fbpx

Royal Metal Festival - Fredag

Nu var det endelig blevet tid til det årlige Royal Metal Fest i smilets by. I år var det nemlig helt specielt, da det var ti års jubilæum, og allerede før festivalen var gået i gang var det stemt op til kæmpe fest. Jeg har været gæst på festivalen de sidste seks år, og det her skulle nok blive noget specielt. Alt var som det plejer i Århus og Royal Metal Fest. Den fantastiske stemning var der, publikummet var der og musikken var der nemlig også. Musikmæssigt var der rimelig meget delt op over de 48 timer, vi tilbragte skiftevis på Atlas og Voxhall. Om fredagen stod den rimelig meget i Black Metallens navn med navne som Inquisition, Denial Of God og Solbrud, men alligevel var der også bands som Oxx, Livløs og Fleshgod Apocalypse som spillede op til dans. Lørdagen så vi navne som Immolation, Havok, Warbringer og Benighted, hvor sidstnævnte spillede deres debutkoncert i Danmark. David Davidian, som er formand i Metal Royale foreningen, nævnte i et interview med Metal A Day, at han var meget glad for at festivalen var gået hen i en mere mørkere retning og det er bare et kæmpe plus i min bog, fordi for satan da jeg fik set nogle fede bands denne weekend. Og selvfølgelig var den rullende pølsemand tilbage, men lad os se hvordan fredagen gik.

 

Livløs - Atlas

Første band på scenen i aften var lokale Livløs. Jeg har hørt mange af mine venner snakke om dem, og har fået dem anbefalet mange gange, men jeg har desværre aldrig lige taget mig sammen til at få hørt deres musik, og hvilken bedre måde end af få det oplevet live. Bandet delte ud af lussinger af den melodiske dødsmetal skuffe, og Århus sæt blev der også delt ud imellem publikum. Energien var til stede allerede fra start og garnet blev svunget, og stemmebånd blev ødelagt. Frontmand Simon Olsen var virkelig i sit es her til aften, og fik publikum med på den. Olsen er også forsanger i det lokale dødsmetal band Baest. I Baest har Olsen en fed vokal, men i Livløs er den meget mere varieret og han får virkelig lov til at udfolde sig. Det hele fungerede fint, men alligevel hen imod midten af koncerten begyndte lyden at blive dårlig i tromme afdelingen hvor stortrommen lige pludselig blev mudret, og det satte en ret stor dæmper på oplevelsen. Livløs på trods af lydproblemer fik de givet Atlas et ordentligt spark i løgene, og det var et godt første møde med bandet.

Karakter 4½ ud af 6

 

Oxx - Voxhall

Fra melodisk dødsmetal til Avant-garde/jazz/metal/punk-ish, så havde kunne genreskiftet ikke blive større. Oxx fra Århus har fået skabt noget af et navn ud af selv, og de havde fået den ære, at de skulle åbne Voxhall på dette års Royal Metal Fest. Det er nemlig meget svært at sætte Oxx i bås, da de er lidt over det hele genremæssigt. Alt fra Miles Davis til Mastodon og fra Black Flag i deres syrede periode til Faith No More. Men en ting vi alle sammen kan blive enige om og det er, at Oxx er et utrolig intenst band. Både på plade og på scenen, og det var virkelig en oplevelse i sig selv at få lov til at se live. Der blev både blastet, spillet super dissonante guitartoner og synthesizer som lød som en pint kat, men heldigvis på den gode måde. Oxx åbnede ballet på Voxhall på den ganske fine måde, og jeg ser frem til at se dem på Tape til deres releaseparty om et par uger.

Karakter 4 ud af 6

 

Telos - Atlas

Fra Oxx til Kaotisk smadder i Telos fortsatte galskaben. Jeg entrerede Atlas, hvor der var fuldstændig dækket til med røg på scenen, blandet sammen med blåt scenelys. Genremæssigt kan man vel kalde Telos kaotisk blackned Hardcore med et atmosfærisk twist. Stemningen var ond og dyster inde i salen, men det lyden var desværre ikke på deres side i aften. Ovenpå deres bøvl med lyden, så synes jeg det blev ret ensformigt og jeg begyndte meget hurtigt at miste interessen. Det blev desværre en kort oplevelse, så efter noget tid valgte jeg at forlade Atlas. Der var nogle få øjeblikke hvor jeg synes det lød fedt, men ikke nogle som særlig står ud som noget jeg kommer til at huske.

Karakter 2 ud af 6

 

Solbrud - Voxhall

Solbrud har nu en del år på bagen, og har været omringet af en kæmpe hype de sidste par år, både deres musik og koncertmæssigt. Og det er fuldstændig forståeligt. Selvom jeg ikke har set Solbrud live i omkring to år, så har jeg set dem så mange gange, at vide at de leverer live, og Voxhall var ikke nogen undtagelse. Scenen var fuldstændig opslugt af røg og rødt lys. Og ud af det blå gik bandet i gang med at spille, og lyden var bare fuldstændig i skabet. Alt virkede som det skulle og det var ligesom, at være helt nostalgisk med numre som Øde Lagt, Klippemennesket og Dødemandsbjerget. Der var endda også plads til at få luftet et nyt nummer, som også blev modtaget vældigt fint. Solbrud leverede den bedste koncert for mit vedkommende om fredagen. Det var måske ikke den allerbedste Solbrud koncert, men fed var den i hvert fald.

Karakter 5 ud af 6

 

Inquistion - Voxhall

Jeg missede desværre Lipid, da jeg glemte at holde øje med tiden, så nu var det endelig blevet tid til det geniale black metal band Inquisition. Jeg har set bandet to gange før, hvor det bare var en magtdemonstration begge gange, så mine forventninger var tårnhøje. Jeg kom ind i salen og den okkulte energi begyndte at oversvømme salen. Det hele var bare super fedt... indtil det begyndte at blive kedeligt. Jeg forstår virkelig ikke hvad der gik galt. Alting var det som plejer at være på den fede måde. Både musikmæssigt, og stemningsmæssigt, men det føltes bare ikke at det klikke som det plejer at gøre når jeg er inde og se Inquisition. Der kan ikke helt sættes en finger på hvad der gik galt, men det begyndte sgu at blive virkelig kedeligt til sidst, og jeg endte med at blive skuffet i stedet for glad. Det ændrer selvfølgelig ikke på hvordan jeg har det bandet, da alle kan have offdays, men denne gang var det sgu ikke lige det fedeste jeg har set med Inquisition.

Karakter 3 ud af 6

 

Denial Of God - Atlas

Denial Of God har nu rimelig mange år på bagen, og deres show på dette års Royal Metal Fest var blevet nævnt som noget rigtig mange af mine venner havde glædet sig mest til at se, og med god grund. Alle de forskellige musikere, som havde laser af tøj på kroppen og corpsepaint i ansigtet, så bliver det ikke mere Black Metal af den gamle skole. Jeg har dog aldrig haft det store forhold til Denial Of God, men i aften var det faktisk ganske udmærket. Lyden var totalt katastrofal i starten, men heldigvis blev det rettet på i løbet af koncerten. Det var noget af et teatralsk sceneshow med de førnævnte ting og så de gravsten som var på scenen med hvert medlems navn på. Det kan godt være at Denial Of God er et band som jeg ikke lige kunne finde på at sætte på derhjemme, men live var det en fed oplevelse også på trods af lydproblemer.

Karakter 4 ud af 6

 

Fleshgod Apocalypse - Voxhall

Nu skulle det bare gå stærkt. De sidste par år har Fleshgod Apocalypse været noget af et vildt dødsmetal/klassisk musik/opera projekt som bare har udviklet sig til noget storslået og majestætisk. Selvom jeg ikke har lyttet til så meget af deres nyere materiale, så har jeg alligevel holdt øje med hvad der skete efterfølgende. Bandet entrede Voxhall til en fuldstændig proppet sal. Det skal lige siges, at trommeslager Francesco Paulo havde brækket anklen et par dage før, så alle dobbelt pedal stykker ville være backing track. Lidt ærgerligt, men alligevel bedre end at aflyse koncerten. Det gik hurtigt fra start til slut og det blev vedligeholdt af storslåede øjeblikke og geniale opera øjeblikke. Lyden var fed ude i salen og folk virkede glade og tilfredse. Energien fra scenen var også noget som blev sendt tilbage ud i publikum. Fleshgod Apocalypse leverede en god afslutning på den første dag på årets Royal Metal Fest.

Karakter 4½ ud af 6

Læs mere...

Inquisition - Bloodshed Across The Empyrean Altar Beyond The Celestial Zenith

For tre år siden anmeldte jeg Inquisitions sjette album “Obscure Verses For The Multiverse”, som er en voldsom omgang Black Metal af høj kvalitet. Derfor var jeg hurtig til at snuppe bandets nyeste udgivelse, da muligheden bød sig.

Det var en go’ beslutning, for d’herrer Dagon og Incubus fortsætter stort set, hvor de slap. Musikken er stadig traditionel Black Metal med en grum, uvenlig og let støjende tone, som nærmere holder lytteren på en armslængdes afstand end inviterer indenfor. Især vokalens lede rallen er et kæmpe plus i den sammenhæng. Tempoet er som vanligt højt, men ligger alligevel lige en tand under forgængerens flere steder. Det er måske grunden til, at der denne gang ikke er indlagt de samme stille passager i numrene; kun det instrumentale “Through The Divine Spirit Of Satan A Glorious Universe Is Known” giver mulighed for at trække vejret godt igennem, inden det igen brager løs.

Og brager, det gør det, men det er ikke det, der gør albummet spændende. Her tæller det meget mere, hvor mange forskellige detaljer der findes i de enkelte tracks. Her er nemlig forklaringen på, hvorfor man ikke kører død i albummets mørke indhold. Så hvor forgængeren primært levede af tempo og energi, har Inquisition denne gang valgt en mere afbalanceret tilgang til tingene. Det giver et lidt anderledes resultat, men holder det samme høje niveau.

Tracklist:
1. Intro: The Force Before Darkness
2. From Chaos They Came
3. Wings Of Anu
4. Vortex From The Celestial Flying Throne Of Storms
5. A Black Aeon Shall Cleanse
6. The Flames Of Infinite Blackness Before Creation
7. Mystical Blood
8. Through The Divine Spirit Of Satan A Glorious Universe Is Known
9. Bloodshed Across The Empyrean Altar Beyond The Celestial Zenith
10. Power From The Center Of The Cosmic Black Spiral
11. A Magnificent Crypt Of Stars
12. Outro: The Invocation Of The Absolute, The All, The Satan
13. Coda: Hymn To The Cosmic Zenith
Samlet spilletid: 56:32

 

Læs mere...

Cradle of Filth, Behemoth, In Solitude, Inquisition, Svarttjern

Det var torsdag sidst i februar, stedet var Voxhall i Aarhus og selv om det er begyndt at blive lysere i vejret, blev blikket for en stund vendt mod MØRKET. Årsagen var, at byen denne aften fik besøg af en tour, hvor headlinerne Cradle of Filth og Behemoth naturligt tiltrak sig opmærksomhed. Men jeg havde også set frem til de andre 3 bands i pakken; jeg var spændt på at se om de kunne leve op til det niveau, de har vist på deres seneste albums.

 

Svarttjern
Karakter: 4/6

For at kunne afvikle alle 5 koncerter var det nødvendigt at gå tidligt i gang, så allerede lidt før kl 18 var det første band på scenen, og da jeg nåede tilbage fra interview med Behemoth, var Svarttjern igang med andet nummer. Bandet supplerede deres Sorte Metal med corpse paint hele raden rundt, og pigarbåndene var ikke langt fra at kunne klassificeres som dødbringende våben. Frontmanden HansFyrste gjorde sit for at opildne salen, som på dette tidspunkt var omkring halv fuld; ganske imponerende for så tidlig et starttidspunkt.

Musikken virkede lidt tilbagetrukket og ikke så aggressivt som genren ofte er, men det fremhævede numrenes seje sider, og men det kørte ret godt for de 5 på scenen. Der blev arbejdet energisk nok, men der var ikke meget bevægelse ud over hos frontmanden. Samtidig var det ikke super tight spillet, men det kørte ret fedt. Efterhånden kom der mere respons fra salen, og endda en lille moshpit kom i gang under det heftige slutnummer. I det hele taget var dagens åbning virkelig god, og havde det stået til mig, var nordmændene blevet rykket til et senere tidspunkt.

 

InquisitionInquisition
Karakter: 3/6

Når de mange bands på Black Metal scenen med kun to medlemmer optræder live, sker det normalt med støtte fra ekstramusikere; her gjorde dagens næste band en undtagelse. Efter en meget kort lydprøve kom guitaristen og sangeren Dagon og trommeslageren Incubus nemlig alene på scenen og begyndte deres set. Først var jeg noget overrasket, men derefter blev jeg lidt imponeret over, hvor meget de to formåede at fylde rent lydmæssigt. Selvfølgelig manglede der tyngde i forhold til fuld besætning, men det var ikke helt ude i hampen. Til gengæld blev jeg hurtigt træt af Dagons vokal; med sin let messende karakter og forvrængede lyd blev den enerverende. Musikken var ellers okay og autentisk Black, og jeg letter gerne på hatten i anerkendelse af deres indsats. Alligevel kom Inquisition ikke meget over et ”Godkendt” niveau.

 

In SolitudeIn Solitude
Karakter: 3/6

Så var det for en stund slut med corpse paint, for efter en noget længere lydprøve med en masse Ett-Två! Ett-Två! var svenske In Solitude klar… Dvs vi skulle lige igennem en temmelig lang båndet intro med kvindevokal.

Så fik vi en gang Hardrock med en punket råhed suppleret med Metal. Her var især vokalerne flotte; sangeren synger rigtig godt, og den ene guitarist leverede en meget fin andenstemme som supplement. Som settet skred frem kom der mere tyngde i musikken, men stilmæssigt faldt svenskerne alligevel noget uden for resten af line uppet. Jeg synes ikke, at In Solitude gjorde en dårlig figur, men de passede ikke rigtigt ind i sammenhængen.

 

Behemoth
Karakter: 5/6

Jeg havde på forhånd glædet mig mest til aftenens næste navn; ikke kun fordi de har lavet mange fede skiver, og med ”The Satanist” netop har tilføjet et stærkt ét til listen, men fordi deres seneste optræden på Voxhall var en imponerende oplevelse, som jeg gerne så gentaget. Og det var jeg ikke ene om, for salen var godt fyldt og summede af forventning. På scenen stod de vante mikrofonstativer, Nergals var denne gang udstyret med levende lys. Trommerne var placeret på et højt podie med trapper på hver side, så man må sige, at der var gjort noget ud af scenen.

Behemoth

Bandets entre var super fed og teatralsk, hvor Nergal kom ind som en anden ypperstepræst med fakler i hænderne og hætten trukket op mens de andre stod bomstille på scenen. Det hele skete til råbene ”Behemoth” ”Behemoth” fra salen.

Åbningsnummeret var som ventet ”Blow your trumpets Gabriel”, og det var starten på et set med fokus på ”The Satanist”, men hvor også ældre ting som "Christians to the Lions” fra Thelema 6 blev inkluderet

Anført af Nergal havde Behemoth salen med sig 100% fra start, der var nærmest tale om en magtdemonstration og opvisning i crowdcontrol; ved det mindste vink fra scenen kom responsen prompte.

Det hele var superstramt spillet og leveret med meget stærk stage presence, men musikalsk manglede lige det sidste hak for at blæse mig omkuld. Da polakkerne gik af scenen efter 2 ekstranumre, havde de leveret aftenens klart bedste koncert, som var hele turen til Aarhus værd.

Hør også vores interview med Behemoth's bassist Tomasz "Orion" Wróblewski.

 

Cradle of FilthCradle of Filth
Karakter: 4/6

Jeg har oplevet Cradle of Filth 2 gange før i Aarhus, begge gange på Train. Første gang var en virkelig fed oplevelse, men deres seneste koncert var både skuffende og uinspireret. Jeg gik til aftenens koncert med håbet om, at Dani Filth & Co ville vaske denne plet væk.

Begge bandets guitarister har måttet melde afbud til turneen; Paul Allender pga. vigtige familieanliggender, og James McIllroy pga. en operation. I stedet for at aflyse, har man hyret erstatninger i form af Ashok fra tjekkiske Root og Richard Shaw fra engelske Emperor Chung - det er go' stil.

Det hele startede med stillbilleder, som blev projiceret op på bagtæppet til lyden af keyboards. Så satte det hele i gang med Dani Filth’ typiske skrigen som et centralt element. Lyden var frygteligt bastung og mudret i starten, men det blev hurtigt rettet. Imens fortsatte stillbillederne gennem hele settet.

Det var tydeligt at CoF ikke havde det samme kultagtige tag i publikum som Behemoth; Dani skulle arbejde for at få salen med, og begejstringen trængte sjældent mere end 3-4 rækker ud . Bandet havde heller ikke den samme styrke i numrene, for uanset om materialet stammede fra de nye skiver, eller det var ældre ting som "Principle of Evil made Flesh”, der blev spillet, fremstod tingene meget ens. Også Dani’s skrigen blev ensformig i længden, så da jeg måtte forlade Voxhall efter 45 minutter for at nå det sidste tog hjem, passede det mig udmærket. At det sidste nummer jeg hørte var ”Nymphetamine”, var meget passende, for det var klart det mest varierede og bedst fungerende so far. Alligevel forlod jeg englænderne med bekymret mine, for de leverede ikke det niveau, man med rette kan forvente af et hovednavn; faktisk er det kun den bedre lyd og mit bedre kendskab til materialet, der placerer dem lidt over Svarttjern.

 

Samlet set en var aftenen en blandet affære med Svarttjern som den positive overraskelse, mens CoF igen skuffede mig – ikke så slemt som sidst, men jeg aner alligevel en nedadgående tendens. Til gengæld viste Behemoth atter stor styrke, og det er deres koncert, der i sidste ende trækker denne aften sikkert i land.

 

  • Behemoth_30
  • Forfatter: Anders M. Teibel / FondenVoxhall
  • Behemoth_15
  • Forfatter: Anders M. Teibel / FondenVoxhall
  • Behemoth_20
  • Forfatter: Anders M. Teibel / FondenVoxhall

Se hele galleriet her

 

 

Var du med til koncerten? I såfald, hvad var din oplevelser af de 5 bands? Skriv en kommentar nedenfor og lad os høre din mening!

Læs mere...

Behemoth og Cradle Of Filth på europa tour

  • Udgivet i Nyheder

Det polske blackened death metal-band Behemoth slår sig sammen med britiske black/dark metal-bandet Cradle Of Filth til en omfattende co-headliner europa tour til februar 2014. Med som support bands er In Solitude, Inquisition og Svarttjern.

Behemoth’s frontmand Nergal har udtalt følgende:

"We are immensely proud to start promotion of "The Satanist" on the release date of the album in such a noble company. It's been a while since we toured Europe for the last time… The wolf pack grew stronger and hungrier and with new opus and stage production we have so much more to offer. This European crusade will be the catalyst of 2 years long tour so keep your eyes open!"

 

Touren ser således ud:
07.02.2014 DE – Munich, Backstage
08.02.2014 DE – Stuttgart, LKA Longhorn
09.02.2014 NL – Amsterdam, Melkweg
10.02.2014 UK – London, Forum
11.02.2014 FR – Paris, Bataclan
13.02.2014 CH – Pratteln, Z7
14.02.2014 DE – Wiesbaden, Schlachthof
15.02.2014 DE – Bochum, Matrix
16.02.2014 BE – Antwerp, Trix
18.02.2014 NL – Tilburg, O13
19.02.2014 LU – Luxembourg, Atelier
21.02.2014 AT – Wien, Gasometer
22.02.2014 DE – Chemnitz, Südbahnhof
24.02.2014 SE – Gothenburg, Traedgarn
25.02.2014 SE – Stockholm, Tyrol
26.02.2014 DK – Copenhagen, Amager Bio
27.02.2014 DK – Aarhus, Voxhall
28.02.2014 DE – Hamburg, Grünspan
01.03.2014 DE – Berlin, Postbahnhof

Læs mere...

Inquisition - Obscure Verses for the Multiverse

At Inquisition startede som et Thrash Metal band skal man vide på forhånd, for der er absolut ingen spor af denne stil tilbage i bandets musik. Okay, det er også næsten 20 år siden, man skiftede til Black Metal, men jeg må konstatere at metamorfosen er fuldendt. På bandets nyeste album virker det endda som om der er skruet endnu en tak op for den musikalske slagkraft.

Fra start til slut er der virkelig knald på med højt tempo, som bliver drevet frem af instrumentalisten Dagons guitar, mens hans makker på trommerne, Incubus, må hænge på for ikke at blive trampet ned. Det er Black Metal af den mere voldsomme slags, som får et ekstra skud ondskab tilført, når Dagons vokal sætter ind: Med sin skarpe og gutturalt rallende karakter lyder den næsten ikke menneskelig – med andre ord er den perfekt til formålet.

For at de nævnte elementer ikke skal ende som en ensformig grød, er der lagt korte sekvenser ind i numrene, hvor foden lettes en smule fra speederen, og der bliver plads til åndehuller i form af mindre brutal instrumentering. På den måde lykkes det for Inquisition at opnå et mere afbalanceret lydbillede, som ikke bliver kedeligt halvt inde i albummet, men det udvander ikke det samlede resultat; ”Obscure Verses for the Multiverse” er et stærkt udspil for fans af brutal Metal – folk med hang til det melodiske skal nok gå udenom det.

Tracklist:

1. Force of the Floating Tomb

2. Darkness Flows towards Unseen Horizons

3. Obscure Verses for the Multiverse

4. Spiritual Plasma Evocation

5. Master of the Cosmological Black Cauldron

6. Joined by Dark Matter Repelled by Dark Energy

7. Arrival of Eons After

8. Inversion of Ethereal White Stars

9. Infinite Interstellar Genocide

10. Where Darkness Is Lord and Death the Beginning

Samlet spilletid: 52:26

Læs mere...

Inquisition - Into the Infernal Regions of the Ancient Cult

Omend der findes flere bands med navnet Inquisition, skulle lige netop denne her udgave af Inquisition være “the shizzle”. Bandet stammer oprindeligt fra Bogota i Colombia, men flyttede senere hen til Amerika. Denne udgivelse er en genudgivelse af et album, der første gang så dagens lys i 1998. Om det er kult eller noget, ved jeg ikke. Jeg kan blot konstatere, at det jeg hører, når jeg hører ” Into the Infernal Regions of the Ancient Cult”, er noget værre makværk. Jeg synes simpelthen, at min tid er for kostbar til den slags. Musikken kan som sådan gå an, i en snæver vending, men vokalen… Oh, my God!! Dagon, der er vokalist i bandet, fortæller, at vokalen ikke skal opfattes som menneskelig, men i stedet en skabning som er besat… (indsæt pruttelyd).
Hold nu kæft, og sig sandheden. Du kan hverken hvæse eller growle, og derfor crooner du dig igennem 66:06 (godt ramt iøvrigt!) minutters tam black metal, der ikke kunne få mig til at vippe med hovedet på noget som helst tidspunkt.
Beklager hvis jeg har trådt nogle af de virkeligt true black metal-hoveder over tæerne, men det her er virkelig dårligt, dudes!

Tracklist:
01: Unholy Magic Attack
02: Those of the Night
03: The Initiation
04: Empire of Luciferian Race
05: Summoned by Ancient Wizards Under a Black Moon
06: Journey to Infernukeorreka
07: Into the Infernal Regions of the Ancient Cult
08: Mighty Wargod of the Templars (Hail Baphomet)
09: Solitary Death in Nocturnal Woodlands
10: Hail the Cult

Samlet spilletid: 66:06

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed