fbpx

Dawn of Demise, The Burning, Hatred Conspiracy

Egentlig var det meningen, at denne anmeldelse skulle være fyldt med en masse personlig galde. Udelukkende pga. en folk snottede og forkvaklede teenagere her fra det mørke Nordjylland, som syntes det var passende at stå og HEILE til Adolf Hitler (hva’ fuck sker der med folk) under Dawn Of Demises ellers super tighte gig.

MEN… ovenstående bliver det sidste personlige galde fra min side i denne omgang. For med eller uden nazi teens, var dette en rigtig fed aften i min gamle hjemby, i metallens tegn, sammen med 3 tændte bands.

Hatred Conpriracy
De spase drenge i Hatred Conspiracy (HC), var faktisk det band jeg havde set allermest frem til at se denne aften. Ikke mindst fordi jeg har kendt alle medlemmerne personligt i en del år efterhånden, og selv har spillet musik med størstedelen af dem. Men også fordi jeg har fulgt dem siden dengang de lige var startet ud og lød som det obligatoriske klageskrig, der kommer, når der er en som slår en brandskid i en tætpakket bil. Sorry drenge…..

Men hvor er der sket meget siden dengang… Kun 2 originale medlemmer tilbage, hvilket i første omgang får mig til at tænke ”giv nu op”. Men nej, det er kun blevet bedre for de drenge. Helt klart hatten af for de nye medlemmer og de 2 originale. Nå ja… stilen er også blevet lagt om til metalcore.

Desværre var deres live performance denne aften knapt så tight som det kunne have været, hvilket tydeligvis var på grund af nervøsitet over hele linien. Dette er synd og skam, da det tog ca. 4 numre for at få dem til at falde lidt til ro og nyde showet og det at være på scenen. Tore, HC´s front mand og skriger, har et særdeles gustent, brutalt, fedt growl, og masser af personlighed så snart bandet spiller og gi’r den gas. Men noget af det allervigtigste under et live gig er 100% at have kontakt med publikum, og dette var desværre overhovedet ikke til at spore hos Tore denne aften. Hans lange hår hang ned foran øjnene HELE showet igennem, som om han var til audition til som den nye ”The Ring” pige. Det er pisse ærgeligt for det ødelægger en stor del af oplevelsen for mig, at man ikke kan se frontmanden ordentligt. Bliv klippet, knægt. Men stadigvæk folkens, check dem ud ved nærmeste lejlighed.
Musisk karakter 5/6, Performance 2/6 Samlet: 3½/6

The Burning
Jeg vil gøre denne del lidt kort, for ellers bliver jeg aldrig færdig - for The Burning er i mine øjne noget af det ultimativt fedeste Danmark ever har brygget inden for metalverdenen. Jeg har set rigtig mange live shows med dem, og ikke én gang har de skuffet, og det gjorde de absolut heller ikke i denne gang. Deres tonstunge fremgang til musikken og Johnnys metalface er simpelthen perfekte opskrift til en fed moshpit. Og med fødte classics som Weakling og The Gospel på setlisten kan det bare ikke gå helt galt. Det eneste der holder dem fra toppen denne aften var at de så mega smadrede og udslidte ud under koncerten. Men udover dette gav de tonser fedt show.
Karakter 5/6

Dawn Of Demise
Så var tid til aftenens hovednavn, nemlig Silkeborg-drengene i Dawn Of Demise. Dawn Of Demise spiller jo noget ”forfærdelig dejlig døjs metal”, som de selv vil sige det. Og inden for dansk dødsmetal syntes jeg simpelthen ikke det bliver meget mere feee. Deres musik var så tung og tight denne aften, at publikummerne kom op på scenen med blod fossende ud af næsen, som resultatet af at headbange. Så er ondskabs-skalaen i top. MUHAHAHA….

Numre som ”Degrading The Worthless”, ”Beyond Murder” og titel-tracket ”Hate Takes Its Form”, har givet mig adskillige nakkekramper siden udgivelsen af skiven Hate Takes Its Form. Og denne aften var bestemt ingen undtagelse. Selvom lyden desværre ikke var helt i top, spillede de deres shit så tight, at jeg bare får lyst til at tude. En anden bemærkelsesværdig ting var, at Toby fra The Burning kom op som vikar for Jacob Bredahl´s vokal under ”Hate Takes Its Form”…. Nice surprise, og nice skrig Toby.

Den største kritik er nok: Scott…. For fanden, hvor er din humor plat. De enkelte gange, hvor jeg tog mig selv i at trække på smilebåndet, blev jeg helt flov over mig selv.
Karakter 4/6

Læs mere...

Metamedic, Mindmare, Stilhed

Så var det endelig lørdag aften (18. november), og direkte efter arbejde hoppede jeg i bilen for at mødes med et par kollegaer fra RM for at drikke nogle bajere, så vi var klar til aftenes fest; nemlig Hjørrings nye lokale metal helte Metamedic, som holdte releaseparty på deres første demo ”Inside Terror”.

Nå, men tiden kom til, at vi skulle bevæge os ned på Sysseltinget for at fejre demoen og høre gruppen give den gas på scenen. Metamedic havde forsynet sig med support i form af de to Odense bandets Mindmare og Stilhed.

Da vi endelig fik bevæget os op til loftslokalet, som lægger rum til Sysseltinget’s scene, var Mindmare halvt inde i deres set. Med en ny bajer fra baren tog vi plads foran scenen for at nyde de brutale thrashede toner fra gruppen. Selvom stort set alle gæster enten var placeret i baren eller ved de mange borde, og et par ved scenen, formåede gruppen alligevel at give en god koncert.

Andet band, der bød op til dans, var fynske tonser thrasher Stilhed. Publikum var som tidligere stadig i gang med at indtage deres øl diverse steder på spillestedet, og så bandet spille på afstand. Disse fyre var knapt så imponerende som Mindmare; faktisk en smugle kedelige, men måske egner de sig bedst til et publikum, der retter al deres opmærksomhed mod scenen. Men det skete bare ikke i aften, for det var klart, hvem folk ventede på.

Så gik turen til aftenens højdepunkt for de lokale tilhængere: Metamedic gik igen på scenen efter et godt og vel halvt års tid, hvor de i mellemtiden har arbejdet på indspilning af demoen ”Inside Terror” (en anmeldelse vil kunne findes på siden senere), arbejdet på nye sange og tilføjet et nyt medlem, nemlig Lasse Pedersen på sampler og anden vokal. Det var da også hans første aften på scenen.
Det 6 mands stærke band lagde smukt ud med titel sangen ”Inside Terror” og da endelig publikummet hørte introen til sangen, strømmede de nu mange gæster op til scenen for at give den gas sammen med gruppen. Herefter blev der spillet masser af gamle kendinge, som folk så småt kunne skråle med på, som sangene ”Harvest”, ”Sphere”, og ”Unika” osv.
Gruppen, som normalt har en god energi på scenen, var endnu mere oppe at køre i aftenens anledning, og bevægede sig ud i alle kroge af scenen. Også det nye medlem, Lasse, viste, at han hører hjemme på en scenen; når han ikke stod ved sampleren, stod han på randen af scenen og skrålede for fuld skrald sammen med frontfiguren Rune Holm.
Da de endelig spillede sangen ”D.T.S.” (Destroying The Society), hoppede Tore fra Hatred Conspiracy på scenen og greb en mic for at skråle med, hvilket var en rigtig fed detalje. Da setlisten var ovre og publikum ville have et ekstranummer, og i stedet for at spille et af de gamle covernumre, valgte de endnu engang at spille ”D.T.S.”. Dette var absolut ingen skuffet over, da alle medlemmer pludseligt smed trøjerne efter en udfordring fra et medlem af publikum. Det samme gjorde Tore, som igen hoppede på scenen og det samme gjorde en stor del af publikumet, da også et par tøser så vidt jeg husker.. Alt i alt en fed aften, som sluttede i en halvt nøgen moshpit. Flot gjort, gutter; vi håber her på Revolution Music, at I får stor succes med jeres demo og i fremtiden.

Læs mere...

Red Warszawa

Da jeg og en del fra RM teamet havde drukket os tilstrækkeligt stiv tog vi af sted mod koncerten. Humøret var højt og forventningerne små for mit vedkomne. Men jeg blev da positivt overrasket. Selvom at Red Warszawa´s musik er MEGET primitiv, men stadig kan de skabe en fed stemning når de optræder. Men nok mest pga. deres totalt kiksede tøj og ikke tøj stil, og ellers deres optræden generalt er det svært ikke at finde dem underholdende. Og samtigdig med at de spasser lidt kan de stadig opretholde en god kontakt med publikum.(måske lidt for god!!!) de spillede alle deres fede tracks, som: Analfabet, Hurra skolen brænder og Heavy metal og hash. Lyden var i top, guitar riffsne var også i top og publikum var oppe at kører. Og publikum var nok det eneste minus ved den koncert efter min mening. Alle stod bare og headbangede lige ud mens de bare stod mast sammen i en klump. Og efter min mening er det til sådan en koncert her at man skal moshe igennem. Men ellers var det en rigtig fed koncert og jeg håber at de snart kommer igen.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed