fbpx

Old Forest - Back To The Old Forest

Tilbage i 1999 debuterede engelske Old Forest med albummet ”Into the Old Forest”, som blev rakket ned af anmeldere, men var elsket af bandets fans for sin anti-kommercielle stil og produktion. Nyere planer om at genudgive albummet på vinyl er strandet i en strid om rettigheder, så bandet har taget konsekvensen og har genindspillet det hele.
Fordi der lægges meget vægt på originalens rå udtryk, havde jeg på forhånd frygtet at møde en omgang overgearet Black Metal i en lydkvalitet to hakker under betegnelsen ”garage”. Disse forudanelser gjorde Old Forest hurtigt til skamme, for produktionen er udmærket; den er rå, men absolut nutidig og passer til genren.
Jeg må tilstå, at jeg ikke kender den originale udgave af albummet, så jeg ved ikke, hvor anti-kommerciel den var. Men i den nye version fremstår de 8 numre hverken ekstremt vilde for vildskabens skyld, eller kommercielle. I stedet har Old Forest skabt et album, som byder på genrens styrker uden, at der sælges ud – langt fra! Der er blevet plads til high speed angreb med blastbeats, tungere guitarer og melodiske elementer vævet ind imellem. For mig kulminerer det hele i ”Hymn of the Deep”, som med messende vokaler og pompøse pauker bevæger sig malende fremad, for til sidst at eksplodere i vildskab.
Også resten af numrene klarer sig godt, og har klaret tidens tand på overbevisende facon. Derfor er jeg glad for den strid, der førte til denne genindspilning, ellers var jeg måske aldrig kommet i den gamle skov.

Tracklist:

01 - Grond (Hammer of the Underworld)
02 - Death in the Cemetary
03 - To Haunt the Old Forest
04 - Hymn of the Deep
05 - Glistening
06 - Where Trees are Withered
07 - Shadow Whispers
08 - Become the Gods of War
Samlet spilletid: 35:23

Læs mere...

Omega Infinity - Solar Spectre

Omega Infinity blev startet som et studieprojekt for Tentakel P i 2018, da hans hidtidige hovedband Todgelichter blev sat i bero på ubestemt tid. Han manglede blot en sanger, som kunne stå for numrenes vokale sider. Det blev Xenoyr, som også står i front for Ne Obliviscaris. Debutalbummet ”Solar Spectre” beskriver en rejse igennem vores solsystem, hvor den musikalske side tager afsæt i 1990’ernes Black Metal.
Turen igennem rummet mærker man nu ikke så meget til; den kommer kun til udtryk i nogle få sekvenser i starten af flere numre, hvor synthesizeren skaber lidt space stemning. Den Sorte Metal derimod, den træder virkelig i karakter: Så snart den stille intro er overstået, fræses der løs i vildt opskruet tempo, hvor den skrigende vokal skærer igennem musik, marv og ben. Det er temmelig voldsomt, men da der kun er korte afbræk i angrebene, bliver det meget hurtigt monotont og uinteressant.
Så går det bedre med de tungere rytmer i ”Jupiter”, hvor stemningen er speciel, og ”Neptune”, som både har sammenhængende klangflader og rene vokaler. Desværre er resten en ensidig satsning på næsten kaotisk vildskab. Der er også vildt, men ikke så meget andet – genrens typiske synergi mellem vildskab og melodi bliver ignoreret, og det er ikke nok i længden.

Tracklist:
1. Uranus
2. Mars
3. Venus
4. Jupiter
5. Sol
6. Neptune
7. Saturn
8. Terra
9. Mercury
10. Hosannas From The Basements Of Hell (KILLING JOKE cover)
Samlet spilletid: 48:00

Læs mere...

Lychgate - Also sprach Futura

Lychgate er et engelsk band, som startede i 2011, og har udgivet tre albums i hhv. 2013, 2015 og 2018. Denne gang nøjes man med mindre, idet "Also sprach Futura” er en EP med 4 tracks.
Den starter som et kig tilbage, for de to første numre peger stilmæssigt mod Lychgates tidlige udgivelser. ”Incarnate” starter lidt rodet, men kommer stærkt igen med lynhurtige passager og en rallende, dyrisk vokal, som desværre kun bidrager kort. Desuden optræder et af hovedmanden Vortigerns favoritter, nemlig orgel, som roder lidt rundt i baggrunden. Det gør det også på ”Progeny of the Singularity”, hvor stille passager og talte vokaler sørger for fine kontraster til de tunge anslag. Noget roligere bliver det i ”Simulacrum”, hvor bløde vokaler via messende sang og et supplerende kirkeorgel opbygger fin stemning.
Hvor disse tre numre byder på spænding, musikalsk bredde og sej Metal, falder afslutningsnummeret anderledes ud. Nummeret virker rodet, uinteressant og ufærdigt, og det kunne sagtens undværes. Men nu er det her, og trækker både den stemning, der allerede er skabt, ned på jorden, og samtidig bedømmelsen samme vej.
Set i det lys havde det været bedre, hvis Lychgate havde ventet med at udgive musik til de havde mere materiale, som nummeret kunne forsvinde i.

Tracklist:
1. Incarnate
2. Progeny of the Singularity
3. Simulacrum
4. Vanity Ablaze
Samlet spilletid: 20:24

Læs mere...

Vredehammer - Viperous

Som så mange andre bands i Metalverdenen startede Vredehammer som et enmandsprojekt, men med tiden udvidede Per Valla besætningen til en trio. I denne form udsender Vredehammer sit tredje album, hvor teksterne tager afsæt i værker af Stephen King, ganske som det var tilfældet med forgængeren ”Violator”.
Og det må være nogle ret voldsomme billeder, den gode King har skabt hos Valla, for hold da op, der er knald på tingene her! Numrene fyres af i hæsblæsende tempo, og de tre musikere får virkelig straffet deres respektive instrumenter. Når man lægger den brølende vokal oveni, har man en cocktail, som ikke vil falde i alles smag. Det er heller ikke meningen, for Vredehammer kører deres stil meget fokuseret.
Et andet element, som fortjener at blive fremhævet, er brugen af Keyboards. Dem bruger Valla meget intelligent, både til at sætte stemningen i åbningsnummeret, og som væsentlig del at lydbilledet i ”Suffocate All Light” og titelnummeret. Begge steder gør de musikken både stor og truende, og er med til at hæve kvaliteten. Men frem for alt fylder de aldrig mere end nødvendigt, så hos Vredehammer kan man også begrænse sig.
Trods tilstedeværelse af groove og afvekslende keyboards er ”Viperous” en virkelig voldsom affære, og man skal være mere end almindelig hårdkogt for at trykke på REPEAT efter en gennemlytning. Derfor vil albummet tiltale en smallere, men dedikeret skare.

Tracklist:
1. Winds of Dysphoria
2. Aggressor
3. Suffocate All Light
4. Viperous
5. Skinwalker
6. In Shadow
7. Wounds
8. Any Place But Home
9. From a Spark to a Withering Flame
Samlet spilletid: 42:37

Læs mere...

Regarde Les Hommes Tomber - Ascension

Da franske Regarde Les Hommes Tomber (RLHT) i 2013 udgav deres selvbetitlede debutalbum, leverede de første del af en trilogi, hvis anden del kom to år senere i form af ”Exile”. Nu slutter franskmændene ringen med den sidste del: ”Ascension”.
Hvor bandets tidlige stil var en blanding af Sludge og Black Metal, bekender de sig 100% til den Sorte Metal på deres tredje fuldlængde. Det giver sig udslag i, at hovedparten af spilletiden byder på Metal spillet i rasende højt tempo, mens vokalen skiftevis brøler, råber og skriger. Det giver et udtryk, som er råt, især fordi RLHT er ret fedtede med de melodiske elementer. I praksis optræder de kun via guitarerne, og det endda kun i korte sekvenser.
Stort set alle numre starter med lavere tempo og et næsten forsonligt udtryk, men på et tidspunkt (det er ikke et spørgsmål om, kun om hvornår) bliver gashåndtaget drejet i bund, og der fræses afsted, alt hvad remmer, tøj, strenge og trommeskind kan holde til. I længden bliver det for ensformigt at lytte til, og man mister fornemmelsen for, hvor meget energi musikken indeholder, ene og alene fordi musikken flyder sammen.
Derfor er ”Ascension” en skuffende afslutning fra RLHT, for albummet er for ensformigt og uspændende – hvis man vil have high speed Metal, findes der mange bedre bud derude.

Tracklist:
1. L'ascension
2. A New Order
3. The Renegade Son
4. The Crowning
5. Stellar Cross
6. La tentation
7. Au bord du gouffre
Samlet spilletid: 46:48

Læs mere...

Pure Wrath - The Forlorn Soldier

Det er ikke mange kunstnere fra Indonesien, der anmeldes her på siden, men her er undtagelsen, der bekræfter reglen: Pure Wrath startede som et soloprojekt for multiinstrumentalisten Januaryo Hardy i 2014, og efter de to albums ”Ascetic Eventide” og ”Sempiternal Wisdom” følger han nu op med denne EP, hvor han får hjælp af trommeslageren Yurii Kononov og pianisten Dice Midyanti.
Fra starten markerer Hardy sig med tremoloanslag på guitaren og en hvæsende vokal, som i fællesskab placerer stilen som Black Metal; ikke mindst når de får modspil fra en flot klavermelodi. Samtidig suppleres med keyboards, som giver musikken et større og lidt pompøst snit.
Brugen af de klassiske byggesten fortsætter i de to følgende numre, hvor både ”Children of the Homeland” og ”With Their Names Engraved” har voldsomme passager, men hvor lytteren også får et break fordi musikken nedtones, inden der igen skrues op for tempoet.
Via knap en halv times spilletid giver ”The Forlorn Soldier” et billede af en musiker, der kender sine musikalske rammer, men som ikke arbejder på at udvide dem. Det hele foregår efter kendte opskrifter, og selvom musikken er temmelig voldsom i sin grundform, tager den udstrakte brug af keyboards lige toppen af det aggressive. Det gør EP spiselig for et bredere publikum, men vil ikke appellere til de mest hardcore Black Metal fans.


Tracklist:
1. When a Great Man Dies
2. Children of the Homeland
3. With Their Names Engraved
Samlet spilletid: 27:27

Læs mere...

Necrowretch - The Ones From Hell

Efter godt ti års eksistens og 3 studiealbums på gaden, syntes Necrowretch’ hovedmand Vlad, at der skulle ske noget nyt som optakt til det, der skulle blive til bandets fjerde album, ”The Ones From Hell”. Derfor tog han til Istanbul for at skrive materialet i nye omgivelser; ganske gennemført, må man sige.
Men hvis man ud fra den historie forventer at høre musik med østens mystik og stil flettet ind i numrene, bliver man skuffet; Necrowretch fortsætter stilmæssigt helt som de plejer med en blanding af Death- og Black Metal, der har kraftig slagside mod den sidstnævnte genre.
Det understreges fra start, for de to første numre er nærmest en opvisning i blastbeats og vilde guitarer, selv om der også bliver plads til en smule groove. Det kommer der mere af i titelnummeret, som længe bevæger sig i moderat, men sejt tempo, inden sluserne åbnes til slut, og der igen fræses løs. Hermed er der linet op til resten af albummet, hvor numrene er strikket sammen af de nævnte elementer. Og hvis man lige ser bort fra det uinteressante og ufærdige ”Absolute Evil”, klarer Vlad & Co. sig fint igennem balancen mellem brutal vanvid og seje riffs. Så selv om opskruet tempo virker som svaret på de fleste problemer, hæver ”The Ones From Hell” en tak over mine tidligere møder med Necrowretch.

Tracklist:
1. Pure Hellfire
2. Luciferian Sovranty
3. The Ones From Hell
4. Absolute Evil
5. Codex Obscuritas
6. Darkness Supreme
7. Through The Black Abyss
8. Necrowretch
Samlet spilletid: 37:04

Læs mere...

Blaze Of Perdition - The Harrowing Of Hearts

Selvom Blaze Of Perdition trådte ind på den polske Black Metal scene i 2007, og med "The Harrowing Of Hearts” udgiver deres femte album, er det første gang, jeg stifter bekendtskab med bandet fra Lublin.
Albummets produktion markerer sig hurtigt som en betydelig del af oplevelsen, for den er ikke særlig nuanceret; faktisk er den temmelig garage- eller demoagtig. Kombinerer man dette med bandets genre, vil mange sikkert forvente et musikalsk indhold, hvor vanvittigt tempo og brutalitet går hånd i hånd – det har polen leveret mange gode eksempler på i tidens løb.
Beskrivelsen passer bare ikke her, for Blaze Of Perdition følger en anden vej mod mørket. Ganske vidst er musikken rå, og der blastes løs i traditionel stil, men i perioder er det som om musikken står stille og bliver kedelig – det er udtalt i numrene i hhv. start og slut på albummet.
Derfor er det kun de tre numre midtpå, der fortjener opmærksomhed: i ”Transmutation of Sins”, ”Królestwo Niebieskie” og ”What Christ Has Kept Apart” træder den egentlige Black Metal frem, men trods pænt højt tempo er det ikke det, der scores point. Det sker via det drive, som numrene besidder, for det rykker virkelig godt – også når der skrues ned for brutaliteten. Desværre dækker beskrivelsen kun halvdelen af udgivelsen, og det er ikke nok til mere end et OK herfra.

Tracklist:
1. Suffering Made Bliss
2. With Madman's Faith
3. Transmutation of Sins
4. Królestwo Niebieskie
5. What Christ Has Kept Apart
6. The Great Seducer
7. Moonchild (bonus track)
Samlet spilletid: 51:28

Læs mere...

Midnight - Rebirth By Blasphemy

Et album fra et band, som kun har ét medlem – som vel at mærke ikke bruger sit navn Jamie Walters, men kalder sig Athenar – og en titel, som lover genfødsel gennem blasfemi; hvis ikke det peger på en gang Black Metal, så ved jeg ikke … ”Rebirth By Blasphemy” er det fjerde fra Midnight, og det første på Metal Blade Records.
Black Metal er ganske rigtigt på programmet, men hvis man sætter næsen op efter fræsende guitarer, dødsrallen og trommeangreb med hastigheder på kanten af det mulige, bliver man skuffet. Midnight kører en stil, som er rå og upoleret, men som på intet tidspunkt bliver ekstremt. I stedet minder det umiddelbart om er beskidt udgave af Thrash Metal, og ligger ikke verdener fra et navn som f.eks. Abbath.
Og Midnight arbejder virkelig efter KISS-princippet (Det står for Keep It Simple, Stupid og har intet at gøre med et totalt overrated Rockband fra USA): Musikken indeholder kun det nødvendige, og hvis ikke det var fordi Athenar skulle levere alle bidrag, ville det hele sikkert være indspillet live i studiet. Som det er nu, kan man også finde små unøjagtigheder her og der, men det gør ikke noget. Tværtimod gør det musikken mere levende, og giver samtidig numrene et ærligt præg, som man ikke hører hver dag. Det trækker bedømmelsen opad, så Midnight kan kontere fire stjerner for indsatsen.

Tracklist:
1. Fucking Speed and Darkness
2. Rebirth by Blasphemy
3. Escape the Grave
4. Devil's Excrement
5. Rising Scum
6. Warning from the Reaper
7. Cursed Possessions
8. Raw Attack
9. The Sounds of Hell
10. You Can Drag Me Through Fire
Samlet spilletid: 33:45

Læs mere...

Arkona - Age Of Capricorn

Med en start tilbage i 1990’erne har Arkona passeret sølvbryllupsalderen, og bandets syvende album, "Age Of Capricorn” er det andet med den nuværende besætning og samtidig det andet på Debemur Morti Productions.
Albummet indeholder seks numre, som alle er glimrende eksempler på, hvad Black Metal står for: Her er tempoet højt til meget højt, og strengeinstrumenterne skaber i fællesskab en kompakt og hård kerne af Metal. Samtidig bliver trommerne gennemtævet i en sådan grad, at man frygter for deres holdbarhed. Det hele rundes af med en vokal, som hvæser teksterne ud mod lytteren.
Beskrivelsen kunne umiddelbart give indtryk af noget ensidigt og lukket uden skygge af melodi, men det er ikke tilfældet. Det lykkes fint at flette melodiske elementer ind i guitararbejdet, og i et par numre spiller en klavermelodi en fremtrædende rolle. Det giver musikken et bredere fundament, men tag ikke fejl: Det er helt igennem benhård Metal, de fire medlemmer leverer.
Polsk Black Metal har altid stået stærkt, så i en tid hvor et stort navn som Behemoth søger i nye retninger er det godt at vide, at der er andre, som holder fast i den traditionelle stil. Det gør Arkona så overbevisende, at det er svært at komme med indvendinger.

Tracklist:
1. Stellar Inferno
2. Alone Among Wolves
3. Age of Capricorn
4. Deathskull Mystherium
5. Towards the Dark
6. Grand Manifest of Death
Samlet spilletid: 46:46

Læs mere...
Abonnér på dette RSS feed