fbpx

Ford T

Så var de tilbage i byen; rockerne fra Ford T. Selvom jeg efterhånden har relativt mange Ford T koncerter i bagagen, så jeg stadig frem til denne koncert med stor forventning og spænding, og alligevel en smule ængstelse. Ængstelsen begrundes med at jeg havde fået oplyst at aftenens koncert ville være trommeslager, Kim Sørensens, afskedskoncert, så jeg var lidt nervøs for om koncerten skulle blive mærket af Kims exit; han var efter længere tids overvejelse blevet nødt til at forlade bandet af personlige årsager. Men ængstelsen blev dog opvejet af spændingen. Det var trods alt et stykke tid siden jeg sidst havde oplevet en koncert med dem, så jeg var spændt på at se hvilket nyt materiale de havde med sig fra øvelokalet, hvilke klassikere de ville spille og hvilke nye tiltag de havde til deres energiske sceneoptræden.

Efter at have betalt min entré og efterladt jakken i garderoben kastede jeg et blik ind i koncertlokalet på BaS; et hyggeligt sted med en scene i den ene ende og en bar i den anden, og derimellem en række borde og stole der efterlod et dansegulv på omtrent tre gange tre meter foran scenen. Der var ikke specielt mange mennesker, mit skøn vil lyde på højst tres, men den første jeg fik øje på da jeg kom ind af døren, var Kasper Westeraa, der sad ved et bord lige indenfor døren. Dernæst spottede jeg hurtigt de resterende bandmedlemmer der stod fordelt i lokalet og ventede på at komme på scenen efter Heading South. Og ventetiden blev ikke lang for dem, for efter tredive - fyrre minutter gik punkrockerne af scenen og overlod den til Ford T.

Og min førnævnte ængstelse vedrørende koncertens stemning blev udvisket ligeså snart jeg så bandet komme på scenen. Ford T var klædt på til ballade; Kristian Clausen udstrålede med sin gadedrengekasket, at han i hvert fald havde tænkt sig at gøre hvad der passede ham oppe på den scene. Kasper Westeraa havde samme fandenivoldske udstråling da han, med sin røde bandana om sit kulsorte hår, entrede scenen, sammen med den skjorteklædte bassist, Jeppe A. Christensen. Bag de store tønder sad Kim Sørensen, ”the man in black”, iklædt sort skjorte med cowboyslips og cowboyhat.

Da koncerten gik i gang viste det sig at jeg slet ikke havde haft noget at frygte mht. en mere afdæmpet stemning – tværtimod! Ford T gav den fuld gas hele vejen igennem. De leverede eksempelvis klassikere som ”Designated Driver”, pragtnummeret ”Nice Boys Don't Know How To Roll”. Der var også nyere materiale fra øvelokalet med da de spillede ”Freak Flag Fly”, som i øvrigt var et temmelig fedt nummer! Der var også plads til noget der minder om et heavynummer, da Kristian Clausen tog slidespaden og fyrede ”Motherfuckers Die At Dawn” af, og publikum gik amok da ”Dare Me” rullede ud over de tilhørende. Så alt i alt var det en glimrende præstation, der i hvert fald fik publikum med, og jeg er spændt på at få fingrene i den nye plade der kommer til efteråret, der forhåbentlig vil rumme numre som ”Steve McQueen”, ”Devil in Disguise” og ”Five Finger Discount”. Jeg ser utroligt meget frem til at se et fuldlængde studiealbum fra rockerne!

Jeg var i øvrigt også positivt overrasket over den gode lyd der var i BaS – lydfolkene havde gjort deres arbejde godt, for det er lang tid siden jeg har hørt et trommesæt der var ”mic'et” så godt op, til en amatørkoncert. Men de gik klart igennem og passede niveaumæssigt perfekt med både guitar, bas og sang.

Så denne koncert har helt indiskutabelt fortjent fem ”Fuck Pop's” – og lad det være en cadeau til Kim Sørensen – det tætteste et nordjysk rockband kommer på at have spillet med Keith Moon …

Læs mere...

Ford T

Ford T - Triple gig weekend!

Det tegnede til at blive en hård weekend med tre forestående koncerter med rock 'n roll'erne fra Brønderslev. Men det var uden tvivl en weekend jeg så frem til med stor glæde og forventning. Og det med rette!

Den første koncert var arrangeret med Brønderslev Floorball Club, Hot Shots . Den fandt sted i Den Runde Pavillon fra klokken otte fredag aften, under navnet ”Hot Rock”! Men der havde tilsyneladende ikke været tilstrækkelig reklame, for da min ledsager og jeg ankom til Pavillonen ved halv ni tiden, var der ikke andre gæster end enkelte medlemmer af floorballklubben!

Da Ford T ankom tre kvarter senere, var der stort set ikke kommet flere, derfor ventede bandet med at gå på scenen til der var kommet flere mennesker. Der var ikke kommet mere end 30 gæster i alt, da Forden gik på. Men selvom det blev en intimkoncert, hindrede det ikke Ford T i at trykke den af for fuld tryk! I en times tid brølede rocktonerne gennem højttalerne og truede med at sønderrive den gamle restaureringsklare pavillon. Så selvom Hot Shots' ”Hot Rock” ikke var velbesøgt, fik vi stadig en masse ”Hot Love”!

Lørdag lignede fra starten et godt bud på en fed aften; den startede stille og roligt med en pizza og en øl eller to. Senere, dvs. ca. klokken otte, ankom jeg til Brønderslev Amatør Scene (BaS). Jeg smed en halvtredser i entré, afleverede jakken i garderoben og gik ind – hvorefter jeg hastede ud i garderoben igen for at få fat i det sæt ørepropper jeg havde glemt i inderlommen i min jakke. Efter atter at være kommet ind, købte jeg en øl og fandt et bord foran mikserpulten hvor jeg slog mig ned og ventede. Jeg betragtede udstyret oppe på scenen, og ud fra det at dømme var der noget stort i vente:
På en tribune midt på scenen, hævet over alt andet, stod Kim Sørensens enorme Ludwig trommesæt fra '78. Med enorm mener jeg enorm! Hvis størrelsen af stortrommen skulle have været beskrevet af H. C. Andersen, havde han mindst sammenlignet med møllehjul! På hver side af trommepodiet stod der racks, der synede af noget der kunne levere en bastant lydbølge; på venstre side, Kristian Clausens to kabinetter med en Marshall rørtop, og på højre side stod Kasper Vesterås to kabinetter med en Marshall og en Hiwatt rørtop. Desuden var der Jeppe Aarups baskabinet! Midt på bagvæggen hang et stort banner, hvorpå der hvidt på sort stod:

”FORD T – NICE BOYS DON'T KNOW HOW TO ROLL”

Og det var bestemt ikke nogle ”nice boys” der gik på scenen, og de vidste bestemt godt ”how to roll”. Kasper kom på scenen i bar overkrop med sin røde djævleguitar (Gibson SG'en) om halsen. Kristian Clausen havde en tanktop på, så man kunne se skriften på hans højre overarm: ”BORN TO ROCK”!

Og med ”Motherfuckers die at dawn”, blev koncerten sparket i gang! Senere erfarede jeg at setlisten var blevet lavet få minutter inden koncerten, men det var et velsammensat potpourri af indspillede og nyere numre fra Ford T! Der gik ikke mange numre, før en del af pladserne ved bordene var forladt til fordel for pladsen foran scenen, hvor der blev headbanget til samtlige numre. Det var numre som ”Designated driver”, slideguitarnummeret ”Renegade Rock” , det potentielle hit ”Nice boys don't know how to roll” og det ligeså kandiderende hit ”Still the same” og mange andre! I godt og vel en time gik det løs, inden Ford T gik af scenen. Dog blev de kaldt tilbage på scenen af hujende tilråb; den første der gik ind på scenen igen, var Kristian Clausen, der straks greb sin Explorer, fulgt af Kasper Vesterå, der havde en nyåbnet øl i hånden. Den øl blev rystet godt og grundigt, og med skumsprøjt fordelt på de forreste tilskuere (deriblandt undertegnede) til stor jubel for os alle! Og efter et par ekstranumre var det slut. Grejet blev i hast pakket ned og læsset på en trailer, der blev kørt ned på Borgerstuen, 500 meter længere henne ad gaden. Og så var de væk fra Brønderslev Amatør Scene, der bestemt ikke virkede særlig amatøragtig i den times tid Ford T trykkede den af for fuld drøn - tværtimod!

Ikke mange timer senere gik den løs på ny! Denne gang var det Borgerstuen der stod for tur, eller ” that greasy pit we'd like to call home” som Ford T kalder stedet. Det er et meget lille sted, hvor der ikke er plads til vildt mange mennesker. Men det er ligegyldigt, for det er et sted med stemning: Når man er kommet ind ad døren har man på sin venstre hånd en række borde med bænke langs ydermuren, på højre side er der et par borde og nogle spillemaskiner. Centralt i rummet er der naturligvis en stor bar. Og nede i den anden ende hænger der på væggen en dartskive. Normalt er der plads til at spille dart, og man kan normalvis også sidde ved et par borde, men ikke i dag. Dartspillere måtte vige for Ford T der havde stillet deres grej op på gulvet.

Målbevidst gik jeg ud i baglokalet, hilste på bandet og fik min jakke låst inde på kontoret sammen med de andres (mine følgesvendes). Vi erobrede det bord der var tættest på scenen, dvs. et bord der stod omkring en meter fra Kristian Clausens mikrofon. Da vi havde sikret os at alle var udstyret med en øl, ventede vi atter på en solid omgang rock 'n roll! Og Ford T havde ikke spillet i lang tid, og vi havde ikke fået drukket meget af vores øl førend det ikke var tilstrækkeligt at sidde ved bordet og rokke forholdsvist passivt med hovedet i takt til musikken. Der skulle mere til! Så vi røg op på den polstrede bænk og hoppede op og ned. Efter kort tid fulgte flere vores eksempel, men det stod stadig ikke mål med den energi der blev leveret af henholdsvis Kasper Vesterå, Kristian Clausen, Jeppe Aarup og ikke mindst Kim Sørensen. Så der måtte mere til! Vi besluttede hurtigt at hoppe op på bordet! Det krævede at vi holdt fast i de frilagte bjælker, for ikke at falde ned igen! Og inden vi havde set os om, stod der yderligere to-tre personer oppe på ”vores” bord og rockede med! Så kom der for alvor gang i nogle flere af værtshusgæsterne, og Fordens energi forplantede sig i publikum!

Og Ford T havde stadig en forbløffende energi! Man kunne ikke fornemme at de havde to koncerter i frisk erindring. Der var stadig fuld knald på! Og Kasper optrådte stadig i bar overkrop, men skriften på Kristian Clausens arm var efterhånden blevet noget udvisket. Men de viste os stadig ” how to roll” !! Og selvom deres setliste var meget lig den i BaS, lod det sig ikke mærke på hverken band eller publikum! Der var så ekstremt meget gang i denne koncert. Der var så meget gang i hele weekenden! Det var helt klart blandt de fedeste koncerter jeg nogensinde har oplevet, triple-gig weekenden fortjener absolut topkarakter!

Det er lang tid siden jeg har benyttet mig af den karakter, men det er fuldt ud fortjent! Disse tre koncerter sprænger RM's skala! Der bør føjes flere ”Fuck Pops” til skalaen for at give den fortjente karakter!! Det var fedt!!!!!

Læs mere...

Ford T

Med de høje sejlskibe som idyllisk baggrund, var scenen sat for en rockkoncert i det fri, denne varme sommeraften. Jeg gik op i baren, hentede mig en iskold fadøl og satte mig forventningsfuld ved et af bordene nærmest scenen. Jeg skulle ikke vente i lang tid, før bandet blev præsenteret som ”et rockband fra Tolstrup”. Til et bragende bifald gik de fire gutter på scenen, og brølende sparkede forsanger Kasper Vesterå koncerten i gang med powerriffet fra ”Designated Driver”. Sjældent har jeg oplevet en forsangervære så energisk på en scene, og dette var bare starten! Også det næste nummer ”Gypsy Caress” blev startet på bedste Pete Towshend vis, da Kasper Vesterå, med store møllesving, slog guitaren an og skreg ad publikum. Under double-leadstykkerne i ”Gypsy Caress” kastede Kasper sig ned på sine knæ, foran Kristian Clausen, der luftede sin Gibson Explorer godt og grundigt: Med lirede soloer og hurtige riffs gjorde han sit til at det skulle blive en fed koncert! Desværre fik han ikke mulighed for at lufte sin Les Paul, som han plejer at spille slideguitar på, da nummeret ”Renegade Rock” måtte udgå af settet pga. en presset tidsplan!

Men til trods for en presset tidsplan og et amputeret band (bassist Jeppe Aarup var i udlandet, så i hans fravær var Kasper Poulsen blevet hidkaldt fra København som substitut) leverede Ford T en blændende god præstation. Og Kasper Poulsen klarede det godt som Jeppes vikar, så det lod sig ikke mærke at det ikke var den sædvanlige bassist. Bag trommerne leverede Kim Sørensen, den menneskelige inkarnation af Muppet Shows ”Animal”, et trommespil der fik det spinkle bliktag over scenen, til at true med at falde ned! Sammen spillede de fire i en halv time, hvor vi bl.a. fik potentielle hits som ”Nice Boys (don't know how to roll)” og ”Dare Me”. Men som sagt var tidsplanen desværre så presset, at koncerten måtte stoppes på sit højdepunkt, fordi nogle fine herrer fra konservatoriet skulle til! Derfor får koncerten ”kun” 5 ud af 6 mulige ”Fuck Pops”, selvom den burde have fået topkarakter. Og topkarakter havde den fået, hvis Ford T havde fået lov til at spille i længere tid!

Det kan godt være at konservatoriefolkene var vældigt dygtige, men at de ikke evnede at nå ud til publikum sammenlignet med Ford T, kan ikke diskuteres! Der skulle rigtig meget til for at løfte ”arven” efter den fantastisk energiske optræden som Forden havde leveret!!!!

Læs mere...

Ford T

Efter at en rask lille gåtur fra Nørresundby, over broen hen til Skråen, afleverede jeg jakken i garderoben. Jeg huskede at tage mine ørepropper med fra jakkens inderlomme og jeg fortsatte ind i den lille sal, med baren, hvor koncerten skulle være. Jeg købte mig en fadøl og satte mig ved et bord. Da jeg kom ind var der ikke overfyldt med mennesker, men der blev da ved med at komme mennesker ind, og bordene blev stille og roligt fyldt op, så de sidste måtte sidde i baren eller stå op. Så der var lagt i kakkelovnen til en god fest.

Og den gode fest fik også et ordentligt startskud, da Ford T gik på scenen, og lagde hårdt ud med et nyt nummer ved navn ”Gypsy Caress”! Er du gal for et fedt nummer det var! Marshall-forstærkerne havde bestemt ingen intentioner om at spille lavt, og Gibson-guitarerne havde et, nærmest ekstraordinært, højt output! Efter det nye nummer, som jeg inderligt håber, vil være at finde på den nye demo, kom klassikeren ”Louder Than Lust”, hvor både guitarist, Kristian Clausen, og bassist, Jeppe Aarup, sang kor på omkvædet. Og sjældent har jeg set en mere opsat trommeslager; Kim Sørensen kunne slet ikke sidde stille på sin pind, men rejste sig af og til op, for at tæske et bækken. Efter endnu to nye numre, beviste Kasper Vesterå sine evner som leadguitarist, idet Kristian Clausen overtog mikrofonen på det nye nummer ”Bulletproof Snakeskin Blues” – ligeledes et rigtigt rock ’n roll nummer. Så fik vi et nummer med slideguitar, det var naturligvis titelnummeret fra deres tidligere demo ”Renegade Rock”, og på afslutningsnummeret ”Dare Me”, beviste Kasper endnu engang sit værd som sologuitarist, da han leverede en blærerøvssolo, skarpt forfulgt af Kristian Clausen. Da dette nummer var slut, var koncerten heldigvis ikke slut – vi fik, som forventet, et ekstranummer. Men det var ikke, som jeg nok havde regnet med ”I Got A Truck”, men derimod var det ”Designated Driver”, der også er mindst lige så fed som den anden!

Forden fik for alvor sat gang i festen på Skråen! Og det blev et brag af en koncert. Mit eneste forbehold er nok, at Skråen var for lille. Det var synd for bandet at deres energi ikke præsterede at nå meget ud over scenekanten. For som de selv har udtalt, så skulle de nok levere underholdningen, hvis bare publikum var der. Og de leverede underholdningen: Kasper sprang rundt, og tabte flere gange sin trucker-kasket, og både Jeppe og Kristian stod heller ikke tilbage for at bevæge sig – og som sagt var Kim Sørensen helt ustyrlig bag trommerne!
Men det var nu ikke fordi det var et kedeligt publikum, der var bare ikke de rette rammer for at udfolde sig som publikum. Jeg kunne sagtens se Ford T spille på et større sted – ikke bare den store sal på Skråen, men et sted som Skovdalen ville være perfekt, når de for alvor får slået deres navn fast!

Så hvis du ikke har været så heldig at opleve bandet live endnu, så synes jeg du skulle benytte dig af mulighed næste gang de spiller et sted nær dig!

Læs mere...

Ford T - Hail To The T's

Det er altid rart at sætte en plade på anlægget for at skrue volumeknappen helt i bund. Endnu bedre er det, når man har sat en plade på, og startet med et moderat lydniveau, men ret hurtig indser man, at man bliver nødt til at vride volumeknappen helt mod øst – og så må man jo bare skide hul i, hvad ens naboer eventuelt kunne have af klager! Sådan havde jeg det, da jeg satte denne her plade på anlægget; jeg følte mig næsten tvunget til at skrue op, så man rigtig kunne mærke trykket fra højttalerne og vibrationerne fra trommerne i gulvet!

Det plejer som regel også at være ensbetydende med blødende ører, når man hører Ford T, men på Hail To The T's overgår de sig selv – for selvom besætningen er blevet fornyet, er der stadig pondus i musikken – og grundstammen i Ford T består jo stadigvæk af Kasper Westeraa på vokal og lead/rytmeguitar og Kristian Clausen på lead/rytmeguitar og backingvokal! Og hvad det end er de to kan blande sammen, så ender det i hvert fald med en højoktan blanding af guitarriffs, vanvittige soloer og blændende doubleleadguitar! Det er rendyrket rock 'n roll med inspiration fra fordums store navne som AC/DC, Motörhead og ikke mindst Thin Lizzy!

Tekstmæssigt bevæger Ford T sig naturligvis også rundt i en rockverden bestående af letlevende damer, småkriminalitet, store drømme og det frie liv! Og jeg må sige, at det er et univers de kan bevæge sig rundt i med stor sikkerhed. I hvert fald leverer de en række overbevisende tekster, med hovedpersoner der, som i ”Five Finger Discount”, bevæger sig på kanten af loven, eller som i ”Still The Same” først kan kapre damer, da han er blevet rockstjerne, eller som i ”Steve McQueen”, hvor hovedpersonen drømmer om at leve et ligeså glamourøst liv som filmtjernen og racerkøreren Steve McQueen! Især den sidstnævnte sang er essensen af Ford T – og af selve rock 'n roll – og jeg må sige, at Ford T er en meget koncentreret rock 'n roll-essens!

Essensen er desuden utroligt velproduceret. Især trommerne, som ofte kan vise sig som en akilleshæl, er utroligt vellydende. Også vokalen, i særdeleshed Kristian Clausens backingvokal er sublim – det er blevet et meget harmonisk lydbillede. Generelt er denne nye Ford T demo præget af væsenligt mere harmoni end de tidligere plader; melodierne og guitarriffene er mere afvekslende, og ikke bare noget, der kører derudad for fuld skrue. Skal jeg putte en smule malurt i bægeret med rockessensen, bliver det på vokalsiden, for jeg synes, at Kasper Westeraas stemme er lidt for rå, og ensidig – der er ikke meget variation i hans Kilmisterbrøl, som der kunne være. Det er lidt synd, for musikken kan sagtens bære en mere udfordrende sangstemme, så jeg håber, at Kasper Westeraa vil tage imod udfordringen på deres næste plade!
Læs mere...

Ford T - Renegade Rock

”Rock ’n roll ain’t noise pollution / Rock ’n roll ain’t gonna die”
- AC/DC

 

Denne påstand, fra AC/DC’s “Back In Black”, har vist sig at være sand! Nutidens lydbillede behøver gudskelov ikke bare være melankolsk flæberock, eller mere eller mindre eksperimenteren-de garagerock. Der er andet og mere at byde på. Og nordjyske Ford T leverer en dejlig antipode til alt det nuværende sørgelige tudemusik. Det her – det er ROCK ’N ROLL. Og det får dig til at føle dig rigtig rock ’n roll når du hører det. Der er ingen tvivl: Ford T skal høres, og der skal skrues op for anlægget!

Allerede det fede åbningsnummer, ”Designated Driver”, der har et virkeligt fedt introriff, tæn-ker man på AC/DC, Guns ’n Roses og Thin Lizzy. Og på ”Renegade Rock” er der da også flere fede dobbelt-leadstykker, som ligeså godt kunne have været spillet af Scott Gorham og Brian Ro-bertson, men i Ford T leveres tråden af Kristian Clausen og Kasper Vesterå. Bag trommerne sidder Kim Sørensen og tæsker løs, og leverer nogle virkeligt energiske trommer, der sammen med Jeppe Aarups basgange giver en fyldig, rocket bund!

Demoen ”Renegade Rock” indeholder fem ferme rocknumre, og skal der nævnes tre uundgåe-lige numre, så må det være åbningsnummeret ”Designated Driver”, der, som sagt, har et vildt fedt introriff. Et riff der også afslutter sangen, men denne gang er det tostemmigt! Demoens andet track, ”I Got A Truck” er efterhånden en klassiker i Ford T-regi, og det er en klassisk rocksang, med et fedt riff og et genkendeligt omkvæd – og selvfølgelig en blæret solo fra Kristian Clausen. Det sidste nummer jeg vil gøre kraftigt opmærksom på, er også det sidste nummer på pladen: ”Louder Than Lust”, starter med et fantastisk introlead, der hurtigt bliver tostemmigt. Det går igen i soloen – i ren Thin Lizzy stil, og det gør bestemt ikke noget!! Ford T er et rigtig godt bud på et nyt, stort rock-navn, der kan løfte arven fra bands som Thin Lizzy, AC/DC, Guns ’n Roses osv.

Samlet vil jeg give pladen 5½ Fuck Pops. Grunden til at den ikke får den sidste halve, er at sangen på nogle steder bliver lige lovlig hæs og rocket. Jeg tror det ville klæde mange af sangene, hvis der kom noget mere ren sang på. For det vil jeg mene at der sagtens kan komme, uden sangen bliver for pæn og pusse-nusset! Men der er i hvert fals absolut ingen tvivl: Det her er en gedigen rockplade, der uden tvivl skal opleves. Og den skal gerne opleves højt! Jeg skal i hvert fald opleve Ford T, næste gang de giver koncert!!

Læs mere...

Ford T - '04 Rocks

Så er den her endelig: Den længe ventede opfølger til ”Renegade Rock”. Og hvilken opfølger! Skiven rummer blot fire numre, men det er fire sprængfarlige tracks, der alle emmer af energi! Allerede fra pladens første nummer, ”Gypsy Caress”, som starter med et glædesudbrud, afløst af en aggressiv guitar, bliver man hevet ind i det rock 'n roll-univers der kendetegnede Ford T på deres første plade: Stilen er (gudskelov) den samme, med fede guitarriffs, blærede soloer, melodiøse double-lead stykker, vilde trommer og pumpende basgange! Dog er Kasper Vesterås vokal blevet mindre hæs, end på den første plade. I hvert fald er det kun periodisk – og det gør så absolut ingenting. Tværtimod fungerer det meget bedre at der er stykker med ren sang, der afløses af den hæse rockstemme, frem for konstant ren sang. Ikke fordi der kun var hæs vokal på den foregående plade, men Kaspers stemme er blevet bedre siden den sidste plade! På den her plade beviser Kasper Vesterå, ligesom han har gjort live, at han sagtens kan synge med en ren vokal – han formår oven i købet at gøre det rigtig godt!

Som sagt er åbningsnummeret, ”Gypsy Caress”, et nummer, der er værd at fremhæve: Guitaren har en kanon lyd. En lyd der på nogle måder kan lede tankerne hen på den lyd D.A.D. havde i 1991 på albummet ”Riskin' It All”. Melodien på ”Gypsy Caress” fænger øjeblikkeligt og i omkvædet stemmer resten af Forden i med kor. Og det lyder fedt! Et andet musikalsk højdepunkt er helt klart det sidste nummer ”Dare Me”, der starter med et leadriff der igen bliver afløst af en fængende vokal. En fed detalje i denne sang der i soloen, der er bygget over introriffet; der bliver lige ramt nogle overtoner – og det lyder fantastisk godt! Men med blot fire numre er det svært at fremhæve nogle, frem for andre: Både ”Wild One” og ”Hot Love” fortjener en hædrende omtale!

Også på lydsiden er der sket forbedringer. Mixningen er varetaget af ingen ringere end Erik Olsen. Et navn som nogen muligvis vil genkende fra tidligere nævnte D.A.D. Og han har præsteret at gøre lydbilledet endnu mere professionelt end på forgængeren.

Generelt er ”'04 ROCKS” en plade, kendetegnet af en høj grad af professionalitet. Og jeg vil helt klart anbefale elskere af rigtig rock 'n roll at investere i denne plade.

Så den får intet mindre en 5½ ”Fuck Pops”. Den sidste halve kommer, når jeg sidder med et fuldlængde album, udgivet af et pladeselskab, mellem hænderne.

- Og den tid kommer …


Revolution Music vil gerne takke Ford T for tilsending af denne demo.

Læs mere...

Ford T

Klokken var omkring fem, og eftermiddagssolen denne fredag var usædvanlig varm. Jeg parkerede bilen og bevægede mig over mod Borgerstuen, et hyggeligt lille værtshus i centrum af Brønderslev. Det var der jeg havde sat Kasper Vesterå (forsanger/guitarist) og Kristian Clausen (leadguitarist) fra Ford T, stævne. Jeg satte mig med de to herrer over en kold cola, og fik en god snak med de to rockere!

 

Ford T, som først hed Ford Taunus (navnet stammer fra deres første øvelokale, ved siden af hvilket der holdt en meget gammel Ford Taunus der var helt mosgroet og uden dæk, og bandet skule jo hedde et eller andet), er oprindeligt en idé tilbage fra deres gymnasietid i 1998, hvor det bare var et hobbyband. Efter at have været adskilt i et par år, samledes grundstammen igen i marts 2003. Den oprindelige grundstamme består af Kasper Vesterå på sang og guitar, Kristian Clausen på guitar og Jeppe Aarup på bas. Den nye tilgang var Kim Sørensen på trommer. Han er bandets tredje trommeslager, og er ifølge Kasper Vesterå deres helt rigtige trommeslager. Han er som en trommeslager skal være; ”Trommeslagere er et sindssygt folkefærd! Vi har aldrig haft en tilnærmelsesvis normal trommeslager! De har alle sammen haft en lille Keith Moon (The Who, red.) inden i sig!” siger Kasper Vesterå.

Bandets klare forbilleder er navne som AC/DC, Thin Lizzy og Guns N' Roses – altså gode gamle rock n' rollbands, og deres mission er at bringe gnisten tilbage i øjet på rock n' roll, og de vil forsøge at genoplive ånden fra dengang, for de mener guitarrocken har været død. ”Det der er nu, er sådan noget flæberock, og det gider vi ikke. Vi er sgu glade for at leve, og vi føler ingen trang til at synge om et lorteliv, som de der flæbebands gør!” Det er det der er rock 'n roll ved Ford T; de er glade for at leve, de nyder livet og de lever fuldt ud! Og de ønsker at få folk til at indse at det er i orden at høre rock 'n roll, for vi lever i en tid, hvor det ikke er legalt at høre det gode gamle rock fra halvfjerdserne, firserne og midthalvfemserne. ”Det eneste rock 'n roll der er fremme nu, er skrammelrock, som f.eks. The Vines og The Strokes. Det bliver betegnet som rock 'n roll, men vi skiller os fra sådan nogle bands. Vi har bl.a. guitarsoloer, og det er ikke så meget fremme nu, for det skal helst ikke lyde som om man er vildt god til at spille. Vores musik er hard rock 'n roll. For når vi lytter til de bands vi bliver sammenlignet med, så er det sgu meget hårdere end det skrammelrock folk lytter til nu!” siger hr. Vesterå om deres stil. Men der hersker i hvert fald ingen tvivl om at Ford T er et rock 'n rollband. ”For rock 'n er en livsstil,” siger Kasper, ”Ja,” indskyder Kristian Clausen ”rock 'n roll er alt det man ikke må, men som alle gerne vil! Rock 'n roll er ligesom porno; alle ser det, men ingen snakker om det! Rock 'n roll er, at æde en hel pose chips alene eller at pifte efter en lækker pige man ser!” Kasper tilføjer: ”Rock n' roll er en mandag aften med bajere, og en tirsdag eftermiddag alene med en pose chips!” – altså det alle gerne vil, men ikke må! Og det er det Ford T vil have folk til at indse: At rock n' roll er fedt ! Og rock n' roll er ganske ligetil: ”Vi skal nok levere stemningen, hvis bare du er til koncerten! Der er så meget musik der er så indadvendt nu til dags, men vi vil bare have publikum med! Vi stiller ingen krav til at du skal sætte dig ned og gruble over teksterne, du skal bare være der, og have det sjovt! For det er bare underholdning!” siger Kristian Clausen.

Ford T går i studiet igen d. 22. og 23. maj, for at indspille en opfølgning til ”Renegade Rock” fra 2003. Pladen kommer til at indeholde fire numre, fire spritnye tracks. De har strøget mange numre de tidligere har optrådt med, for de var ikke i Fordens stil. Det var nogle numre de lavede for at prøve grænser, for ”man skal prøve grænser for at finde sig selv. Og vi er nået frem til, at vi er rockmusikere!” beretter Kasper, da han fortæller at de fremover kun vil spille eget materiale for de har været så positivt overraskede over hvor godt deres numre blev modtaget, når de optrådte. De har tidligere spillet klassikere som ”The boys are back in town” og ”A whole lot a Rosie”, men det eneste covernummer de nu kan finde på at hive frem, er ”Breaking the Law”, med Judas Priest – hvilket bestemt heller ikke ville gøre noget!

I den næste tid skulle det være muligt at opleve Ford T live, for de ønsker at kunne leve af at spille deres musik, og så gælder det jo om at komme ud og fortælle at man eksisterer! ”Jeg mener det er vigtigt at komme ud til folket, og gøre opmærksom på sig selv. Så folk i hele landet har hørt om os og måske set os, så vil et evt. album også sælge bedre. I stedet for at gøre som f.eks. The Breakers; at tage på turné og udgive en cd samtidig. Så risikerer man at populariteten først kommer, når man er taget videre på turnéen.” , siger Kasper Vesterå, der ikke vil ende som en bitter mand på et plejehjem, og ærgre sig over at han ikke tog chancen da den bød sig. Derfor satser han meget på at komme til at brødføde sig gennem musikken. Og hvis du har mulighed for det, så synes jeg du skulle tage ud og se Ford T, på et af de her steder (eller alle sammen):

14/5-04: BaS i Brønderslev, med Vixi Vox
15/5-04: Skråen i Aalborg, med Vixi Vox
17/6-04: Gyngen i Aarhus, med Vixi Vox
26/6-04: Jay Jay's i Struer
29/7-04: Tall Ships Race i Aalborg

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed