fbpx

Amenra + support - Stengade

Det har været noget af et koncertår indtil videre, men nu var det blevet tid til en koncert jeg havde ventet længe på. Fem år hvis man skal være helt præcis. Jeg var en af de heldige 50-70 mennesker på Copenhell i 2014, som fik lov til at vidne belgiske Post-Metal giganterne i Amenra, og siden da har jeg ventet spændt på at de skulle komme tilbage. Jeg var tydeligvis ikke den eneste der havde glædet mig siden koncerten, var totalt udsolgt så lad os se hvordan aftenen udfoldede sig.

 

YLVA

Første band på scenen i aften var australske YLVA, og taget i betragtning, af det var første band så var der alligevel en god menneskemængde mødt op. Punket Sludge af den mest nihilistiske skuffe. Der er lidt knas med lyden men det bliver heldigvis ordnet indenfor kort tid, men under koncerten er der stadig en lille smule lydproblemer, da man en gang imellem kunne høre bassen mere end guitaren. Bandet tonser igennem sangene, og det føles som om man er fanget i en sump og langsomt drukner. På den gode måde selvfølgelig. To industri lamper på scenen og nogle Visuals kørende i baggrunden men man kunne ikke helt se hvad der forgik på lærredet. Desværre noget af én skam. Bandet gav den max gas og efter fyrre minutter kunne vibrationerne stadig mærkes i kroppen. På trods af lydproblemer og nogle ulemper i den visuelle afdeling, så var det en ganske fin start på aftenen.

Karakter 4 ud af 6

 

E-L-R

Efter en kort pause, var det blevet tid til noget helt andet. Tjekkiske E-L-R entrede scenen og publikumsmængden var steget og salen var godt fyldt op. YLVAs førnævnte nihilisme blev denne gang udskiftet med noget mere drømmende, og atmosfærisk. Det er lidt svært at sætte bandet i en bås, men de lægger sig nok op af noget Shoegaze/Post-Rock med flirtende elementer af Black Metal. Bandet havde også lagt en masse døde blomster på deres forstærkere, så det var også meget fint. Der var placerede to mikrofoner på scenen, men det var ikke meget de blev brugt, mere for at skabe en drømmende effekt engang imellem. Bandet spillede som sådan fint nok, men det blev måske også lidt for meget af det gode til sidst, også det at folk bagved blev ved med at snakke, så det var lidt svært at holde fokus til tider. E-L-R leverede en middelmådig koncert for mit vedkommende, men det var heller ikke mere end det.

Karakter 3 ud af 6

 

Amenra

Nu var ventetiden ovre, og med de metalliske lyde af introen til Boden var vi endelig i gang. Som i sand Amenra stil var alle lysene slukket, og deres visuals kørte i baggrunden. Og ud af det blå sparkede sangen i gang og allerede var første node var lyden totalt i skabet, og hele Stengade begyndte at svinge garnet i takt med hinanden, og under i de stille stykker blev alle omkring snakkende mennesker tysset på. Efter den monolitiske åbning gik vi direkte over i Plus près de toi (Closer to You) der igen sendte publikum ned i en sonisk lydinferno af fortvivlelse og elendighed, og mesterværket Razoreater kom lige bagefter, og der må jeg indrømme jeg var tæt på at fælde en tåre. Amenra har valgt som tema at kalde deres albums for MASS I-VI og i aften bliver det meget tydeligt hvorfor, fordi at se Amenra er ligesom at deltage i en gudstjeneste. En gudstjeneste der består af superdyster Post-Metal. Under den førnævnte sang fik vi lov til at se forsanger Colin H. van Eeckhout’s ansigt at se, da han altid står med ryggen til publikum, og heller ikke noget ord blev sagt til publikum. De gjorde det helt rigtige og lod musikken tale for sig selv. Der var nogle en gang imellem der ikke helt kunne finde ud af, af tie stille under sangene, og endda var der en fuld mand som truede en fra publikum, men sjovt nok blev det tysset på og det ødelagde heldigvis ikke oplevelsen for mit vedkommende. Diaken var det sidste nummer for i aften, og halvanden time var fløjet afsted. Jeg var fysisk og psykisk udkørt efter showet, og det kan ikke understreges hvor en intenst et band Amenra er live. På plade en ting maaen live er er man skal se dem. Et af årets højdepunkter uden tvivl.

Karakter 6 ud af 6

 

Læs mere...

Fossils og Beehover spiller 3 danske koncerter sammen

De to tromme/bas-baserede rock-duoer, danske Fossils og tyske Beehover spiller tre maj-koncerter i Danmark under titlen ”The Bass & Drum Mayhem & Doom Tour DK 2014”.

Pressemeddelelsen lyder således:

”Den danske noise rock-duo FOSSILS udgav 3. marts deres andet album ”Flesh Hammer” gennem Indisciplinarian. Pladen er blevet rost til skyerne i ind- og udland, og i forbindelse med udgivelsen spillede FOSSILS to velbesøgte danske releasekoncerter. Nu får danskerne igen mulighed for at opleve den eksplosive duo live, når de i starten af maj spiller tre danske koncerter i København, Aarhus og Aalborg, denne gang sammen med de tyske doom-rockere BEEHOOVER. Særegent for denne line-up er, at begge bands er duoer bestående af trommer og bas, men hvor FOSSILS er instrumentale, har BEEHOOVER vokaler og også nogle store, grove og markante af slagsen.

Duo nummer et BEEHOOVER spiller en særegen støjende, doomet og kompleks rock-musik og har siden 2007 udgivet fire albums, alle på det anerkendte tyske indielabel Exile on Mainstream, hvor det seneste og anmelderroste ”The Devil And His Footmen” er fra 2013. BEEHOOVER har et solidt navn på den tyske rockscene, og duoen har turneret overalt i Europa, bl.a. en hel del i UK, hvor de netop i disse dage spiller ni koncerter. De tre kommende danske koncerter markerer duoens første Danmarks-besøg. Man kan streame deres seneste album "The Devil And His Footmen" HER

Duo nummer to FOSSILS udgav i 2011 deres debutalbum ”Meat Rush”, i 2012 kom live-ep'en ”The Veal Thing”. Gennem adskillige shows herhjemme med bands som Liturgy, ZU og Health, såvel som på turnéer i USA (med århusianske Cola Freaks), Tyskland og Island, har FOSSILS fået sig et ry som en særdeles stærkt liveband. Det seneste album, den 20 minutter lange og aldeles intense ”Flesh Hammer” er en magtdemonstration ud i på samme tid kontant, tordnende og intelligent, udfordrende rockmusik med rødder i metal, punk og hardcore. "Flesh Hammer" kan streames HER

 

De to støjende, rockende og aldeles underholdende duoer Fossils og Beehover rammer DK med ”The Bass & Drum Mayhem & Doom Tour DK 2014” følgende datoer og steder:

Torsdag 8. Maj – Stengade, København
Fredag 9. Maj – Radar, Aarhus (m/Drön)
Lørdag 10. Maj – 1000fryd, Aalborg

Læs mere...

Horisont, Nocturnal, Demon Head

I lørdags bød Stengade på intet mindre end hele tre gange 70 heavy rock. En omgang dansk og to gange svensk. Aftenens danske indslag bestod af Demon Head, mens det svenske bestod af Nocturnal og hovednavnet Horisont. Der skulle altså være rigelig mulighed for at få luftet hårpragten til nogle lækre toner.

 

Demon Head

Det skulle efter sigende kun være det unge danske bands anden liveoptræden. Derfor var det naturligt interessant at opleve dem. Lidt over 22, havde bandet fundet vej til scenen, mens et forholdsvist tætpakket publikum stod afventende. Det var ret tydeligt, at bandet ikke havde meget erfaring med at stå på scenen. Kommunikationen med publikum fra bandets side var nervøs og nærmest ikke eksisterende. Bandet var meget indadvendt på scenen og virkede i det hele taget uvant ved situationen – som det kan forventes af et uerfarent band. Men alt det kan man se igennem fingre med, hvis bare det så spiller, det der foregår på scenen. Det gjorde det langt hen af vejen. Ikke alle kompositioner var lige interessante og generelt kunne bandet godt variere lidt mere, men overordnet formåede bandet, at underholde publikum og spille en ganske fin koncert. 

 

Publikum reagerede da også ganske fint på bandets numre, uden at være overvældende. Lydforholdene har aldrig været fantastiske på Stengade, og det var de heller ikke i aften, men generelt var der ikke de store problemer. Demon Head som resten af aftenens navne, gik fint igennem, til trods for at guitar og vokal godt kunne have ligget lidt tydeligere i lydbilledet. 

 

Om det så kun var bandets anden liveoptræden eller ej, viste Demon Head god profil og med lidt mere erfaring i skoene samt variation i de enkelte numre, kunne bandet godt blive et interessant bekendtskab. Indtil da, bliver det til bestået med en tommelfinger op. 3,5 ud af 6.

 

Nocturnal

En lille times tid senere, kl. 23:00, var det tur til aftenens første svenske navn. Som Demon Head, har Nocturnal rødderne solidt plantet i klassisk 70 heavyrock muld – med et lille gran af prog. Til forskel fra danskerne, var det tydeligt, at Nocturnal er et langt mere erfarent band. Medlemmerne stod solidt på scenen og leverede en fin liveperformance. Hvor der tidligere på aftenen havde været lidt problemer med en for lavt stillet guitar, stod Nocturnals guitarist i modsætning skarp og leverede i den kontekst op til flere lækre soloer og riffs.

 

Kompositionerne var ganske interessante og blev fremført i fint format. Ikke alle var lige spændende, men overordnet fik bandet fremført deres numre på velfungerende vis. Desværre var det ikke specielt mange, der havde fundet vej frem til scenen, ved koncertstart. Heldigvis lykkedes det undervejs at få folk hevet ind/ned, men uden at nå samme niveau som tidligere. Det påvirkede desværre stemningen lidt samt hele indtrykket af Nocturnals indslag. 4 ud af 6 for en fin performance og flere gode numre.

 

Horisont

Lidt over midnat var det endelig blevet tid for aftenens hovednavn. Godt trukket, havde en stor andel af publikum nået at konsumere en god del alkohol, hvorved den tæt pakkede sal om noget var i stemning og parat til god tråd. Aftenens hovednavn, havde i modsætning til opvarmning, en mere powerrocket kant hvor især vokalen havde en Bruce Dickinson alika klang. 

 

Den svenske kvintet formåede at spille en rigtig god koncert. Temperaturen var høj og langt garn blev luftet fra højre og venstre. Stemningen var god og ikke mindst tyk af sved og spildte fadøl. Det hele fungerede og Horisont formåede på fantastisk vis at rive publikum rundt. Generelt havde koncerten et højt niveau, dog med enkelte mindre interessante numre. Heldigvis var det ikke noget der påvirkede synderlige og Horisont kunne ufortrødent spille der ud af og tilbagelægge numre som ”Writing On The Wall”, ”Diamonds In Orbit” og ”Brother” fra bandets 2013 udgivelse, Time Warriors.

 

Samlet set en meget habil performance, der om noget gav publikum en lyttevenlig oplevelse. Skal man kritisere noget, følte jer personligt, at vokalen blev lidt for ensformig i længden. Men herud over er det ikke meget at sætte en finger på (hvis vi ser bor fra at lyden stadig ikke var fuldstændig fantastisk). En vellykket koncert og en perfekt afslutning på aftenen. 5 ud af 6.

 

Samlet set fik publikum godt med underholdning for pengene. Alle tre bands spillede solidt, selvom der ikke var tvivl om hvilket band der klarede den bedst. Det var en god aften på Stengade og derfor skal der også en god karakter til. Gennemsnittet siger 4,16, så lad os snige os op på 4,5 ud af 5.

 

Læs mere...

Kom til St. Patricks Day på Stengade og nyd lækker musik

På søndag er det St. Patricks day, men allerede på lørdag kan du nyde grønne farver og irske punkrock toner. Stengade åbner op for en sand St. Patricks Day, fuldendt med grønne øl og toner fra bands som Stream City, Kill The Rooster, Stöj Snak og et surprice act. Arrangementet er gratis, så der er ingen gode undskyldninger for ikke at indtage et hav af øl, møde masser af feststemte mennesker eller gå glip af muligheden for at høre nogle af Danmarks mest interessante navne live.
Læs mere...

The Interbeing, Boil

Op til udgivelsen af The Interbeings debut, ”Edge Of The Obscure”, holdte det fem mands store band deres release party på det lille spillested Stengade. Et release party der lokkede med gratis entre til kl. 22. samt gratis guldøl og shots til de hurtige. Det, kombineret med den generelle interesse for bandets debut, havde medført, at der lørdag, den sidste dag i april, var fyldt godt op på Stengade. Som om det ikke var rigeligt med gode argumenter for at tage af sted, havde det danske alternativ metal band Boil taget en tur fra Århus til København, for at spille nyt samt gammelt materiale for de fremødte, inden The Interbeing skulle på.

Boil

Det er efterhånden lykkedes mig at stifte bekendtskab med Boil en del gange – desværre ikke en eneste gang hvor bandet har været så heldig, at have lyden med sig på det respektive spillested. Lørdag aften var dog den bedste lydmæssige oplevelse jeg har haft med det jyske band.

Siden udgivelsen af deres andet album, ”A New Decay” fra 2010, er der blevet rystet godt rundt i posen. Ud er røget to medlemmer og ind er kommet to nye, hvilket har medført at der efterhånden ikke er meget tilbage af den oprindelige gruppe. Med de to nye medlemmer er ligeledes kommet inspiration og fire nye numre, der blev luftet for publikum den lørdag aften. De fire nye numre viste både nye sider og gamle genkendelige sider af Boil. Uden en dybere gennemlytning af numrene, vil jeg tillade mig at sige at den nye inspiration, en hårdere sound og mere rå vokal fra Jacob Løbner, virker spændende men ikke fuldt gennemført. Den mere genkendelige del og typiske Boilske, fungerede ganske fint, men sammenholdt med de gamle numre bandet luftede, manglede aggressiviteten i høj grad. Til trods får hårde rifs og god energi, virkede de nye omkvæd en smule tunge og kedelige. Det være sagt smed bandet en række sikre træffere på bålet i form af bl.a. ”Sleepwalker” & ”Transition” – hvor sidstnævnte specielt fremviste Boils sans for velskrevne sange og mangler ved nye materiale.

Som nævnt i starten, var lyden heller ikke denne gang 100 % med Boil, hvilket især viste sig på andenvokalen og guitarsiden, hvor førstenævnte forsvandt og anden rungede rundt i hele lokalet. Publikum virkede ikke voldsomt interesserede i Boil og antog en stående position størstedelen af koncerten – der herskede ingen tvivl om, hvilket band der havde release. Derved sagt, fungerede det ikke så godt for Boil den lørdag aften og bandet må da også tage tilbage til det mørke Jylland med 3 ud af 6 i tasken.

The Interbeing

Godt 20 minutter efter Boil havde forladt scenen, indtog aftenens hovednavn scenen og viste i løbet af godt tre kvarter hvor skabet skulle står. Som Boil måtte The Interbeing dog døje med, at lyden i det lille lokale ikke var helt optimal. Især i løbet af de første numre, druknede de elektroniske elementer samt Dara Tolbins vokal af en overdøvende bas. Det var heldigvis ikke noget, der ikke kunne justeres og da bandet sparkede gang i ”Fields Of Grey”, var bassen blevet afbalanceret og fungerede sammen med de resterende elementer.

Publikum tog imod aftenens hovednavn med den respekt og interesse som det nu kunne forventes. Der blev headbanget, småmoshet og udvist glæde overfor bandets musik - uden publikum på noget tidspunkt gik helt amok. En setliste for koncerten giver sig selv, hele albummet blev præsenteret fra intro til outro, i en velsammensat rækkefølge, hvor hvert enkelt nummer blev leveret med en præcision og teknisk snilde som også gør sig gældende på albummet. Specielt de tekniske elementer og kombinationen mellem disse og f.eks. anden vokalen, fungerede til perfektionisme og fremviste et band, der kender deres materiale og ved hvordan det skal behandles ved livefremførelse. Bandet fremviste overall en god liveprofil, som det også er set før, til trods for den lille scene hvor den høje Dara maksimum kan have været 20 cm fra at ramme loftet.

Overordnet set leverede bandet en absolut godkendt koncert, hvor hele ”Edge Of The Obscure” blev fremført med enkelte startmæssige problemer. Lidt mere energi fra publikum kunne godt have været ønsket, især den del af publikum der ikke befandt sig på de tre første rækker. Set i relation til at der var gratis øl for de hurtigste og at det var lørdag, overraskede det egentlig lidt at der ikke var mere energi til stede. 5 ud af 6 til The Interbeing, der klart kan anbefales at se live når de spiller rundt omkring i landet, bl.a. på Start Festival i København og Day Of Decay i Aalborg.

Overordnet set en herlig aften med en masse god musik. Boil leverede ikke helt varen, men med nye mennesker i maskinen og nyt materiale på vej, skal det blive spændende at se hvad jyderne kommer frem med. The Interbeing leverede det forventede og ganske vellykket og perfekt i forhold til at det var deres release party. I relation til at der var tale om en release for The Interbeing og fokus var på det bandt, er Boils andel af aftenen vægtet en del ned, hvorfor den samlede karakter bliver 4,5 ud af 6.

Læs mere...

The New Era Tour: Scarred By Beauty, By The Patient, Essence

Denne aften stod i forskellighedens navn, da den nye generation af metal bands fra Danmark skulle fremvises igennem tre vidt forskellige genrer: Trash metal, Døds metal og Metalcore. Jeg var spændt på at se fremtiden af Danmarks metalscene og så selvfølgelig at høre nyt musik generelt.

Essence

Jeg har aldrig hørt deres materiale tidligere, men har hørt en masse snak i krogene om netop dette band. At de skulle producere og fremføre (meget velspillet) en solid omgang trash metal. Så da de gik på, slog jeg ørerne ud…

Og allerede fra starten af blev jeg blæst væk. De lagde ud med noget af det bedste nyere danske musik jeg har hørt. De spiller solid trash metal, med diverse inspirationer, både vokalmæssigt og musikmæssigt. Koncerten blev fremført yderst professionelt. De havde rigtig god kontakt til publikum og der var virkelig god respons imellem de to parter. Lydmæssigt fejlede koncerten absolut intet. Den var klar og alt i musikken lyste igennem. Men det jeg blev mest imponeret over, var den glæde der nærmest strålede ud af bandet. Der var ingen påtaget attitude med at man skulle se hård eller ond ud, nej de smilte til gengæld rigtig meget. Og det er noget man kun får flere point for.

Jeg har valgt at give dem 5 ud af 6, for en velspillet og virkelig god koncert. De fremførte deres musik med en professionalitet man kun kan misunde og en musikalsk glæde man kun kan dele. Nogle af numrene de fremførte: Blood Culture, Trains Of Terror, Shades Of Black og Lost In Violence.

By The Patient

Dette band har været rost meget til skyerne og er blevet spredt via mund til mund metoden. De er 5 mand stort og spiller brutal dødsmetal. Jeg kendte dem ikke, så havde ingenting at sammenligne dem med.

Da de gik på kunne man godt høre at der var lidt lydmæssige problemer. I de musikalske stykker hvor bassen fyldte meget, kunne man høre en underlig skratten og det gjorde altså at fornøjelsen faldt lidt. Hvis man derimod kigger på deres tekniske kunnen og performance, så er det svært at putte en finger på det. De får leveret materialet og det lugter brutalt af død bagefter. Men at deres tidligere materiale så er lidt uinteressant er lidt nedtrykkende. Dog fik de vendt min skuffelse, til en forventning da jeg hørte deres nye nummer: Preminitions. Det nummer lover virkelig godt. Der er en stor udvikling at spore vedrørende sang opbygning, men ligeledes hvilke virkemidler man bruger. Bare rolig, det er stadig brutal dødsmetal, men de prøver bare at udvide deres egen horisont. Jeg har valgt at give dem 3 ud af 6 stjerner. Det får de for at spille deres materiale, vise at de kan, men den kommer ikke højere op. Til dels på grund af lyden og til dels på grund af den, til tider, uinspirerende musik.

Scarred By Beauty

Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg skal sige om denne koncert. Scarred by beauty spiller en omgang rodet metalcore, der ikke ligger sig op af den typiske opskrift. Deres musik har et mere ”teknisk” præg om man vil. Jeg satte det i gåse øjen da jeg ikke helt ved hvordan jeg skal forklare det.

Fra starten af indtager de scenen med en ungdommelig humor i form af nogle oppustede store bananer de har med. Disse bliver kastet ud til publikum og skal fungere som gimmick. Det eneste problem var vel bare at de kun blev brugt af ca. 2-3 mennesker. Men anyways, musikken blev leveret med den typiske metalcore energi: En masse hoppen og en masse hardcore armfagter. Normalt ville dette ikke være et problem hvis musikken kunne bære det, men jeg syntes ikke bandet formåede at komme udover scenen.

Rummet var fyldt på dette tidspunkt, men der skete langt fra ligeså meget som man kunne have håbet på. De fik startet en mini circle pit til sidst, efter en del overtalelse, men selv det kunne ikke løfte koncerten til et højere stadie. Til gengæld skal det siges, at deres musik indeholder mange gyldne elementer og virkelig har potentiale til at blive stort. Men så skal de ændre lidt på opskriften, så det ikke bliver så lukket. Metalcore genren har aldrig været stor i Danmark, i hvert fald ikke bandmæssigt, så det er blevet lidt en niche. Man skal i hvert fald producere yderst kompetent metalcore hvis man skal bryde barrieren.

De får 3 ud af 6 stjerner. Det gør de for det gode sammenspil, energien og ønsket om at give folket noget solid metalcore. Men de kommer ikke højere op end, på grund af nogle af de mangler jeg syntes at jeg så ved koncerten. Nogle af deres numre var: Indica og Circle The Resorvoir.

Så aftenen var lidt en omvendt omgang: Man startede med det bedste og så gik det ned af derefter. Derfor giver jeg aftenen 4 ud af 6. Det får den fordi at Essence trak det arrangement op på et niveau det ikke var noget uden dem.

Læs mere...

Blended Brew

Efter genåbningen af Stengade, har det lille spillested hurtigt fået arrangeret og udført mange koncerter. Lørdag aften var det endnu engang blevet muligt at besøge det lille intime spillested og opleve noget af Danmarks undergrund live. Blandt de bands der skulle spille denne aften var det midtsjællandske rockensamble Blended Brew.

Det kontraktløse band har efterhånden spillet, det man på godt gammeldags dansk vil kalde; ”røven ud af bukserne”, rundt omkring i Danmark og det var da også tydeligt at det havde medført sin succes. Publikum var mødt talstærkt op og fik temperaturen i det lille lokale til at stige grundigt, op til bandets entre på scenen. Det karismatiske band formåede da også med deres velkomponerede rockmusik, at sætte godt gang i publikum, der kvitterede som det kan forventes når tilfredsheden med det der høres er i top.

Blended Brews musik lægger sig op af den klassiske rock & roll skole med solide riffs, harmoniske pasager og en vokal der skaber en balance mellem det sjælefulde og beskidte. Blended Brew formåede da også, at udleverede deres budskab og musik med den nerve det forventes. Bandet stod godt på scenen, det virkede som om de fungerede godt individuelt samt i samspil med hinanden og leverancen var i sig selv også ganske udmærket. Til trods for det gode sammenspil, kunne man kunne godt have ønsket sig lidt mere kontakt med publikum, da bandet virkede en smule indadvendt og i forhold til publikums reaktion på musikken, kunne der sagtens have været mere ud over scenen. Dertil kan den lille scene muligvis også have haft påvirkning på, at bandet var meget stillestående - en smule mere liv og energi fra bandet, på andre niveauer end selve den spillede musik, ville have klædt bandet.

Dertil må det påpeges at lydforholdene på Stengade ikke havde en af de gode dage. Forsanger Jimmy Linder Månssons vokal fremsod klart, mens Mikkel Toustrup Hansens backingvokal og guitar i stedet fremstod mudret og uklar. Ren musikalsk blev leveret en velsammensat setliste, hvor specielt numrene ”Rose” og ”Joyful Voice” bør fremhæves for numrenes komposition og lyttervenlighed.

Samlet set leverede Blended Brew en ganske god præstation der blev hæmmet af de mindre gode lydforhold og noget sparsomme sceneshow og kontakt til publikum fra bandets side. 4 ud af 6 til Blended Brew.

Læs mere...

Mudslide

Mudslide er et ganske bekendt navn. Jeg har set dem over 10 gange, reklameret for deres EP ”Vultures”, skrevet tidligere anmeldelser og gjort mig venner med de 5 friske gutter fra bandet. Og hvorfor så det? Jo, fordi Mudslide er et af de bedste danske metal navne på scenen i øjeblikket, og denne aften var dedikeret til udgivelsen af deres nyeste EP, ”Collisions”, som skulle fejres med manér.

Og et ”party” blev det. Jeg ankom selv 10 minutter inden de startede, og nåede lige at hilse på, inden scenen blev betrådt. Klædt i hvidt og fint tøj var de klar til at blæse deres fans omkuld. Der var kommet langt flere, end jeg tidligere har set, men Mudslide har også udviklet sig siden deres sidste udspil.

Der blev elegant startet ud med titelnummeret fra deres første skive, Idioglosia, og derfra blev publikum ikke sluppet igen. Med en konstant hånd om halsen på den enkelte – ikke fysisk – kunne man ikke vride sig fri af Mudslides greb. Der blev givet fuld gas fra scenen, og lyden var helt perfekt. Høj, men med plads til alle instrumenter.
Med et stort teknisk udtryk og variation mellem skæve og ligetil rytmer, var det en fornøjelse at genlytte stort set alle sange, Mudslide har produceret.
Der var selvfølgelig hovedvægt på de 3 nye sange, og derfor skulle der også drikkes. Midt under koncerten blev 3 mennesker hevet op på scenen. De skulle drikke øl. Jeg glædes over sådanne små fornøjelser, lidt ligesom når man får lov at skrige i mikrofonen.

Min konklusion må ende her: Mudslide er for alvor slået igennem. Nu venter vi spændt på en CD og en efterfølgende Europatour. Og de skal ubetinget have 6 stjerner for denne optræden.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed