fbpx

Cult Of Luna + support

Der var dømt mødepligt i Pumpehuset i aften. Post-Metal Giganterne i Cult Of Luna udgav deres ottende studiealbum A Dawn To Fear og deres tour lagde vejen forbi Pumpehuset. Der var blandede godter i posen med opvarmningen leveret af deres landsmænd i This Gift Is A Curse og belgiske Brutus, så lad os se hvordan aftenen udviklede sig.
 
This Gift Is A Curse
Jeg når lige ind ad døren, da feedbacken i den store sal skærer igennem hele bygningen. Jeg så TGIAC for omkring tre år siden, hvor de ikke efterlod det største indtryk på mig, dog er jeg blevet fan med tiden så jeg håbede på en lidt mere succesfuld oplevelse denne gang. Lad mig bare starte med at sige at lyden var uudholdelig. Trommerne og bassen overdøvede alting, og vokalen var slet ikke til at finde. Der var øjeblikke hvor lyden var lidt bedre, men lige meget hvor man placerede sig i lokalet, blev lyden desværre ikke bedre. Det hele virkede utroligt rodet på grund af lydforholdene, og specielt da vokalen aldrig blev rettet på. På plade er TGIAC vanvittigt, men i aften var det alt andet end vanvittigt. Det er i hvert fald den værste lyd jeg har oplevet på Pumpehuset. TGIAC havde potentialet og energien til at blive godt men dårlig lyd satte en kæmpe dæmper på oplevelsen.
Karakter 2½ ud af 6
 
 
Brutus
Nu var det blevet tid til noget helt andet. Jeg stødte på Belgiske tilbage i februar måned, da jeg skamlyttede til deres album Burst, så jeg var spændt på at se hvad de kunne levere live. Bandet gik på til lyden af War og lyden var allerede fuldstændig i skabet indenfor de første to sekunder, og da hele bandet gik i gang, var der baren allerede sat utrolig højt. Bandet for frem og tilbage på scenen, og trommeslager Stefanie formåede at smadre sine trommer og levere skønsang samtidig. Det føltes lidt som om, at man var fanget i et melankolsk univers for hver sang der blev spillet, og Drive var for mit vedkommende det absolutte højdepunkt. Brutus leverede et knusende sæt med perfekt lyd der hverken var for langt eller for kort. Fuldstændig vanvittig koncert uden lige,og forventningerne til Cult Of Luna var ekstreme efter sådan en magtdemonstration.
Karakter 6 ud af 6
 
 
Cult Of Luna
Nu var publikumstallet steget noget så gevaldigt, at jeg dårligt nok kunne bevæge mig. Scenen var totalt tildækket til med røg, og silhuetterne af Cult Of Luna entrerede scenen til lyden af A Silent Man og lyden var så høj og massiv det var næsten ikke til at tro. Cult Of Luna er ikke et band der engagerer meget med sit publikum, da de er et mere et band der lader musikken tale for sig selv. Lyden var ligesom til Brutus i skabet og endda var decibelniveauet skruet op til en milliard, med sange som Finland og Passing Through tonsede bandet igennem en sonisk tsunami. I modsætning til Brutus’s melankolske univers, så er Cult Of Lunas univers meget mere filmisk. Det er det perfekte soundtrack når man er på vej ud i rummet, hvor man lytter til storslåede kompositioner, imens vi svæver over Jorden. Specielt den følelse var til at mærke på numre som And With Her Came The Birds der var et af de mere stille og atmosfæriske øjeblikke, og publikum var stille og blev fuldstændig opslugt af stemningen. Det var dog et sjældent øjeblik da vi tonsede videre i sange som I, The Weapon og Nightwalkers der sendte os alle sammen ind i dystopisk lydinferno. The Fall satte et stort og kolossalt punktum for i aften. Det hele sad i skabet i aften. Fantastisk sætliste, fantastisk lyd, og uden tvivl den bedste koncert jeg nogensinde i mit liv har set. Jeg har lyst til at give koncerten ti ud af seks men jeg er desværre nødt til at være professionel, men det er fristende.
Karakter 6 ud af 6
 
Læs mere...

This Gift Is a Curse - A Throne of Ash

This Gift Is a Curse blev dannet i Stockholm for godt ti år siden, og fra en start som duo har bandet vokset sig til en fem mand stærk enhed, som foruden et par EP’er og splits har udsendt tre albums, hvoraf det seneste er til bedømmelse her.

Man kan diskutere hvorvidt betegnelsen Black Metal er rigtig, når det kommer til "A Throne of Ash”; i ”Blood Is My Harvest”, ”Wolvking”, ”I am Katharsis” og ”In Your Black Halo (Mass 317)” eksploderer musikken flere steder i et orgie af tempo og vildskab, som ikke er skåret direkte efter traditionelle Black Metal skabeloner. Alligevel giver den voldsomt skrigende og virkelig vrede vokal numrene et hadefuldt udtryk, mens den ret så kaotiske musik nærmer sig grænsen for, hvad jeg synes er godt. Samlet giver det en meget mørk og direkte ond stemning, som passer til Black Metal – derfor fastholder jeg denne genrebetegnelse.

Men This Gift Is a Curse burger også elementer fra f.eks. Industrial til at skabe de helt rigtige rammer for deres musik.
Stemningen er ekstrem, og hvis jeg skulle bedømme udtryk og energi, ville svenskerne høste topkarakter. At de ikke gør det skyldes, at jeg har svært ved at se formålet med deres ekstreme tilgang til musikken; det virker for ofte som om, at det skal være vildt bare for at være vildt. Det virker fint i små doser, men hen over et helt album er den attitude lidt anstrengende.

Tracklist:
1. Hæma
2. Blood Is My Harvest
3. Thresholds
4. Gate Dweller
5. Monuments for Dead Gods
6. Wolvking
7. I am Katharsis
8. In Your Black Halo (Mass 317)
9. Wormwood Star
Samlet spilletid: 48:07

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed