fbpx

Copenhell 2019: Tool

Er Tool det største scoop Copenhell har scoret sig? Ja det er det. Hør, jeg har aldrig fået dyrket bandet, i første omgang fordi deres sidste album udkom lige inden jeg selv begyndte at finde vej i metallens forunderlige verden. Dertil kommer at de ikke har været forbi i 13 år. Deres materiale ligger ikke på Spotify, og kald mig bare doven og moderne på den dårlige måde, men jeg har aldrig fået rykket på det. Jeg ved godt YouTube eksisterer, der har bare været så meget andet at kaste sig over i form af bands der er til at opleve i Danmark og som smider nye albums afsted af og til. Til gengæld har jeg haft fornøjelsen af at opleve både Puscifer på Northside i 2016 samt A Perfect Circle hele to gange sidste år. Det eneste jeg mangler er vel efterhånden at smage Maynards vin? Jeg laver sjov, det her bliver kæmpe stort og selvfølgelig skulle jeg se Tool – præcist ligesom de andre 25.000 mennesker. Det kunne ikke være et mere passende hovednavn her på festivalens 10-års jubilæum. Problemet er vel faktisk netop dét, at hele konceptet Tool efterhånden er blevet en myte, en drøm, en utopi – og nu sker det rent faktisk. Forventningerne er urealistisk høje, det kan vi ikke komme udenom. I et øjeblik priser jeg mig lykkelig for ikke at være hardcorefan, og håber så på det bedste.

... og de leverede. Fandme så om de ikke leverede. For hvad er Tool? Tool er en rejse. En slags levende film, kurateret af bandet selv. Det er første gang jeg har oplevet at det er den visuelle del af pakken der føles som det primære aspekt, men sådan er det her. De tre storskærmes kontinuerlige farve- og videoklip kombineret med det minutiøst planlagte lysshow, ja det er i sig selv værd at opleve. Musikken komplimenterer begge og ligeledes gør den enormt lækre lyd hvor især bassisten får plads at udfolde sig på (og for satan, det lyder godt!). Bandet selv er mere stenstatuer end de er levende mennesker og også dét udgør her en force, fordi man bliver trukket ind i universet selv som fremmed tilskuer.

Det var dog først da jeg gav slip, overlod kontrolleren til Tool selv, at det blev rigtig godt. Lige dér, da jeg stoppede med at forsøge at forstå alt der foregik, at tage det hele ind samtidigt og ikke lade det flyde, da jeg opgav dén plan, der rykkede det hele sig et nøk opad. Om det kun virkede for mig eller også for andre er umuligt at sige. Jeg kom som mere eller mindre uvidende med vilje for netop at få den specifikke oplevelse, og jeg kunne klart mærke at begejstringen var tydeligt forskellig alt efter hvor man befandt sig. De fleste på festivalen så det, der var i hvert fald proppet hele vejen rundt om scenen, men mange snakkede også, vandrede lidt frem og tilbage over pladsen eller koncentrerede sig mere om sig selv eller deres drinks. Den benhårde koncentration og indlevelsen, ja måske sågar glæden, faldt nævneværdigt jo længere bagud man bevægede sig, så meget stod klart. Men det var dragende, også for de nysgerrige, så meget er også sikkert.

Men hvordan var det så for Tools fans, dem der nu har ventet i over et årti? Rigtig, rigtig godt er jeg sikker på. Det er kun mindre jordnære elementer der holder Tool fra toppen som f.eks. Maynards stemme, der altså ikke kunne svinge sig helt op i det overlegne leje og desuden lå for lavt i mixet. Sætlisten kan helt sikkert også diskuteres, de to nye sange inklusiv, hvor jeg personligt tager med at ”Descending” fungerede godt mens ”Invincible” var liiiige lidt for meget til den syrede og lange side – men at det ellers var en fornuftig afbalancering der fik plads til alt bortset fra debuten (men alligevel inkluderede ”Sweat” fra Opiate-ep’en). De på forhånd tårnhøje forventninger var måske også en hindring, for hvordan skal man levere det nu mytiske i dødelig form?

Som ikke-fan derimod, ja der kan man evt. beklage sig over manglen på publikumskontakt. Kun én gang blev der snakket fra scenen og det var et simpelt ”hello Copenhell!”. Men Tool er ikke interesserede i at holde folk i hånden. Det handler om musikken, om det visuelle udtryk, om at få folk ind i trance, den her rejse jeg nævnte tidligere. Så må lytteren gøre resten. Og hvis de ikke bliver rykket af det, så er det bare ærgerligt. På den måde er Tool enormt elitært fordi det er noget man skal arbejde for. Der er forventninger, ikke kun fra publikum til band, men også den anden vej. Men tager man med på rejsen bliver man også belønnet. Ikke nødvendigvis med det samme og i de samme doser, men man går ikke tomhændet derfra. Så det var godt. Nok tæt på et mesterværk hvis man allerede er en del af kulten. Karakteren må derfor lande mellem de to stole. Ellers er der kun at sige, at det er helt okay hvis der ikke går 13 år før vi igen ser Tool på dansk jord.

Sætliste:
1) – Ænema
2) – The Pot
3) – Parabola
4) – Descending
5) – Schism
6) – Invincible
7) – Sweat
8) – Jambi
9) – Forty Six & 2
10) – Vicarious
11) – Stinkfist
Kilde: www.setlist.fm

Læs mere...

Nyt Tool album i starten af 2014?

Det er ved at være længe siden Tool’s sidste fuldlængde album og vi er mange som venter spændt på bandets næste udspil, et album som bandet fortiden arbejder på. Både sanger Maynard James Keenan og trommeslager Danny Carey har tidligere kommenteret at det var muligt at albummet kommer i år (2013), men Carey har fornyligt sagt i et interview at det er meget usandsynligt at albummet kommer i år, men formentligt i starten af 2014. Her er et udklip fra interviewet:

“It’s still the three of us right now and four of us it will be soon, you know, just working on all our parts and working on our compositions together,” Carey says, referring to Keenan’s current absence from the recording sessions. “Stylistically, we’re trying to push things in different ways, but it always comes out sounding like Tool no matter what we’re trying to do. We’re working everyday on it and it’s going really well, so I’m hoping we’ll get into the studio by the end of the year.”

When we asked about a possible 2013 release date for the album, Carey responded, “I doubt it. Right now, since we haven’t started tracking stuff at this point, it’ll be hard. We could have the record finished by the end of the year — that’s a possibility, but the logistics of getting it manufactured and getting the record company in line and all this stuff, I doubt we’ll be able to get it out before Christmas. We’ll see how it goes. Most likely, it’ll be early 2014.”

Læs mere...

Tool - Vicarious

Tool har netop udgivet en ny dvd, som har fået titlen “Vicarious”, som er taget fra åbnings sangen fra gruppens seneste og over seje studie album ”10,000 Days”. Og det er ikke så underligt at den har fået netop denne titel; dvd’ens hovedindhold er nemlig en fuldt animeret (surprise surprise) musik video til selvsamme sang, lavet af Tool’s guitarist Adam Jones. Ekstra materialet til de omkring 7-8 minutters hoved indhold er: bag historien til videoen, hvordan den er lavet og et indblik i de skjulte betydninger. Dernæst finder man interviews med folkene bag videoen, såvel som videoen med kommentar fra en David Cross fra noget der hedder Mr. Show, åbenbart en eller anden sjov fyr. Og til sidst storyboards. Meget imponerende arbejde og virkelig fed video. Men hvis man forventer en almindelig dvd med optagelser af bandet og evt. koncert optagelser kan man godt tro om igen….ØV! Dette virker mere som en single i video format, måske det var meningen?
Dvden består i bund og grund af, hvad man normalt vil betragte som ekstra materiale, så jeg må sige, at jeg blev en anelse skuffet. Efter at havde oplevet bandet på egen hånd til Roskilde Festivalen, havde jeg specielt set frem til nogle live optagelser, MEN det må jeg håbe kommer senere.
Men jeg skal vel give en karakter, så bedømt ud fra en rigtig fed video og et fedt cover, som er bygget på samme koncept som ”10.000 Days”, hvilket jo er ret fedt i sig selv, får den 3 stjerner.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed