (Vokal), Kenneth Breinbjerg (Guitar), Franz Posch (Guitar), Søren Frambo (bas) og sidst men ikke mindst Thomas Dannemand på Trommer. Umiddelbart er disse gutter ubekendt for mit vedkommende, men det gør bestemt ikke deres debut EP dårligere af den grund. 
 
Der er godt nok smæk på det første nummer ”Sheets”, som er en herlig blanding af melodisk død og en god omgang groove-metal; masser af fede riffs, tunge stykker og fede breaks. Vokalen er lige i skabet; vred, kompromisløs og uden hæmninger. I ”Passenger” er der gjort plads til et mere melodisk intro-tema som også er en del af nummeret sidenhen, meget smagfuldt. Men ellers bliver der  for alvor ”riffet” igennem - bare så vi ved hvor vi er henne rent stilmæssigt – et sted mellem en lidt tungere udgave af Hatesphere, og Pantera i de groovede stykker, hvilket jo bestemt er et godt sted at starte. ”Hallucinations” og afslutteren ”Decay” er EP’ens svage side om man vil, her savner jeg simpelthen de fede groovede tunge og nakkesmækkende stykker, for selvom der her bliver eksperimenteret med blandt andet akustiske passager, bliver disse numre desværre lidt unuanceret og rodet, men det er dog stadig udmærket.
 
EP'en er indspillet i, og mixet Jacob Bredahl i Dead Rat Studio og masteret af Brad Boatright fra Audiosiege i Portland, Oregon. En EP som alt i alt er mere end godkendt fra disse gæve jyder, men desværre er alt for kort. Nuvel, såden er det som bekendt med EP’er. Jeg er ihvertfald spændt på at høre mere fra livløs, for det smager helt sikkert af mere!
 
Tracklist:
01 Sheets ( 03: 33) 
02 Passenger ( 05: 15) 
03 Hallucinations ( 04: 31)
04 Decay ( 03: 48)
Samlet spilletid: 17:07
 
Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed