fbpx

January Jaunt - Echoes And Stills Promo

Jeg er normalt ikke den store entusiast når det gælder indie og shoe-gazer rock, men de fire fyre fra January Jaunt gør det fandme godt. Med masser af mørk, tidlig Cure og New Order tilsat en del post rock tendenser, og med sanger og guitarist Ole Gundahls let desperate vokal, der minder om en mandlig udgave af Coldplays Chris Martin, hiver January Jaunt os tilbage i de tidlige 80ere. Dengang Ian Curtis lige havde hængt sig selv, Joy Division var blevet til New Order og synthesizerne lige have gjort deres indtog i den engelske undergrund. I modsætning til de fleste andre bands der lystrer mærkatet ”Indie”, trækker bander her på nogle langt mere alternative inspirations kilder. Selvom Radiohead, Coldplay og Muse ind i mellem spøger, er January Jaunt langt mere rock baseret og det er godt! Promo CDen her har 4 numre og de holder alle sammen et meget højt niveau, med masser af variation og et vist sortsyn i højsædet. ”Love of My Own Design” drevet af trip-hop agtige rytmer og underfundig guitar/synth sammenspil. ”Hopefull Ways” er totalt Cure møder New Order. ”The End of Sympathy” en det hårdeste nummer på pladen, med et par hårde Stranglers agtige guitar riffs og en dejligt desperat Roger Waters vokal. ”A Memory” afslutter med masser af pop appeal og klingende guitarer. Ifølge hjemmesiden er der ikke noget pladeselskab endeligt tilknyttet udgivelsen af debut albummet, men der er flere interesserede! Om det passer, må tiden vise, men holder de resterende numre kvaliteten, så kan det godt blive spændende. January Jaunt er sikkert for sorte til den brede masse, men for dem der interesserer sig for musik er der måske noget godt i vente. Tjek hjemmesiden for opdateringer og kryds fingre.

Læs mere...

Garbage - Not Your Kind Of People

7 år kan være en evighed i musikbranchen, og man skal være noget specielt for at kunne holde pause så længe uden at gå i glemmebogen. Det må man sige gælder for Garbage, som med mere end 13 millioner solgte plader i dén grad skabte 1990´ernes Indie/Electronica lyd. Bandet gik imidlertid kold i musikbranchens kynisme, og har nu startet deres eget pladeselskab.
Hvordan lyder Garbage så i 2012? Et element som Shirley Mansons vokal er let at genkende, så den afslører både hende og bandet næsten øjeblikkeligt. Det samme gælder kun delvist for musikken, som ganske vist har den vanlige friskhed, der kendetegner de foregående albums, men hvor der denne gang spares på både elektroniske effekter og guitarer. Dermed fortsættes stilen fra ”Bleed Like Me”, som ikke er det mest spillede Garbage album i min CD-reol. Den lange pause er dermed ikke blevet brugt til at finde på nye facetter eller skærpe profilen, snarere tværtimod: I flere numre lyder det mere som Cardigans end bandet selv, og jeg savner den bittersøde tone og de skramlende guitarer, som jeg forbinder med Garbage. Det betyder ikke, at der ikke er gode numre på albummet; titeltracket og ”Sugar” er udmærkede skæringer, men igen er det primært Mansons stemme, der markerer sig.
Når et navn af Garbage´ kaliber finder sammen igen, må det være pga. spillelyst (penge har nok ikke spillet en rolle). Set i det lys er jeg skuffet over det nye udspil, for det er meget svært at få øje på noget nyt – man skulle tro, at 7 års pause ville kaste flere ideer af sig, end tilfældet er.

Tracklist:
1. Automatic Systematic Habit
2. Big Bright World
3. Blood For Poppies
4. Control
5. Not Your Kind Of People
6. Felt
7. I Hate Love
8. Sugar
9. Battle In Me
10. Man On A Wire
11. Beloved Freak

Samlet spilletid: 42:55

 

Læs mere...

We Are Scientists - With Love And Squalor

Indie-rock trioen, We Are Scientists, blev dannet i 2000 og består af guitarist og vokalist Keith Murray, bassist Chris Cain, og trommeslager Michael Tapper.
Efter tre selvudgivne Ep'er fik gruppen en kontrakt med Virgin Records, og deres debutalbum, "With Love And Squalor", udkom i starten af april 2006.

Garage revival er ved at bevæge sig ind i mainstream-kulturen, og We Are Scientists hører til de navne som udnytter dette faktum, selvom jeg nok hellere vil kalde deres stil for post-post-punk. "With Love And Squalor" er fyldt med ørehængende guitarriff, dansende basgang og en popglad vokal. Albumet lægger op til at der skal danses, og det egner det sig også godt til.
De 12 numre er fordelt på 2 til 3 minutters lange sange, og på den tid skal nummeret nå at fange en. Det lykkes også til dels. Numrene er rå og upolerede, og sådan skal de være. Problemet ligger i at dette er et helt album, og at numrene simpelthen lyder ens, og det bliver man træt af i længden.

I starten hørte jeg dette album meget, men jeg blev hurtig træt af det og skiftede derfor inden længe til noget andet.
Ingen tvivl om at dette band vil egne sig godt til en college party, men det er altså ikke noget, jeg har i min cd-afspiller ret længe.

Trackliste:
1. Nobody Move, Nobody Get Hurt
2. This Scene Is Dead
3. Inaction
4. Can't Lose
5. Callbacks
6. Cash Cow
7. It's a Hit
8. The Great Escape
9. Textbook
10. Lousy Reputation
11. Worth the Wait
12. What's the Word

Læs mere...

Yellowcard - Paper Walls

Yellowcard er fra Florida, USA. Der skulle de være vældigt populære, med deres poppede punk-rock. Det er da også ok musik men det forsvinder lidt i mængden af moderne punk udgivelser. Jeg må da indrømme at det er ok, og at der dømt P3 hit på et par af numrene.

Så er du til Good Charlotte, Green Day og Avril Lavigne, er der da helt sikkert noget af Yellowcard´s glade og festlige punk musik som vil falde i din smag. Det er da også meget friskt at have med i bilen. Men igen, der findes så meget af det her, og jeg har svært ved at se hvorfor at man skulle vælge Yellowcard frem for andre i genren. Derfor kun middel karakter, for en rimelig skive uden de store udfald, eller overraskelser for den sags skyld!

Bedste numre er "Keeper", som med det fængende omkvæd får mig til at synge med og spytte lidt udover instrumentbordet i min lille Fiesta. Og nummeret "Shadows and Regrets" som er som rippet af en Green Day skive, men hvad gør det når bare skidtet er lavet ordentligt. Det er det på "Paper Walls", men alligevel kun tre stjerner!

Trackliste.
01. The Takedown
02. Fighting
03. Shrink The World
04. Keeper
05. Light Up The Sky
06. Shadows And Regrets
07. Five Becomes Four
08. Afraid
09. Date Line (I am Gone)
10. Dear Bobbie
11. You And Me And One Spotlight
12. Cut Me Mick
13. Paper Walls

Revolution Music vil gerne takke EMI for tilsending af dette album.

Læs mere...

A Place To Bury Strangers - Exploding Head

”Exploding Head” er det andet album fra New York trioen A Place To Bury Strangers, som består af Oliver Ackermann (guitar/vokal), Jonathan "Jono MOFO" Smith (bas) og Jay Space (trommer). Bandet har eksisteret siden 2003, og har også en håndfuld EP’er på samvittigheden.
APTBS spiller en temmelig støjende form for Indie Rock, der kræver store indrømmelser fra lytterens side for at glide ned. Genren foreskriver skramlende guitarer og skæve indslag, og det byder albummet også på – så rigeligt endda. Numrenes fundament af Rock suppleres med elektroniske støjelementer, der hakker numrene i stykker. Det er sikkert et forsøg på at skabe spænding, men i mine øjne ville numrene være bedre tjent uden. Samtidig er vokalen mikset meget langt tilbage i det noget tyndbenede lydbillede, så man automatisk anstrenger sig for at høre efter.
At bandet godt kan frembringe stærke numre, uden at støjeffekterne tager overhånd, gives der eksempler på i titelnummeret samt ”Ego Death” og ”I Live My Life… Her får melodierne lov at udfolde sig mere frit, hvilket gør dem til de eneste numre, der holder til mere end 2 runder i CD-skuffen.
Man skal være en noget større fan af denne gren af Indie-genren end jeg for at synes om ”Exploding Head” – APTBS overdriver helt klart det støjende i et forsøg på at lyde så alternative som muligt. Derved overskygges de få rigtigt interessante numre af for mange indslag uden reelt indhold.

Tracklist:
1 It Is Nothing
2 In Your Heart
3 Lost Feeling
4 Deadbeat
5 Keep Slipping Away
6 Ego Death
7 Smile When You Smile
8 Everything Always Goes Wrong
9 Exploding Head
10 I Live My Life to Stand in the Shadow of Your Heart

Samlet spilletid: 43:21


Revolution Music vil gerne takke EMI for tilsending af dette album.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed