fbpx

Cult Of Luna + support

Der var dømt mødepligt i Pumpehuset i aften. Post-Metal Giganterne i Cult Of Luna udgav deres ottende studiealbum A Dawn To Fear og deres tour lagde vejen forbi Pumpehuset. Der var blandede godter i posen med opvarmningen leveret af deres landsmænd i This Gift Is A Curse og belgiske Brutus, så lad os se hvordan aftenen udviklede sig.
 
This Gift Is A Curse
Jeg når lige ind ad døren, da feedbacken i den store sal skærer igennem hele bygningen. Jeg så TGIAC for omkring tre år siden, hvor de ikke efterlod det største indtryk på mig, dog er jeg blevet fan med tiden så jeg håbede på en lidt mere succesfuld oplevelse denne gang. Lad mig bare starte med at sige at lyden var uudholdelig. Trommerne og bassen overdøvede alting, og vokalen var slet ikke til at finde. Der var øjeblikke hvor lyden var lidt bedre, men lige meget hvor man placerede sig i lokalet, blev lyden desværre ikke bedre. Det hele virkede utroligt rodet på grund af lydforholdene, og specielt da vokalen aldrig blev rettet på. På plade er TGIAC vanvittigt, men i aften var det alt andet end vanvittigt. Det er i hvert fald den værste lyd jeg har oplevet på Pumpehuset. TGIAC havde potentialet og energien til at blive godt men dårlig lyd satte en kæmpe dæmper på oplevelsen.
Karakter 2½ ud af 6
 
 
Brutus
Nu var det blevet tid til noget helt andet. Jeg stødte på Belgiske tilbage i februar måned, da jeg skamlyttede til deres album Burst, så jeg var spændt på at se hvad de kunne levere live. Bandet gik på til lyden af War og lyden var allerede fuldstændig i skabet indenfor de første to sekunder, og da hele bandet gik i gang, var der baren allerede sat utrolig højt. Bandet for frem og tilbage på scenen, og trommeslager Stefanie formåede at smadre sine trommer og levere skønsang samtidig. Det føltes lidt som om, at man var fanget i et melankolsk univers for hver sang der blev spillet, og Drive var for mit vedkommende det absolutte højdepunkt. Brutus leverede et knusende sæt med perfekt lyd der hverken var for langt eller for kort. Fuldstændig vanvittig koncert uden lige,og forventningerne til Cult Of Luna var ekstreme efter sådan en magtdemonstration.
Karakter 6 ud af 6
 
 
Cult Of Luna
Nu var publikumstallet steget noget så gevaldigt, at jeg dårligt nok kunne bevæge mig. Scenen var totalt tildækket til med røg, og silhuetterne af Cult Of Luna entrerede scenen til lyden af A Silent Man og lyden var så høj og massiv det var næsten ikke til at tro. Cult Of Luna er ikke et band der engagerer meget med sit publikum, da de er et mere et band der lader musikken tale for sig selv. Lyden var ligesom til Brutus i skabet og endda var decibelniveauet skruet op til en milliard, med sange som Finland og Passing Through tonsede bandet igennem en sonisk tsunami. I modsætning til Brutus’s melankolske univers, så er Cult Of Lunas univers meget mere filmisk. Det er det perfekte soundtrack når man er på vej ud i rummet, hvor man lytter til storslåede kompositioner, imens vi svæver over Jorden. Specielt den følelse var til at mærke på numre som And With Her Came The Birds der var et af de mere stille og atmosfæriske øjeblikke, og publikum var stille og blev fuldstændig opslugt af stemningen. Det var dog et sjældent øjeblik da vi tonsede videre i sange som I, The Weapon og Nightwalkers der sendte os alle sammen ind i dystopisk lydinferno. The Fall satte et stort og kolossalt punktum for i aften. Det hele sad i skabet i aften. Fantastisk sætliste, fantastisk lyd, og uden tvivl den bedste koncert jeg nogensinde i mit liv har set. Jeg har lyst til at give koncerten ti ud af seks men jeg er desværre nødt til at være professionel, men det er fristende.
Karakter 6 ud af 6
 
Læs mere...

Cult Of Luna - Vertikal II

I kølvandet på den massive "Vertikal" kommer nu "Vertikal II" fra svenske Cult Of Luna. I modsætning til "Vertikal" er "Vertikal II" dog intet nyt studiealbum, men blot en EP med tre uudgivne numre, samt et remix. Blot og blot?! Ordet falder omtrent lige så hurtigt til jorden, som svenskernes altopslugende musik indtager, nej tilfangetager, omgivelserne omkring én. For det er lige præcis dét "Vertikal II" gør.

EP'en er ganske vidst ikke så massiv som albummet, men tag ikke fejl af dens effekt. Åbningsnummeret "Oro" lægger et uafvigende og vedvarende højt niveau for "Vertikal II". Det starter ganske afdæmpet, men med en altopslugende og usvækkelig kraft, der trækker den dystre musikalske atmosfære nedover hovedet på én, så man ikke ænser andet omkring sig.

Om noget, så er "Vertikal II" en udgivelse, som man skal nyde alene og uforstyrret. Skønt jeg har mine favoritter på "Vertikal", så lever de tre uudgivne numre på EP'en upåklageligt op til numrene på albummet. EP'en lukker med et remix af "Vicarious Redemption", som selveste Justin K. Broadrick fra bl.a. Godflesh har lavet. Der er en hørbar forskel på dét og orginalversionen, men det fungerer i det hele taget lige så godt. Originalen forekommer mig en anelse mere aggressiv og bidsk.

Det kan diskuteres, om "Vertikal II" kommer for hurtigt efter "Vertikal" eller ej. "Vertikal" var - og er - et album, som skal og bør fordøjes over en længere periode, og personligt kan jeg godt mærke, at det er lige før, jeg er for mæt til at sætte tænderne i "Vertikal II". Det ændrer dog ikke på det faktum, at Cult Of Luna er Satans gode til at kreere et betagende musikalsk landskab, der synes at forekomme grænseløst, og med denne EP beviser bandet det igen.

Tracklist:

1. Oro

2. Light Chaser

3. Shun The Mask

4. Vicarious Redemption (Remix By Justin K. Broadrick)

Samlet spilletid: 35:20

Læs mere...

Cult Of Luna, Lo!

Det er godt og vel 5 år siden jeg hørte om Cult Of Luna. Et band jeg aldrig har fået dyrket, men som altid har ligget i baghovedet og gemt sig; et band jeg desværre kun kender af navn. Det har også været et antal tilsvarende år, muligvis flere, siden svenskerne sidst stod på dansk jord – og det er på trods af at vi kun er adskilt af en bro. Der var derfor forståeligt mødt rigtig mange op i Lille Vega denne aften.

Lo!
Opvarmningsbandet Lo! er et australsk doom/stonermetal band og præcist kl. 21 går de på scenen. En dyster og mørk stemning breder sig igennem Lille Vegas knap halvt fyldte sal. Så kommer de til syne og skyder koncerten i gang med en monstertung sag af et nummer. Det overrasker dog sandsynligvis både mig og resten af publikum da Lo! allerede i næste sang viser deres forskellige facetter; her er det en aggressiv punkrytme der dominerer.


Lyden er som man efterhånden kan forvente i Vegas lokaler; god og af passende volume – i aften er den også tung og dyb, hvilket ligger helt i stil med bandets stil. Hele det lydmæssige lydudtryk leveres med en tung bass (der bare bliver mishandlet) + en aggressiv og energisk forsanger.

Publikum finder også hurtigt ud af at Lo! meget gerne vil varme os op. Derfor er det kun naturligt at mange søger tættere på scenekanten, for således at kunne blive blæst omkuld. Resten står opmærksomt og lytter – det er meget få der åbenlyst snakker højlydt.
Lille Vegas antal er også steget – salen er ca. ¾ fyldt. Rigtig flot for et opvarmningsband.

På den lysmæssige side bruger Lo! kun et meget sparsomt arsenal; det er næsten udelukkende kun det røde og hvide lys der er i spil. Det handler ikke om de visuelle effekter, men i stedet om at dyrke det mørke og beskidte udtryk. De 4 musikere er supertight. Det eneste som forhindrer mig reelt i at nyde det fuldt ud er forsangerens begrænsede vokale evner. Det bliver simpelthen for ens. Han vender også ryggen til publikum i flere forskellige passager – lad lige være med det! Det er underligt, da han ellers flyver rundt på scenen. Altså, det er hvis han så ikke hele tiden er nede ved de forreste tilskuere.

Lo! gav os en god halv times doom/punk/stoner metal inden de takkede af med at spille et cover fra det tyske band The Ocean; et band som ellers har været med på hele touren, men af uforklarlige årsager ikke skulle spille i Danmark. Det er en fed og ydmyg måde at afslutte koncerten på. Så gør det heller ikke noget at forsangerens mikrofon sætter ud midt i sangen – han hopper da bare ned på gulvet og råber derfra!

Lo! kom, så og sejrede. De lagde en kanon solid bund for hovednavnets snarlige optræden.
Hvad jeg savner, er originalitet; Lo! fungerer godt som et opvarmningsband, men jeg kan ærligt sige at jeg ikke i fremtiden ville kunne genkende blot ét af deres numre. Men på den livemæssige side stod Lo! ganske stærkt og leverede varen med både energi og gå-på-mod. 4½ stjerne.

Cult Of Luna
Det svenske band Cult Of Luna bevæger sig på linie med Neurosis, og det nu opløste band ISIS, indenfor genren kaldet ”post-metal”. De er et af de store navne indenfor genren. Cult Of Luna fandt sammen i 1998 i den svenske by Umeå. De har udgivet 6 albums, hvoraf det selvbetitlede debutalbum udkom i 2001. Deres reelle gennembrud skete igennem ”Salvation” fra 2004. Deres seneste album ”Vertikal” udkom tidligere i år. 


Der går en halv time og så bliver lyset slukket endnu engang. Bassen buldrer og ryster godt og grundigt igennem gulvet. Cult Of Luna er i huset. 7 mand træder skiftevist ind på scenen – der er endda 2 trommeslagere. Lille Vega er nu fyldt så godt ud at der optræder pladsproblemer når man vil ud af salen.

Lyden er fantastisk! Høj, bombastisk, dyb og åndssvagt tung. Den ene sanger (den primære forsanger) taler stort set ikke – han råber. Ind i mikrofonen. De forreste rækker af publikum headbanger og jeg henfalder også selv til det – det er svært med så pulserende og taktfaste rytmer. Resten af publikum bevæger sig knap nok, men er meget lydhøre med tilråb og klappen imellem sangene.

Cult Of Luna agerer som mørkets dystre og excentriske budbringere. Energien er ekstatisk. Lysshowet tilføjer dybde og personlighed til det hele. Når det skifter fra at være helt sort og mørkt, til at blive lysende hvidt… Genialt.

Der er så ikke meget mere at sige om koncerten; for mig var det hele en lang trance. En slags guddommelig oplysning. Vi bliver fuldstændig trukket ud af tid og sted og ind i en anden dimension. Jeg opdager at jeg muligvis faldt i søvn, stående, på et tidspunkt. Ikke af kedsomhed, men fordi musikken er så gennemtrængende og tung; den vil ind under huden på dig.

Det er kun de, til tider, mellemlange pauser imellem numrene som river os ud af illusionen – som et kald tilbage til virkeligheden… Men vi vil ikke tilbage – vi vil blive lige her! Vi vil blive her med den tonsertunge bass, de larmende dobbelttrommer og de hysteriske vokale udbrud og skrig.

Hvor lang tid varer koncerten? Jeg ved det ærligt talt ikke, for da det hele er slut kan jeg kun tænke på at det ikke varede længe nok. Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv…
ROSKILDE FESTIVAL – BOOK DEM! Det har suverænt været en af de vildeste koncertoplevelser nogensinde.
Jeg tænker med glæde tilbage på den magiske aften med Porcupine Tree i Store Vega for knap 4 år siden år – det her var så tæt på at være ligeså godt.

Det eneste Cult Of Luna kunne, og burde, have gjort anderledes, var at fjerne ventetiden imellem sangene. Bare spille det hele uden pauser. Så undgår man nemlig at blive trukket ud af trancen. Om end pauserne var meget korte, var de stadig tilstede. Men om det overhovedet er muligt for Cult Of Luna, eller om de måske netop gerne vil have de planlagte pauser, skal jeg ikke kunne sige. Det gjorde kun lidt. Faktum er at det hele var så velspillet, så medrivende, så fyldt med vrede, had, glæde og sorg. Så ypperligt fantastisk. 5½ stjerne. 

 

  • Cult Of Luna
  • Forfatter: Rasmus Ejlersen
  • Cult Of Luna
  • Forfatter: Rasmus Ejlersen
  • Cult Of Luna
  • Forfatter: Rasmus Ejlersen

Se hele galleriet

Læs mere...

Cult Of Luna - Vertikal

Godt 12 år er gået siden jeg stiftede bekendtskab med svenske Cult Of Luna. Det var i et svensk TV-program, Musikbyrån, og jeg husker, hvordan bandets massive og upolerede musikalske udtryk med ét fangede min interesse. Svenskernes selvbetitlede debut var dengang lige på trapperne, men jeg må ærligt indrømme, at dagen i dag – efter alle de år – er det stadigvæk ikke at finde i min pladesamling! Det er album nummer seks, ”Vertikal”, til gengæld, og om noget manifesterer det meningen bag den gamle, paradoksale tese ”jo mere ting ændrer sig, desto mere forbliver de det samme”.

”Vertikal” er massiv som debutalbummet, men på en anden måde. Hvor debuten i hovedtræk var en eksplosiv cocktail af doom metal, hardcore og punk, er ”Vertikal” et på én gang benknusende og skrøbeligt album bestående af kontinuerligt skiftende mønstre af stemningsfulde og upolerede lydflager.

”I: The Weapon”, som bandet lagde ud på nettet sidste år, er ét af albummets bedste numre. Det fungerer rigtigt godt som en introduktion til, hvad der er i vente... efter den egentlige intro, ”The One”! Den instrumentale og nærmest sci-fi-agtige ”The Sweep” er et andet højdepunkt, og ligeså er den langsomme og nærmest semi-industrielle efterfølger, ”Synchronicity”, samt den langsomt opbyggende ”Mute Departure”. Højdepunkterne er rent faktisk mange, men omvendt kræver det en del rummelighed og tilvænning at tygge sig igennem et nummer som ”Vicarious Redemption”. Nummeret virker langt hen ad vejen, men med en varighed på knap 19 minutter, er der langt til vejs ende!

Cult Of Luna har i en årrække opholdt sig i en musikalsk gråzone for mit vedkommende. Selve navnet har jeg aldrig glemt, men de albums bandet har udgivet siden den føromtalte debut, har jeg ikke tildelt nogen bemærkelsesværdig opmærksomhed, og jeg begynder at tro, at det er en fejl. ”Vertikal” opmuntrer mig ikke alene til at få købt debutalbummet én gang for alle, men også til at rette op på fejlen og give de mellemværende fire albums en chance.

”Vertikal” er ikke helt uden fyld, men det er et album uden begrænsninger, og så besidder det én af de mest væsentlige musikalske styrker, nemlig at det bliver bedre for hvert lyt.

 

Tracklist:

1. The One

2. I: The Weapon

3. Vicarious Redemption

4. The Sweep

5. Synchronicity

6. Mute Departure

7. Disharmonia

8. In Awe Of

9. Passing Through

 

Samlet spilletid: 1:06:49

 

Læs mere...

Cult Of Luna

Revolution-music: Hay there, we would like to congratulate you on your third album “Salvation”, witch was released the 04 th October.
Johannes Persson: Thanks… Much appreciated.

Revolution-music: How did the band originally get together?
Johannes Persson: Me, Klas and another Guy came from a band called Eclipse and wanted to do something else, pretty quick we found Magnus and Erik and in the first days of January 1999 we recorded our first demo. Since then a lot of people have come and went but the band core that was there from the beginning is still intact.

Revolution-music: How did you come up with the name “Cult Of Luna”? What does it mean and does it have any special meaning to you?
Johannes Persson: At the time when started the band we wanted a band name that amplified the feelings we wanted to portray and it took a while before we found a name that we felt comfortable with and that had a mysterious undertone.

Revolution-music: How did you get into the hands of Earache Records?
Johannes Persson: After the success of the first album Earache contacted us and that relationship evolved to a professional relationship.

Revolution-music: "Salvation" was recorded at the Tonteknik Studios in Sweden and produced by Magnus Lindberg, how was it to work with Magnus?
Johannes Persson: Magnus has been in the band since the beginning so it is not like working with a producer or a studiotechnician. He is just another bandmember who knows his way in the studio which is very good for us because then we don't need to drag someone else in the creative process which would feel strange.

Revolution-music: Could you tell us about you're process of making the album?
Johannes Persson: This time we have worked a little bit different then on the previous albums. We started to write song in late 2003 and went in to the studio in april with a 4 songs. During May we continued writing songs and did another recording session in June and did the postproduction in July. This way we have been a good step because it have given us the opportunity to give the songs the attention they deserve and we have not had any time pressure.

Revolution-music: I read a comment from your guitarist Johannes Persson, that your style has changed alittle from “The Beyond” and the tracks are much more melody-based. How would you describe your style now?
Johannes Persson:: I hate this question; it is just too hard to describe your own work. I would say that we have refined our sound and that we have broaden our musical spectrum. The hard parts are harder and the softer parts are softer. I would also say that we probably are less hard but much heavier then the previous albums.

Revolution-music: Your tracks on the album are very long, as I understand it, it was a problem for you, because you had to cut of a song to fit it on a CD. Will the track be released on your next album?
Johannes Persson: No it will not. I don't know what we are going to do with it. It was a song that we recorded live in a barn with Tiger Lou. It is a very soft tune that is probably going to be released some time but we don't know when or on which format.

Revolution-music: Where do you get your inspirations from, both on the musical part but also the lyrical part?
Johannes Persson:: I don't know. On the lyrical part I have no special writer that I think is an inspiration, I just write what I feel like. I get inspired by artists that are going their own way with integrity and don't let anything get in the way of their creative evolution.

Revolution-music: Does the album have any special massage to the fans?
Johannes Persson:: We have always seen ourselves as artists and we don't want to limit our creative outlet to just music. We are in a very privileged situation which all artists are. We are in the spotlight and people are listening to what we have to say and because of that we have a responsibility to say something important. To sing about sex, drugs and rock and roll is just a fucking waste of time. I also can have a problem with artists who preach too much. it should never be situation were the artist stand on a stage and tell people what to do. So yes, we have a lot to say but we let the audience make their own interpretation of our work because that's what it is all about, independent thinking.

Revolution-music: As said the album was released earlier this month, how has the response been so far?
Johannes Persson: We have gotten amazing reviews. 9 out of 10 reviews are very positive but like knew a few people think that we have gone in the wrong musical direction but that is just natural when you evolve as a musician. The response from the fans has been overwhelming, much more positive response then we ever got on “the beyond”.

Revolution-music: On this album, you have chosen a much simpler cover, why? And who made it?
Johannes Persson: Again we wanted to challenge ourselves in all aspects of the band. The first two albums was pretty dark and was all computer generated and because we wanted to prove to ourselves that we could do a 180 degree, take the hard road and still remain the same as a band. That's why we chose to work with black and with photographs for instance. The photos is taken by a very talented photograph called Anna Ledin and the artwork is done by Erik and the guy who did “The beyond” artwork, Per Gustafson.

Revolution-music: Do you have any tour plans to support the album yet? And will you be coming to play in Denmark ?
Johannes Persson: We are going to do as much touring as possible. Right now we don't have any dates booked in Denmark but hopefully later this year well a show or two there.

Revolution-music: How did you think the music scene is in Europe , compared to the scene in the US ?
Johannes Persson: I have no idea… If I should judge out of my own experience from what I have seen and heard I would say that the US is much more close minded musically but even though it seems like both European bands and journalists have a little brother complex against the US, which is very sad.

Revolution-music: Who would be your ideal band to tour with? And why
Johannes Persson: I don't know… A band that we have tried arrange a tour with is a Japanese band called Mono but something seems to always destroy our plans.

Revolution-music: We have asked a lot of bands on their position on all the peer 2 peer programs like Kazaa and Napster? Were people steel the artists music, and sometimes even before the albums are released. What is your position on that topic?
Johannes Persson: I think it is a double edged sword. On one hand the only ones losing money is really big bands and the record companies, the smaller band do not see any royalty money anyway. The smaller bands off course gain from more people knowing about them so more people comes to shows and buy merch. This is very important, if you want to support your band go to their show and buy a t-shirt since that's the only source of income that bands in our size has.
But out of an artisticall point of view downloading totally suck because for me the artwork is very important and it is a big part of the art experience, an album is just not the music. In that sense I think it is very disrespectful to download and not get the whole package that the artist probably has worked their ass off to perfect. The MP3 format also sucks because it is not nearly as good quality as on the CD. One example is that for different reasons we had to send out the promotion copy of “salvation” unmastered and of course it ended up on the internet so now people are downloading a version of the album that we absolutely do not represent us at all. So to download that version of the album is to spit us in the face. We didn't spend 6 month working our ass off so people could listen to a half done album. I sure would like to get my hands on all the people that put the promo copy on the internet.

Revolution-music: That's all we've get this time, do you have anything that you'd like to add or say?
Johannes Persson: Thank you for the interview and hopefully we will come to Denmark soon.

Revolution-music: We would like to say thanks a lot for you're time. And wish your guys all the luck in the future. And also a big thanks to Target Distribution for setting up the interview.

Læs mere...

Cult Of Luna - Salvation

Som bekendt er sent bedre end aldrig, så med knap et års forsinkelse følger her en anmeldelse af svenske Cult Of Luna's tredje udspil, ”Salvation”.

Musikalsk placerer Cult Of Luna sig i samme kategori som de mere kendte amerikanske bands Neurosis og Isis – en svær definérbar stil med elementer fra både noise, hardcore og doom metal, som nogle vælger at putte i den store kasse med betegnelsen post-hardcore.

Siden det sidste udspil ”The Beyond” fra 2003 har Cult Of Luna virkelig raffineret deres udtryk. Det skal ikke forstås sådan at de er blevet blødere, for når de åbner for sluserne er det stadig en alt-ødelæggende flodbølge de lukker ud – de har snarere blot gjort de afdæmpede dele mere afdæmpede og de hårde dele hårdere. Effekten af denne forøgede forskel i intensitets-niveau er, at det nu virker endnu bedre når bandet sætter ind med de tunge stykker. Og for Cult Of Luna's vedkommende betyder en forbedring, at resultatet er noget nær perfekt!

Som det nu en gang hører sig til for Cult Of Luna og deres stil-kolleger, er numrene meget lange – på ”Salvation” er der blevet plads til otte tracks med en total spilletid på 75 minutter. Men numrenes lange varighed er en helt naturlig konsekvens af de virkemidler bandet benytter sig af: De formår nemlig at bevæge sig elegant og kontinuerligt fra langsomme, helt afdæmpede passager og frem til de tordnende klimakser, der nærmest vælter én omkuld – og det kræver altså noget tid. De lange instrumental-passager der løber forud for de omtalte klimakser udgør en historie for sig – de er simpelthen noget af det mest stemningsfyldte og hypnotiserende man kan forestille sig, og ikke et eneste sekund virker de overflødige. Desuden holdes den primære fokus hele tiden på instrumental-delen, idet Klas Rydbergs vokal ligger ret langt tilbage i lydbilledet.

Alt i alt er ”Salvation” et fremragende album, der på ingen måde står tilbage for udgivelserne fra de større amerikanske navne. Er man ikke vant til denne type musik, kræver det dog en vis tilvænningsperiode at komme ind på livet af Cult Of Luna's lyd, men ofte er det jo netop et af kendetegnene ved langtidsholdbar musik. Jeg vil på det varmeste anbefale at give ”Salvation” en chance, og er man fan af Isis og Neurosis er dette album simpelt hen et must! Hvis interessen er vakt, kan du desuden finde Carstens interview med Cult Of Luna i interview-arkivet.


Revolution Music vil gerne takke Target Distribution for tilsending af dette album.

Læs mere...

Cult Of Luna: Nyt album til januar

  • Udgivet i Nyheder

Indie Recordings har skrevet kontrakt med det svenske Post-Metal band Cult Of Luna, hvor igennem bandet vil udgive deres nye album ”Vertikal” den 25. januar. Bandet har udtalt sig følgende om albummet:

”The album will be released at the beginning of the year, and is thematically influenced by the film ´Metropolis´: a hypnotic backdrop of machinery and repetition. Before we started writing we were keen to find a theme that in a very direct way could be shown through the music, and we hope to have achieved this. We developed clear structures – very linear, refusing to over complicate the writing process – Cult Of Luna”

Bandet kan opleves live den 19. april på Lille Vega i København.

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed