fbpx

LLNN, Kollapse, Hiraki, Puke Wolf - Radar

Radar har i mine øjne etableret sig som et af de spillesteder i Århus som virkelig tager undergrunden til sig, både danske og udenlandske bands. I aften var ingen undtagelse, da vi stod i Post-Metal/Noise/Hardcore'ens tegn med bands som LLNN, Kollapse, Hiraki og Puke Wolf, selvom jeg forventede det normale smadder, så var det lidt af en afveksling, da jeg både fik hørt et velkendt band og alligevel en finale som gik over alle forventninger, men det hører vi om senere.

 

Puke Wolf

Suverænt navn til aftenens første band, som jeg ikke har stiftet bekendtskab med. Det lokale stod for at åbne braget i aften, og de virkede en anelse introverte på scenen og utroligt nervøse. Taget i betragtning at deres musik ikke var introvert, faktisk det stik modsatte at de faktisk spillede ret fed Hardcore, men det virkede til at de lod de deres nervøsitet tage over. Musikalsk fejlede det ingenting, da deres melodiske form for Hardcore Punk faktisk var fedt og lyden inde i salen var også ganske fed. Salen var ikke fyldt til renden, men alligevel var det en god håndfuld mennesker mødt op for at støtte op omkring bandet. Puke Wolf leverede en fin koncert, men alligevel var deres optræden bare lidt halv akavet og mærkelig, men rent musikalsk var der en del gode øjeblikke.

Karakter: 3 ud af 6

 

Hiraki

Efter en pause var det blevet tid til lokale Noise rockere i Hiraki til at sprænge trommehinderne hos aftenens publikum. Jeg har set Hiraki to gange før, men alligevel har de ikke lige sagt mig særligt meget, men alligevel gik jeg ind i salen med et åbent sind. De første par numre var ret smadrede og larmende er en meget god beskrivelse, lyden var god og det var lidt flere mennesker, som var rykket op mod scenen. Lyden fortsatte sin gode streak og det hele kørte bare. Udover at der selvfølgelig var nogle gode øjeblikke i musikken, så fangede det mig bare aldrig helt. Jeg følte ikke at jeg "forstod" deres musik, det var lidt som om at det var Godflesh blandet sammen med Converge til en hvis grad. Det hele blev lidt kedeligt for mig og lidt ensformigt og langtrukkent i løbet af showet. Hiraki er nok bare ikke noget for mig.

Karakter: 2 ud af 6

 

Kollapse

Jeg havde længe set frem til at endelig få lov til at se Kollapse fra Aalborg. Deres seneste udspil Angst er et album, som jeg har hørt meget igennem sommeren, og det er blevet federe for hver gang jeg har sat den på. Det slog mig dog alligevel at bandet annoncerede 2 dage før koncerten, at det ville være deres sidste koncert nogensinde, så det har var allerede noget jeg ikke kunne misse. Bandet gik på scenen, og det var tungt som ind i helvede og nu var standarden sat højt. Man røg næsten ind i trance så snart bandet gik i gang med at spille, og de er gået fra at blive meget mere Post-Metal ala Cult Of Luna og Neurosis end bare kliché Hardcore Punk. Jeg blev fuldstændig opslugt af stemningen, og det var så fedt at det næsten var overstået alt for hurtigt. Kollapse afsluttede deres tid som band på den fedeste måde, men alligevel er det sgu lidt ærgerligt at dette var eneste gang jeg kommer til at se dem. Tak for musikken, drenge!

Karakter: 5 ud af 6

 

LLNN

Nu var vi endelig nået til aftenens hovednavn. LLNN har ikke formået at skuffe mig endnu de gange jeg har set dem live, og hver gang har det været vildere end gangen før, men denne her gang var nok den bedste. Rapture sætter ballet i gang og som altid er det så pisse højt. Forsanger/guitarist Christian Bonnesen skriger sin hals til blods imens de andre medlemmer lægger lag på lag med endnu mere aggression og had mod verden. Numre som Monolith og The Guardian var også bare i verdensklasse i aften. Jeg følte der var måske lidt knas med lyden til at starte med, men det blev heldigvis rettet op på meget hurtigt. Hvis der nogensinde vil blive lavet en compilation cd med det bedste soundtrack til vores post-apokalyptiske verden, så er LLNN det eneste som skal fylde den CD. Så dystert og ondskabsfuldt at det er nok til voldtage dine trommehinder og brække alle knogler i kroppen. Vi fik serveret et nyt nummer helt til sidst som var ni minutter langt, og det lød fantastisk, så jeg ser frem til det nye LLNN kommer ud. Efter så takkede bandet af forlod bassist Ramus Furbo og Synthman Kjetil Sejersen scenen. Efter de var gået af råbte en fra publikum at de skulle spille noget The Psyke Project og lige pludselig blev Martin Nielskov tidligere sanger i Èglise, Czar og The Psyke Project trukket op på scenen, og før man havde set den kommer begyndte bandet at spille In The Mist, som blev skrevet af The Psyke Project i sin tid, og publikum gik helt amok. Jeg fik en high five af Nielskov imens han skreg, hvor han efterfølgende hev mig op på scenen, og jeg fik smækket mit knæ ind i monitoren, så efter noget headbanging og skrål, så var at stagedive det eneste logiske at gøre. Efter nummeret var slut lå der flasker, ølpletter, en monitor var også ødelagt, så det var ligesom i de gamle Psyke Project dage. Selvom jeg stadig mærker i dag, at mit knæ gør nas, så var det en fænomenal afslutning og jeg fik lov til at vidne tre ud af fem af de tidligere medlemmer af TPP spille In The Mist. Rimelig fed afslutning. LLNN, i kan ikke gøre noget forkert!

Karakter: 6 ud af 6

Læs mere...

Kollapse - Angst

Det kan godt være at sommer, sol og varme omfavner Danmark i øjeblikket, men vi vender snuden mod det kolde og dystre Nordjylland for at høre den nye udgivelse med Hardcore bandet Kollapse. Dette er et album som jeg har hørt en masse om, men jeg har ikke fået taget mig sammen til at få det lyttet igennem. Albummet er slet ikke dit nymoderne standard Hardcore album, men en sammensmeltning af en masse forskellige subgenrer blandet sammen med deres Hardcore inspirationer. Jeg kunne både fornemme inspirationer fra bands såsom YOB, Neurosis og Cult Of Luna. Angst er også noget af en albumtitel og sammen med albumcoveret, så er det allerede gearet op til at være noget af en udgivelse.

Void er åbneren på albummet, og den mere doomede stemning som blev nævnt tidligere er hovedtemaet i nummeret. Der er selvfølgelig lige nogle gange hvor du har blastbeats og tremolo guitar, men det er uden tvivl det mere doomede som dominerer. Jeg følte mit hoved begyndte at rykke frem og tilbage hele vejen igennem nummeret, og det dystre og meget abstrakte lydbillede scorede mange point for mit vedkommende. Det er tungt som ind i helvede, og den massive lydmur gør det endnu federe. Death Of A Monotheist er lidt mere det traditionelle Crust Punk/D-Beat nummer på albummet, hvor det er mere energi og hastighed som er i fokus i stedet for det mere tunge og atmosfæriske, men super fedt nummer alligevel. Gueules Cassées er uden tvivl mit favorit nummer på albummet. Åbningen lyder lidt som franske Celeste og The Psyke Project a la Guillotine perioden. Jeg elsker specielt midterstykket, hvor det kun er guitaren som spiller en smuk men melankolsk melodi, før det hele kommer smadrende tilbage og de skrigende vokaler sender lytteren afsted imod et angst helvede (pun intended), og så overrasker det mig gevaldigt at de smider et klaverstykke ind til sidst i nummeret hvor jeg følte mig fortabt, imens jeg hørte sangen og bare stirrede ind i albumcoveret. Blinding Light er også et nummer som skiller sig ud fra resten af albummet. Et smadret Hardcore band har valgt at lave en sang med akustisk guitar? Det her skal nok blive spændende, og det fungerer super godt. Lidt Pink Floyd agtigt guitarspil på den akustiske guitar indtil hele bandet kommer på og spiller med. Men det er ikke lang tid bandet spiller smadder, før der kommer noget guitarspil tilbage med en masse effekter og skaber denne lidt shoegaze agtige stemning.

Kollapse er i mine øjne et band som selvfølgelig skal spille på de smadrede undergrunds punk spillesteder rundt i landet, så er det også et band jeg nemt kunne se spille til en kunstudstilling. Bandet tør at tænke udenfor boksen, og de gør det som mange bands ikke lige helt tør. F.eks. at de tør at inkorporere instrumenter som Akustisk Guitar og Klaver, så tør man altså at afprøve nye grænser af. Det bliver spændende at følge med i, hvad Kollapse finder på at gøre, som det næste, da jeg virkelig elskede den her udgivelse.

Trackliste:
1. Void
2. Death Of A Monotheist
3. Gueules Cassés
4. Til Hølle
5. Blinding Light
6. Nesting
7. Abandon

 

Læs mere...

15 punkbands fra Aalborg går sammen og udgiver ”Small Town Diorama”

  • Udgivet i Nyheder

Lørdag den 15. marts udkommer LP’en ”Small Town Diorama” igennem det aalborgensiske pladeselskab 5FeetUnder Records. På pladen, der udkommer på AaB-stribet vinyl, er 15 af Aalborgs punkbands gået sammen om at skabe en unik samling sange, der beviser, at på trods af at man kommer fra en lille by, kan man godt have en undergrund, der trives i bedste velgående.

På udgivelsesdagen fejres pladen med et release show på Baghuset i Nordkraft, hvor de fleste af bandsene fra pladen vil spille mini-koncerter.

Baggrund for pladen:

”I 1993 udkom pladen ”Small Town Traumas”, hvor en række bands tilknyttet spillestedet 1000Fryds øvelokaler var samlet for give et indblik i lyden af Aalborgs undergrund i starten af 90’erne. Tyve år senere mente pladeselskabet 5FeetUnder Records, at det var tid til at gøre status igen. 5FeetUnder, der bl.a. har udgivet plader med Mighty Midgets, Stöj Snak og kollapse, har (trods førnævnte Aalborg-bands) primært fokuseret på at udgive udenlandske bands, og idéen om at sprede den lokale musik var derfor en frisk udfordring, som de tog op sammen med bl.a. pladebutikken Rama Records.

 

Rummelighed og alsidig undergrund

Small Town Diorama består af meget forskelligt lydende bands, som dog alle har punken til fælles på den ene eller anden måde. På trods af at pladen både består af bands med stor erfarring i ind- og udland (Dust Bugs, Mighty Midgets og Nitty Gritty), helt friske skud på punk-stammen (Political Spit, Løsladt mod kaution og the Dröns) og en stor diversitet i lyden og med inspiration fra mange forskellige steder - fra grindcore (Lemlæstet Fosterbræk) over rock’n’roll (Jerknerds) og metal (Möve, Terex Titan) til folk (Stöj Snak) – så viser pladen en spirrende scene, som holder et ekstremt højt niveau, der rammer bredere end den lille bys grænser.

 

Albummet udkommer også som CD.

 

Trackliste:

Side A:

Mighty Midgets - Thought on Article 19 1:26
Jerknerds - Got No Money 1:53
Möwe – Sandpapir 3:21
Stöj Snak – Fuck! 3:00
Nitty Gritty - Gonna Get Mine 2:30
Løsladt mod kaution - Opsiger mig selv 2:40
Såås - Hash 2:12
The Dröns - Dumme kælling 1:42

Side B:

Dust Bugs - Rejected at the High School Dance 2:56
Lemlæstet fosterbræk – Phantom Pimp 3:39
Claymore – To Succeed… 1:29
Still Around - Leave Hardcore, Join the Police 0:55
Political Spit - By af beton 1:48
Terex Titan – Aalborg Sleepwalk Massacre 2:07
kollapse – Father 5:56”

Læs mere...

No Feality & Kollapse - Split

En split udgivelse er en relativt billig måde for flere bands at få udgivet materiale – man deler spilletiden, men også udgifterne. Den foreliggende af slagsen må siges at være reduceret til det absolutte minimum: To bands som hver bidrager med kun ét nummer, som det i alt tager mindre end 8 minutter at lytte igennem fra ende til anden.

Det første nummer er ”Father”, som Aalborg-bandet Kollapse står for. Nummeret starter med en vildt skrigende vokal, men falder lidt til ro i nogle tungere rytmer. Musikken bevæger sig fremad i adstadigt tempo, men den udvikler sig ikke meget, og er derfor ikke særlig interessant.

Så er der mere knald på No Feality når de serverer ”Ravished” lige i fjæset på lytteren. Nummeret er meget direkte og bygger på Hardcore elementer, som hakkes lidt i stykker, så der opstår et let kaotisk præg. Det er ikke særlig varieret, varer mindre end 2 minutter men fungerer udmærket med sin rå og vrede natur.

Til bedømmelse af de to bands er et enkelt nummer selvfølgelig alt for lidt, her må man gribe til deres respektive albums. At se singlen som en teaser for disse giver mening, men betyder ikke nødvendigvis en bedre bedømmelse. Begge numre udstråler vildskab og energi, men indeholder ikke så meget andet. Derfor er jeg langt fra overbevist om, at jeg skal bruge tid på hverken den ene eller den anden fuldlængde.

Tracklist:
A1. Kollapse - Father
B1. No Fealty - Ravished

Samlet spilletid: 7:46

Læs mere...

Kollapse

Det aalborgensiske Dark Hardcore band Kollapse, bestående af allerede aktive udøvende musikker fra den aalborgensiske rock og metal scene, med medlemmer fra bl.a. Mighty Midgets og Aedra, har fornyligt udgivet deres selvbetitlede debut album. I den forbindelse tog vi en snak med guitaristen Troels Højgaard om bandet og det nye album.

Læs mere...

Kollapse udgiver album og holder releasefest

  • Udgivet i Nyheder

Det Aalborgensiske dark noise hardcore band Kollapse udgiver den 7. december deres selv-betitlede album via 5FeetUnder Records, TNS Records, Never Trust And Asshole Records og Throw Me Off Balance Records. Udspillet vil være tilgængeligt som gennemsigtig rød vinyl, digital download og et begrænset parti cder inklusiv et bonus nummer. Albummet er skrevet, indspillet og produceret af bandet selv i samarbejde med Rasmus Glassau Clausen. Bandet holder releasefest for albummet den 1. december på UnderWerket i København og den 7. december på 1000fryd i Aalborg.

Kollapse blev formet i marts måned 2012 af medlemmer fra det melodiske hardcore band Mighty Midgets og det eksperimentale metal band Aedra, bandets lyd er en blanding af Unsane, Refused, His Hero Is Gone, Lack, Breach, og Swans.

Track list:
A1. Coffins
A2. Man Machine
A3. Liberate
B1. Grief
B2. No Gods
B3. Minamata Disease
C1. The Misanthrope Song [Bonus track]

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed