fbpx
Advarsel
  • JUser: :_load: Kan ikke indlæse bruger med ID: 53

Valfreya - Path To Eternity

Som nogen måske har lagt mærke til, har der været et boom i folk metal genren. Det hele begyndte lidt (kan jeg godt lide at tro) med især de finske bands som f.eks Finntroll og Ensiferum, der byggede videre på den traditionelle folk metal stil samt den melodiske dødsmetal, som Finnerne jo er så glade for at spille. Dernæst eksploderede Amon Amarth udover vores kollektive bevidsthed og gjorde os opmærksom på, at Vikinger er rigtig seje. De var ligesom de første kæmpestore bands, der fik betegnelsen Folk, selvom denne betegnelse er lidt malplaceret i Amon Amarths tilfælde, da de jo rent faktisk bare er et melodisk dødsmetal band. Anyway.... I senere år har der været relativ meget fokus på folk genren og vi er skam ikke blevet skånet for det boom herhjemme - med bands som især Svartsot og Vanir, der især gør sig bemærkede, på trods af det faktum at det ene er et kopi af det andet, men lad det nu ligge.
Forhåbentligt er det ikke gået forbi alle at et lille Amerikansk band, der bærer navnet Huntress, begyndte at tolke folken på en lidt anderledes mere brutal måde og så med kvindelig forsanger tilmed. Nu er Canadiske Valfreya så på banen og gør Huntress kunsten efter med semi brutal og samtidig enorm melodisk folk metal, and yes you’ve guessed it, de har en kvindelig forsanger.
Kvinder i metal er nødt til at stå ud for at blive anset som andet end blikfang, og det vil jeg da mene at forsangerinden, der går under tilnavnet Crook, gør og passerer til UG, næsten. For godt nok er det imponerende at høre hende semi growle sig igennem halsbrækkende riffs og tornado trommehvirvler for derefter at slå over i skønsang. Men hendes vokal har bare den der klassiske ”Jeg har set Melissa Cross dvder” ting ved sig, der gør den hamrende uoriginal. For de uindviede er Melissa Cross en vocal coach, der åbenbart har sat sig for at give folk mulighed for at være individualister, for alle de folk (og især pigerne) som har taget ved lære af hende, lyder på samme hæse skrigeballon-agtige miserable måde. Og det er sgu en skam, for der er rigtig meget godt at komme efter på ”Path To Eternity”. Instrumentalt halter det ikke. Der er virkelig tænkt over, hvordan det hele skal ligge, og der veksles rigtig smukt imellem de hurtige, lettere brutale passager, samtidig med at bandet har en enorm flair for at gøre det folky og ikke mindst stadig have in mente, at der skal være power metal elementer inde over. Når det hele går op i en højere enhed, er det som sød musik, der spiller, og det er efter min mening på niveau med Ensiferum. Især en sang som ”Confront Immensity” har alle de elementer, jeg tidligere beskrev. Der er store armbevægelser og enorm meget luft under de episke passager, for derefter at blive bragt solidt ned på jorden af turbo guitar, uden at vi her snakker Dragonforce-agtig ideforladthed.
”Path To Eternity” er et af de album, der har gjort mit 2012 til et rigtig godt år. Vi er næsten ved udmundingen af året, og der har været forsvindende få gode udgivelser, men Valfreya giver deres kolleger kam til håret på deres første udgivelse, og hvis det næste album bare er 2/3 dele så godt som det her, så taler vi her om en værdig tronfølger til et Ensiferum, der viser tydelige træthedstegn. Top karakter kan det midlertidig ikke blive til, og det er fordi jeg savner noget mere dybde i Crooks vokal. Den der overflade vokal duer simpelthen ikke i min verden, og jeg håber, at hun giver den et mere personligt præg på senere udgivelser. Men et stort femtal, det skal de da have, og så lige en halv sjus oveni for at give mig lyst til at fatte mit drikke horn og drage på togt!

Tracklist:
01: Path To Eternity
02: Deity´s Grace
03: Inferno
04: Beyond Illusions
05: Oceans Assault
06: Confront Immensity
07: Condemned World
08: Alefest
09: My Everlasting Star
10: Glorious Death

Samlet spilletid 49:28
 

Læs mere...

Kälter - Spiritual Angel

Og det skete i de dage i 2012, at Jari Mäenpäa lod udgå en besked til metal folket, at hans længe ventede opfølger til ”club bangeren” Wintersun fra 2004, nu var færdig. Og folket så på denne og sagde ”Jamen Jari.... det er da....” Ja hvad var det egentlig. Og lige inden jeg fortsætter vil jeg gerne pointere, at der er under en uge til første december, så det var på sin plads med jule evangeliet. Anywho. Wintersun udgav for nylig den længe ventede Time I, og det var sku lidt som om at de fleste blev enige om, at der manglede noget af den gamle energi. Jeg er ikke helt enig, men lad det nu ligge. For hvis du er en person der syntes at Norther, Ensiferum og Wintersun er kongerne af den melodiske folkeagtige helte metal, og er du i øvrigt en af dem der ikke er tilfreds med at vente 8 år på et nyt album. Jamen så lad mig da præsentere dig for de drenge, der uden tvivl sparker Finland væk fra tronen og eneretten på at kalde sig folke metal hovedstaden.
Kälter er et hyggeligt lille outfit fra Canada som efter alt at dømme syntes, at Norther og Wintersun er knippelfint. For der er godt nok store ambitioner at spore i purunge Kälter, der til dato har udgivet to albums siden 2009. Det første, ”Spiritual Angel”, er det vi kigger på i dag. Det er netop genudgivet på Maple Metal Records, som indtil videre har stået for mine to første anmeldelser efter en mindre ferie, og som i øvrigt har vist sig at være et hæderligt selskab med flair for GOD musik. Kälter spiller som tidligere sagt hvad jeg vil beskrive som folke metal af den finske skole. Nu er begrebet folk metal jo meget bredt, så jeg kan slippe afsted med det, og det ville også tage for lang tid at skrive melodisk death metal power, men nu fik jeg jo gjort det alligevel.
Kälter præsterede med albummet ”Ubuntu” fra i år at bryde grænser ved at fjerne deres fokus fra det kolde nord og ned sydpå med en plade, der for mig at se sparkede gedigen røv på god gammeldaws facon. ”Spiritual Angel” er mere af samme skuffe. Storladen, grænsende til det episke, metal med masser af power floskler blandet med lidt lettere fordøjeligt død, alt sammen pakket ind i synthezeisers og fantastisk vokal. Norther har bestemt ikke levet forgæves, og Kälter præsenterer os for et utroligt højt bund niveau og en plade, der som sådan er meget svær at sætte en finger på. Det eneste der trækker ned er, at originaliteten måske ikke er der, men i dag er intet musik jo originalt længere. Kälter gør deres finske brødre kunsten efter, og efter min mening planter de med ”Spiritual Angels” en fod solidt i ryggen på gode gamle Jari, en fod der så bliver til et decideret spark med ”Ubuntu”, der definerer bandets personlighed mere og mere. Dog vil jeg sige, at personligt er ”Spiritual Angels” min klare favorit, og den slår altså Wintersuns debut fra 2004 med bane længder. Det er en mere fyldig, knap så kæphøj, og langt mere målrettet lyd end den vi ser fra de tidlige folk bands, og det bevidner at genren har rykket sig, således dem der spiller såkaldt old school formår at gøre det på en frisk og mere interessant måde end deres forgængere. Jeg bliver nok sablet ned for at skide højt og flot på den selv udråbte konge af folk, men det er jeg sådan set ligeglad med. For mig at se er Wintersun udmærket på den visionære led, men det er også drøn prætentiøst, men jeg går fuldt ud ind for at slagte en hellig ko eller to når det er på sin plads.
Kälter er for mig at se et fantastisk modstykke til de kære finlændere, der så småt er ved at gå i stå. Det er friskt, det er nyt og så er det ikke mindst IKKE finsk og dermed får man en anden måde at håndtere musikken på alt efter hvor man bevæger sig hen i verden. ”Spiritual Angels” er en fantastisk debut fra et ligeledes fantastisk band, og gudskelov at den blev genudgivet, så den kunne nå at komme på min best of 2012 liste. Bragende stykke arbejde fra et band, der forhåbentligt kommer til at nå meget langt. Lyden skal udvikles og raffineres, og så er jeg sikker på at vi hører mere fra Kälter i den nærmeste fremtid. Helt igennem perfekt album. Hør det. Køb det. Støt op om de her drenge, for det er simpelthen noget af det bedste folk, jeg længe har hørt! Og så fra Canada, hvem sku ha troet det....

Numre
01: Darker By The Day
02: Time Out Of Mind
03: Of Tear and Blood
04: Ashes
05: From Now To Eternity
06: Requiem
07: For The Last Time
08: Spiritual Angel

Samlet Spilletid 50:48

 

Læs mere...

Korpiklaani og Metsatöll giver koncert i Århus og København

Det finske folk metal band Korpiklaani gæster sammen med de ligesindede folk metaller fra bandet Metsatöll, Pumpehuset i København den 15. april og Voxhall i Århus den 16. april. Fondenvoxhall beskriver pakken således:

”Finske Korpiklaani spiller en både betagende og hæsblæsende blanding af skandinavisk klingende metal og progressivt piskende folkmusik - 16. april gæster de sammen med estiske Metsatöll VoxHall.

Korpiklaani adskiller sig fra de fleste andre folkmetal-bands ved først at have beskæftiget sig med folkmusik og siden tilføjet metal. Oftest fungerer det den anden vej rundt, men altså ikke i tilfældet Korpiklaani, der oprindeligt var en rendyrket folkgruppe ved navn Shaman (og før det Shamaani Duo). I 2003 blev Korpiklaani en realitet, og det var også hér, at bandet endegyldigt besluttede sig for at satse på folkmetallen - det har siden udmøntet sig i ikke færre end otte album, hvoraf sidste års "Manala" er seneste skud på stammen.”

Læs mere...

Svartsot - Svundne Tider

Det her er ikke mindre end forrygende!
Første gang jeg hørte Svartsot var til Metal braget i Januar i Randers, og jeg må indrømme at jeg var fuldstændigt solgt på stedet, til den her blanding af Folkemusik, Power og Dødsmetal. Så jeg måtte bare købe deres demo Cd. Og den har jeg hørt rigtigt mange gange nu, og jeg kommer sgu til at høre den mange gange endnu.

Stilen er en blanding af mange ting men det er stadig med vægten på Metallen. Jeg kan ikke huske hvad det var jeg kaldte det første gang jeg anmeldte deres koncert, men det var noget i stil med vikingefolkedødsmetal. Jeg synes selv at det rammer lige i øjet med den beskrivelse. For man får noget med Death vokal, folkemusik rytmer med fløjte som er helt genial, blandet med tunge Riffs og tekster om vikinger og historier fra den nordiske mytologi. Jamen helt ærligt, Svartsot kan ikke forklares de skal høres. Man bliver sgu næsten selv til en Viking af at høre det, jeg får lyst til at bælle bajere plyndre og hore… intet mindre kan gøre det.

Det er en lidt underlig fornemmelse for man sidder egentlig og lytter til en solid omgang Death, men man smiler bare over hele hovedet og får lyst til lige at nappe en øl mere. Jeg kan ikke helt finde ud af om det er fløjten eller bassen, men der er bare noget der skaber den helt rigtige stemning. Og det bliver bedre og bedre for hver gang at man hører det.

Jeg kunne måske godt tænke mig at vokalen var lidt tydeligere, når nu teksterne er lavet på dansk er det lidt ærgerligt at de er så svære at forstå. Men heldigvis kan man gå ind på bandets hjemmeside og printe teksterne ud + en lille historie som fortæller hvad meningen med teksten er og hvordan handlingen skal forstås. Nu skal jeg bare have lært dem så jeg kan skråle lidt med næste gang jeg skal ud at se Svartsot live. Jeg kan klart anbefale dem live, det er lidt en anderledes fest når at Svartsot spiller op. På deres hjemmeside kan du både høre deres musik og se hvor de spiller næste gang.

Eneste minus ved denne Cd er at der kun er fire numre på. Jeg kunne sagtens have brugt seks, syv stykker mere. Men jeg må vel vente til at der er et selskab der tør finde pennen frem og satse på noget der er lidt anderledes.
Det her kan godt gå hen og blive kult.

Tracklist.
01. Jotunheimsfærden
02. Havets Plage
03. Valhal
04. Hævnen


Revolution Music vil gerne takke Svartsot for tilsending af denne demo.

Læs mere...

Melpomene - Long Live Self-Pity

Et forholdsvis ungt band er Melpomene fra Esbjerg. Stilen er efter min mening goth/folk metal, med en flot og smuk kvindelig vokal. Lidt hen ad Tristania og Finske Nightwish. Dog knap så pompøst og iscenesat som de to bands.

Demoen starter med et rigtig dejligt og fængende nummer. ”What If”, men er dog i længden en smule ensformig i længden, men hvis jeg havde skrevet et riff som det der figurerer i ”What If”, ville jeg sgu også sørge for at folk fik det at høre.

Sangene på denne demo bæres meget af klaveret, og til tider er det lidt træls, at der ikke er noget tråd. Jeg mangler til tider lidt bid i guitaren om end der er masser af veludførte soli på skiven, mangler der lidt hegn. Growl er der også lidt af, men det er holdt på et næsten minimum.

Produktionsmæssigt, er lyden også rimelig tynd, og faktisk vil jeg sige, at det er rimelig generelt for denne demo, at alting kan gøres bedre. Jeg sidder med en fornemmelse af at Melpomene ”lurpasser”, og næste gang disker op med noget rigtig fed creme…
Bandets gennemsnits alder er trods alt kun 19½, og de har til start lavet en ok demo, hvor mulighederne for viderebygning er til stede… Bestemt!

Det sidste nummer på skiven, ”Escape”, er virkelig smukt og jeg vil se frem til deres næste udspil.

Tracklist:
01: What If
02: Prejudice
03: Truth is Out There
04: Grief
05: Escape


Revolution Music vil gerne takke Melpomene for tilsendelsen af denne demo.

Læs mere...

Ensiferum - Unsung Heroes

Nå vi snakker store episke fortolkninger, findes der 2 kategorier: Der er bands som spiller heltemetal, og så findes der bands som spiller HELTEmetal. Ensiferum har altid markeret sig i den sidste kategori, og der starter deres 5. studiealbum også: Med en filmagtig intro, store kor og de kendte Pagan rytmer i ”In My Sword I Trust” er der ingen tvivl om den sag.
De kendte elementer fortsætter igennem resten af albummet, hvor akustiske instrumenter og rene vokaler leverer melodi og stemning, mens buldrende herrevokaler står for det mere voldsomme, godt suppleret af elektriske instrumenter.
At denne beskrivelse passer på hovedparten af kunstnerne i Folk / Pagan genren, illustrerer meget godt det dilemma, bandet her befinder sig i: Så snart de store arrangementer bliver skiftet ud med mere traditionelle opskrifter, er det virkelig svært at skille sig ud fra mængden. Når der f.eks. skiftes til højt tempo og power i ”Retribution Shall Be Mine” eller smigres med en meget smuk kvindevokal i ”Celestial Bond” od ”Passion, Proof, Power”, er det flot ... det er bare hørt før.
Nej, Ensiferum er klart bedst og mest selvstændige, når de skruer op for det episke og inkluderer kor og orkester. De mere traditionelle fortolkninger af genren er der mange, som håndterer bedre end finnerne kan, så fokus bør flyttes mod det virkelig helteagtige.

Tracklist:
1. Symbols
2. In My Sword I Trust
3. Unsung Heroes
4. Burning Leaves
5. Celestial Bond
6. Retribution Shall Be Mine
7. Star Queen (Celestial Bond part II)
8. Pohjola
9. Last Breath
10. Passion, Proof, Power

Samlet spilletid: 61:20


 

Læs mere...

Eluveitie - Helvetios

Jeg har altid opfattet folk metal som dén subgenre, der oftest har formået at samle headbangers på kryds og tværs af den efterhånden mangfoldige metalscene. Om nogen så besidder stilarten særligt vigtige og unificerende kvaliteter i form af catchyness og opfordring til fællessang. Kvaliteter, som er grundstenen i folkemusik generelt, og som er unægtelige, hvad enten ens tilgang til stilen er for alvor eller for fest og ballade.

På schweiziske Eluveities sjette album, ”Helvetios”, er det dog ikke umiddelbart kvaliteten, som er i højsædet. Tværtimod, så lægger de intet mindre end 17 skæringer meget til min opfattelse af, at kvantitet har taget styringen over det, der ellers kunne have været en spændende musikalsk rejse ud i Eluveities episke univers.

Kun ganske få numre når lige akkurat at nå et niveau, hvor de begynder at blive interessante – bedst er ”Luxtos” og ”Santonian Shores” – men i det store og hele er ”Helvetios” et usædvanligt hårdt album at kæmpe sig igennem.

Jeg vil ikke kategorisere Eluveitie som værende et grelt tilfælde indenfor folk metal, men ”Helvetios” er en ualmindelig tam musikalsk oplevelse blottet for effekt og kraft. Bandets ambitioner har tilsyneladende stået i vejen for det endelige resultats virkning... eller mangel på samme. Numrene er i alt fald prellet af på mig og ikke én eneste gang i den godt en time, albummet varer, har jeg haft den mindste lyst til at synge!



Tracklist:
1. Prologue
2. Helvetios
3. Luxtos
4. Home
5. Santonian Shores
6. Scorched Earth
7. Meet The Enemy
8. Neverland
9. A Rose For Epona
10. Havoc
11. The Uprising
12. Hope
13. The Siege
14. Alesia
15. Tullianum
16. Uxellodunon
17. Epilogue

Samlet spilletid: 59:19

 

Læs mere...

Turisas - Stand Up And Fight

Ligesom det onde er ved at have overtaget i en afgørende kamp mod det gode, dukker helten op på toppen af bakken. En ridder, badet i lys og med sværdet rækkende mod himlen. Klar til at afgøre slaget en gang for alle.... Dette er bare en ud af mange associationer, der kom til undertegnede under gennemlytningen af Turisas seneste album ”Stand Up And Fight”.

Turisas, som er fra Finland, og har taget navn efter en den Finske mytologis krigsgud af samme navn, er her klar med deres 3. album i rækken.
De kalder selv deres genre for ”Battle Metal”, og med den ovenstående association til musikken, er det ikke skudt helt forbi. Stilen og udtrykket kunne minde om en blanding af Svartsot og Manowar.
Musikken er præget af filmisk store symfonier og arrangementer med alt fra blæsere, violin, cello m.v. som understøtter deres melodiske metal. Ligeledes er det violinen, som kører soloerne mere end det er guitaren.Vokalen fra frontmand Mathias ”Warlord” Nygård veksler mellem ren vokal og dyb growl, og klæder musikken perfekt.

Denne plade var en udsøgt fornøjelse at lytte til, da variation, musikalske finesser og overraskelser hele tiden venter rundt om hjørnet. Det bliver med andre ord aldrig kedeligt at lytte i de godt og vel 3 kvarter, som denne plade varer.
Er du til folk/viking/power/battlemetal, er dette album bestemt værd at tjekke ud!

Tracklist:
1. The March of the Varangian Guard
2. Take the Day
3. Hunting Pirates
4. Venetoi! - Prasinoi!
5. Stand Up and Fight
6. The Great Escape
7. Fear the Fear
8. End of an Empire
9. The Bosphorus Freezes Over

Samlet Spilletid: 44:13 minutter
 

Læs mere...

Spiegelkeller - Zauber

Man kan ikke anklage tyske Spiegelkellers for at sætte sit lys under en skæppe; bandet har haft selvtillid nok til at kalde deres debutalbum for ”Zauber” – magi. Spørgsmålet er så, om de 6 musikere fra Rostock har noget at have selvtilliden i.
Jeg kan lige så godt afsløre, at det har de ikke – der er absolut ikke noget magisk skær over albummets indhold, hverken i bandets numre eller i fremførelsen af dem. Og det er ikke fordi der er noget i vejen rent stilmæssigt, for Spiegelkeller spiller Folk Metal i en meget traditionel form. Trampende rytmer og lette melodier hører derfor til dagsordenen, ligesom fløjter, violin og de traditionelle moderne instrumenter.
I front for bandet står sangerinden Karina K, som synger de tysksprogede tekster med ren og klar stemme. Desværre har hun en kedelig tendens til at blive for kunstig og skabet i sin vokal – det passer slet ikke ind i bandets stil.
Musikerne omkring hende spiller udmærket sammen, men de oser ikke ligefrem af musikalsk kunnen og overskud. Især de akustiske instrumenter lyder ret anstrengt på trods af, at deres bidrag kun består af meget simple melodier. Til gengæld er der ikke noget galt med Metal-delen; performance er ikke prangende, men der er bund i trommerne og bid i guitaren. I en genre, som lever af det Folk-mæssige, er det bare ikke nok - tingene får slagside og de halter. Hvis ikke Spiegelkeller finder helt andre kvaliteter frem, kommer de ikke videre end til de opvarmningsjobs, som promomaterialet omtaler så rosende.

Tracklist:
1. Bärentanz
2. Zauber der Nacht
3. Kleine Hexe
4. Spiel mit mir
5. Rabenballade
6. Tanz mit dem Feuer
7. Böser Traum
8. Ich hasse Dich
9. Sehnsucht
10. Spiel mit mir (electro mix)

Samlet spilletid: 36:55
 

Læs mere...

Vintersorg - Jordpuls

Vintersorg startede i 1994, dengang under navnet Vargatron. I sin tid som et forsøg på at tilføje blackmetalverdenen noget nyt. Trods adskillige udskiftninger i bandet, stagnerede arbejdet og i 1996 sagde Vintersorg farvel til sine kollegaer og fortsatte alene. Hans solodebut kom to år senere, og allerede da var hans forkærlighed for folkemusik tydelig.
Vintersorg er dog en mand, der tilsyneladende er i konstant udvikling. For der gik ikke mange år, før musikken udviklede sig i en mere og mere eksperimenterende retning, og på Cosmic Genesis (2000) viste han nye, hidtil usete evner indenfor det progressive. Noget der eskalerede og til sidst mere eller mindre kammede over på The Focusing Blur fra 2004, der er Vintersorgs vel nok mest avantgarde plade hidtil.
Samtidigt markerede The Focusing Blur endnu et skift i Vintersorgs karriere, for på den næste pla-de, Solens Rötter (2007), vender han tilbage til sine egne rødder, ved at lave en mere folkmeta-linspireret plade.

På Jordpuls er Vintersorg gået endnu tættere på sine rødder, ved at tilsætte markant mere black-metal end tidligere. Men han holder stadigt godt fast i folkemusikken. Det resulterer i en plade, der lyder som en blanding af noget velproduceret blackmetal og noget røversang fra Ronja Røver-datter – og det er langt fra så dårligt som man skulle tro! For når Hr. Vintersorg står bag et projekt, er det sjældent helt skidt!
Det er dette heller ikke! Den perfekt afpassede blanding mellem onde growl-passager til skønsang, fra mørk, kold og dyster metal til afdæmpede, akustiske guitarstykker med fløjtesoli og klokkespil. Det er lavet som kun Vintersorg kan lave det!

Så kan du lide Vintersorgs bagkatalog, vil du uden tvivl synes om det her album. Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med Vintersorg, eller bryder du dig ikke om mandens musik, så lyt blot til ”Mörk Nebulosa” – så bliver du ganske sikkert overbevist.
Det nummer rummer nemlig alle pladens elementer på én gang! Trackliste:
1. Världsalltets Fanfar
2. Klippor Och Skär
3. Till Dånet Av Forsar Och Fall
4. Mörk Nebulosa
5. Stjärndyrkan
6. Skogen Sover
7. Vindögat
8. Palissader
9. Eld Och Lågor


Total spilletid: 46:42

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed