fbpx

Airbourne

Airbourne har efterhånden været på besøg i Danmark op til flere gange, sidst i Pumpehuset hvor undertegnede var så heldig at opleve bandet live for første gang, til intet mindre end et brag af en koncert. Deres turne med deres andet album ”No Guts No Glory” bragte søndag aften bandet tilbage til Danmark, denne gang til Store Vega - som i dagens anledning alligevel var blevet til Lille Vega. Der skal ikke lægges skjul på at forventningerne var høje efter bandets voldsomt energiske og helt fantastiske koncert i Pumpehuset. Ville Airbourne igen splitte salen fra hinanden i en rus af heavy rifs og energi? Ville Joel O’Keeffe tage turen ud over scenekanten ud blandt publikum? Ville der blive smadret øldåser med panden?

Før der kunne gives endeligt svar på det havde det svenske heavy metal band Enforcer fået muligheden for at opvarme den trekvart fulde sal i Lille Vega. Bandet lagde larmende og energisk ud, desværre kun positivt i forhold til det energiske. Bas, leadguitar samt rythmeguitar druknede i en uoverskuelig lyd, mens forsangerens primalskrig knapt nok kunne høres. Igennem de følgende 20 minutters tid bandet stod på scenen, lykkedes det dog at få styr på vokalen og en smule på den mudrede lyd, dog uden at bandet på noget tidspunkt, lydmæssigt, fungerede. Som opvarmning passede Enforcer perfekt og bandet formåede absolut også at få startet publikum op med deres scene show. Det, sammen med enkelte numre der, trods lyden, rykkede ganske godt, er absolut også hvad der redder badet fra den nedre og kedeligere del af karakterskalaen. 3 ud af 6 til Enforcer for en energisk men lydmæssig dårlig opvarmning.

Herefter skulle der gå lidt tid, inden tonerne til Terminator introen blev sat i gang og Airbourne indtog scenen. I klassisk opstilling med Joel O’Keeffe i midten, bror Ryan bagved på trommerne og David Roads og Justin Street på flankerne. Med to energiske numre ”Raise The Flag” og ”Hellfire” opfuldt af ”Chewin´ The Fat” og ”Diamond In The Rouge” var der lagt op til en fest og en energisk en af slagsen. Her er det så at der bliver trukket i bremsen. Ja, det var energisk, men kun i perioder. Ja Joel var ude blandt publikum, båret rundt mens han spillede. Ja, der blev smadret dåseøl med hovedet til ”Runnin´ Wild” og sandelig om der ikke også blev drukket en minimal tår rødvin før ”Cheaper Wine & Cheaper Women”. Alt dette fungerede sikkert ganske fin, for de blandt publikum der ikke havde set det før, men for dem der havde, virkede det opsat og slet ikke troværdigt på samme måde som set før. Det er bare ikke overbevisende at tage en slurk rødvin før et nummer og se fandenivoldsk drunk as hell ud, når der bliver drukket vand resten af tiden. Drop de billige tricks hvis der ikke er sammenhæng! Yderligere spillede bandet ca. tre numre mindre end sidste gange de var på besøg. Et valg fra bandets side, men stadig et valg, der sammen med de resterende mindre overbevisende stunts gav en fornemmelse af et band der var lidt trætte oven på en lang tour.

Det være sagt leverede bandet dog en god række af deres perler og der blev svunget med garnet i alle retninger og størstedelen af tiden virkede publikum også ganske tilfredse med hvad de fik leveret. Lyden var udmærket – langt bedre end under Enforcer, men heller ikke fantastisk. Igen led specielt lead og rythmeguitar, der tilsyneladende havde fået et enkelt hak op i volumen. I lidt over en time leverede bandet hvad de var kommet for og smuttede efter ”Runnin´ Wild” af scenen. Samlet set en fin koncert. Energisk ja men desværre også forudsigeligt og ikke overbevisende. Aftenens koncert kunne på ingen måder måle sig med den performance der blev leveret i Pumpehuset – om der var sammenhæng med bandets alkoholindtagelsen under de to forskellige koncerter (der blev ikke drukket en dråbe, andet end den kedelige slurk rødvin til aftenens forestilling, mens der blev drukket igennem til koncerten i Pumpehuset), eller bandet bare var tourtrætte ligger til det uvisse. 4 ud af 6 til Airbourne for en fin performance der dog virkede træt of forudsigelig.

Læs mere...

Enter Shikari

Det Engelske band Enter Shikari havde fredag d. 8. januar lagt vejen forbi København og den lidt atmosfæriske stemning i Lille vega. Med sig havde bandet deres to albums, hvoraf det nyeste, ”Common Dreads”, udkom i sommeren 2009. Bandet har efterhånden gæstet Danmark mange gange og sidst endda som opvarmning for The Prodigy. Med bandets blanding af Electronica/Dance og Hardcore Metal var der derfor lagt op til en spændende koncert, hvor publikum havde allieret sig med alt lige fra hanekam til knæklys.

Med entré på scenen kl. 22.00 viste det sig også hurtigt, at der var mulighed for både at få rykket med nakken samt danset løs med knæklys. Med enkelte problemer omkring vokalstyrken startede bandet med en ellers meget acceptabel lyd, og de enkelte problemer der var omkring vokalen, blev også hurtigt rettet til. Herefter spillede bandet et meget energisk og velfungerende show, der generelt kunne opdeles i to. Første del værende en ren hitparade af energiske tracks, der højnede temperaturen i den lille sal drastisk, og anden del værende mindre hitpræget og i højere grad et tilbageblik imod bandets første album. Første del, der blandt andet bød på Solidarity, Step up, det ældre hit Mothership og den lettere kaotiske tunge Zzznoked, var dertil præget af hele bandets energiske sceneshow og ikke mindst forsanger Roughton Reynolds og guitarist Liam Clewlows nærkontakt med publikum, der samlet bestod af flere stagedives, end publikum samlet nåede. Anden del blev ikke mindre energisk fra bandets side, men det var alligevel tydeligt, at bandet da havde affyret sine mest energiske skud, og det var specielt numre som Enter Shikari og Sorry You’re Not a Winner, der var med til at holde den sidste del af koncerten oppe på et fornuftigt niveau.

Til trods for forskellen mellem de to dele af koncerten var publikum stort set kronisk engagerede hele vejen. Med diverse circlepits, stagedives osv. var publikum en lige så stor medvirkende faktor til, at koncerten konstant var i live, som bandets eget energiske show. Lyd og lys fungerede under hele koncerten med undtagelse af de nævnte, mindre vokalmæssige problemer til start. I det hele taget er det svært at sætte en finger på noget som helst, der ikke fungerede. Det eneste, der kan påpeges, er Enter Shikaris manglende materiale. De to udgivne albums besidder simpelthen ikke nok materiale, der kan fastholde intensiteten i over en time og tyve minutter, hvilket også er skyld i at den anden del af koncerten ikke fungerede ligeså godt, eller var lige så interessant som den første del. Med maner afsluttede bandet med deres nyeste single Juggernauts, og kunne forlade scenen og være godt tilfredse med deres præstation.

Samlet set leverede det unge band en meget professionel koncert, hvad lys, lyd, sceneshow og håndtering af instrumenter angår. Man kunne have ønsket, at bandet havde blandet kortene på deres playlist lidt anderledes, men derudover kan man kun være tilfreds med koncerten. 4,5 ud af 6 stjerner for en fed koncert og en rigtig god oplevelse.

Læs mere...

Sevendust

Det amerikanske metalband Sevendust har efterhånden eksisteret i næsten to årtier (mere præcist siden 1992), og har sideløbende udgivet syv albums, uden nogensinde at have besøgt Danmark. Det var derfor en række spændte fans i alle aldersgrupper, der var mødt op i Lille Vega tirsdag d. 2. juni for endelig at opleve det amerikanske band. Uden opvarmning af nogen art gik bandet på kvart over ni, og påbegyndte en time og tyve minutters lang lektion i, hvordan man giver et publikum, hvor størstedelen ikke har oplevet bandet før, en perfekt førstegangsoplevelse.

Lad det være sagt med det samme: den performance, Sevendust leverede, var et rent studie i hvordan man behandler et publikum med respekt, og samtidig giver den alt, hvad man muligt kan på scenen. Hele bandet udstrålede en energi, der hurtigt forplantede sig til publikum, som tydeligvis var begejstrede for det, de så og hørte. Bassist Vincent Hornsby’s energi på scenen var i sig selv nok til at drive aftenens show; dét tilsat de resterende medlemmers energi, og ikke mindst forsanger Lajon Witherspoon’s konstante pardans med publikum, havde været nok til at drive et middelmådigt band uden noget videre bagkatalog. Sevendust havde til gengæld medbragt hele bagkataloget. 14 numre blev det til, med tracks helt tilbage fra deres første plade Sevendust og frem til deres nyeste skive Alpha. Ikke mindst må fremhæves den stærke Angel’s Son, hvor det tydeligt kunne ses, hvor rørt Lajon Witherspoon var over nummert, og i lige så høj grad over at høre hele den lille sal skråle med på teksten – aldrig har jeg set en mand stå på scenen og være så tæt på at græde. Sørgeligt vil nogen sige, andre vil nok mene, at det var til ære for publikum, men dem der var til stede den aften vil med sikkerhed vide, at der var mere i det end som så.

Resten af koncerten bød på de klassiske circlepits, en enkelt snot stiv fyr blevet hevet op på scenen for at synge med – det kunne han ikke – og endelig en række af Sevendusts bedste numre, heriblandt Denial, Bitch, Waffle, Ugly, og ikke mindst nummeret der afsluttede en herlig fest, Face to face. Alt dette, suppleret med et virkningsfuldt medley-mix af Metallicas Master of Puppets og Panteras Walk spillet af Sevendust, fuldendte en liveperformance, der under hele forløbet var på et meget højt niveau. Relevansen af enkelte numre kunne dog diskuteres, og undertegnede er nok ikke den eneste, der godt ville have hørt Live Again i stedet for den småkedelige Suffocate - det er dog og så det eneste, bandet kan bebrejdes hvad angår tracklist.

Selve lyden i Lille Vega var upåklagelig. De mindre vokalmæssige problemer, der var gennem det første nummer, blev hurtigt rettet op, og så vel Lajon og ikke mindst trommeslager Morgan Rose’s vokal gik klart igennem under hele koncerten. Undertegnede havde ellers frygtet, at specielt Morgan Rose’s vokal ville drukne, som det før er set, når en trommeslager skal levere vokal samtidig med trommespillet.

Alt i alt en lektion i hvordan man behandler sit publikum med respekt, en lektion, Sevendust med glæde måtte lære nogle af deres kære landsmænd. Hvis Sevendust skulle komme tilbage til Danmark, som de forholdsvist standardiseret lovede at de ville, kan det kun anbefales at tage ind og se dem. Det er et klasse liveband, der giver deres publikum alt, hvad det er muligt at give.

Læs mere...

Alesana

Alesana har allerede placeret sig som etablerede stjerner på den efterhånden ganske varierede amerikanske emorock-scene. Kendetegnet ved deres egen hårdtslående version af den overdyrkede screamo-genre har bandet opnået en forholdsvis pæn succes i hjemlandet.

Torsdag d 21. maj var det derfor blevet det danske publikums tur til at vurdere, hvorvidt Alesana skulle være det nye store screamo navn i den danske undergrund. Lille Vega var stedet hvor slaget skulle slås, og med en forholdsvist pakket sal var samtlige præmisser for en god koncert til stede.

Med deres tredje studiealbum, ”Where myth fades to legend”, i tasken bevægede bandet sig på scenen og startede en hyggelig aften med lidt hyggeligt screamo. Hyggeligt forstået på den måde, at bandet formåede at vise en god profil, lyden i Lille Vega fungerede som det kunne forventes, med enkelte småfejl, og det lod til at publikum havde en fed aften. Koncerten var udmærket, og til trods for at screamo-genren efterhånden er en smule udvandet, formåede drengene at overbevise mig om at de ville frem med deres musik, og ikke var interesserede i at tage den nemme vej, men ville skabe deres eget univers.

Bandet stillede op som de plejer, forsangerne flankeret at guitarstøj, med Dennis Lee primært som ansvarlig for ”scream”-delen og Shawn Milke som primært ansvarlig for ”o”-delen, forstået som værende den ansvarlige for ”skønsangen”. En skønsang der dog til tider druknede en smule, heldigvis uden at det skabte voldsomme problemer for undertegnedes helhedsindtryk. Resten af bandet leverede rå energi, som blev kastet ud over scenen mod publikum, og sørgede derved for at deres andel i en energifyldt koncert var givet.

Bandet viste en god profil samtidig med at Lille Vega formåede at holde forholdsvist godt styr på lyden i lokalet. Derved spillede bandet sig en hæderlig karakter på 4 stjerner hjem.

Læs mere...

Hatesphere

Hatesphere's nye album "Serpent Smile & Killer Eyes” udkommer først den 30. april, men allerede lørdag aften inviterede de gæve jyder til Pre-release koncert i Lille Vega!
Og er du sindssyg, hvor var det fedt!
Allerede fra åbningsnummeret ”Lies and Deceit” var der fuld knald på både publikum og gutterne på scenen; knap var introen slut før der var en ordentlig moshpit i gang oppe foran, og det så klart ud til, at det var noget forsanger Jacob Bredahl kunne lide. Han havde et kæmpe smil på fra første sekund. Næsten hele Lille Vega stod og rockede med, bortset fra de "dyrt" importerede businessfolk fra diverse selskaber, der også var inviteret.
Utroligt nok skulle vi helt over til tredje nummer, før folk begyndte at stagedive og crowdsurfe, men derefter forsatte folk også hele vejen igennem.
Stilen på det nye album lyder ikke af meget nyt, men det er der vel heller ikke nogen grund til, idet deres stil har skaffet dem en god fanbase i flere lande i Europa. Noget enkelte tracks lyder lidt mere melodiske end de gamle numre, og det pynter helt klart.
En enkelt gang i midten gik der lidt koks i lyden, idet Jacobs vokal blev lidt for høj, men det blev hurtigt klaret, og det var lige umiddelbart det eneste, der gik galt med teknikken.
Bandet havde åbenlyst glædet sig til denne aften i et pænt stykke tid, spilleglæden lyste ud af dem alle sammen, og hen imod slutningen, på ”Reaper of Life”, havde vi Jacob ude og crowdsurfe ganske kort. Det eneste man manglede var vel nogle flere gamle numre, men det kommer der jo som regel aldrig, når man er til listening party på et nyt album. Nu er der vel kun at håbe på, at albummet er så fedt som det lød til denne aften.
Jeg køber det sgu.

Setliste:
Lies and Deceit
The Slain
Damned Below Judas
Drinking with The King of The Dead
Forever War
Feeding The Demons
Floating
Let Them Hate
Absolution
------
Reaper of Life
The Sickness Within

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed